Gravid, aftalt abort, men i tvivl

Tommelise skriver:

Jeg bliver også sååååå træt af den gamle, slidte floskel.

Der findes mange kvinder, der har valgt en abort og aldrig fortrudt.

Og der findes kvinder, der direkte har fravalgt børn og aldrig har fortrudt deres valg.

Der findes også kvinder, der har fortrudt, at de er blevet mødre. Og som du siger, betyder det ikke, at de ikke elsker barnet.

Og kvinder der fortryder faderen eller omstændighederne.

Det er utroligt, at kvinder bliver ved med at fortælle hinanden sådan noget vrøvl. 

 

Helt enig. Jeg synes det negligerer fuldstændig de konsekvenser et uønsket eller uplanlagt barn kan følge med sig. 

Selvom jeg er skruk, ville et barn aldrig være en skilsmisse værd. Det ville knuse mit hjerte, gøre mit liv hårdere og det ville være synd for barnet, og ikke mindst de børn der er i forvejen. Og det er en konsekvens der aldrig stopper for børnene, kan man sige. 

Mor11 skriver:

Nej du er på ingen måde en klovn du behøver ikke tage det personligt, det handler om ordsproget, ikke dig   jeg synes bare man skal passe usigeligt meget på med lige netop det der ordsprog, fordi det netop siger at hvis man bare får barnet så bliver alting godt - men det gør det ikke nødvendigvis hvis man lader være. Og det er bare ikke rigtigt. 

Det er så skønt at din situation endte godt! Men for TS er tingene omvendt .Hun ønsker, han gør ikke. Et barn kan betyde skilsmisse. Jeg tror ikke på, i et ellers godt forhold, at et barn er en skilsmisse og delebørn værd. ❤️ 

 

Jwg forstår godt dit perspektiv. Jeg er nok bare ikke helt enig. Jeg tror en abort, som måske ikke helt er ens eget ønske, kan give store ar på sjælen og være enormt ødelæggende. Både en selv og for familien. Og det er derfor jeg fortæller historien som jeg gør. 

Heldigvis kan TS bruge hvad hun kan og sortere som hun vil.

jeg har stået i hendes sko med en uønsket graviditet. Og det er pisse ufedt! 

Men hun ér i tvivl - og dét skal tages mindst ligeså seriøst som, det faktum, at hendes mand ikke vil have flere. 

Mor11 skriver:

Helt enig. Jeg synes det negligerer fuldstændig de konsekvenser et uønsket eller uplanlagt barn kan følge med sig. 

Selvom jeg er skruk, ville et barn aldrig være en skilsmisse værd. Det ville knuse mit hjerte, gøre mit liv hårdere og det ville være synd for barnet, og ikke mindst de børn der er i forvejen. Og det er en konsekvens der aldrig stopper for børnene, kan man sige. 

 

Personligt tror jeg også, at jeg ville have svært ved at risikere at bryde familien op.

Anonym skriver:

Jwg forstår godt dit perspektiv. Jeg er nok bare ikke helt enig. Jeg tror en abort, som måske ikke helt er ens eget ønske, kan give store ar på sjælen og være enormt ødelæggende. Både en selv og for familien. Og det er derfor jeg fortæller historien som jeg gør. 

Heldigvis kan TS bruge hvad hun kan og sortere som hun vil.

jeg har stået i hendes sko med en uønsket graviditet. Og det er pisse ufedt! 

Men hun ér i tvivl - og dét skal tages mindst ligeså seriøst som, det faktum, at hendes mand ikke vil have flere. 

Det har jeg også. Stået i skoene. og aldrig fortrudt min abort.

Men. Hvis en abort skulle give TS ar på sjælen der fører til skilsmisse. Så ville jeg stadig vælge skilsmisse med 2 børn involveret, i stedet for 3. Jeg ville hellere at den smerte var påført mig selv, end et barn mere. 

Så det er potientielt pest eller kolera, men jeg ved godt hvad jeg ville vælge uanset men det er bare mit syn på det  

Anonym skriver:

Jwg forstår godt dit perspektiv. Jeg er nok bare ikke helt enig. Jeg tror en abort, som måske ikke helt er ens eget ønske, kan give store ar på sjælen og være enormt ødelæggende. Både en selv og for familien. Og det er derfor jeg fortæller historien som jeg gør. 

Heldigvis kan TS bruge hvad hun kan og sortere som hun vil.

jeg har stået i hendes sko med en uønsket graviditet. Og det er pisse ufedt! 

