Hjælp til tilbagesvar

Igen hvorfor overhovedet sige det ?

det er et barn, han sidder lige ved siden af, og hører det hele - Jeg vilde ha det på samme måde om nogle sagde Hold kæft han er høj?! Eller hold kæft han er tyk ! Det var en store næse hvad?

 

- Min ex kæreste havde en kæmpe næse, den blev altid kommentere på som barn, hans farmor sagde altid de skulle ha trykket den indad da han KOm ud så havde den ikke vokset sig så store

Han havde mega mange komplekser om det fordi der ALTID var en kommentar på det igennem hele livet - Ingen hemmelighed den var stor, men jeg synes han var utrolig lækker med den - Og jeg sagde det aldrig til ham at jeg synes det var stor - Hvorfor skulle jeg det?!

hvad vilde JEG få ud af det?

 

- Jeg har det bare sådan med udseende punktum - hold din mund om det er et barn der ikke kan forsvare sig selv eller er så modtagelig - min søn har i gennemsnit hørte det hver anden dag i hans liv nu - af idiotiske random mennesker - Ingen skal fortælle mig at han ikke tænker på det eller om det 

 

- og i siger hele tiden JEG giver ham komplekser jeg snakker overhovedet ikke om det med ham eller kommentere højden eller noget som helst - hans farl og. jeg snakker om det når han er i seng OM vi skal snakke om det 

 

 

Kontakt. Som sagt. Du får kontakt til andre mennesker. Især folk du ikke kender og ikke ved, hvordan du skulle snakke med dem. Der for siger folk dumme ting. Til voksne kvinder, små børn og granvoksne mænd. Sådan starter flere komediefilm... skvattede kontaktforsøg.

Men det her kører i ring. Du spørger, får svar og gentager dig selv. 

Spørgsmål: hvorfor sige sådan? 

Svar: for at få kontakt

/spørgsmål: hvad får JEG ud af det

svar: kontakt - på en klumpet måde

spørgsmål: men hvorfor sige det?

svar: kontaktforsøg

spørgsmål: hvorfor tror nogen det er en ret

svar det tror de ikke. De vil i kontakt (på en uheldig måde) 

Også siger folk, du skal “arbejde” med dog selv, fordi de vil beskytte DIG. Og de fleste siger det ikke - de siger “sig pyt” (det er ikke at arbejde med sig selv, men noget man bliver nødt ril at gøre hver dag - Eks når man slår sin fod. Så bliver man skide sur. Men det hjælper jo ikke at slå væggen tilbage.... der sker intet andet end mere skade...

så folk siger “slip det, tænk pyt en idiot” Fordi du virker sårbar, ked af det og meget vred og ikke kan slippe “hvad får de ud af det” selvom du har fået mange  svar på, hvorfor folk gør sådan OG hvad du kan svare. Og alt du skriver er “ville du sige sådan til en 3-årig?”

Og ikke EN har skrevet de ville, men du skriver til alle der svarer i tråden, som om de havde gjort det ved din søn. 

Hav en god dag. 

Håber oprigtigt det hele bliver nemmere og bedre for dig. 

Mom skriver:

Jeg tænker så at det er en mærkelig holdning, at man som et voksent rationelt empatisk menneske, føler at det er helt ok at kommentere andre folks krops udformning, også selvom om man kender forældre, barn og måske direkte den man kommentere til - for vend den da om. Jeg ser da dagligt folk som meget tykke - det kunne jeg da aldrig finde på at kommentere på, og selvom jeg da syntes de ser godt ud imens. 

Jeg tænker at menneskerne i al almindelighed bør arbejde på deres almen høflighed, men det er bare mig. Omvendt kan jeg jo så begynde at kommentere på damernes kæmpe kasser, at de er tykke og deres mænd er skaldet, for de ser jo søde ud imens, og så er det jo ikke mig som er uhøflig, det er jo dem som er nærtagende hvis de bliver kede, eller hvad?

