Er jeg urimelig overfor sviger?

Mor og meget mere skriver:

Fordi alle børn, der ammes, kan tage flaske? Det lykkedes ikke med nogle af mine tre børn nogensinde. Og jeg kan på ingen måde se, man skal gennemtvinge tilvænning til flaske med vold og magt, fordi ens svigermor er uforsonlig og dybt dominerende. TS lyder som et afbalanceret og tolerant menneske, som ikke dyrker konflikten. Hvorfor skal svigermor ikke rykke sig en tomme? 

Barnet er 6 mdr. Det er ikke spæd mere. Dvs. Hvis barnet ikke kan klare en flaske så kan mor amme inden de skal afsted. Så kan barnet godt vente med amning i 2 timer til de er hjemme igen elle få noget fast føde som far kunne give. 

Kald mig bare ravne mor. Men hellere Ravn end høne i min verden. 

Børn er forakellige. Det er mødre også. Jeg siger min mening og ts spørger om hun er urimelig og ja det synes jeg hun er. Hvis det ikke falder i god jord at høre andres meninger så må man jo lade være at spørger til andres meninger og holdninger 

AnoMom skriver:

Barnet er 6 mdr. Det er ikke spæd mere. Dvs. Hvis barnet ikke kan klare en flaske så kan mor amme inden de skal afsted. Så kan barnet godt vente med amning i 2 timer til de er hjemme igen elle få noget fast føde som far kunne give. 

Kald mig bare ravne mor. Men hellere Ravn end høne i min verden. 

Børn er forakellige. Det er mødre også. Jeg siger min mening og ts spørger om hun er urimelig og ja det synes jeg hun er. Hvis det ikke falder i god jord at høre andres meninger så må man jo lade være at spørger til andres meninger og holdninger 

Godt nok du har ret. Tak for din mening 

AnoMom skriver:

Barnet er 6 mdr. Det er ikke spæd mere. Dvs. Hvis barnet ikke kan klare en flaske så kan mor amme inden de skal afsted. Så kan barnet godt vente med amning i 2 timer til de er hjemme igen elle få noget fast føde som far kunne give. 

Kald mig bare ravne mor. Men hellere Ravn end høne i min verden. 

Børn er forakellige. Det er mødre også. Jeg siger min mening og ts spørger om hun er urimelig og ja det synes jeg hun er. Hvis det ikke falder i god jord at høre andres meninger så må man jo lade være at spørger til andres meninger og holdninger 

Ingen har vist forbudt dig at ytre dine holdninger, lige så lidt som du kan frabede dig, at de bliver kommenteret. 

Point taken i forhold til amning - jeg havde overset, at barnet var 6 måneder. Det ændrer dog ikke på min holdning om, at når hverken TS eller manden ønsker, at han besøger sin mor medbringende baby - OG når hele miseren bunder i svigermors konfliktoptrapning og modvilje - så må Muhammed altså komme til bjerget eller acceptere status quo. 

Jeg har selv voksne sønner og kunne da på ingen måde se mig selv forlange, at svigerdatter måtte holde sig væk, mens søn og barnebarn skulle troppe op. Et sted tænker jeg også - hvem opfører sig mest voksent og diplomatisk her? 

Mor og meget mere skriver:

Ingen har vist forbudt dig at ytre dine holdninger, lige så lidt som du kan frabede dig, at de bliver kommenteret. 

Point taken i forhold til amning - jeg havde overset, at barnet var 6 måneder. Det ændrer dog ikke på min holdning om, at når hverken TS eller manden ønsker, at han besøger sin mor medbringende baby - OG når hele miseren bunder i svigermors konfliktoptrapning og modvilje - så må Muhammed altså komme til bjerget eller acceptere status quo. 

Jeg har selv voksne sønner og kunne da på ingen måde se mig selv forlange, at svigerdatter måtte holde sig væk, mens søn og barnebarn skulle troppe op. Et sted tænker jeg også - hvem opfører sig mest voksent og diplomatisk her? 

Ts nævner jo intet om manden holdning til det i første indlæg. Ej heller når hun svarer på min kommentar. Det er først efter næste gang jeg svarer at det kommer frem at manden ikke selv ønsker at komme derhjem alene osv. Nye oplysninger her og der når man siger sin mening der ikke falder i god jord. 

