Min datter er blevet slået i børnehaven igen

EBK skriver:

Som undskyldning?? Det er BØRN. 

Så små børn kan ikke udtrykke sig med ord, og nogle gange flyder bægeret over for børn som i forvejen er pressede. 

Jeg bruger det ikke som undskyldning, men som en forklaring. Det handler ikke om dårlig opdragelse, manglende opdragelse, at være en møgunge eller lign. 

Vi kan ikke spærre børn eller voksne inde, som har brug for hjælp til at blive guidet i socialt adfærd, men vi kan forklare de børn som ikke har disse udfordringer HVORFOR barnet gør sådan. 

Det skaber forståelse og rummelighed. Men det forstår man nok først når man har et barn, som har det svært. 

Det er rigtig nemt at pege fingre, men meget sværere at gøre noget selv.

Men hendes datter er også barn. Og som barn kan det være virkelig svært at forstå rationelle forklaringer. Ja han har det svært, derfor slår han dig. Du skal lære at.. Nej gu' skal hun ej. HUN skal ikke lære at aflæse hvornår det slår klik, HAN skal lære at gå væk når det slår klik. Jeg bliver simpelthen så vred når de børn der er udadreagerende slår løs og andres børn bare skal acceptere at i denne her børnehave der er en dreng /pige som bare tæver løs fordi de har svært ved noget. De andre børn skal ikke gå i børnehave vel vidende at om lidt kan de få sig sådan en rap over fingrene. Du ville jo heller ikke acceptere at komme på din arbejdsplads og rende rundt sammen med en person som tævede dig hvis han blev sur vel? Ja han er et barn men det er datteren sgu også, og hos hende er der en reel frygt for en dreng. Det skal man da tage alvorligt. 

Hollie skriver:

Ja er udemærket klar over at det er børn. Men jeg forstår stadig ikke hvorfor nogen børn skal gå i børnehave og skole velvidende at de kan risikere at blive slået og sparket i tide og utide!!! Det er jo angst provokerende og helt forkert at så små børn skal gå og være bange.. så burde der nemlig være en mand på det barn. Min den ene kom en dag hjem med et helt tandsæt i panden. Skal jeg så forklare hende at det er okay fordi det andet barn har det svært??

nej, de skal lærer det ikke er okay !

I en ideel verden var børn også mandsopdækket 1-1, men det handler om økonomi. 

Min søn har støttepædagog, men de er jo også mennesker som nogle gange skal på toilettet, og så sker der måske det, at Mathilde falder, Jonas skal tørres, en skal have noget vand, og så er der måske ikke øjne på min søn i 5 minutter. 

Hvis han ender i en konflikt i det tidsrum, og det koger helt over, så kan han komme til at slå, fordi han ikke magter situationen.

Det er en fælles indsats fra børn og voksne, at det ikke når dertil, for vi er kun mennesker. Også pædagoger. 

Der er naturligvis ingen børn som skal gå og være bange, men børn vil få knubs hen af vejen. Der vil være skænderier m.m. I mellem børn.. det er blandt andet sådan de lærer det sociale, at tage hensyn til andres følelser, private rum m.m, og det er vores pligt som voksne, at guide vores børn i det. 

Jeg er stor modstander af, at pakke børn ind i vat, og det har også gjort mega ondt i mit mor-hjerte, da min dreng kom hjem med et bidmærke, men det er BØRN. 

MysteriousAngel skriver:

Men hendes datter er også barn. Og som barn kan det være virkelig svært at forstå rationelle forklaringer. Ja han har det svært, derfor slår han dig. Du skal lære at.. Nej gu' skal hun ej. HUN skal ikke lære at aflæse hvornår det slår klik, HAN skal lære at gå væk når det slår klik. Jeg bliver simpelthen så vred når de børn der er udadreagerende slår løs og andres børn bare skal acceptere at i denne her børnehave der er en dreng /pige som bare tæver løs fordi de har svært ved noget. De andre børn skal ikke gå i børnehave vel vidende at om lidt kan de få sig sådan en rap over fingrene. Du ville jo heller ikke acceptere at komme på din arbejdsplads og rende rundt sammen med en person som tævede dig hvis han blev sur vel? Ja han er et barn men det er datteren sgu også, og hos hende er der en reel frygt for en dreng. Det skal man da tage alvorligt. 