Indtil læsningen af denne tråd har jeg aldrig anet, at det var et problem på linje med fedme, at jeg, min mand og vores børn er lave. Heller ikke, at det er folk uden empati, der kommenterer det. Jeg har opfattet det som en helt neutral konstatering i samme kategori som “Du er altid så brun”, “Sikke store øjne, din datter har” og “Sikke mange krøller, din søn har”. Men det er måske også manglende høflighed at sige sådan? Og hey, jeg har små fødder, og dét nævner folk også tit - og så er både min søn og jeg venstrehåndede, hvilket folk også bemærker. 

Egentlig er jeg glad for, jeg slet ikke har vidst, det var tabu og ømfindtligt, at vi er små. Så havde jeg nok ikke joket og været afslappet omkring det, men vist mine lave børn, at det var noget, vi ikke brød os om at få påtalt, og at det var sårende, når andre nævnede det. Så havde mine unger ikke med rank ryg og glimt i øjet selv kommenteret og smilet ad deres korte kropslængde. Så havde de vidst, at vi faktisk er nogle stakkels ofre for ubetænksomhed, og at det er et problem, at vi er små. 

Jeg er glad for, at vi har levet i lykkelig uvidenhed indtil nu. Det tror jeg også, mine børn skal være glade for, sådan set. Spørgsmålet er, om jeg nu skal fortælle dem sandheden og i samme ombæring fortælle min datter, at hun bør blive indigneret, når grove folk uden empati kommenterer hendes store øjne, og sende folk et hvast blik, når de overraskes over, jeg bruger str. 36 i sko. 

Mor og meget mere skriver:

Indtil læsningen af denne tråd har jeg aldrig anet, at det var et problem på linje med fedme, at jeg, min mand og vores børn er lave. Heller ikke, at det er folk uden empati, der kommenterer det. Jeg har opfattet det som en helt neutral konstatering i samme kategori som “Du er altid så brun”, “Sikke store øjne, din datter har” og “Sikke mange krøller, din søn har”. Men det er måske også manglende høflighed at sige sådan? Og hey, jeg har små fødder, og dét nævner folk også tit - og så er både min søn og jeg venstrehåndede, hvilket folk også bemærker. 

Egentlig er jeg glad for, jeg slet ikke har vidst, det var tabu og ømfindtligt, at vi er små. Så havde jeg nok ikke joket og været afslappet omkring det, men vist mine lave børn, at det var noget, vi ikke brød os om at få påtalt, og at det var sårende, når andre nævnede det. Så havde mine unger ikke med rank ryg og glimt i øjet selv kommenteret og smilet ad deres korte kropslængde. Så havde de vidst, at vi faktisk er nogle stakkels ofre for ubetænksomhed, og at det er et problem, at vi er små. 

Jeg er glad for, at vi har levet i lykkelig uvidenhed indtil nu. Det tror jeg også, mine børn skal være glade for, sådan set. Spørgsmålet er, om jeg nu skal fortælle dem sandheden og i samme ombæring fortælle min datter, at hun bør blive indigneret, når grove folk uden empati kommenterer hendes store øjne, og sende folk et hvast blik, når de overraskes over, jeg bruger str. 36 i sko. 

Jeg tænker at din sarkasme kan du pakke langt væk til en begyndelse , og hvis du så reelt har noget at byde ind med, så vil jeg gerne svare

Ha´en rigtig dejlig dag.

Mom skriver:

Jeg tænker så at det er en mærkelig holdning, at man som et voksent rationelt empatisk menneske, føler at det er helt ok at kommentere andre folks krops udformning, også selvom om man kender forældre, barn og måske direkte den man kommentere til - for vend den da om. Jeg ser da dagligt folk som meget tykke - det kunne jeg da aldrig finde på at kommentere på, og selvom jeg da syntes de ser godt ud imens. 

Jeg tænker at menneskerne i al almindelighed bør arbejde på deres almen høflighed, men det er bare mig. Omvendt kan jeg jo så begynde at kommentere på damernes kæmpe kasser, at de er tykke og deres mænd er skaldet, for de ser jo søde ud imens, og så er det jo ikke mig som er uhøflig, det er jo dem som er nærtagende hvis de bliver kede, eller hvad?