Plus ts siger at barnet ikke kan undvære mor osv. Og så er det jeg ytre mig. At sikke noget fis. Hårdt sat op. Far er usikker fordi mor ikke giver ham lov til at være far. Ravn vs høne. Jeg er Ravn. Ts er høne. Og fred være med det. Jeg synes bare det er synd for far og barn. 

Mor og meget mere skriver:

Ingen har vist forbudt dig at ytre dine holdninger, lige så lidt som du kan frabede dig, at de bliver kommenteret. 

Point taken i forhold til amning - jeg havde overset, at barnet var 6 måneder. Det ændrer dog ikke på min holdning om, at når hverken TS eller manden ønsker, at han besøger sin mor medbringende baby - OG når hele miseren bunder i svigermors konfliktoptrapning og modvilje - så må Muhammed altså komme til bjerget eller acceptere status quo. 

Jeg har selv voksne sønner og kunne da på ingen måde se mig selv forlange, at svigerdatter måtte holde sig væk, mens søn og barnebarn skulle troppe op. Et sted tænker jeg også - hvem opfører sig mest voksent og diplomatisk her? 

Mht sidste sprøgsmål. Det fik jeg ikke svaret på. 

Ingen tvivl om at svigermor er barnlig. MEN man kan stadig ikke tvinge folk til at tale til en. Ligeså vel som man ikk kan nægte en at se sit barn bare fordi man ikk bliver talt til. 

Der har stadig intet med tillid at gøre. Du har det åbenbart anderledes med dine børn.

Men faktisk så synes han selv hun var helt skudt at foreslå det. Han er ikke engang tryg ved at være alene med vores barn i mere end en halv time, så han ser det heldigvis slet ikke som en mulighed.

Jeg ønsker ikke at være adskilt fra mig barn fordi der er en der ikke bryder sig om mig. Det er helt forkert i min verden. Det heldigvis mit barn så det mig der bestemmer.

Vi ser også hans familie uden problemer, de besøger os tit og omvendt. Det er såmænd kun hans mor.

Det er en svær sitation for jer begge, men barnet og det stakkels mand der er mellem jer. Som har det hårdest. 

Som jeg læser det er i begge lige stædig .ikke pga en af jer er den skyldig for skænderiet. Men læser det som om i begge er stædig. 

Og når det bare er det. Så synes jeg at i begge er helt forkert på den. Pga ingen af jer vil give jer for freden skyld, og ikke mindst for det barn og den mand som jeg gå udefra at i elsker højt, men som jeg kan se ikke vises her. 

Hvis i insisterer for ingen af jer siger undskyld (eller begge siger undskyld) og derfor blive ved med at ha det forhold i har til hinanden så må i gøre følgende. For at skåne barnet og manden for jeres barnlighed. 

1. Intet tar du med din mand og barn hen til dem, og affinde dig med at hun ikke vil snakke med dig mens i er der. Men så kan du se din mand glad og barnet glad for at se sin farmor. Plus at du kan jo ikke tvinge hende til at snakke med dig. 

2. Du kan mælke ud som en anden skrev og send far og søn afsted. Hvis ikke du kan stole på at far vil gøre alt godt for sit EGET BARN hvem skulle du ellers stole på? 

3. Hvis barnet er 1 månede og at i har prøvet og det duer ikke. Og far kan ikke klare barnet ret længe af gangen. Så må i vente til barnet er ældre før du sender ham med faren. Men tilgængæld må din svigermor affinde sig med at hun kommer hos jer for at se sit barnebarn så længe det er så lille. Og hvis i virkelig ikke kan holde ud at være i samme rum eller under samme tag. Må du så gå ud og finde på noget at få tiden til at gå ude i byen, mens farmoren ser sin barnebarn. 

Her er de forslag som du kan tænke over. 

Dernæst vil jeg sige. At jeg bider mærke i at du skriver at. Det heldigvis DIT barn og du bestemmer. Tillade mig at rette dig. Det er ikke kun dit barn. Det er dit og din mands barn. Så ikke bare dig der bestemmer, det er JER DER BESTEMMER. 

Sidst jeg vil sige er. Kan godt være at i lyder lige stædig i to. MEN og undskyld mig men du lyder som om at du bruger dit barn imod din svigermor. 

Forstået på den måde at. Og det her jeg skriver er dine egne ord at. Svigermor skal tale til mig hvis jeg kommer i hendes hjem. Og ellers gider jeg ikke komme der. Og derfor ser hun heller ikke barnebarn for jeg vil ikke ha hun ser ham når hun ikke gider snakke med mig. 

