Hjælp til tilbagesvar

MVM skriver:

Først, så tror jeg, at du skal læse tråden igennem, for folk skriver faktisk med mange velmenende svar, men du svare meget vredt tilbage... det er lidt øv for en debat...

Jeg er selv mor til en meget lille fyr, da han ikke vokser, for han udskiller ikke væksthomoner, så det giver vi ham hver aften.. Er din søn blevet undersøgt for dette..?

Jeg kan sagtens sætte mig i dine frustrationer, men samtidig, så kan jeg ikke se noget ondt i, at folk siger, at din søn er lille.. det er en konstatering, men det er ikke negativt ladet, medmindre man opfatter det som sådan.. og det handler om at du finder fred i, at du er mor til et barn, som pt ikke er så høj... 

Jeg får skam også sætningen, men det rører mig ikke.. fortæller bare, at han ikke vokser og hvorfor han ikke gør... Jeg har altid kun mødt omsorgsfulde mennesker.. Jeg håber du finder fred med det, så han også finder fred med, at han ikke er så stor.. og hvem ved, måske stikker han af i højde... det hører man tit om... At være et lavt menneske er jo ikke noget negativt... han kan få et sindssygt godt liv med alt hvad livet bringer... 

 

Ikke for noget, men jeg tror det er anderledes når dit barn “fejler” noget - der ligger en konkrete grund for og det kan du “bare” svare 

- ja vi har fået ham undersøgte på sygehuset - der var intet, bare lille i højde 

Det går mig på, at man kommentere udseende og synes det er HELT i orden når det er et barn - Igen man vilde aldrig gøre sådan til en voksen - 

De må gerne ha en holdning uden at dele den med mig - som man ikke har noget pænt at sige skal man tige stille.

Jeg gider ikke at høre på det 4-10 gange dagligt, og bare smile til det eller ignorer det, nok også fordi det er så langt væk fra min verden - sat kommentere andres udseeende 

Mor og meget mere skriver:

Men dermed afslører du jo også, at du mener, dét at være lav er noget negativt - for det ER jo negativt ladet at sige, nogen er fed. Fra min lave synsvinkel er det ikke det fjerneste negativt at være lav - det svarer for mig til “Du er godt nok lyshåret” eller “Sikke mange krøller, dit barn har!” Noget neutralt, faktuelt, påfaldende, men ikke negativt. Min lave mand joker med at fortælle om sin tid i livgarden, jeg fortæller med et glimt i øjet om min modelkarriere - og har en fest med, at mine elever i 8. vokser mig over hovedet og spørger, om jeg ikke går og vokser nedad. Dermed har vores børn alle dage opfattet, at yes! - vi er små, og så er vi i øvrigt også så meget andet. 

 

Udsende er meget private - Det skal andre ikke blande sig i - 

Som ung kommentere jeg til en fest hvor en ung mand var utrolig høj næsten 2 meter - - jeg vilde bare komme i kontakt med ham da jeg synes han var flot - Men jeg fik en frækt kommentar på vejen, og kunne tydeligvis mærke det var noget der gik ham på

- Man kan ikke sige til noget det skal du ikke være ked af - Udseende er mega private og andre skal ikke kommentere børn som voksen! 

Anonym skriver:

Ja, forhåbentlig er jeg der om 10 år, men lige nu har jeg en dreng på 3 år der er lille og får konstant kommentar på det fra random mennesker 

 

Ja, jeg bliver ked af det, da han ikke engang kan forsvare sig selv, får ofte at vide han snakker utroligt godt for sin alder .... 

 

Han blive aldrig høj, og han skal erkende det engang, men lige nu er han 3 år hvor 70% af den voksen kontakt han kommer i kontakt med kommentere hans højde

 

Det er så væk fra min egen verden - Vilde Aldrig aldrig  kommentere et barns udseende uden det var meget positivt. 

Hvorfor skal han forsvare sig selv? Han ER lille, men det er der da ikke noget slemt i at være? Og “erkende det engang” - ligesom at erkende, man har knaldrødt hår eller meget lange ben eller bliver meget brun om sommeren? Er du stensikker på, han overhovedet har eller vil få problemer med at høre sin højde omtalt? Random mennesker har også altid kommenteret min datters meget store øjne. Hvis jeg havde signaleret over for hende, at det var noget slemt at sige, ville hun givetvis have opfattet det sådan med tiden. Hvem er det egentlig, der værdilader din søns højde negativt? 

Mom skriver:

Hvad med om de som kommer med så tåbelige kommentarer arbejder med sig selv? 

Hvorfor skal man finde sig i så meget?

Det har da ikke noget med at finde sig i noget. 

Det var da en mærkelig forsvarsholdning. 

Jeg kunne i øvrigt ikke finde på at komme med hverken den ene eller anden kommentar om et barn, medmindre jeg kendte det/forældrene. Og der har jeg da før sagt at deres barn var et lille nips, altså både lav og tynd, men på INGEN måde ment som kritik. Hun er vitterligt et nuser lille nips.

Dem som VIL opfatte tingene negativt, må sgu da være de eneste der har noget de bør arbejde med. 

Men jeg kan da være fuldstændig ligeglad. Er da kun TS og sønnen det går ud over. 

Anonym skriver:

Ikke for noget, men jeg tror det er anderledes når dit barn “fejler” noget - der ligger en konkrete grund for og det kan du “bare” svare 

 

- ja vi har fået ham undersøgte på sygehuset - der var intet, bare lille i højde 

 

Det går mig på, at man kommentere udseende og synes det er HELT i orden når det er et barn - Igen man vilde aldrig gøre sådan til en voksen - 

 

De må gerne ha en holdning uden at dele den med mig - som man ikke har noget pænt at sige skal man tige stille.