Tror bare vi skal blive enige om at være uenige om emnet.

Jeg ville sgu da aldrig sige til forældre at deres barn er tykt, for det er for mig negativt. Men at deres barn er en lille nips er i min verden ikke negativt. Men kan da godt være man fremover skal tjekke med folk hvor sarte de er, inden man tør sige noget.

Og ellers ville jeg da håbe at folk kunne sige til mig at de blev kede af jeg kaldte deres barn et nips, for så kunne jeg da forklare at det på ingen måde var negativt ment, og fremover undgå det.

Det kunne måske også være en vej frem i stedet for at skulle finde på et flabet tilbagesvar.

Loa skriver:

Tror bare vi skal blive enige om at være uenige om emnet.

Jeg ville sgu da aldrig sige til forældre at deres barn er tykt, for det er for mig negativt. Men at deres barn er en lille nips er i min verden ikke negativt. Men kan da godt være man fremover skal tjekke med folk hvor sarte de er, inden man tør sige noget.

Og ellers ville jeg da håbe at folk kunne sige til mig at de blev kede af jeg kaldte deres barn et nips, for så kunne jeg da forklare at det på ingen måde var negativt ment, og fremover undgå det.

Det kunne måske også være en vej frem i stedet for at skulle finde på et flabet tilbagesvar.

Jeg har på intet tidspunkt sagt at man skal komme med et flabet tilbagesvar - men at man kan hvis situationen er til det, der er i min verden stor forskel

Anonym skriver:

Igen hvorfor overhovedet sige det ?

det er et barn, han sidder lige ved siden af, og hører det hele - Jeg vilde ha det på samme måde om nogle sagde Hold kæft han er høj?! Eller hold kæft han er tyk ! Det var en store næse hvad?

 

- Min ex kæreste havde en kæmpe næse, den blev altid kommentere på som barn, hans farmor sagde altid de skulle ha trykket den indad da han KOm ud så havde den ikke vokset sig så store

Han havde mega mange komplekser om det fordi der ALTID var en kommentar på det igennem hele livet - Ingen hemmelighed den var stor, men jeg synes han var utrolig lækker med den - Og jeg sagde det aldrig til ham at jeg synes det var stor - Hvorfor skulle jeg det?!

hvad vilde JEG få ud af det?

 

- Jeg har det bare sådan med udseende punktum - hold din mund om det er et barn der ikke kan forsvare sig selv eller er så modtagelig - min søn har i gennemsnit hørte det hver anden dag i hans liv nu - af idiotiske random mennesker - Ingen skal fortælle mig at han ikke tænker på det eller om det 

 

- og i siger hele tiden JEG giver ham komplekser jeg snakker overhovedet ikke om det med ham eller kommentere højden eller noget som helst - hans farl og. jeg snakker om det når han er i seng OM vi skal snakke om det 

 

 

Problemet i det her er jo, at du ikke kan ændre på andre mennesker.

Du undrer dig over, at folk kommenterer på dit barns udseende. Men det gør de uanset, hvor mange indlæg, du skriver om det herinde. 

Pointen er, at du ikke kan komme de kommentarer i forkøbet og forhindre dem i at blive sagt. 

Mit bedste råd er at give dem kort og klart ret, og absolut ikke lægge op til diskussion og absolut uden fornærmelser. Det gør jeg selv:

Fremmed menneske i netto: "Jeg synes, godt nok ikke du ser særlig dansk ud!"

Mig: "Nej, det gør jeg ikke"

Fremmed menneske i fitness centret: "Du har sådan en rille på din fortænder. Har du haft bøjle på som barn?"

Mig: "Ja, jeg har en rille på mine fortænder. Nej, jeg har ikke haft bøjle på"

Og så er den pot ude og jeg kommer videre i min dag. På samme måde viser forskning, at man stopper mobning. For der er ikke mere at komme efter, der er ikke noget at give igen på. 

Spot on, Ena. Perfekt sagt 

Mom skriver:

Jeg tænker at din sarkasme kan du pakke langt væk til en begyndelse , og hvis du så reelt har noget at byde ind med, så vil jeg gerne svare

 

Ha´en rigtig dejlig dag.

