Hjælp til tilbagesvar

Du har 2 valg :

1. Gå i krig m alle fremmede mennesker som pisser dig af, både ift din søn og andre ting. Folk kan desværre være idioter, ubetænksomme, dumme etc. 

Med virkningen : Du bliver tit ked af det, såret, hidsig (du virker enormt vred og indestængt, og jeg siger ikke det ikke er m rette). Du får det ikke bedre af at skændes m folk, eller svare dem igen. Jeg ved du tror det. 

2. Hav den mening, at de er idioter men lær at lade det gå ind igennem det ene øre og ud af det andet. Ignorer dem. Kig lige igennem dem, som de ikke findes.

Med virkningen : du får det bedre, du bliver ikke konstant ked af det. 

Problemet og disse mennesker går IKKE væk af, at du italesætter det overfor dem gang efter gang. Det bliver uendeligt for dig. Og vil æde dig op.

selvfølgelig vil din søn lægge mærke til kommentarer på hans vej - men det vil han endnu mere, hvis du skændes m folk. Din gode mening, vil ikke vise ham, at det ikke er okay det de gør. Det er noget du kan lære ham generelt. At det ikke er okay at snakke om andre. Og at vi alle heldigvis er forskellige, men at nogen mennesker snakker om andres højde, drøjde, hår osv. Din gode mening, vil istedet skabe en masse konflikter og hvis han lærer at det er noget man skal lade sig gå på af og reagere på, så vil han blive som din svoger, og være ked af det over det hele hans liv.

INGEN bør kommentere andre ! Og man skal IKKE finde sig i alt. Men vælg dine kampe m omhu. Som sagt, denne er forgæves. Man kan ikke give alle mennesker en bedre opdragelse.

Anonym skriver:

Jeg er selv 160 cm aldrig hørte for det i mit liv!

- min dreng har fået den kommentar i en alder af 3 år mindste 100 gange!

Jeg kan simpelthen ikke forstå nogle siger noget om udseendt af et barn!

 

nej du  jeg er ikke perfekte tragisk jeg ved det godt 

 

men Jeg har fanme aldrig sagt noget om et barn udseende til selve barnet eller forældrene - hold op han er store?! Eller uha hun er godt nok tyk 

 

udseende r private, man ved aldrig hvad en anden “døjer” med - en højde person kan hade sine store fødder eller en kort person er ked af at ha få små fødder osv osv osv 

 

jeg forstår bare ikke mennesker der kommentere børn udseende - som om. Det er deres menneske ret

Vi har den omvendte situation, min ældste datter er 9, 155 cm høj og bruger str. 39/40 i sko. Og lillesøster er nok mest kun mindre, fordi hun er yngre. Her i 3. Klasse, er hun stadig den højeste på hele årgangen, og vi har selvsagt fået enormt mange kommentarer i årenes løb.

Det går mig sådan set ikke på, jeg er egentligt glad for at folk de siger noget, fordi jeg så har en mulighed for at rette dem. Min datters højde har betydet at hun i en del sammenhænge er blevet behandlet som værende ældre end hun er, og folk har forventet mere, og det synes jeg er mere synd.

Samtidigt har mine ungers højde også betydet, at jeg i dag har virkeligt svært ved at vurdere børns alder, så en samtale mellem dig og mig ville sandsynligvis bestå af "hvor gammel er din søn?" "Han er 3 år" Er han ikke lille af sin alder? Hvor må det være dejligt ikke at skulle skifte garderobe hvert halve år" 

Og intet ville være ondt ment...

Og jo, folk kommenterer også på voksnes højde, min mand er 2 meter høj, og han har virkeligt fået mange kommentarer, også efter han blev voksen.

Mor og meget mere skriver:

Indtil læsningen af denne tråd har jeg aldrig anet, at det var et problem på linje med fedme, at jeg, min mand og vores børn er lave. Heller ikke, at det er folk uden empati, der kommenterer det. Jeg har opfattet det som en helt neutral konstatering i samme kategori som “Du er altid så brun”, “Sikke store øjne, din datter har” og “Sikke mange krøller, din søn har”. Men det er måske også manglende høflighed at sige sådan? Og hey, jeg har små fødder, og dét nævner folk også tit - og så er både min søn og jeg venstrehåndede, hvilket folk også bemærker. 

Egentlig er jeg glad for, jeg slet ikke har vidst, det var tabu og ømfindtligt, at vi er små. Så havde jeg nok ikke joket og været afslappet omkring det, men vist mine lave børn, at det var noget, vi ikke brød os om at få påtalt, og at det var sårende, når andre nævnede det. Så havde mine unger ikke med rank ryg og glimt i øjet selv kommenteret og smilet ad deres korte kropslængde. Så havde de vidst, at vi faktisk er nogle stakkels ofre for ubetænksomhed, og at det er et problem, at vi er små. 

