Er jeg urimelig overfor sviger?

lineog4 skriver:

Kan godt være han ikke lige får sagt fra og sp overlever jeg det, men kom han hjem med anklager og jeg skulle bevise jeg havde ret - ja så er jeg ikke sikker på han var min mand længe også i hvert fald krævede det nok en del buketter roser - og jo det er svigermor der kommer med anklagen, men det er ham der tror nok på den til at konfrontere mig og at jeg endda skal bevise. 

Min mand har ikke bedt mig om at bevise noget. Jeg havde bare tilfældigvis korrespondancen mellem mig og sviger på min mobil, hvor der jo stod sort på hvidt det ikke passede. Jeg spurgte ham inden jeg viste ham den (det var i et skænderi), om han ville stole på mig fremover hvis jeg kunne vise at det var en løgn. Så sagde han Ja. Så viste jeg ham beskederne.

Selv min mands storebror har sagt til ham at deres mor er lidt af en røver. Men til noget helt andet, hvorfor skulle vi (både mig og min mand) gå så langt for at få et forhold til en der ser os splittet? En der ønsker sit barnebarn skal leve med forældrene hver for sig? Er det godt eller farligt at ha sådsn en person tæt på livet?

lineog4 skriver:

Kan godt være han ikke lige får sagt fra og sp overlever jeg det, men kom han hjem med anklager og jeg skulle bevise jeg havde ret - ja så er jeg ikke sikker på han var min mand længe også i hvert fald krævede det nok en del buketter roser - og jo det er svigermor der kommer med anklagen, men det er ham der tror nok på den til at konfrontere mig og at jeg endda skal bevise. 

Tror vi taler forbi hinanden, jeg svarer på denne passage i dit skriv: 

Nu har mit ene barn stået potentielt i situationen og jeg regnede da med min mand i situationen satte grænsen og den sp blev respekterer og ellers måtte han gå. Og så komme igen en dag hvor grænsen blev respekteret

hvor dit eget barn har været i situationen og du regner med at din mand sætter grænsen overfor svigermor (som jeg læser det) jeg kommenterer så at der kan være en masse grunde til, at manden IKKE får sagt fra, og i den situation mener jeg at det er grund nok til at barnet ikke skal omgåes farmor heller selv om far er med. 

Aki.S skriver:

Min mand har ikke bedt mig om at bevise noget. Jeg havde bare tilfældigvis korrespondancen mellem mig og sviger på min mobil, hvor der jo stod sort på hvidt det ikke passede. Jeg spurgte ham inden jeg viste ham den (det var i et skænderi), om han ville stole på mig fremover hvis jeg kunne vise at det var en løgn. Så sagde han Ja. Så viste jeg ham beskederne.

Selv min mands storebror har sagt til ham at deres mor er lidt af en røver. Men til noget helt andet, hvorfor skulle vi (både mig og min mand) gå så langt for at få et forhold til en der ser os splittet? En der ønsker sit barnebarn skal leve med forældrene hver for sig? Er det godt eller farligt at ha sådsn en person tæt på livet?

Synes jeg absolut heller ikke i skal  - kom til at skrive mere generelt end om jeres situation.

I jeres situation har din mand selv truffet et valg - der hvor jeg mere generelt er uenig er når manden ikke har truffet det samme valg, og man så som kvinde stiller et ultimatum.

Og så brugte jeg egentlig bare det at du beviste som eksempel, på at det ville gøre mig langt mere vred at min mand ikke stolede på mig, og netop blev sur på mig fordi hans mor forgiftede hans sind, for han skal stole på mig også selv om han ser en strigle af en mor  Og der ville jeg blive langt mere sur på ham end på moren.

Anonym skriver:

Tror vi taler forbi hinanden, jeg svarer på denne passage i dit skriv: 

Nu har mit ene barn stået potentielt i situationen og jeg regnede da med min mand i situationen satte grænsen og den sp blev respekterer og ellers måtte han gå. Og så komme igen en dag hvor grænsen blev respekteret

hvor dit eget barn har været i situationen og du regner med at din mand sætter grænsen overfor svigermor (som jeg læser det) jeg kommenterer så at der kan være en masse grunde til, at manden IKKE får sagt fra, og i den situation mener jeg at det er grund nok til at barnet ikke skal omgåes farmor heller selv om far er med. 

