Hvad ville I gøre nytårsaften?

Rosa-Sofia85 skriver:

Okay, men hvis du har det fint med at være alene med baby eller fejre det med familien. Og det er enormt vigtigt for din kæreste at feste, så er der jo ikke noget problem. Du holder familie nytår og han fester og så er både dine og hans behov tilgodeset. 

Ja det er jo så bare der, at jeg ikke ved, hvordan jeg har det med min jalousi og angst mht. gruppen på det tidspunkt.. Altså om jeg vil kunne lade ham være alene med veninderne.. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg er klar til på det tidspunkt desværre ..
Det er det, der er problemet og det er pisse træls at have det sådan, men jeg vil bare heller ikke risikere at få det dårligt, når jeg samtidig skal tage mig af både katte og baby.. For vi ved jo alle, at både børn og dyr reagerer på os, så hvis jeg får det dårligt, samtidig med at de alle tre er en smule utrygge i forvejen pga. brag, så går det da helt galt..
Så på nuværende tidspunkt vil jeg ikke kunne sige, om jeg vil have det godt med at lade ham tage af sted alene.. Kan kun sige, at jeg simpelthen bliver nødt til at blive hjemme for både vores datters og kattenes skyld..

Men kan du ikke prøve at fortælle dig selv, at du netop opnår det modsatte ved at forlange, at han skal indrette sig efter din angst? Du risikerer at skubbe ham fra dig snarere end at give ham lyst til at blive. Der er al mulig grund til at modarbejde din angst. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Men kan du ikke prøve at fortælle dig selv, at du netop opnår det modsatte ved at forlange, at han skal indrette sig efter din angst? Du risikerer at skubbe ham fra dig snarere end at give ham lyst til at blive. Der er al mulig grund til at modarbejde din angst. 

Er skam i gang med at arbejde med den.. Men i stedet for at springe ud i noget, der er helt overdrevet såsom et døgns "fest" 2½ times kørsel væk fra hinanden, så tager vi det med små skridt, så jeg stille og roligt bliver mere og mere tryg..
Og det er også den måde, som min psykolog mener er bedst, så hende retter jeg mig efter.. Og min kæreste er heldigvis enig

Nytår ville jeg blive hjemme, bare jer 3

Julen er for mange familier presset, og alle vil gerne se hinanden - forståeligt! Min datter er fra oktober og jeg kan kun sige én ting - VIKLE!

Jeg viklede simpelthen hende igennem det meste af alt familie-jule-stressen og jeg er så glad for at det blev sådan! Jeg holdt på min ret som mor til at bestemme hvor mange mennesker mit barn havde brug for at være hos så her blev bedsteforældre prioritet højest og så over i viklen igen for at blive skærmet - vi havde ingen sur, overstimuleret og ked af det baby 

grinny skriver:

Nytår ville jeg blive hjemme, bare jer 3

Julen er for mange familier presset, og alle vil gerne se hinanden - forståeligt! Min datter er fra oktober og jeg kan kun sige én ting - VIKLE!

Jeg viklede simpelthen hende igennem det meste af alt familie-jule-stressen og jeg er så glad for at det blev sådan! Jeg holdt på min ret som mor til at bestemme hvor mange mennesker mit barn havde brug for at være hos så her blev bedsteforældre prioritet højest og så over i viklen igen for at blive skærmet - vi havde ingen sur, overstimuleret og ked af det baby 

Ja jeg tænker også, at vi jo selvfølgelig tager hensyn til hende.. Hvis hun ikke kan overskue at komme over til en masse forskellige mennesker, jamen så bliver det enten mig eller manden, der har hende.. Og så tager vi hende lidt væk, når det bliver for meget..
Altså man indretter det jo efter baby .. Men en god idé med vikle ..
Og nytår håber jeg inderligt, at min kæreste også selv vil foreslå bare skal være os tre til noget stille og roligt hygge.. Og ellers må vi jo tage en snak om det, når vi nærmer os den tid..

Jeg tror ikke, at jeg forstår problemet så. Festen er på ingen måde børnevenlig, det tænker både du og de fleste der har skrevet. Og din kæreste er villig til at indrette sig efter dig, så er det jo nemt nok at blive hjemme alle tre. 

Rosa-Sofia85 skriver:

Jeg tror ikke, at jeg forstår problemet så. Festen er på ingen måde børnevenlig, det tænker både du og de fleste der har skrevet. Og din kæreste er villig til at indrette sig efter dig, så er det jo nemt nok at blive hjemme alle tre. 

