Hjælp til tilbagesvar

Anonym skriver:

IGEN - Det er vildt mærkeligt i min verden at kommentere andre udseende lige meget om det er et barn eller voksen -— 

Nej man forstår ikke altid en anden uden man har prøvet at være i deres sko - sådan er livet - derfor er empati også en kæmpe gave, som faktisk meget få besidder

 

 

Jeg har sagt følgende om børns udseende: 

"Sikke nogle flotte øjne!"

"Hans smil ligner dit."

"Ej, men se da de fine elastikker!" (Til moren i mødregruppe, som var usikker på, om hendes baby tog nok på)

Og så videre. Jeg har aldrig sagt noget negativt om deres udseende, og det kommer jeg heller aldrig til. Jeg kender det, som sagt. Så jeg har empati. Jeg er bare ikke enig i din tilgang til det.

Jeg synes bare ikke svaret er, at jeg skal arbejde på mig selv og acceptere negative kommentar på min barns vejen.

 

- Vilde du oprigtigt sige til en voksen : Du er godt nok lille?  Jeg er 160 cm jeg har aldrig hørte noget.

 

- amen fedt mit opslag tog denne drejning - Det var lige det jeg havde brug for ...

Jeg gør selv "grin" med min højde. Når min søster præsentere jeg, siger jeg kækt; storesøster, da jeg er lavere end min 6årig yngre søster.

samme med at jeg siger;nå der var endnu en der voksede over hovedet på mig. 

Jeg er den lavest i min familie og nej jeg har ikke noget imod at folk kommentere det, som sagt jeg laver selv sjov med det. 

 Jeg fik besked på at gå over i 4-5års køen(fastelavn) da min 3årige nevø da han jo var ældre end 3, hvor jeg svarede at han kusine stod to personer foran mig(0-3års køen) 

bare svar; ja han er lille og hvad så eller luk ørerne? 

Det har intet med ret at gøre.

der vil altid være folk der kommentere, men jeg ser ikke noget godt i at blive "nasty" tilbage, men bare svare pænt ja og eller ignorer dem.

HvidSne skriver:

Jeg har sagt følgende om børns udseende: 

"Sikke nogle flotte øjne!"

"Hans smil ligner dit."

"Ej, men se da de fine elastikker!" (Til moren i mødregruppe, som var usikker på, om hendes baby tog nok på)

Og så videre. Jeg har aldrig sagt noget negativt om deres udseende, og det kommer jeg heller aldrig til. Jeg kender det, som sagt. Så jeg har empati. Jeg er bare ikke enig i din tilgang til det.

Ja, det er forskel på mennesker - 

Jeg gider bare høre på folk kommentar mere, og tage imod ligesom det skal man bare, fordi mennesker har ret til at sige, hvad de mener om dig til dit ansigt.

- Igen - En sådan kommentar vilde være opfattet som negativ, om du sagde til en voksen mand du er godt nok lille 

Men til et barn er det fint - selvom børn går op i sådan noget 

Anonym skriver:

Jeg synes bare ikke svaret er, at jeg skal arbejde på mig selv og acceptere negative kommentar på min barns vejen.

 

- Vilde du oprigtigt sige til en voksen : Du er godt nok lille?  Jeg er 160 cm jeg har aldrig hørte noget.

 

- amen fedt mit opslag tog denne drejning - Det var lige det jeg havde brug for ...

Det hører jeg tit - at jeg godt nok er lille - jeg er også 160, og jeg synes, det er sjovt og joker selv med det. Vores børn er også små, og det er ikke noget, de nogensinde har været kede af, måske fordi vi netop har brugt humor og dermed taget brodden af det. For sagen er, at vi ER små, og det bliver ikke anderledes - og at andre VIL kommentere på det bliver næppe heller anderledes. Så vi har kaldt os Hobbit-familien, vi har udtrykt glæde over, at vores pygmæ-unger ikke skulle have nyt tøj så tit - ligesom jeg selv i sjov taler om mine lange stænger (jeg har meget korte ben), og ligesom min datter på 24, som har bittesmå bryster, med dybt alvorlig mine kan udbryde, at hun tror, hendes nakkespændinger skyldes hende kæmpestore kasser. Når folk har sagt til vores børn, de var små, da de ikke var så gamle, har de fx sagt, at “Min hjerne er til gengæld større end de flestes” eller “Mine forældre er også nogle gnomer”. Vores yngste søn er marginalt højere end sin storebror og min mand og elsker at fortælle folk, der kommenterer, han er lav, at hjemme er han faktisk det meget høje familiemedlem. 

