Hjælp til tilbagesvar

Mor og meget mere skriver:

Min mand og mine sønner på 19 og 21 har det altså helt fint med deres “korthed” og har alle dage haft det. Jeg tror, det handler RIGTIGT meget om, hvad vi som forældre signalerer. Så sæt dig dog for, at din søn ikke skal få det som sin onkel, ved at vise ham, at jep, han er lille, og det er helt, helt fint. For indeværende viser du ham det stik modsatte - det er synd, han er lav, og folk er dumme, når de konstaterer og kommenterer det. Det er da den direkte vej til at lade ham forstå, han har en “fejl”, som endelig ikke skal omtales - og så skal mor forsvare ham, hvis det sker. 

Jeg er bange for, du i den bedste mening går den helt forkerte vej. 

Det mener jeg ikke. 

Min søn blev kontrolvejet da han var 2 år og undersøgt for væksthormonmangel, alt var normalt og jeg kan huske, at jeg spurgte børnelægen, om ikke det ville være godt for ham at få nogle alligevel (væksthormon). Hvis han nu var ked af at være lille og lægen sagde, at den følelse ville vi formentlig undgå, at han får, hvis vi var afslappede omkring det og gav udtryk for, at han er præcis som han skal være og at folk ser forskellige ud, og sådan er det. Og han er stadig lidt mindre end sin årgang, men er aldrig ked af det eller snakker om det.

Jeg bliver lidt målløs over  at du får kommentarer om det mange gange dagligt, det har jeg aldrig fået eller hørt om folk der har fået. Tror du det er helt usandsynligt, at du ubevidst overdriver hvor ofte det sker, fordi du er ked af det? Og uanset hvad  ville det ikke være en idé at arbejde med den følelse? Dermed ikke sagt, at det er høfligt at kommentere på folks udseende og man kan godt give et kortfattet svar på tiltale, der bare viser, at man ikke er interesseret i mere snak om det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg ville arbejde med ikke at tage det så tungt hvad fremmede siger. 

Anonym skriver:

Ja, lidt et specielt spørgsmål 

 

sagen er den vores lækre 3 årig dreng er rigtigt kort, vi har været ved lægen og han er under gennemsnit men man laver ikke noget.

 

Jeg er meget kort og far er 170 cm

 

Sagen er det omverden er så forbandet frække! 

Når nu nogle spørge hvor gammel han er har jeg lyst til at lyve, da Næsten alle svarer: Hvad? Han er godt nok lille, osv. - Personligt vilde jeg aldrig sige sådan noget, og før i spørge om de spørge om han er bekymret, sådan det ikke derfor 

Han er så lille imod de andre BH børn, han ligner deres lille bror - 

 

Det går mig så ufatteligt meget på  selvom jeg ved det er forkerte - 

 

- Svigerfamilie er specielt grove, selvom deres ene søn er meget kort og meget påvirket af det, de elsker at køre ham op, over det selvom manden er 30 år bider han på hvergang og bliver så sur.

 

- Jeg har aldrig været gode til det sproglige, og jeg mangler et lidt “frækt” tilbagesvar til hvad jeg kan sige, når nogle er for grove.

 

Har i nogle ideer??? 

 

 

Altså undskyld - men lad dog være med at gøre det til et problem.

Jeg er som voksen kun 161 cm høj. 

Jeg var en lille tynd pind, da jeg var barn. Er blevet kaldt både tændstik og mager cykel - og hvad så ?

Hvad er der galt i, at folk spørger, hvor gammel han er - og siger, at han godt nok er lille. Det er jo bare fakta - og behøver bestemt ikke at være negativt ment. Det er der da intet groft i.

Jeg tager hatten af for dig, hvis du aldrig nogensinde er kommet til at sige noget "forkert" til en person.

Og at lede efter et "frækt" tilbagesvar - ja, så synes jeg bare, du gør tilværelsen sværere for din søn.

Må jeg spørger hvor høj han er? 