Men hun ér i tvivl - og dét skal tages mindst ligeså seriøst som, det faktum, at hendes mand ikke vil have flere. 

Jeg er enig med dig i, at hendes tvivl skal tages lige så seriøst som mandens afstandtagen fra at ville have flere. Det kan ikke gradbøjes om, hvad der er værst, st få et uønsket barn eller gennemføre en uønsket abort. Derfor er situationen så dum, så dillemmafyldt og ingen kan rådgive. Hverken med klichéerne om, at man aldrig fortryder sit barn eller med den efterhånden også klicheagtige: aldrig pådutte nogen et barn, de ikke vil have for det fører aldrig noget godt med sig.

Så ts kan selvsagt lytte til vores historier, men også med de briller, der fortæller hende at alle situationer er unikke. Og så tage alle plus og minusser og se hvor hun befinder sig bedst. Hvad tror hun mest på for sin familie.

Jeg har gennemført en graviditet med en smutter (faktisk to for vores første var også, men der blev vi begge glade). Han er det skønneste barn i verden (altså lige som sine søskende), bøn er stadig sammen dog har en del forandret sig. Jeg fortryder ikke, men ved også at jeg nu kan gennemføre en abort, for jeg skal ikke tage mine familie igennem det en gang til. 

Hej alle 

i skal vide jeg læser alle jeres indslag.. men da jeg arbejder 12-14 timer, om dagen når jeg ikke og svare jer alle .. derfor det fælles svar.

jeg fik dog snakket med min mand igår, han siger beslutningen er op til mig, men han ville ønske at jeg tog beslutningen for vores skyld og ikke hans .. jeg ved min mand har det svært. Både med den barndom han havde, men en alkoholisk mor, så ham og hans to brødre kom i pleje 3 forskellige steder hen.. så det har også sat sin spor hos ham.. 

han elsker mig meget højt, og omvendt. Jeg synes bare det hele er meget svært for tiden, og derfor jeg lavede dette opslag. Mange af jer har gode points til hvorfor at skulle beholde det, og mange har gode points til hvorfor jeg ikke skal jeg.. 

jeg ved det i sidste ende er min beslutning.. men tanken om jeg måske på dutter ham et barn mere, som han ikke er klar til.. den tanke sidder meget inden i mig, for dette holder ikke kun om mig. Men også min mand og vores børn. 

Min mand kan ikke overskue et barn mere, han er bange for at hvis jeg vælger og beholde det, at vores forhold går i stykker, fordi han har det som han har det. Og jeg synes ikke kun det er helt op til mig.. 

Soonmom skriver:

Vi snakker et barn de har været sammen om at lave og ikke et barn ts har lavet med en anden mand. 

Manden har valget når han har sex, det er sku for nemt bare at sige "det er dit valg, men jeg skrider fra det hele hvis du vælger barnet" - så betyder forholdet og de børn de allerede har vist ikke så meget alligevel. 

Jeg synes slet ikke, det er så simpelt, som du gør det. Og dét der valg, man træffer, når man har sex - ærligt, jeg tror (og håber) ikke, at det ligger i baghovedet på ret mange, når de har sex, at “det hér kan der komme et barn ud af, og dét ansvar påtager jeg mig”. Jeg har, heldigvis, ikke tal på, hvor mange gange min mand og jeg har elsket, men vi runder bestemt ikke tanken om graviditet hver gang - har ikke gjort det i mange år, selvom der selvsagt er en lillebitte risiko for det hver eneste gang. I vores tilfælde ville det være en katastrofe, og jeg tænker heller ikke, hver gang jeg sætter mig i bilen, at køreturen kan ende helt galt.

Jeg har ikke mentalt “underskrevet” en kontrakt om, at jeg tager ansvar for graviditetsrisiko, når jeg hopper på manden - det kan i værste fald ende med, jeg bliver nødt til at tage det ansvar, men det vil for mig være en utilsigtet konsekvens, jeg på ingen måde har kalkuleret med, ligesom jeg risikerer at køre galt på vej til job. Jeg forventer ligeledes heller ikke af min mand, at han ved samleje med mig er bevidst om, at han nu tager ansvar for at bakke mig op i, hvad end jeg vil gøre ved en uønsket graviditet. 