Humor og en afslappet indstilling har i den grad virket for os. 

Jeg kan nogle gange være lidt en elefant i en glasbutik rent verbalt og får tit talt før jeg får tænkt.

Tror aldrig jeg har kommenteret et barns udseende dog, men ved at jeg er kommet til at støde flere gennem tiden. 

Og her hjælper det altså at få et kækt, lidt groft svar retur. Det får mig til at tænke over det jeg har sagt og bliver opmærksom på at det skal jeg nok ikke sige en anden gang. 

Selvfølgelig skal man ikke tage alting personligt men jeg synes det er helt okay at sige fra når folk overskrider ens grænser. på den ene eller anden måde.

Jeg har selv en 3 årig der er på størrelse med en 5 årig, og hendes sprog er meget veludviklet. Hvor høre jeg ofte folk kommentere på at hun stadig går med ble og da hun stadig brugte sut. Ville da ønske jeg havde en lidt fræk kommentar at sende retur. 

BAE skriver:

Jeg gør selv "grin" med min højde. Når min søster præsentere jeg, siger jeg kækt; storesøster, da jeg er lavere end min 6årig yngre søster.

samme med at jeg siger;nå der var endnu en der voksede over hovedet på mig. 

Jeg er den lavest i min familie og nej jeg har ikke noget imod at folk kommentere det, som sagt jeg laver selv sjov med det. 

 Jeg fik besked på at gå over i 4-5års køen(fastelavn) da min 3årige nevø da han jo var ældre end 3, hvor jeg svarede at han kusine stod to personer foran mig(0-3års køen) 

bare svar; ja han er lille og hvad så eller luk ørerne? 

Det har intet med ret at gøre.

der vil altid være folk der kommentere, men jeg ser ikke noget godt i at blive "nasty" tilbage, men bare svare pænt ja og eller ignorer dem.

 

Men det er det flere herinde der skriver -

At man kan ikke undgå folk kommer med negative kommtar om dig elle dit barn - bare arbejdet på dit selv og kom videre 

Igwn igen igen

Vilde man sige sådan til en voksen?

og dem der næsten råber ud: 3 år?! 

Jeg synes det er så langt ude, at nogle svarer ar arbejdet på mig selv og acceptere det - og lad folk om det .....

Først, så tror jeg, at du skal læse tråden igennem, for folk skriver faktisk med mange velmenende svar, men du svare meget vredt tilbage... det er lidt øv for en debat...

Jeg er selv mor til en meget lille fyr, da han ikke vokser, for han udskiller ikke væksthomoner, så det giver vi ham hver aften.. Er din søn blevet undersøgt for dette..?

Jeg kan sagtens sætte mig i dine frustrationer, men samtidig, så kan jeg ikke se noget ondt i, at folk siger, at din søn er lille.. det er en konstatering, men det er ikke negativt ladet, medmindre man opfatter det som sådan.. og det handler om at du finder fred i, at du er mor til et barn, som pt ikke er så høj... 

Jeg får skam også sætningen, men det rører mig ikke.. fortæller bare, at han ikke vokser og hvorfor han ikke gør... Jeg har altid kun mødt omsorgsfulde mennesker.. Jeg håber du finder fred med det, så han også finder fred med, at han ikke er så stor.. og hvem ved, måske stikker han af i højde... det hører man tit om... At være et lavt menneske er jo ikke noget negativt... han kan få et sindssygt godt liv med alt hvad livet bringer... 