Jeg er voksen. Der er nogle helt andre spilleregler, og det her vil aldrig forekomme på en normal arbejdsplads.

Jeg skriver jo netop, at hun skal støttes og guides i at blive tryg, så hun lærer at tackle svære situationer uden at gå fuldstændig i baglås. Man kan jo ikke rykke barnet hver gang der er en situation som er svær. Så bliver barnet da aldrig nogensinde styrket i at vide, at hun godt kan klare det. Hvad nytter det? 

Der er ingen der siger, at det er ok eller acceptabelt at slå. Men det er et symptom for børn, når de er fuldstændig fyldt. 

Det er nok bare rigtig svært at forstå, når man ikke har det tæt inde på livet. 

Hollie skriver:

Nu får jeg nok en over fingrene. 

Men hvordan kan man bruge som undskyldning at ens barn har det svært, når det render og slår og sparker så det giver mærker ??? Det er bare ikke i orden !!! Jeg havde taget den helt op til øverste ledelse. Tænk st det går udover et andet barn næste gang ! VI skal tale og handle for vores børn, der er ingen andre der gær det !!!

Jeg tror nu ikke det er en undskyldning men en helt anden måde at se problemerne på.

det handler vel i bund og grund om man ser barnet som problemet eller en udenforstående faktor som problemet. Hvis alle tæbler “ham der slår, han er et problem” så får han da aldrig en chance for at ændre på hvem han er, for så er han allerede dømt ude. 

Jeg er enig i at det i denne her situation ser meget alvorligt ud (!) men mener stadig ikke drengen er et problem, det er et problem at kommune ikke har ressourcerne til at give ham den hjælp han har brug for. 

EBK skriver:

Jeg er voksen. Der er nogle helt andre spilleregler, og det her vil aldrig forekomme på en normal arbejdsplads.

 

Jeg skriver jo netop, at hun skal støttes og guides i at blive tryg, så hun lærer at tackle svære situationer uden at gå fuldstændig i baglås. Man kan jo ikke rykke barnet hver gang der er en situation som er svær. Så bliver barnet da aldrig nogensinde styrket i at vide, at hun godt kan klare det. Hvad nytter det? 

 

Der er ingen der siger, at det er ok eller acceptabelt at slå. Men det er et symptom for børn, når de er fuldstændig fyldt. 

 

Det er nok bare rigtig svært at forstå, når man ikke har det tæt inde på livet. 

Nej jeg kan godt se hvad du siger, jeg er bare lodret uenig. Her snakker vi ikke om at Børge tager hendes yndlings tusch men et barn der slår et andet barn så meget at barnet skal gå med en klap for øjet. Det, i min bog, er ikke noget som pigen bare skal lære at tolerere. Her handler det ikke om tolerance, åbenhed og hjerterum. Det her er vold. Det her barn er hunderæd for at komme i børnehave da hun har oplevet, at de voksne, der skal passe på hende har fejlet. Jeg siger ikke at det er de voksnes skyld for jeg er godt klar over at normeringerne er fuldkommen fucked og de pædagoger gør hvad de kan. Men den mor her, gør også hvad hun kan of hvis ikke hun kan tage med hver dag og hjælpe sit barn, og det er de færreste der kan, og barnet ikke længere stoler på de voksne. Så ville jeg dælme også flytte mit barn. Og jo jeg har det inde på livet. Mit barn, blev traumatiseret af et andet barn i børnehaven så vi måtte flytte hende. Her var tæsk dagligdagen. Det tog os halvandet år at få hende så meget til ro, at hun ikke længere tissede i bukserne hver morgen så snart vi ramte børnehavens parkeringsplads. Og det her var endda en ny børnehave og vi forsøgte i flere måneder at tale med pædagoger, leder og også forældrene til barnet. Der skete ikke noget. De forsøgte alle. Hun var så bange. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke lyttede til mit barn og rykkede hende før. Det bed mig så meget i røven efterfølgende og jeg tilgiver aldrig mig selv for at have tvunget hende derhen hver dag i så lang tid hvor hun var så bange.. For han var jo bare et barn. 

Hollie skriver:

Nu får jeg nok en over fingrene. 

