Er jeg urimelig overfor sviger?

Ja det er urimeligt af dig. Du kan ikk forlange at hun taler med dig eller til dig. 

Det er samtidig dybt urimeligt at du ikke engang stoler nok på din egen mand til at han ikk kan tage barnet alene hjem til hans mor. 

 

Det har da intet med tillid at gøre. Vores barn er alt for lille til at være adskilt fra mig.

Men tak for dit input

Aki.S skriver:

Det har da intet med tillid at gøre. Vores barn er alt for lille til at være adskilt fra mig.

Men tak for dit input

På ingen måde. Det er far barnet er sammen med som en primær omsorgsperson ligesom du er. Så det handler meget om tillid eller mangel på samme overfor din mand. 

Ammer du, malk ud og han kan klarer baby ligeså godt som du kan. 

AnoMom skriver:

På ingen måde. Det er far barnet er sammen med som en primær omsorgsperson ligesom du er. Så det handler meget om tillid eller mangel på samme overfor din mand. 

Ammer du, malk ud og han kan klarer baby ligeså godt som du kan. 

Børn er forskellige, og familier er forskellige.

Fordi det er sådan hjemme hos dig, betyder det ikke at så er det sådan for alle. at mit barn skulle adskilles fra mig som 1 mdr, er farmors(ukendt person) behov og ikke mit barns. Og det er altså ikke mit ansvar at opfylde hendes. Der er vi heldigvis forskellige.

Aki.S skriver:

Børn er forskellige, og familier er forskellige.

Fordi det er sådan hjemme hos dig, betyder det ikke at så er det sådan for alle. at mit barn skulle adskilles fra mig som 1 mdr, er farmors(ukendt person) behov og ikke mit barns. Og det er altså ikke mit ansvar at opfylde hendes. Der er vi heldigvis forskellige.

Nej men det er dit ansvar at vise tillid overfor din mand. Han ville med garanti elske at tage hans barn hjem til hans familie og vise det stolt frem. Men han er forhindret fordi du ikk vil give slip.  

husk det er hårdere for dig at undvære barnet i 2 timer end det er for h*m. Det har stadig sin far 

Nej men det er dit ansvar at vise tillid overfor din mand. Han ville med garanti elske at tage hans barn hjem til hans familie og vise det stolt frem. Men han er forhindret fordi du ikk vil give slip.  

husk det er hårdere for dig at undvære barnet i 2 timer end det er for h*m. Det har stadig sin far 

Der har stadig intet med tillid at gøre. Du har det åbenbart anderledes med dine børn.

Men faktisk så synes han selv hun var helt skudt at foreslå det. Han er ikke engang tryg ved at være alene med vores barn i mere end en halv time, så han ser det heldigvis slet ikke som en mulighed.

Jeg ønsker ikke at være adskilt fra mig barn fordi der er en der ikke bryder sig om mig. Det er helt forkert i min verden. Det heldigvis mit barn så det mig der bestemmer.

Vi ser også hans familie uden problemer, de besøger os tit og omvendt. Det er såmænd kun hans mor.

Carina:-) skriver:

Hun lyder træls....

Og hvor er det altså hårdt med mennesker der bare ikke kan se længere end deres egen næsetip.

Hun burde af kærlighed til hendes søn ,tage sig sammen

Men det du beskriver er jo et patetisk menneske der ikke formår at se andet end egne behov,

Hun lyder barnlig og egoistisk- og hvis du ønsker et minimum forhold bliver du nødt til at spraye dig med teflon når du skal være i samme rum.

Trække vejret dybt og slug din stolthed og sig så undskyld så I kan få ro på. 

Jeg ved godt det er mega svært når man ikke synes man skylder en undskyldning- men jeg har også sagt undskyld til svigerdatter bare for at min søn kunne få ro. 

Jeg sagde undskyld fordi hun mente jeg ignorerede hende til et vigtigt møde ved kommunen .

At jeg snakker med min ex svigerdatter - selv om jeg er plejemor for hendes ( og min søns søn) 

At jeg ikke har hilst på hendes mor ,for jeg måtte jo have set hende når hun så mig. ...

Jeg har sagt undskyld mange gange - selv om jeg havde lyst til at ( ja vildt barnligt ) ruske hende i stykker for hendes latterlige beskyldninger,hendes surmuleri,hendes brægen op når hun føler sig forbigået ,og hendes konstante se mig attityde

Lyder jeg bitter? 

Og hvis du gør det samme ,får du fred- I får fred,

Jeres lille barn får fred- for det er ikke godt hvis I er vrede/kede af det- og det gør ikke noget godt for jeres forhold.

Og så vinder hun - hun vinder hver gang du er ked af det- hver  gang din mand er ked/vred og I skændes.