For mig lyder det som om at du ikke har nok i at i er uvenner, men som om for at hævne dig. Så laver du undskyldninger for at barnet er for lille til at se farmor uden mor. 

Godt råd. Tænk over de 3 muligheder ovenover  og de andre muligheder som du har fået fra andre.

AnoMom skriver:

Mht sidste sprøgsmål. Det fik jeg ikke svaret på. 

Ingen tvivl om at svigermor er barnlig. MEN man kan stadig ikke tvinge folk til at tale til en. Ligeså vel som man ikk kan nægte en at se sit barn bare fordi man ikk bliver talt til. 

Tænk, det synes jeg godt, man kan. Og for mig ville det aldrig være et “BARE fordi”. Jeg ville da overhovedet ikke ønske for mit barn, at det skulle lære at opfatte det som acceptabel adfærd at nægte at tale til bestemte mennesker - og hvis fx min mor nægtede at tale til min mand, absurd tanke, måtte hun undvære både mine børn og mig, til hun kunne udvise anstændig, voksen opførsel. 

I min svigerfamilie har de en vældigt hyggelig kultur, hvor der altid er nogen, der ikke taler med eller vil være i stue med andre i halve og hele år. Det går sådan lidt på skift, hvem der ikke vil se hvem. Nu er det heldigvis ikke noget, der har involveret os direkte, men blev det på nogen måde et spørgsmål om, at nogen nægtede at tale med os, ville jeg have holdt mine børn væk. Dæleme nej, om de skulle opleve sådan et teater. 

AnoMom skriver:

Ts nævner jo intet om manden holdning til det i første indlæg. Ej heller når hun svarer på min kommentar. Det er først efter næste gang jeg svarer at det kommer frem at manden ikke selv ønsker at komme derhjem alene osv. Nye oplysninger her og der når man siger sin mening der ikke falder i god jord. 

Plus ts siger at barnet ikke kan undvære mor osv. Og så er det jeg ytre mig. At sikke noget fis. Hårdt sat op. Far er usikker fordi mor ikke giver ham lov til at være far. Ravn vs høne. Jeg er Ravn. Ts er høne. Og fred være med det. Jeg synes bare det er synd for far og barn. 

Det er ikke nye oplysninger her og der. 

Min mands mening blev ikke nævnt, fordi den er ligegyldig i forhold til den konflikt jeg har med min svigermor. Jeg er barnets mor og hvis JEG ikke føler vores barn skal fra sin mor, så er det ligegyldigt hvad min mand synes. Nu er han heldigvis enig. Men det er mig der skriver indlægget og ikke min mand, så hvorfor er hans mening så vigtig for dig?

Jeg kan heller ikke menes at have spurgt om din holdning om jeg ville lade min baby tage afsted med far fordi svigermor er et æsel? Ingen steder, vel? Fordi jeg ikke behøver andres mening til hvor vidt jeg vil undvære mit barn på det latterlige grundlag. Jeg spurgte om det var urimeligt at vi skulle løse vores konflikt. Thats it.  Jeg er ligeglad om du synes at mine følelser som mor ikke betyder noget og ikke skal tages seriøst, eller at jeg er en høne mor. Det er som det Er, jeg er mor på min egen måde. Som åbenbart er at være høne mor. Og det må du godt synes. Du bare ikke særlig konstruktiv i dine beskeder, tvært imod.

Det er en svær sitation for jer begge, men barnet og det stakkels mand der er mellem jer. Som har det hårdest. 

Som jeg læser det er i begge lige stædig .ikke pga en af jer er den skyldig for skænderiet. Men læser det som om i begge er stædig. 

Og når det bare er det. Så synes jeg at i begge er helt forkert på den. Pga ingen af jer vil give jer for freden skyld, og ikke mindst for det barn og den mand som jeg gå udefra at i elsker højt, men som jeg kan se ikke vises her. 

Hvis i insisterer for ingen af jer siger undskyld (eller begge siger undskyld) og derfor blive ved med at ha det forhold i har til hinanden så må i gøre følgende. For at skåne barnet og manden for jeres barnlighed. 

1. Intet tar du med din mand og barn hen til dem, og affinde dig med at hun ikke vil snakke med dig mens i er der. Men så kan du se din mand glad og barnet glad for at se sin farmor. Plus at du kan jo ikke tvinge hende til at snakke med dig. 

2. Du kan mælke ud som en anden skrev og send far og søn afsted. Hvis ikke du kan stole på at far vil gøre alt godt for sit EGET BARN hvem skulle du ellers stole på? 