Men hvordan kan man bruge som undskyldning at ens barn har det svært, når det render og slår og sparker så det giver mærker ??? Det er bare ikke i orden !!! Jeg havde taget den helt op til øverste ledelse. Tænk st det går udover et andet barn næste gang ! VI skal tale og handle for vores børn, der er ingen andre der gær det !!!

Rap over nallerne? Nææ bare besked på du er fuldstændig uden empati og hamrende egoistisk faktisk er dit ego i sådan en grad at du er en røv, en rigtig egoistisk røv, typen man frygter at møde  i supermarkedet, typen der komme med grimme kommentere og ikke afhjælper situationen men gør der 100 gange værre. 

Jeg forstiller mig du et typen der bearbejde andre deres børn opførsel og helt sikkert tror de er spassere i byen pga forældrene..

min søn har autisme og kan virkelig ikke gøre for hans adfærd - han kopierer bare det de andre gør fordi han ikke forstår hvorfor de gør som de gør han efterligner dem bare. 

Han går i speciel gruppe om eftermiddag men det nytter jo ikke en klap når han resten af tiden skal klarer sig i blandt “normale børn” og deres sure forældre. 

Kommun har fjernet speciel tilbud og det hele ligger på mig som mor, fortæl mig hvad jeg skal høre for at min lille søn med en psyke som en på 2 og en krop som en på 7 ikke slår dit barn? Please! Giv mig løsningen frem for bebrejdelserne. 

Fortæl mig hvad jeg skal gøre når min søn ikke kan holde fødselsdag fordi ingen vil komme 

fortæl mig hvad jeg skal gøre når min søn ikke har en bedste ven eller nogen at lege med hele dagen? 

Fortæl mig hvad jeg skal gøre når min søn gerne vil sige han vil lege med dit barn men ikke kan finde ud af det og i stedet slår? 

Jeg er klar! Giv mig din videnskab! For guderne skal vide jeg ikke aner hvad jeg skal gøre! Jeg sidder med et barn hverdag  det græder over manglende venskaber og ensomhed, der græder over de andre siger ting han ikke forstår, jeg skal sidde hver dag med mit barn og snakke om hans bedste ven -pædagogen på stuen 

MysteriousAngel skriver:

Nej jeg kan godt se hvad du siger, jeg er bare lodret uenig. Her snakker vi ikke om at Børge tager hendes yndlings tusch men et barn der slår et andet barn så meget at barnet skal gå med en klap for øjet. Det, i min bog, er ikke noget som pigen bare skal lære at tolerere. Her handler det ikke om tolerance, åbenhed og hjerterum. Det her er vold. Det her barn er hunderæd for at komme i børnehave da hun har oplevet, at de voksne, der skal passe på hende har fejlet. Jeg siger ikke at det er de voksnes skyld for jeg er godt klar over at normeringerne er fuldkommen fucked og de pædagoger gør hvad de kan. Men den mor her, gør også hvad hun kan of hvis ikke hun kan tage med hver dag og hjælpe sit barn, og det er de færreste der kan, og barnet ikke længere stoler på de voksne. Så ville jeg dælme også flytte mit barn. Og jo jeg har det inde på livet. Mit barn, blev traumatiseret af et andet barn i børnehaven så vi måtte flytte hende. Her var tæsk dagligdagen. Det tog os halvandet år at få hende så meget til ro, at hun ikke længere tissede i bukserne hver morgen så snart vi ramte børnehavens parkeringsplads. Og det her var endda en ny børnehave og vi forsøgte i flere måneder at tale med pædagoger, leder og også forældrene til barnet. Der skete ikke noget. De forsøgte alle. Hun var så bange. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke lyttede til mit barn og rykkede hende før. Det bed mig så meget i røven efterfølgende og jeg tilgiver aldrig mig selv for at have tvunget hende derhen hver dag i så lang tid hvor hun var så bange.. For han var jo bare et barn. 

Nej barnet går med klap på grund af øjner problemer (se billede ) det har ABSOLUT INTET MED DET ANDET ANDET BARN AT GØRE 

hendes barn har selv sagt ikke fået et dovent øje pga kradsemærker  

Inklusion er en kælling. Overfor dig, mig og vores børn. 

