Hvad ville I gøre nytårsaften?

Jeg synes du skal vise ham den her tråd. Fortælle ham, at du faktisk føler dig lidt magtesløs i forhold til situationen og du har spurgt om råd. Og det her er hvad ANDRE mennesker siger. For jeg synes de fleste i tråden skriver det meget sagligt og forståeligt, at situationen I skal ud i, ikke egner sig til et barn.

Jeg ville ligeledes mene, at I også skal tænke på kattene. De er unge OG de får et nyt menneske at forholde sig til. HUSK DEM! Husk at de er levende væsner med følelser og forstand. Og at de også vil have en reaktion på alt hvad der sker omkring jer.

Ikke en glad mor = ikke en glad baby = to nervøse, usikre og skræmte katte == lorte situation for alle parter.

Skrukkie skriver:

Jeg synes du skal vise ham den her tråd. Fortælle ham, at du faktisk føler dig lidt magtesløs i forhold til situationen og du har spurgt om råd. Og det her er hvad ANDRE mennesker siger. For jeg synes de fleste i tråden skriver det meget sagligt og forståeligt, at situationen I skal ud i, ikke egner sig til et barn.

Jeg ville ligeledes mene, at I også skal tænke på kattene. De er unge OG de får et nyt menneske at forholde sig til. HUSK DEM! Husk at de er levende væsner med følelser og forstand. Og at de også vil have en reaktion på alt hvad der sker omkring jer.

Ikke en glad mor = ikke en glad baby = to nervøse, usikre og skræmte katte == lorte situation for alle parter.

 

 

Den der med at føle sig magtesløs er faktisk en god indgangsvinkel på det.. For det gør jeg nemlig.. Efter at have tænkt over tingene og læst folks meninger, har jeg besluttet mig for at blive hjemme nytårsaften.. Det bliver simpelthen for meget for baby, mig selv OG kattene, at vi er i KBH til nytår..
Altså vi skal i forvejen være væk fra kattene i flere dage, og så også lige den dag, hvor der er mest bang og brag overalt, og vi aner ikke, hvordan de reagerer på det.. Og som du også er inde på, så er det jo også en omvæltning i deres liv, at der kommer en baby til..
De er godt nok meget obs på mig og virker til at vide, at der foregår noget, og deres yndlingsrum i huset er børneværelset, hvilket jeg tror er fordi mig og min kæreste har det som yndlingsrum/slapper af i det.. Så jeg tror og håber da, at de vil reagere positivt på hende ..
Men jeg kan bare ikke tage væk fra dem den dag.. Har i forvejen mega dårlig samvittighed over at skulle være væk i så mange dage i julen..
Og udover det, så orker jeg ikke vild fest med larm og mange mennesker efter den jul.. Og af hensyn til vores datter vil jeg heller ikke tage af sted..

Jeg håber, at han bliver hjemme hos os, da jeg måske stadig kæmper med jalousi og usikkerhed på daværende tidspunkt, men jeg bliver i hvert fald hjemme.. Og det tror jeg også, at han vil..

Men jeg kan da godt forstå, at han lige havde glædet sig til det, da vi jo havde aftalt, at de store ting skulle vi nok tage til, og så droppede vi alle de små fester i den gruppe.. Det var bare ikke lige helt meningen, at det skulle foregå i KBH, så vi ikke kunne tage tidligt hjem ..
Og kan også godt forstå, at han føler sig magtesløs, da han jo lidt føler, at jeg prøver at fjerne ham fra vennerne ved hele tiden at sige nej og hele tiden ville diskutere omkring dem.. Men vi bliver bare nødt til at gøre det bedste for VORES familie (kattene inkl. da de jo også er en del af familien), og ikke det bedste for vennegruppen.. Ved godt, at han ser dem lidt som sin familie, men det nytter bare ikke noget, når de ikke er interesseret i at lukke et lille barn ind i gruppen og tage bare en smule hensyn..

Og tak for det gode svar .. De fleste i tråden har heldigvis skrevet tingene på en god og saglig måde, ja..

Ps  Jeg læste lige at der var et par stykker, der kunne være stemt for at sende kæresten til nytårsaften alene. Lige den dag må jeg indrømme, at jeg ville være blevet enormt ked af det, hvis min mand var taget til fest frem for at være sammen med mig og vores barn (på dets første nytårsaften). Ja baby er jo ligeglad, men synes at det er sådan en aften, der betyder noget at fejre som familie. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Ps  Jeg læste lige at der var et par stykker, der kunne være stemt for at sende kæresten til nytårsaften alene. Lige den dag må jeg indrømme, at jeg ville være blevet enormt ked af det, hvis min mand var taget til fest frem for at være sammen med mig og vores barn (på dets første nytårsaften). Ja baby er jo ligeglad, men synes at det er sådan en aften, der betyder noget at fejre som familie. 

Enig! Min datters første nytårsaften tilbragte jeg alene, fordi min mand var på arbejde.. Han havde en helt legitim grund til ikke at være hjemme, men det var satme en røvsyg nytårsaften.. Hvis jeg ovenikøbet skulle have bekymret mig om, at han var pissestiv i selskab med kvinder jeg ikke stolede på ved jeg da ikke hvad jeg havde gjort.. 
At jeg så heller ikke ville kunne holde ud at være sammen med en mand jeg ikke stolede på, er en anden ting.. 