3. Hvis barnet er 1 månede og at i har prøvet og det duer ikke. Og far kan ikke klare barnet ret længe af gangen. Så må i vente til barnet er ældre før du sender ham med faren. Men tilgængæld må din svigermor affinde sig med at hun kommer hos jer for at se sit barnebarn så længe det er så lille. Og hvis i virkelig ikke kan holde ud at være i samme rum eller under samme tag. Må du så gå ud og finde på noget at få tiden til at gå ude i byen, mens farmoren ser sin barnebarn. 

Her er de forslag som du kan tænke over. 

Dernæst vil jeg sige. At jeg bider mærke i at du skriver at. Det heldigvis DIT barn og du bestemmer. Tillade mig at rette dig. Det er ikke kun dit barn. Det er dit og din mands barn. Så ikke bare dig der bestemmer, det er JER DER BESTEMMER. 

Sidst jeg vil sige er. Kan godt være at i lyder lige stædig i to. MEN og undskyld mig men du lyder som om at du bruger dit barn imod din svigermor. 

Forstået på den måde at. Og det her jeg skriver er dine egne ord at. Svigermor skal tale til mig hvis jeg kommer i hendes hjem. Og ellers gider jeg ikke komme der. Og derfor ser hun heller ikke barnebarn for jeg vil ikke ha hun ser ham når hun ikke gider snakke med mig. 

For mig lyder det som om at du ikke har nok i at i er uvenner, men som om for at hævne dig. Så laver du undskyldninger for at barnet er for lille til at se farmor uden mor. 

Godt råd. Tænk over de 3 muligheder ovenover  og de andre muligheder som du har fået fra andre.

Vi er begge stædige Ja. Men jeg vil ikke undskylde for mine følelser, kort og godt. HUN skal ikke tale til mig hvis jeg kommer, problemet er jeg ikke MÅ komme. Og det jeg mener med det er mit barn, var til ano.  Det er mit og ikke svigermors. Jeg ved ikke hvorfor min mands mening er så vigtig herinde når det er mig der spørger til råds?

Jeg må åbenbart ikke svare på ting der ikk allerede er skrevet i indlægget for så kommer der nye oplysninger "her og der" .. Men min mand har faktisk slet ikke lyst til at besøge hende. Som han siger "du er min familie jeg har da ikke lyst til at tage nogen steder uden dig, slet ikke når du ikke er velkommen". Så han er helt på min side. Det er også hans barn, hvis han havde et brændende ønske om at tage vores barn og besøge hende ville vi finde en form for kompromis. Men det har han Ikke.

Derudover bruger jeg slet ikke mit bar  mod hende. HUN har hele tiden været velkommen her, og kunne til enhver tid tage kontakt til mig. Men det vil hun ikke og hun vil ikke se mig. Så hvor der du jeg bruger vores søn? Fordi min mave fornemmelse og alt indeni mig skriger imod at han skal væk fra mig flere timer, og jeg lytter til det. Er det at bruge ham? Hvorfor er det mine følelser som mor er fuldstændig ligegyldige? Skal jeg bare hoppe og danse efter hendes pibe fordi det ikke passer hende jeg er inde i billedet?

Det eneste jeg faktisk forlanger er respekt, som menneske og som hendes barnebarns mor. Jeg er ligeglad med hende, og hun er med mig. Men et tåleligt forhold synes jeg ikke er for meget at forlange.

Jeg har rakt min hånd ud til hende, som hun ignorerede. Hvad mere skal jeg gøre?

Og hvor ser du jeg ikke stoler på min mand ????

AnoMom skriver:

Ts nævner jo intet om manden holdning til det i første indlæg. Ej heller når hun svarer på min kommentar. Det er først efter næste gang jeg svarer at det kommer frem at manden ikke selv ønsker at komme derhjem alene osv. Nye oplysninger her og der når man siger sin mening der ikke falder i god jord. 

Plus ts siger at barnet ikke kan undvære mor osv. Og så er det jeg ytre mig. At sikke noget fis. Hårdt sat op. Far er usikker fordi mor ikke giver ham lov til at være far. Ravn vs høne. Jeg er Ravn. Ts er høne. Og fred være med det. Jeg synes bare det er synd for far og barn. 

Far er usikker fordi mor ikke giver ham lov?

Sikke meget du ved om min familie, ud fra et indlæg.. Du er godt nok dømmende