Jeg har selv en lille prut. Han er lige fyldt 3 for er par uger siden. Han er 90 cm og bruger str 92 i tøj. Nogle mærker str 86. Sidste pr brugte han str 80 i flyverdragt (lå dog også lige på grænsen) 

jeg får også mange kommentarer når folk spørger hvor gammel han er og jeg siger 3 og de så kommenterer med “virkeligt - han ligner en på 2” plejer bare at grine og sige. “Tja men det er jeg jo også. “ det går mig ikke på overhovedet. Folk må gerne synes han er lille. For det ER han jo. Men han fejler ikk noget og han er sund og rask. Hvilket er der vigtigste i min verden 

Rosa-Sofia85 skriver:

Min søn blev kontrolvejet da han var 2 år og undersøgt for væksthormonmangel, alt var normalt og jeg kan huske, at jeg spurgte børnelægen, om ikke det ville være godt for ham at få nogle alligevel (væksthormon). Hvis han nu var ked af at være lille og lægen sagde, at den følelse ville vi formentlig undgå, at han får, hvis vi var afslappede omkring det og gav udtryk for, at han er præcis som han skal være og at folk ser forskellige ud, og sådan er det. Og han er stadig lidt mindre end sin årgang, men er aldrig ked af det eller snakker om det.

Jeg bliver lidt målløs over  at du får kommentarer om det mange gange dagligt, det har jeg aldrig fået eller hørt om folk der har fået. Tror du det er helt usandsynligt, at du ubevidst overdriver hvor ofte det sker, fordi du er ked af det? Og uanset hvad  ville det ikke være en idé at arbejde med den følelse? Dermed ikke sagt, at det er høfligt at kommentere på folks udseende og man kan godt give et kortfattet svar på tiltale, der bare viser, at man ikke er interesseret i mere snak om det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg ville arbejde med ikke at tage det så tungt hvad fremmede siger. 

Det er når vi er nye steder - nej ikke dagligt. 

Var på stranden det var officelt sig din mening dag, der var der 6 mennesker der kommetrede han højde osv.

Vores starter ofte med de tror han er 1 år eller sådan noget så er de så imponeret over han kan snakke så godt, og gå så godt, så kommer spørgsmålet hvor gammel er han. 

- Lige nu har vi også skiftet BH fordi vi er flyttet - han ligner en i forhold til de andre børn  der skal være i vuggestue, 

Der er bare konstant en kommentar om hans højde, han er også så slank - i mine øjne ligner han et 3 årig, men kan se i forhold til dem han er BH han er meget lille.

Men igen opslaget handler om noget andet -

Kan bare ikke forstår folk mener det er en menneske ret at komme med deres mening og holdninger til en 3 årig.

driver mig til vanvid- 

Tommelise skriver:

Altså undskyld - men lad dog være med at gøre det til et problem.

Jeg er som voksen kun 161 cm høj. 

Jeg var en lille tynd pind, da jeg var barn. Er blevet kaldt både tændstik og mager cykel - og hvad så ?

Hvad er der galt i, at folk spørger, hvor gammel han er - og siger, at han godt nok er lille. Det er jo bare fakta - og behøver bestemt ikke at være negativt ment. Det er der da intet groft i.

Jeg tager hatten af for dig, hvis du aldrig nogensinde er kommet til at sige noget "forkert" til en person.

Og at lede efter et "frækt" tilbagesvar - ja, så synes jeg bare, du gør tilværelsen sværere for din søn.

Du er en kvinde .

Det er vel også fakta, når nogle er tyk eller høj har man lige ret at sige det til en? 

Det er vel bare fakta? 

- Jeg synes det så utroligt mærkeligt at kommentere andre udseende, vilde du gøre ved en voksen mand, ej du er lille af højde hvad? hvor gammel er du? uha du er godt nok lille 

MEN det er okay når man er lille. 

- der er stor forskel at tænke en tanke, og komme ud med det til barnet eller forældrene. - Tig stille 

Anonym skriver:

Du er en kvinde .

Det er vel også fakta, når nogle er tyk eller høj har man lige ret at sige det til en? 

Det er vel bare fakta? 

 

- Jeg synes det så utroligt mærkeligt at kommentere andre udseende, vilde du gøre ved en voksen mand, ej du er lille af højde hvad? hvor gammel er du? uha du er godt nok lille 

 

MEN det er okay når man er lille. 

 

- der er stor forskel at tænke en tanke, og komme ud med det til barnet eller forældrene. - Tig stille 

Ja, jeg er en kvinde. Hvilken betydning har det ?