Så giv den ynkelige kvinde ret - ret i alt hvad hun kæfter op om,for hvad skal hun så kunne brokke sig over. 

Og så får I fred - og du sluger den satans kamel - og glæder dig over hun ikke lever evigt. 

Det synes jeg nemlig også! Jeg forventer på ingen måde vi nogensinde bliver slyng veninder, men en ordentig tone så vi kan være i rum sammen, netop for deres skyld.

Min mand er heldigvis ved at være så træt af alle hendes krav og opførsel selv, så han er stået helt af og gider hende ikke så længe hun er så snæversynet.

Synes godt nok det er stort af dig at undskylde for så latterlige ting, men samtidig forstår jeg det godt. Man gør meget for fredens skyld. Personigt vil jeg bare ikk sige undskyld for at føle noget, det ligesom at undskylde at jeg er mig. Og det vil jeg simpelthen ikke.

Egentlig synes jeg man burde komme videre og glemme alt det undskyld og din skyld min skyld, men se fremad og finde ud af hvordan man kan være sammen, når man nu ikke kan slippe.

Aki.S skriver:

Børn er forskellige, og familier er forskellige.

Fordi det er sådan hjemme hos dig, betyder det ikke at så er det sådan for alle. at mit barn skulle adskilles fra mig som 1 mdr, er farmors(ukendt person) behov og ikke mit barns. Og det er altså ikke mit ansvar at opfylde hendes. Der er vi heldigvis forskellige.

1 mnd gammel er nok lige tidligt nok, men som jeg har lidt et er jeres barn mere ned 6 mnd. Og så er det ved at være tid til at far sagtens kan tage barnet et par timer eller mere - barnet re gået i gang med fast føde, og er derfor også mere parat til at slippe mor. Om mor så har det godt med det er en anden historie 

AnoMom skriver:

På ingen måde. Det er far barnet er sammen med som en primær omsorgsperson ligesom du er. Så det handler meget om tillid eller mangel på samme overfor din mand. 

Ammer du, malk ud og han kan klarer baby ligeså godt som du kan. 

Fordi alle børn, der ammes, kan tage flaske? Det lykkedes ikke med nogle af mine tre børn nogensinde. Og jeg kan på ingen måde se, man skal gennemtvinge tilvænning til flaske med vold og magt, fordi ens svigermor er uforsonlig og dybt dominerende. TS lyder som et afbalanceret og tolerant menneske, som ikke dyrker konflikten. Hvorfor skal svigermor ikke rykke sig en tomme? 

Amen - ja undskyld det religiøse udbrud, men jeg kommer faktisk til at tænke på Kong Salomon. Du har valgt ikke at skære din søn over i 2, du har valgt at de måske helt hen i vejret undskyldninger kan gøre din søn kan være hel og kan have de to kvinder i hans liv han elsker.

Så kære ts. Jeg kan kun være helt og aldeles enig med Carina. Du står over for en svigermor der er parat til at skære sin søn over, men du behøver ikke gøre det samme. Sig undskyld (og kryds fingrene på ryggen) og gør det for din mands skyld, for jeres barns skyld og for jeres forhold. 

Glemte helt at svare på din besked, beklager.

Det er en meget svær situation, måske må tiden arbejde lidt.

En ting er det praktiske i at undvære baby, jeg ville da elske at ha lidt mig tid. For ja, far kan sagtens tage være på barnet. Rent praktisk. Men min søn er lidt et hængetræ, det er kun mig der duer. ISÆR når han møder fremmede. Han er meget forsigtig, og jeg ved han vil blive død ulykkelig af at skulle et fremmed sted hen uden mig.

Han er meget afhængig af mig følelses mæssigt. Han ville IKKE være okay med at være alene med far eller andre for den sags skyld i flere timer. Og det ved jeg fordi vi har prøvet 

Aki.S skriver:

Glemte helt at svare på din besked, beklager.

Det er en meget svær situation, måske må tiden arbejde lidt.

En ting er det praktiske i at undvære baby, jeg ville da elske at ha lidt mig tid. For ja, far kan sagtens tage være på barnet. Rent praktisk. Men min søn er lidt et hængetræ, det er kun mig der duer. ISÆR når han møder fremmede. Han er meget forsigtig, og jeg ved han vil blive død ulykkelig af at skulle et fremmed sted hen uden mig.

Han er meget afhængig af mig følelses mæssigt. Han ville IKKE være okay med at være alene med far eller andre for den sags skyld i flere timer. Og det ved jeg fordi vi har prøvet 

Så må svigermor enten vente til han er parat eller komme og besøge jer, og godtage en undskyldning fra dig og finde ud af at være i samme rum.

For ligegyldigt hvad så er alle I andre voksne og jeres søn er barnet der skal tages hensyn til.