Jeg er glad for, at vi har levet i lykkelig uvidenhed indtil nu. Det tror jeg også, mine børn skal være glade for, sådan set. Spørgsmålet er, om jeg nu skal fortælle dem sandheden og i samme ombæring fortælle min datter, at hun bør blive indigneret, når grove folk uden empati kommenterer hendes store øjne, og sende folk et hvast blik, når de overraskes over, jeg bruger str. 36 i sko. 

Fnis!

Min meget høje datter på 9, fortalte den sidste person der kommenterede hendes højde at hun faktisk i sidste uge, netop var blevet lang nok til at nå jorden, og at de jo nok gjorde hendes hverdag lidt nemmere. Hendes næste mål var at blive høj nok til at nå sin hat...

Der gik lige et øjeblik før vedkommende forstod den, og jeg knækkede sammen af grin i baggrunden..

Skouboe skriver:

Vi har den omvendte situation, min ældste datter er 9, 155 cm høj og bruger str. 39/40 i sko. Og lillesøster er nok mest kun mindre, fordi hun er yngre. Her i 3. Klasse, er hun stadig den højeste på hele årgangen, og vi har selvsagt fået enormt mange kommentarer i årenes løb.

Det går mig sådan set ikke på, jeg er egentligt glad for at folk de siger noget, fordi jeg så har en mulighed for at rette dem. Min datters højde har betydet at hun i en del sammenhænge er blevet behandlet som værende ældre end hun er, og folk har forventet mere, og det synes jeg er mere synd.

Samtidigt har mine ungers højde også betydet, at jeg i dag har virkeligt svært ved at vurdere børns alder, så en samtale mellem dig og mig ville sandsynligvis bestå af "hvor gammel er din søn?" "Han er 3 år" Er han ikke lille af sin alder? Hvor må det være dejligt ikke at skulle skifte garderobe hvert halve år" 

Og intet ville være ondt ment...

Og jo, folk kommenterer også på voksnes højde, min mand er 2 meter høj, og han har virkeligt fået mange kommentarer, også efter han blev voksen.

Samme situation her. Min dreng på 9 år har også altid været klart den højeste i klassen, børnehaven og vuggestuen.  Særligt da han var mindre, kunne der sagtens opstå misforståelser og spørgsmål for hvorfor kunne en dreng på 3 år ikke gøre noget som en 5-6 årig, nu hvor han lignede én?   så måtte jeg jo forklare, at han trods alt bare var 3 år.

Nu har jeg læste hele tråden igennem flere gange og ka kun slutte mig til flertallet her, om ik at tage ting så nær, lær at trække på skulderen og bare sige ja ja det er han, og sådan er det jo så forskelligt..

Jeg har selv en lille fis og en ret så stor fis, og begge dele gir altså lige mange kommentar. 

Min den ældste er født 6 uger før tid, og brugte str 80-86, da hun begyndte i børnehave. Hun spiste og voksede som hun skulle, hun var bare lille og folk blev tit imponeret over at wow hun ku snakke fuldstændig rent og med mange svære ord og sætninger osv osv, når nu hun var så lille... Også blev de overrasket over at hun feks var 3 1/2 år, eller mere.

Da hun blev 4-41/2, fik hun vokseværk og kom for første gang over sin kurve. Nu ligger hun i den normale ende i højde osv.

Den store har overbid og ska derfor ha bøjle på et tidspunkt. Hold nu op jeg ved ik hvor mange gange, jeg har været nød til at forklare folk, at nej det skyldes ik overforbrug af sut, det skyldes hendes fars lækre gener. Heldigvis har vi også altid taget det med humor, så meget endda, at hun i 1 klasse havde leget hun var en kanin, da hun sku ha taget skolefoto. Det billede gav et mega godt grin, vil jeg lige hilse og sige

Min den mindste har altid været større i højde og drøjde end de andre i dagpleje, børnehave og nu også lidt i skolen, hvor hun lige er startet i 0 klasse. Der er mange der fejlagtigt tror at hun nok nærmer er 7 år, end at hun lige er blevet 6. Nogle gange kommentere folk på, om hvorfor hun ik har lært at læse endnu, hvor vi så har fortalt, at det lære hun nok når hun starter i skole, hvorefter de spørg om hun er blevet holdt et år tilbage, mens de kigge medfølgende på os.. 

Har også fået en del kommentar ala årh hvad, er det ren fløde, du har i de babber....

Har fået en del kommentar på, at hold da, det er svært at tro, at de 2 er søstre, når den store er så tynd og den lille er så godt i stand og på trods af, at der næsten er 4 års forskel på mine piger, så bruger de samme str t-shirt, shorts, cardigans osv. Den eneste forskel er i bukser, hvor de har forskellige benlængde. Kommentar til det er at ih hvor er det praktisk, fordi så ka vi da spare mange penge, når nu at de alligevel bare ka bruge det samme tøj.