Hov hov. Jeg illustrerer blot den tankegang, du giver udtryk for. Du angriber faktisk “folk som mig” på to fronter. Men så lad mig spørge dig i stedet: 

1: Hvorfor sammenligner du min højde med noget ubetinget negativt som fedme og ikke med fx at have små fødder, meget lyst hår etc. etc.? Mener du, jeg - og min mand og mine børn - har et problem tilsvarende fedme pga. højden? Og hvorfor sidestiller du konstateringen af, jeg er lavere end gennemsnittet, med vulgær omtale af “store kasser”? 

2. Hvis det er mærkeligt, uhøfligt og ikke i overensstemmelse med at være rationel og empatisk at kommentere andre menneskers højde OG kropsudformning i det hele taget, hvilket jo er ret udbredt, bl.a. i form af komplimenter - hvad er det så at anfægte andre menneskers empati og høflighed, fordi de ikke har samme negative opfattelse af dét at være lav som du? 

Helt ærligt, så tror jeg ikke du har brug for hjælp med at finde på bitchy comebacks. Alle dine "tak for hjælpen, Freud ", "Sådan er JEG bare!" osv osv på folks forsøg på at hjælpe dig er rigeligt bitchy i forvejen, og din retorik er generelt ret kontant og kompromisløs - og så tror jeg, at vi alle har læst (mindst 15 gange) dit argument om, at man ikke ville sige det samme til en voksen. ("ville", ikke "vilde")

Mor og meget mere skriver:

Hov hov. Jeg illustrerer blot den tankegang, du giver udtryk for. Du angriber faktisk “folk som mig” på to fronter. Men så lad mig spørge dig i stedet: 

1: Hvorfor sammenligner du min højde med noget ubetinget negativt som fedme og ikke med fx at have små fødder, meget lyst hår etc. etc.? Mener du, jeg - og min mand og mine børn - har et problem tilsvarende fedme pga. højden? Og hvorfor sidestiller du konstateringen af, jeg er lavere end gennemsnittet, med vulgær omtale af “store kasser”? 

2. Hvis det er mærkeligt, uhøfligt og ikke i overensstemmelse med at være rationel og empatisk at kommentere andre menneskers højde OG kropsudformning i det hele taget, hvilket jo er ret udbredt, bl.a. i form af komplimenter - hvad er det så at anfægte andre menneskers empati og høflighed, fordi de ikke har samme negative opfattelse af dét at være lav som du? 

Jeg "angriber" dig ikke, sorry hvis du mener det. Men jeg finder din illustration dårlig, og finder din sarkasme som værende dårlig debat stil.

1: Jeg sammenligner folks (ubetingede) ret til at kommenterer på andre menneskers højde, med at man ikke har samme ret til at kommentere på andet ved mennesker, såsom fedme. Jeg mener bestemt IKKE at være lav er et problem - jeg er selv lav - men jeg mener at det er dybt problematisk at folk (nogen åbenbart) mener at det er helt okay at kommentere på det, selvom man ikke må komme med en smart kommentar tilbage om noget ved deres krop, som de kan /eller ikke kan lave om på - du og jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget ved at vi er lave, sådan er vi nu engang bygget. 

Store kasser kommentaren var blot et ord, jeg kunne sagtens have skrevet meget store bryster.

2: Vi ser alle verden forskelligt, men vi bør alle osse lære undervejs, og ikke bare bide ting i os, fordi andre ikke opfatter deres egen opførelse som uhøflig. Det at sætte sig i et andet menneskes sted (empati), bør være noget vi alle sammen sætter en ære i at kunne. At du ikke opfatter folks kommentarer om din højde som noget negativt er da dejligt, godt for dig. Men nu opfatter jeg (og andre kan jeg læse), det som noget negativt, eller i det mindste som noget unødvendigt at kommenterer på. 

Vi behøver ikke alle sammen mene det samme, du og jeg er tydeligvis uenige, og det kan jeg sagtens håndtere - men jeg tænker på om du mon kan?