I starten af tråden - var der 3 der skrev, at sådan er det bare, og jeg måtte Arbejde med mig selv, fordi mennesker siger deres mening punktum.
Hvor jeg ikke er enig - Jeg synes ikke man skal stå og bare modtage når nogle har noget træls sige -
Igen er det ikke alle der siger det i ond mening, men hvorfor overhovedet sige det? - hvorfor komme ud med det?!
Hvorfor ikke tænke tanken, lad det glide igennem hjerne og sige istedet måske: Det er en dejlig alder osv.
- Igen man kommentere ikke andres udseende - hellere ikke som voksen uden det er yders positivt
- så er det dem der næsten råber: 3 år?! Han ligner en på 1 år - Det er ligesom få dit et liv dette er mit barn
Og du ved aldrig hvad andre slogs med i livet -
Men det svar du søger, findes kun i hoveder på dem, som giver kommentaren “hvor er han lav”
du kan jo sige “undskyld. Kan du gentage? For jwg forstår ikke hvorfor hans højde er relevant” (hvis du vil være spids.
Men umiddelbart så siger folk det jo fordi, de ikke har noget bedre at sige.
Min svoger har aspergers. Han siger ting som “den væg er meget gul” “sikke en lille seng” “hun har kort hår”
jeg talte engang med ham om det, og hans svar var “hvad skulle jeg ellers sige? Det er jo det jeg ser? Og ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal tale med dem”
Og det synes jeg er rigtig fint sagt. Folk siger det for at føre en samtale. Også siger de det, der falder dem ind og virker i øjenfalden. Og for mange mennesker er højde ikke man bliver fornærmet over.
Folk kommenterer altid min cykel. Den er ret særlig. Og har el. Og jeg blev faktisk ked af det, fordi jeg følte de synes, jeg var forkert, når jeg havde valgt sådan en særlig cykel som kunne hjælpe mig. Og for mange er cykler er ret ufarligt emne at tale om...
Men det handler om, at de faktisk bare gerne ville i kontakt med mig. Og det er jo så noget jeg tager ind som en fornærmelse - det er det ikke. Det er forsøg på kontakt som falder i dårlig jord. Hos mig.
Men alternativet er værre - at folk ignorerer min tilstedeværelse - lader som om jeg ikke er der og ikke har værdi.
Der er masser der rammer. Min datters sygdom er altid er stort emne. Men jeg er begyndt at tage det i forkøbet, for så kommer der ikke kommentarer, som minder mig om, at hun ikke er som andre (hun har meget ondt nogle gange)
Men i stedet for at sige “åh hvorfor ser hun sådan ud” så svarer der “åh, hun klarer det godt nok godt så” eller “jeg kan slet ikke se det” osv.
men igen - det ER dårlig stil at kommentere andres udsende, børn, valg af hund, eller andet meget personligt. Men det er altså en kontaktmekanisme - om man vil det eller ej. Det er det dit svar på “hvorfor folk siger det og tror det er en ret; de vil i kontakt med dig. Og mener ikke det er deres ret at fornærme dig eller barnet. De er klumpede i deres kommunikation” det er svaret....
Og ellers så spørg dem næste gang, hvis det optager dig så meget, hvorfor de siger det og åbenbart tror, det er deres menneskeret.
Jeg er 100 på at alle siger “undskyld, jeg ville ikke fornærme dig”
og 0 procent siger “fordi jeg synes dit barn er helt vildt lavt - det er mærkeligt og det er en menneskeret at sige sine tanker højt”