Tine B skriver:

Enig! Min datters første nytårsaften tilbragte jeg alene, fordi min mand var på arbejde.. Han havde en helt legitim grund til ikke at være hjemme, men det var satme en røvsyg nytårsaften.. Hvis jeg ovenikøbet skulle have bekymret mig om, at han var pissestiv i selskab med kvinder jeg ikke stolede på ved jeg da ikke hvad jeg havde gjort.. 
At jeg så heller ikke ville kunne holde ud at være sammen med en mand jeg ikke stolede på, er en anden ting.. 

Der er også kæmpe forskel på de to ting .Arbejde er en nødvendighed, det andet er frivilligt fravalg af noget (familie nytår) til fordel for noget andet(abefest) . 

Anonym skriver:

Det ville jeg også ekstremt gerne.. Ville meget gerne glæde ham ved at lade ham tage af sted og hygge sig.. Det er desværre nok bare umuligt, da jeg har nogle angstproblemer med, at han er "alene" (læs: uden mig) med kvinderne deri (og især hende den ene, som har flirtet og taget på ham i starten af vores forhold)..
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg har det til den tid, da jeg både er ved at arbejde intenst med det, samt det måske vil hjælpe, at jeg har født.. Men lige pt. ville det være et stort nej, da jeg ville gå helt ned over det..
Det er pisse træls at have det sådan, men vi bliver nødt til at tage det lidt i etaper, hvor det kun drejer sig om nogle timer, hvor han kan komme hurtigt hjem, hvis jeg får det dårligt

Med al kærlighed og respekt. Når du vælger at få et barn, har du også valgt, at dets behov skal prioriteres over dine egne ofte. At prioritere et spædbarn behov for ro og nærhed over en voldsom abefest er et klokkeklart eksempel. Det kan ikke nytte, at du lader sin jalousi gå ud over jeres baby. Og det siger jeg med forståelse, for jeg lider selv af angst. Men jeg valgte at få børn, trods angst, dermed valgte jeg også, at jeg ikke ville lade min angst få negative konsekvenser for børnene. Måske skulle i tage i parterapi. Jeg kan være bekymret for at det er ret meget op af bakke for et skrøbeligt forhold med tillidsproblemer og uenighed om prioriteringer, at stå med et krævende spædbarn.. 

For det første, så synes jeg, at jeres juleprogram godt nok lyder stramt. Det gider jeg ikke engang nu med en på 4 måneder og en på 3 år.... begge to er forholdsvis nemme..

Hvis det havde været mig, så havde jeg holdt nytårsaften hjemme og været ligeglad med hvad alle andre synes... 

man er nødt til at tage hensyn til sin baby. Jeg er ikke engang særlig pylret. Min baby når at blive 8 måneder der, og vi gider ikke engang nogen steder. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Ps  Jeg læste lige at der var et par stykker, der kunne være stemt for at sende kæresten til nytårsaften alene. Lige den dag må jeg indrømme, at jeg ville være blevet enormt ked af det, hvis min mand var taget til fest frem for at være sammen med mig og vores barn (på dets første nytårsaften). Ja baby er jo ligeglad, men synes at det er sådan en aften, der betyder noget at fejre som familie. 

Altså jeg er lidt ambivalent på det punkt, for jeg er sådan set pænt ligeglad med nytår.. For mig er det en dag som alle andre .. Men kan da være, at jeg ændrer mening, når først baby er kommet til

Anonym skriver:

Altså jeg er lidt ambivalent på det punkt, for jeg er sådan set pænt ligeglad med nytår.. For mig er det en dag som alle andre .. Men kan da være, at jeg ændrer mening, når først baby er kommet til

Okay, men hvis du har det fint med at være alene med baby eller fejre det med familien. Og det er enormt vigtigt for din kæreste at feste, så er der jo ikke noget problem. Du holder familie nytår og han fester og så er både dine og hans behov tilgodeset. 

Tine B skriver:

Enig! Min datters første nytårsaften tilbragte jeg alene, fordi min mand var på arbejde.. Han havde en helt legitim grund til ikke at være hjemme, men det var satme en røvsyg nytårsaften.. Hvis jeg ovenikøbet skulle have bekymret mig om, at han var pissestiv i selskab med kvinder jeg ikke stolede på ved jeg da ikke hvad jeg havde gjort.. 
At jeg så heller ikke ville kunne holde ud at være sammen med en mand jeg ikke stolede på, er en anden ting.. 

Nu er det ikke fordi, at debatten skal handle om min jalousi.. Men vil lige forklare, at jeg skam stoler på min kæreste .. Jeg ved bare, at han ikke selv kan se, når de flirter med ham - ligeså vel som han ikke kan se, at det roder, når han lægger sit værktøj på bordet ude i bryggerset ..

Har snakket med psykologen om det, og kæresten og jeg "kolliderer" mht. jalousien, fordi vi har to forskellige forskellige definitioner af flirten.. Jeg ser det som flirten, når der er en som står og nusser mig eller står og holder om mig fx.. Mens min kæreste bare ser det som høflighed og nærvær med venner, hvis de gør det på ham.. Han prøver at gøre alt for at tage hensyn til mig, men det er bare ikke altid, at han tænker over det, da han ikke opfatter sådanne ting som flirten..
Som psykologen siger: jeg er meget firkantet på det punkt, mens han er mere rund.. Så det har ikke noget at gøre med, at jeg tror, at han vil flirte igen eller hoppe på dem.. Det har bare noget at gøre med, at vi opfatter flirten på to forskellige måder, og derfor får vi lidt problemer med det..