Altså jeg aner så ikke, om min kæreste er villig til at blive hjemme den dag.. Jeg tror det, og jeg håber det, men jeg ved det ikke, før vi er lidt nærmere, da han ikke vil snakke yderligere om det..
Men det er egentlig heller ikke en decideret løsning, jeg er ude efter ..
Det var bare erfaring fra dem, der har børn eller ved noget mere om børn, end gør jeg.. Altså om så lille et barn overhovedet ville kunne klare det, eller om det ville være helt udelukket..
Ved godt, at I ikke kan sige, om VORES barn ville kunne klare det, men det ville bare være rart at høre om folks erfaringer/viden omkring emnet, så jeg måske også har lidt mere basisviden, når vi tager det emne op igen

Anonym skriver:

Haha ja sådan har jeg det også .. Altså jeg har godt nok lidt erfaring.. Men det er mest med min ældste nevø, og han var kolik barn .. Så jeg tænker også, at det bliver det hårdeste i hele verden hehe.. Vil hellere forberede mig på, at det bliver hårdt og så blive positivt overrasket, end at tænke at hun bliver mega nem, og så blive negativt overrasket (hvis man kan sige det på den måde) ..

Du fik et nemt barn?

Ja jeg har fået 2 meget nemme af slagsen de er først blevet udfordrende på den anden side Af 2,5 år og så har de så også taget revanche, skal jeg lige hilse og sige 

Anonym skriver:

Altså jeg aner så ikke, om min kæreste er villig til at blive hjemme den dag.. Jeg tror det, og jeg håber det, men jeg ved det ikke, før vi er lidt nærmere, da han ikke vil snakke yderligere om det..
Men det er egentlig heller ikke en decideret løsning, jeg er ude efter ..
Det var bare erfaring fra dem, der har børn eller ved noget mere om børn, end gør jeg.. Altså om så lille et barn overhovedet ville kunne klare det, eller om det ville være helt udelukket..
Ved godt, at I ikke kan sige, om VORES barn ville kunne klare det, men det ville bare være rart at høre om folks erfaringer/viden omkring emnet, så jeg måske også har lidt mere basisviden, når vi tager det emne op igen

Far er ikke vildt god til forandringer og er derfor ikke nødvendigvis villig til at holde nytårsaften hjemme hos sit lillebitte barn. Mor forstår ham godt. 

Mor er ikke vildt god til at håndtere, at far måske får et knus af en anden, og overvejer derfor at tage lillebitte barn med til fest nytårsaften. Psykologen siger, hun er god til at arbejde med sin jalousi/angst. 

I forstår hinanden ihjel indbyrdes! Hvem er advokat for det lillebitte barn og parat til at lade forandrings-modvilje og jalousi vige totalt for en fuldstændigt indlysende konsekvens af, at man har valgt at sætte et barn i verden? “Jeg vil gerne afsted allerede d. 22.”, “Jeg vil gerne se familien, for dem ser jeg ikke så tit ellers”, “Jeg har brug for at se mine venner til større begivenheder”, “Jeg får muligvis angst, hvis han tager afsted alene” - jeeezzz!, hvor bliver det en omvæltning for jer begge at skulle gå fra “jeg, jeg, jeg” til “hun”! 

En af jer er nødt til at flytte fokus fra jeres synkrone navlepilleri og én gang for alle forlade “plejer”, “har det bedst med” og “vil helst” til “fra nu af”. 

Jeg havde personligt ikke orket så meget hurlumhej med et spædbarn. Men det kommer nok an på hvilket barn man har. Begge mine har sovet elendigt når vi var ude. Så for mit vedkommende betød det at jeg brugte det meste af tiden på at sidde et afsides sted i huset med et pylret spædbarn, når vi var ude. Oftes betød det at jeg overhovedet ikke nød det når vi var nogle steder og jeg var mega stresset. 
Med nummer 2 var jeg meget bedre til at sige fra og sendte oftes bare min kæreste afsted og blev selv hjemme. 
Jeg tænker det er fint at i har sagt måske. Og så kan du til den tid eventuelt sende din kæreste afsted. Det har jeg gjort et par gange. Nytårsaften har vi dog altid holdt hjemme. En enkelt gang var vi hos min svigerfar da den ældste var ca 1 år. Men det var stille og roligt og vi var kun os, svigerfar og hans kæreste og vi havde et værelse jeg kunne trække mig tilbage til med den lille. 
Ingen af vores børn er dog vågnet ved midnat.