Mor og meget mere skriver:

Det hører jeg tit - at jeg godt nok er lille - jeg er også 160, og jeg synes, det er sjovt og joker selv med det. Vores børn er også små, og det er ikke noget, de nogensinde har været kede af, måske fordi vi netop har brugt humor og dermed taget brodden af det. For sagen er, at vi ER små, og det bliver ikke anderledes - og at andre VIL kommentere på det bliver næppe heller anderledes. Så vi har kaldt os Hobbit-familien, vi har udtrykt glæde over, at vores pygmæ-unger ikke skulle have nyt tøj så tit - ligesom jeg selv i sjov taler om mine lange stænger (jeg har meget korte ben), og ligesom min datter på 24, som har bittesmå bryster, med dybt alvorlig mine kan udbryde, at hun tror, hendes nakkespændinger skyldes hende kæmpestore kasser. Når folk har sagt til vores børn, de var små, da de ikke var så gamle, har de fx sagt, at “Min hjerne er til gengæld større end de flestes” eller “Mine forældre er også nogle gnomer”. Vores yngste søn er marginalt højere end sin storebror og min mand og elsker at fortælle folk, der kommenterer, han er lav, at hjemme er han faktisk det meget høje familiemedlem. 

Humor og en afslappet indstilling har i den grad virket for os. 

 

Ja, forhåbentlig er jeg der om 10 år, men lige nu har jeg en dreng på 3 år der er lille og får konstant kommentar på det fra random mennesker 

Ja, jeg bliver ked af det, da han ikke engang kan forsvare sig selv, får ofte at vide han snakker utroligt godt for sin alder .... 

Han blive aldrig høj, og han skal erkende det engang, men lige nu er han 3 år hvor 70% af den voksen kontakt han kommer i kontakt med kommentere hans højde

Det er så væk fra min egen verden - Vilde Aldrig aldrig  kommentere et barns udseende uden det var meget positivt. 

jjuhl skriver:

Jeg kan nogle gange være lidt en elefant i en glasbutik rent verbalt og får tit talt før jeg får tænkt.

Tror aldrig jeg har kommenteret et barns udseende dog, men ved at jeg er kommet til at støde flere gennem tiden. 

Og her hjælper det altså at få et kækt, lidt groft svar retur. Det får mig til at tænke over det jeg har sagt og bliver opmærksom på at det skal jeg nok ikke sige en anden gang. 

Selvfølgelig skal man ikke tage alting personligt men jeg synes det er helt okay at sige fra når folk overskrider ens grænser. på den ene eller anden måde.

Jeg har selv en 3 årig der er på størrelse med en 5 årig, og hendes sprog er meget veludviklet. Hvor høre jeg ofte folk kommentere på at hun stadig går med ble og da hun stadig brugte sut. Ville da ønske jeg havde en lidt fræk kommentar at sende retur. 

Tak - fedt du gade at skrive det der 

- Alle siger det ikke i “ondskab” men synes bare ikke man behøver kommentere børn - 

Anonym skriver:

Lol, kan man ikke også bruge den logik når det kommer til en overvægtig.

 

Du er fed! - sikke være såret det er bare Fakta! 

Men dermed afslører du jo også, at du mener, dét at være lav er noget negativt - for det ER jo negativt ladet at sige, nogen er fed. Fra min lave synsvinkel er det ikke det fjerneste negativt at være lav - det svarer for mig til “Du er godt nok lyshåret” eller “Sikke mange krøller, dit barn har!” Noget neutralt, faktuelt, påfaldende, men ikke negativt. Min lave mand joker med at fortælle om sin tid i livgarden, jeg fortæller med et glimt i øjet om min modelkarriere - og har en fest med, at mine elever i 8. vokser mig over hovedet og spørger, om jeg ikke går og vokser nedad. Dermed har vores børn alle dage opfattet, at yes! - vi er små, og så er vi i øvrigt også så meget andet.