Okay . men det var helt personligt og der kender jeg min mand nok til at han ville sige fra - og gjorde han ikke en enkelt barn så klarede vi nok også det. Og var han så vag så han ikke kunne (altså var en anden end min mand), ja så ville jeg stadig ikke fratage ham retten til at se en han elskede sammen med vores barn - det var en beslutning han skulle tage og ikke mig - og ja så hørte mit barn nogle drælige ord om mig, og ja det er ikke ideelt, men synes heller ikke det er ideelt at min mand ikke må vise vores barn dem han elsker.

lineog4 skriver:

Okay . men det var helt personligt og der kender jeg min mand nok til at han ville sige fra - og gjorde han ikke en enkelt barn så klarede vi nok også det. Og var han så vag så han ikke kunne (altså var en anden end min mand), ja så ville jeg stadig ikke fratage ham retten til at se en han elskede sammen med vores barn - det var en beslutning han skulle tage og ikke mig - og ja så hørte mit barn nogle drælige ord om mig, og ja det er ikke ideelt, men synes heller ikke det er ideelt at min mand ikke må vise vores barn dem han elsker.

Okay, der er vi så komplet uenige, som vi vel hele tiden har været, men mine børn skulle ikke sidde ved en dame der talte grimt om mig og deres far var der og ikke sagde noget til det overhovedet. Det kan jeg ikke forstå at nogen synes er okay, men alle har jo forskellige grænser. 

Og ja, jeg ved godt at det måske foregår i skilsmissefamilier hvor far også synes mor er en idiot. Det er stadig ikke okay overfor barnet, at dets omsorgspersoner åbenlyst sidder og sviner en anden omsorgsperson, men her taler vi også om par som er sammen, som bør stå sammen og som bør signalere til deres børn at de står sammen og ikke finder sig i dårlig opførsel, og vise at DE elsker hinanden, og så kan det da godt være at far også elsker sin mor, men du skal ikke komme og fortælle mig at børn som gang på gang hører dårligt om deres mor fra deres farmor, synes at farmor bare er ding-dong-fjong. 

I mangel af bedre ord, for jeg synes ikke det er direkte omsorgssvigt, men jeg synes det er enormt synd for et barn, hvis forældrene, eller den ene forælder, sender barnet hjem til et sted hvor det skal udsættes for grim tale om barnets mor, grænser sig til omsorgssvigt, uansvarlighed, kald det hvad du vil, jeg tror godt du ved hvad jeg mener. Et barn skal være omgivet af mennesker som har BARNETS tarv i fokus, og det har en kvinde som taler åbenlyst grimt om barnets mor IKKE. 

Okay, der er vi så komplet uenige, som vi vel hele tiden har været, men mine børn skulle ikke sidde ved en dame der talte grimt om mig og deres far var der og ikke sagde noget til det overhovedet. Det kan jeg ikke forstå at nogen synes er okay, men alle har jo forskellige grænser. 

Og ja, jeg ved godt at det måske foregår i skilsmissefamilier hvor far også synes mor er en idiot. Det er stadig ikke okay overfor barnet, at dets omsorgspersoner åbenlyst sidder og sviner en anden omsorgsperson, men her taler vi også om par som er sammen, som bør stå sammen og som bør signalere til deres børn at de står sammen og ikke finder sig i dårlig opførsel, og vise at DE elsker hinanden, og så kan det da godt være at far også elsker sin mor, men du skal ikke komme og fortælle mig at børn som gang på gang hører dårligt om deres mor fra deres farmor, synes at farmor bare er ding-dong-fjong. 

I mangel af bedre ord, for jeg synes ikke det er direkte omsorgssvigt, men jeg synes det er enormt synd for et barn, hvis forældrene, eller den ene forælder, sender barnet hjem til et sted hvor det skal udsættes for grim tale om barnets mor, grænser sig til omsorgssvigt, uansvarlighed, kald det hvad du vil, jeg tror godt du ved hvad jeg mener. Et barn skal være omgivet af mennesker som har BARNETS tarv i fokus, og det har en kvinde som taler åbenlyst grimt om barnets mor IKKE. 

Jeg tror bare vi må være enige om at være uenige.. Jeg er 1000% enig med dig.

Jeg tror desværre min svigermor er af samme støbning som dem der mener at hendes bare skal tage vores barn og besøge hende. Så jeg ved ikke hvordan vi nogensinde kommer videre.. suk