Hvad ville I gøre nytårsaften?

Jeg har ikke læst hele tråden. Efter min mening er programmet alt, alt for meget. Hvis man lige spørger sig selv: er sådan en nytårsaften god for baby?

Ovenpå dagevis i forskelligt selvskab og forskellige steder, lugte, lyde.. masser af transport. Så synes jeg svaret er indlysende et nej. Det lyder slet slet ikke som et miljø baby har godt af. Fulde folk og larm..

Jeg får ondt helt ondt i maven over at høre programmet. Jeg ville ikke frivilligt udsætte babyen for det. (Ej heller kattene..)

Jeg troede ikke jeg hørte til dem, som pakker ungerne ind i vat, men det der ville jeg slet ikke kunne stå inde for. 

Mor11 skriver:

Ja jeg har fået 2 meget nemme af slagsen de er først blevet udfordrende på den anden side Af 2,5 år og så har de så også taget revanche, skal jeg lige hilse og sige 

Åh nej.. Så det du siger er, at det ændrer sig???!!
Ej man kan desværre aldrig vinde i lotto, når det kommer til nemme børn.. En eller anden dag bliver de udfordrende ..
Ved egentlig ikke engang, hvad der er bedst.. Nemme spædbørn og udfordrende "store" børn, eller omvendt?

Anonym skriver:

Åh nej.. Så det du siger er, at det ændrer sig???!!
Ej man kan desværre aldrig vinde i lotto, når det kommer til nemme børn.. En eller anden dag bliver de udfordrende ..
Ved egentlig ikke engang, hvad der er bedst.. Nemme spædbørn og udfordrende "store" børn, eller omvendt?

Store børn har man i længere tid - såååå helt klart udfordrende spædbørn  ej, jeg tror man nemmere klarer omvæltningen og finder sin forældrerolle, hvis man ikke konstant er frustreret, meeeega træt og griber i blinde efter løsninger på et ked-af-det barn eller meget følsomt barn. Så man komme nok nemmest “igang” med et nemt spædbarn  

migxher skriver:

Jeg havde personligt ikke orket så meget hurlumhej med et spædbarn. Men det kommer nok an på hvilket barn man har. Begge mine har sovet elendigt når vi var ude. Så for mit vedkommende betød det at jeg brugte det meste af tiden på at sidde et afsides sted i huset med et pylret spædbarn, når vi var ude. Oftes betød det at jeg overhovedet ikke nød det når vi var nogle steder og jeg var mega stresset. 
Med nummer 2 var jeg meget bedre til at sige fra og sendte oftes bare min kæreste afsted og blev selv hjemme. 
Jeg tænker det er fint at i har sagt måske. Og så kan du til den tid eventuelt sende din kæreste afsted. Det har jeg gjort et par gange. Nytårsaften har vi dog altid holdt hjemme. En enkelt gang var vi hos min svigerfar da den ældste var ca 1 år. Men det var stille og roligt og vi var kun os, svigerfar og hans kæreste og vi havde et værelse jeg kunne trække mig tilbage til med den lille. 
Ingen af vores børn er dog vågnet ved midnat. 

Godt at høre om lidt erfaring fra en, som rent faktisk har prøvet lidt af hvert (lyder det til) .. Forstår udmærket den der dårlige oplevelse, når man bare sidder spærret inde på et værelse eller lignende, fordi baby har brug for at komme væk.. Det er bestemt ikke rart for nogle.. Og er da super godt, at du blev bedre til at sige nej med nr. 2 ..
Og også rart at høre, at selvom de har været en smule påvirket af tingene, så sov de stadig gennem nytåret.. Så er der håb endnu for, at hun ikke reagerer helt vildt voldsomt, når der er en masse brag kl. 24

Mor11 skriver:

Store børn har man i længere tid - såååå helt klart udfordrende spædbørn  ej, jeg tror man nemmere klarer omvæltningen og finder sin forældrerolle, hvis man ikke konstant er frustreret, meeeega træt og griber i blinde efter løsninger på et ked-af-det barn eller meget følsomt barn. Så man komme nok nemmest “igang” med et nemt spædbarn  

Haha ja det har du selvfølgelig ret i.. Men med store børn, kan man nemmere finde ud af, hvad der er galt.. Er svært at få et spædbarn til at fortælle, om det har ondt, er bange, sur eller noget helt andet ..
Men ja det tror jeg, at du har ret i

Mortilah skriver:

Jeg har ikke læst hele tråden. Efter min mening er programmet alt, alt for meget. Hvis man lige spørger sig selv: er sådan en nytårsaften god for baby?

Ovenpå dagevis i forskelligt selvskab og forskellige steder, lugte, lyde.. masser af transport. Så synes jeg svaret er indlysende et nej. Det lyder slet slet ikke som et miljø baby har godt af. Fulde folk og larm..

Jeg får ondt helt ondt i maven over at høre programmet. Jeg ville ikke frivilligt udsætte babyen for det. (Ej heller kattene..)

Jeg troede ikke jeg hørte til dem, som pakker ungerne ind i vat, men det der ville jeg slet ikke kunne stå inde for. 