Jeg er som barn blevet kaldt "mager cykel" osv. Men mine forældre har lært mig, at man ikke skal tage alting så nært. 

Så bliver livet virkelig svært for én.

Helt ærligt - jeg tror simpelt hen ikke på, at du altid har vejet dine ord på en guldvægt og aldrig er kommet til at sige noget "forkert".

Man skal også passe på, at man ikke leder efter noget at være fornærmet over.

Jeg vil også lige tilføje, at jeg selv arbejder med at sige fra over for folk og sagtens kan genkende det med, at det irriterer mig, hvad folk føler sig berettiget til at sige. Men jeg arbejder i lige så høj grad på at vælge mine kampe og ikke at lade mit humør forpeste af  tilfældige folk også selv om, jeg synes, at deres opdragelse kunne være bedre. 

Det er når vi er nye steder - nej ikke dagligt. 

Var på stranden det var officelt sig din mening dag, der var der 6 mennesker der kommetrede han højde osv.

 

Vores starter ofte med de tror han er 1 år eller sådan noget så er de så imponeret over han kan snakke så godt, og gå så godt, så kommer spørgsmålet hvor gammel er han. 

 

- Lige nu har vi også skiftet BH fordi vi er flyttet - han ligner en i forhold til de andre børn  der skal være i vuggestue, 

 

Der er bare konstant en kommentar om hans højde, han er også så slank - i mine øjne ligner han et 3 årig, men kan se i forhold til dem han er BH han er meget lille.

 

Men igen opslaget handler om noget andet -

Kan bare ikke forstår folk mener det er en menneske ret at komme med deres mening og holdninger til en 3 årig.

 

driver mig til vanvid- 

Din plade kører i hak. INGEN har sagt af det er en menneskeret at sige sin mening. 

Men når det nu sagt, at er det faktisk en rettighed. Ytringsrettigheden er indskrevet som en del af vores grundlov. Men det er er sidespring . 

At folk siger noget forkert, uheldigt eller du lægger din tolkning bag har INTET at gøre med, at andre synes det er en “menneskeret” at fornærme dit barn. Det er KUN dig, der kommenter det.

Alle andre siger “ det er uheldig, du kan svare bla bla tilbage eller du kan måske tænke pyt”

og dit svar er i ramme alvor “hvorfor tror nogen det er en menneskeret” 

hvis ikke det er bitter og surt, så ved jeg ikke, hvad det er. 

Og jeg blev mobbet 10 år som barn - bøjler, højde,vægt, hår - you name it. 

Som voksen; bryster, vægt, højde..

Men jeg er totalt ligeglad. Jeg har det fint. For jeg er sgu et helt okay menneske. Også selvom jeg er lidt overgennemsnittet med store bryster og bred røv! - og et ansigt som åbenbart altid virker surt, for får tit at vide, at jeg skal smile... “så ser jeg kønnere ude”

Tommelise skriver:

Ja, jeg er en kvinde. Hvilken betydning har det ?

Jeg er som barn blevet kaldt "mager cykel" osv. Men mine forældre har lært mig, at man ikke skal tage alting så nært. 

Så bliver livet virkelig svært for én.

Helt ærligt - jeg tror simpelt hen ikke på, at du altid har vejet dine ord på en guldvægt og aldrig er kommet til at sige noget "forkert".

Man skal også passe på, at man ikke leder efter noget at være fornærmet over.

Jeg er selv 160 cm aldrig hørte for det i mit liv!

- min dreng har fået den kommentar i en alder af 3 år mindste 100 gange!

Jeg kan simpelthen ikke forstå nogle siger noget om udseendt af et barn!

nej du  jeg er ikke perfekte tragisk jeg ved det godt 

men Jeg har fanme aldrig sagt noget om et barn udseende til selve barnet eller forældrene - hold op han er store?! Eller uha hun er godt nok tyk 

udseende r private, man ved aldrig hvad en anden “døjer” med - en højde person kan hade sine store fødder eller en kort person er ked af at ha få små fødder osv osv osv 

jeg forstår bare ikke mennesker der kommentere børn udseende - som om. Det er deres menneske ret