Min den lille har langt krøllet hår, mens den store har helt glat hår. Hold nu op hvor har vi mange gange stået i butikker, og folk er kommet hen og har klappet den lille på håret, men de har kommenteret på hvor smukke krøller hun har, mens den store har stået helt usynlig ved siden af. Det har ført til mange mærkelige samtaler, og på et tidspunkt var den store ked af, at hun aldrig fik opmærksomhed, og forslog at vi klippe alt lillesøsters hår af. Vi tog self en snak om, at de mennesker der gjorde sådan nogle ting,  måske var lidt ensomme, og at måske syntes lillesøster at det var skørt at fremmede mennesker klappede hende på hovedet, og bare gerne ville ha hår som sin storesøster. Nu har vi self ingen problemer længer i forhold til krøller eller ej.

I min familie er jeg den "lille" Jeg er "kun" 1.68 høj, både min mor, far, bror og søster er meget højre end mig. Min søster er feks 1.80 høj og smuk som en model. Folk har alle dage kommenteret på, hvor vildt det er, at vi er søstre. Hun er høj og mørk, og jeg er lav og lys. Hun er tynd og jeg er tyk og listen med forskelligheder fortsætter.

Min pointe i den lange er smøre er, at hvis jeg sku lade mig gå på, af at folk kommentere på forskellige ting, hva enten det drejer sig om mine børn, mig osv, så har vi installeret en mental PYT KNAP, som vi bare trykker på... Vh Stine 

Mor og meget mere skriver:

Indtil læsningen af denne tråd har jeg aldrig anet, at det var et problem på linje med fedme, at jeg, min mand og vores børn er lave. Heller ikke, at det er folk uden empati, der kommenterer det. Jeg har opfattet det som en helt neutral konstatering i samme kategori som “Du er altid så brun”, “Sikke store øjne, din datter har” og “Sikke mange krøller, din søn har”. Men det er måske også manglende høflighed at sige sådan? Og hey, jeg har små fødder, og dét nævner folk også tit - og så er både min søn og jeg venstrehåndede, hvilket folk også bemærker. 

Egentlig er jeg glad for, jeg slet ikke har vidst, det var tabu og ømfindtligt, at vi er små. Så havde jeg nok ikke joket og været afslappet omkring det, men vist mine lave børn, at det var noget, vi ikke brød os om at få påtalt, og at det var sårende, når andre nævnede det. Så havde mine unger ikke med rank ryg og glimt i øjet selv kommenteret og smilet ad deres korte kropslængde. Så havde de vidst, at vi faktisk er nogle stakkels ofre for ubetænksomhed, og at det er et problem, at vi er små. 

Jeg er glad for, at vi har levet i lykkelig uvidenhed indtil nu. Det tror jeg også, mine børn skal være glade for, sådan set. Spørgsmålet er, om jeg nu skal fortælle dem sandheden og i samme ombæring fortælle min datter, at hun bør blive indigneret, når grove folk uden empati kommenterer hendes store øjne, og sende folk et hvast blik, når de overraskes over, jeg bruger str. 36 i sko. 

Jeg tror jeg elsker dig lidt.. Og din indstilling til livet meget! 

Jeg er lav 161 høj og jeg voksede virkelig langsomt, jeg var den mindste på hele min skole indtil 3 klasse  

Jeg fik kommentarer på det hver dag også fra vildt fremmede der spurgt min mor hvor gammel jeg var og da de fik det afvide blev de altid vildt forbløffet. Min mor var det mest rolige menneske der fandtes, og når de kommenterede på det sagde hun altid “lille med et hjerte af guld” det fik mig altid til at få et selvtillids boost, for havde min mor gået i forsvars mode ville jeg 100% været opmærksom på min højde, det blev jeg aldrig grundet hendes reaktion når folk spurgte :-) 

min mor var 1,83 så hun var høj. 

Når folk spørger syntes jeg bare du skal lade den ligge. 

Tine B skriver:

Jeg tror jeg elsker dig lidt.. Og din indstilling til livet meget! 

Tak 

Jeg hører altid det modsatte om at min datter er høj af sin alder. Hun har altid været et hoved eller halvt andet højere end alle hendes jævnaldrende. Det var først da hun kom i skole der startede én pige som er endnu højere end hende.  

Sådan er hun bare. Det har aldrig generet mig at få en kommentar om det. Og når nogen har kommenteret på det har jeg altid svaret - Ja hendes forældre er også høje så det ville se dumt ud hvis hun var lille. Jeg er 183 og hendes far er 181.

lige en side bemærkning - jeg har en søster - én hel søster - hun er 162. Hun elsker sin højde og jeg har altid hadet min højde som barn i dag generer det mig ik

Ts er vist ikke aktiv længere, men får lyst til at bemærke, at jeg er blevet i bedre humør af at læse om alle de positive og afslappede tilgange man kan lægge til kommentarer fra random mennesker. Det har hjulpet mig