IenFart skriver:

Det lyder som om det var den rigtig beslutning for jer. Men jeg vil gerne punktere det der ordsprog med at man ikke fortryder de børn man får. Det er både vanvittigt tabubelagt og desuden løgn.

Når der en sjælden gang imellem er nogen som fremfører at de faktisk har fortrudt et barn, så følges det som regel af en lang række andre som har følt det samme men bare ikke har haft modet eller kunne få sig selv til at sige det. Det er jo så også noget man skal være varsom med, da børnene jo nødigt skulle opdage det.

I disse anonyme internet-tider er det blevet lettere så man hører også oftere om det.

Enig!

Og det er ikke ensbetydende med at barnet bliver uelsket. 

Men jeg kender selv til et par stykker ( den ene er mig selv) hvor jeg tydeligt fik af mærke jeg ikke var et ønsket barn.

Så risikoen er der jo også at det er så hårdt for den forældre ,at følelserne for barnet forsvinder i frustrationer over at være i en situation man ikke ønsker at være i . 

Og du har ret i at tabuet er der- men tror også at de forældre der har fortrudt også tit lider under det ,og ikke selv vil erkende at de egentligt gerne ville have været det barn foruden.

Det er sgu trist at leve et liv man egentligt ikke ønsker at leve,men bliver "fordi det skal man" 

Anonym skriver:

Hej alle 

 

i skal vide jeg læser alle jeres indslag.. men da jeg arbejder 12-14 timer, om dagen når jeg ikke og svare jer alle .. derfor det fælles svar.

jeg fik dog snakket med min mand igår, han siger beslutningen er op til mig, men han ville ønske at jeg tog beslutningen for vores skyld og ikke hans .. jeg ved min mand har det svært. Både med den barndom han havde, men en alkoholisk mor, så ham og hans to brødre kom i pleje 3 forskellige steder hen.. så det har også sat sin spor hos ham.. 

 

han elsker mig meget højt, og omvendt. Jeg synes bare det hele er meget svært for tiden, og derfor jeg lavede dette opslag. Mange af jer har gode points til hvorfor at skulle beholde det, og mange har gode points til hvorfor jeg ikke skal jeg.. 

 

jeg ved det i sidste ende er min beslutning.. men tanken om jeg måske på dutter ham et barn mere, som han ikke er klar til.. den tanke sidder meget inden i mig, for dette holder ikke kun om mig. Men også min mand og vores børn. 

 

Min mand kan ikke overskue et barn mere, han er bange for at hvis jeg vælger og beholde det, at vores forhold går i stykker, fordi han har det som han har det. Og jeg synes ikke kun det er helt op til mig.. 

 

Jeg havde rigtig gid nytte af at tale med mødrehjælpen. Helt gratis! Dem kan du ringe til. Det var sÅ befriende at tale om alle de tanker der kørte rundt i mit hoved.

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes slet ikke, det er så simpelt, som du gør det. Og dét der valg, man træffer, når man har sex - ærligt, jeg tror (og håber) ikke, at det ligger i baghovedet på ret mange, når de har sex, at “det hér kan der komme et barn ud af, og dét ansvar påtager jeg mig”. Jeg har, heldigvis, ikke tal på, hvor mange gange min mand og jeg har elsket, men vi runder bestemt ikke tanken om graviditet hver gang - har ikke gjort det i mange år, selvom der selvsagt er en lillebitte risiko for det hver eneste gang. I vores tilfælde ville det være en katastrofe, og jeg tænker heller ikke, hver gang jeg sætter mig i bilen, at køreturen kan ende helt galt.

Jeg har ikke mentalt “underskrevet” en kontrakt om, at jeg tager ansvar for graviditetsrisiko, når jeg hopper på manden - det kan i værste fald ende med, jeg bliver nødt til at tage det ansvar, men det vil for mig være en utilsigtet konsekvens, jeg på ingen måde har kalkuleret med, ligesom jeg risikerer at køre galt på vej til job. Jeg forventer ligeledes heller ikke af min mand, at han ved samleje med mig er bevidst om, at han nu tager ansvar for at bakke mig op i, hvad end jeg vil gøre ved en uønsket graviditet. 

De fleste sørger nu for at sikre sig mod død, når de er fået børn i form af at blive gift eller lave et testamente. 

At du ikke tænker så langt, håber jeg da virkelig ikke er en generel tendens 

Alle ved at p-piller en en smule usikre, derfor ved alle forhåbentlig også at der kan risikere at komme Graviditet ud af det