 

Jeg gider ikke at høre på det 4-10 gange dagligt, og bare smile til det eller ignorer det, nok også fordi det er så langt væk fra min verden - sat kommentere andres udseeende 

Igen-igen: Jo. Folk siger det også til voksne - jeg og min mand hører det fx meget ofte. Forskellen er, at vi ikke hører det som noget negativt, og den opfattelse har vi formidlet videre til børnene i stedet for at signalere, at det godt nok var noget slemt noget at få at vide. 

Mor og meget mere skriver:

Hvorfor skal han forsvare sig selv? Han ER lille, men det er der da ikke noget slemt i at være? Og “erkende det engang” - ligesom at erkende, man har knaldrødt hår eller meget lange ben eller bliver meget brun om sommeren? Er du stensikker på, han overhovedet har eller vil få problemer med at høre sin højde omtalt? Random mennesker har også altid kommenteret min datters meget store øjne. Hvis jeg havde signaleret over for hende, at det var noget slemt at sige, ville hun givetvis have opfattet det sådan med tiden. Hvem er det egentlig, der værdilader din søns højde negativt? 

Han kigger udefra hans onkel- som altid bliver mobbet omkring det, og stadig bider på når de mobber ham hjemme hos hans mor og far han bliver rasende.

jeg har aldrig haft problemer det det selv, men TROR der er forskel på mænd og kvinder...

Mor og meget mere skriver:

Igen-igen: Jo. Folk siger det også til voksne - jeg og min mand hører det fx meget ofte. Forskellen er, at vi ikke hører det som noget negativt, og den opfattelse har vi formidlet videre til børnene i stedet for at signalere, at det godt nok var noget slemt noget at få at vide. 

Jeg har aldrig hørte noget- 

Og aldrig oplevet i nogen som helst sociale sammenhæng en er blevet trådet på pga. udssende. - du skal også tænke på, mennesker sjældent lægger op til konflikter med en der kan forsvare sig, som for eksempel en anden voksen .

børn er en anden sag 

Min enes søn er lav. Hans lillebror kommer til at indhente ham for lillebror er højere end gennemsnittet. 

Han har aldrig været ked af sin højde. Vi har heller aldrig givet udtryk for frustration eller lignende hvis nogen kommenterede hans højde. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg svarede men oftest var det noget i stil med: "ja det er han"-?for det er han. Hvis dit barn ser at du ikke reagerer over kommentarerne så vil det ikke gøre ham ked af det. Det vil være som at sige "dine bukser er blå" - ja de er blå. 

Idag er min søn den næstmindste i klassen - dette fortalte han selv. 

Jeg spurgte ham hvordan han har det med det og han sagde "fint, jeg er den bedste til gemmeleg for jeg kan passe ind de mærkeligste steder." 

Din dreng opfatter ikke ordet lille som negativt - men hvis du bliver ved med at reagere på det så  vil han højst sandsynligt gøre det. Giv ham masser af selvværd og selvtillid så vil hans højde ikke være et issue. 

Anonym skriver:

Han kigger udefra hans onkel- som altid bliver mobbet omkring det, og stadig bider på når de mobber ham hjemme hos hans mor og far han bliver rasende.

 

jeg har aldrig haft problemer det det selv, men TROR der er forskel på mænd og kvinder...

Min mand og mine sønner på 19 og 21 har det altså helt fint med deres “korthed” og har alle dage haft det. Jeg tror, det handler RIGTIGT meget om, hvad vi som forældre signalerer. Så sæt dig dog for, at din søn ikke skal få det som sin onkel, ved at vise ham, at jep, han er lille, og det er helt, helt fint. For indeværende viser du ham det stik modsatte - det er synd, han er lav, og folk er dumme, når de konstaterer og kommenterer det. Det er da den direkte vej til at lade ham forstå, han har en “fejl”, som endelig ikke skal omtales - og så skal mor forsvare ham, hvis det sker. 

Jeg er bange for, du i den bedste mening går den helt forkerte vej. 

mor:) skriver:

Min enes søn er lav. Hans lillebror kommer til at indhente ham for lillebror er højere end gennemsnittet. 

Han har aldrig været ked af sin højde. Vi har heller aldrig givet udtryk for frustration eller lignende hvis nogen kommenterede hans højde. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg svarede men oftest var det noget i stil med: "ja det er han"-?for det er han. Hvis dit barn ser at du ikke reagerer over kommentarerne så vil det ikke gøre ham ked af det. Det vil være som at sige "dine bukser er blå" - ja de er blå. 

Idag er min søn den næstmindste i klassen - dette fortalte han selv. 

Jeg spurgte ham hvordan han har det med det og han sagde "fint, jeg er den bedste til gemmeleg for jeg kan passe ind de mærkeligste steder." 

Din dreng opfatter ikke ordet lille som negativt - men hvis du bliver ved med at reagere på det så  vil han højst sandsynligt gøre det. Giv ham masser af selvværd og selvtillid så vil hans højde ikke være et issue. 

 

 

Min mor blev angrebet af en hund, som barn - hun har siden altid hadet hunde og er rædselslagen for dem 

Det er jeg også, fordi som lille skreg og råbte hun, om jeg rørte ved hunde, jeg er bange for hunde nu, og kommer aldrig at lide hunde. - selvom de aldrig har gjort mig noget

jeg er i DEN grad klar over hvor meget vi forældre kan, forme vores børn 

Jeg er utrolig! meget obs på ikke at snakke om det foran ham eller komme med negative kommentar om det . 

- Det gik mig hellere ikke på før ALLE mente de kunne komme med en kommentar om det, og sige NEJ han er lille

den eneste der sagde det i gode mening, virkerlig gode mening, var hans pædagog da hun bedt os få ham undersøgt da han var så lille-