Er godt at høre, at jeg ikke er for pylret, når jeg også tænker de tanker.. Julen tager vi selvfølgelig på hendes præmisser.. Så må vi evt. skippe den ene julefrokost (bliver jo nok med min familie eftersom det er den med flest mennesker), jamen så må vi jo gøre det.. Heldigvis er både den 23. og 24. ret stille og roligt med få mennesker, hvor vi slapper ret meget af og gør, hvad der egentlig passer os ..
Men har også besluttet mig for, at jeg som minimum bliver hjemme med baby til nytår.. Håber, at manden også bliver hjemme (og er jeg også ret sikker på, at han vil, da han ikke kan undvære sin familie), selvom det da er mega træls.. Men som du selv siger, så er det ikke et godt miljø for så lille et barn at være i.. Altså selv sommerfesterne med min familie på 35 mennesker er mere stille og rolige end en fest med den gruppe der.. Så de må undvære i hvert fald mig og baby den dag.. Og begynder de at brokke sig over vores datter, så kan jeg love for, at jeg bliver virkelig meget pissed ..

Min erfaring er også, at man kan planlægge noget så meget, men virkeligheden bliver helt anderledes! Netop fordi man ikke ved, hvordan livet med baby bliver, og hvordan baby bliver.. 

held og lykke med det hele 

Lige en sidenote til kattene. Køb eventuelt en feliway friends og hæng op i forbindelse med fødslen og nytår.

Så tager dine katte det garanteret mere roligt! Både i forhold til nyt menneske OG krudtet.

Anonym skriver:

Er godt at høre, at jeg ikke er for pylret, når jeg også tænker de tanker.. Julen tager vi selvfølgelig på hendes præmisser.. Så må vi evt. skippe den ene julefrokost (bliver jo nok med min familie eftersom det er den med flest mennesker), jamen så må vi jo gøre det.. Heldigvis er både den 23. og 24. ret stille og roligt med få mennesker, hvor vi slapper ret meget af og gør, hvad der egentlig passer os ..
Men har også besluttet mig for, at jeg som minimum bliver hjemme med baby til nytår.. Håber, at manden også bliver hjemme (og er jeg også ret sikker på, at han vil, da han ikke kan undvære sin familie), selvom det da er mega træls.. Men som du selv siger, så er det ikke et godt miljø for så lille et barn at være i.. Altså selv sommerfesterne med min familie på 35 mennesker er mere stille og rolige end en fest med den gruppe der.. Så de må undvære i hvert fald mig og baby den dag.. Og begynder de at brokke sig over vores datter, så kan jeg love for, at jeg bliver virkelig meget pissed ..

Hvordan får du den tanke, at du er for pylret? Du præsenterer et maraton-juleprogram og overvejelser om at tage til fest med baby nytårsaften, og hele tråden er et opråb til dig om, at det er alt for meget. Ingen, ikke én, giver udtryk for, at du pylrer, men tværtimod, at I ikke burde være i tvivl. 

Jeg har opfattelsen af, at du slet ikke forholder dig til det, andre skriver til dig, men holder fast i din egen forestilling om, at du viser omtanke og hensyn til barnet alene ved at skrive og spørge, om den nytårsaften mon er for meget. At du blander kattene ind i billedet viser med al tydelighed, at du slet ikke kan se, det er åbenlyst forkert i sig selv at overveje både juleprogrammet og nytårsaften alene af hensyn til baby. 

Det er bekymrende, at du er så upåvirket af alle de reaktioner, du får, og fortsat kan have den idé, at du teoretisk set kunne pylre for meget her. Jeg ville i dit sted bekymre mig mere over, at du entydigt får budskabet om, at I begge virker langt mere fokuserede på egne ønsker og lyster end på jeres barn. Skal man direkte skrive “omsorgssvigt”, før det går op for dig, at I er på helt gal kurs? 

Hvordan får du den tanke, at du er for pylret? Du præsenterer et maraton-juleprogram og overvejelser om at tage til fest med baby nytårsaften, og hele tråden er et opråb til dig om, at det er alt for meget. Ingen, ikke én, giver udtryk for, at du pylrer, men tværtimod, at I ikke burde være i tvivl. 

Jeg har opfattelsen af, at du slet ikke forholder dig til det, andre skriver til dig, men holder fast i din egen forestilling om, at du viser omtanke og hensyn til barnet alene ved at skrive og spørge, om den nytårsaften mon er for meget. At du blander kattene ind i billedet viser med al tydelighed, at du slet ikke kan se, det er åbenlyst forkert i sig selv at overveje både juleprogrammet og nytårsaften alene af hensyn til baby. 

Det er bekymrende, at du er så upåvirket af alle de reaktioner, du får, og fortsat kan have den idé, at du teoretisk set kunne pylre for meget her. Jeg ville i dit sted bekymre mig mere over, at du entydigt får budskabet om, at I begge virker langt mere fokuserede på egne ønsker og lyster end på jeres barn. Skal man direkte skrive “omsorgssvigt”, før det går op for dig, at I er på helt gal kurs? 

Jeg ville bekymre mig for, om hensynet til baby lige i den her sammenhæng bliver et påskud for at styre kæresten og hans omgang med vennegruppen mere end et reelt hensyn til baby for babys skyld