De her børn der slår og har det svært har det nogle så svært at de ikke burde gå i en normal børnehave, men grundet drømmen om inklusion og besparelser tjah så er barnet der. Og tro mig barnet HADER at slå. Barnet HADER at ingen vil lege med ham tilsidst. Barnet HADER at han ikke har et normalt reaktionsmønstre. Men vi som samfund har netop valgt at vi hellere vil have et inkluderende samfund fremfor et hvor vi losser problemerne af hvor de hører til. Et sted hvor der er tid og rum. 

Nej et barn skal aldrig gå i børnehaven og frygte at blive slået. Men lille Lars lærer jo heller aldrig han ikke må slå hvis han ikke bliver vejledt.

på den anden side kan han også bare være en lorte unge der slår 

Jeg synes du skal tage en snak med lederen. Fortælle om din ondt i maven og din frygt. Den bliver med sikkerhed taget alvorligt. Men lederen kan ikke love dig om det bliver bedre. 

Hold da op, hvor synes jeg godt nok, at du har fået en del ubehagelige svar herinde. Det siger vel sig selv, at et barn der reagerer på den måde ikke har det godt, og selvfølgelig skal vi ikke bebrejde barnet. MEN! Jeg synes det er fuldstændigt i orden, at bebrejde børnehaven, at der ikke bliver taget bedre hånd om et barn der har sådanne udfordringer. Han skulle aldrig nogensinde have haft muligheden for, at skade din datter på den måde. Jeg må ærligt indrømme, at havde det været min datter, så havde jeg været komplet rasende. Ikke på drengen, men på børnehaven som har ladet en sådan situation opstå, og jeg havde helt sikkert overvejet, at flytte mit barn til en anden institution. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en lille pige skal gå og frygte at komme i børnehave hver dag. I øvrigt så tænker jeg, at der er noget fundamentalt forkert i den opfattelse, at bare fordi et barn har det dårligt, ikk gør det med vilje etc. etc. så skal man bare acceptere et angreb på sit eget barn. Det kan da simpelthen ikke passe. Jeg har som lille pige selv gået i klasse med en dreng med nogle voldsomme diagnoser, som havde udset sig mig som boksebold. Det resulterede i en angst for at gå i skole, som varede helt op i de større klasser. Jeg er så glad for, at min mor satte foden i jorden dengang, og krævede at jeg blev flyttet i en anden klasse. Som 7 år gammel havde jeg nemlig slet ikke ressourcerne til selv, at tackle den situation. Det tror jeg bestemt heller ikke din datter i børnehaven har, og derfor kan jeg heller ikke se løsningen i at snakke med hende om, at sige fra. Hvis det var så nemt, at man bare kunne sige stop, og sluttede pågældende dreng ville der jo slet ikke på samme måde være et issue. Det ser for mig ud til, at din datter må have bedt ham om, at stoppe mange gange før hun endte op med så mange rifter i sit ansigt.

MysteriousAngel skriver:

Nej jeg kan godt se hvad du siger, jeg er bare lodret uenig. Her snakker vi ikke om at Børge tager hendes yndlings tusch men et barn der slår et andet barn så meget at barnet skal gå med en klap for øjet. Det, i min bog, er ikke noget som pigen bare skal lære at tolerere. Her handler det ikke om tolerance, åbenhed og hjerterum. Det her er vold. Det her barn er hunderæd for at komme i børnehave da hun har oplevet, at de voksne, der skal passe på hende har fejlet. Jeg siger ikke at det er de voksnes skyld for jeg er godt klar over at normeringerne er fuldkommen fucked og de pædagoger gør hvad de kan. Men den mor her, gør også hvad hun kan of hvis ikke hun kan tage med hver dag og hjælpe sit barn, og det er de færreste der kan, og barnet ikke længere stoler på de voksne. Så ville jeg dælme også flytte mit barn. Og jo jeg har det inde på livet. Mit barn, blev traumatiseret af et andet barn i børnehaven så vi måtte flytte hende. Her var tæsk dagligdagen. Det tog os halvandet år at få hende så meget til ro, at hun ikke længere tissede i bukserne hver morgen så snart vi ramte børnehavens parkeringsplads. Og det her var endda en ny børnehave og vi forsøgte i flere måneder at tale med pædagoger, leder og også forældrene til barnet. Der skete ikke noget. De forsøgte alle. Hun var så bange. Det eneste jeg fortryder er at jeg ikke lyttede til mit barn og rykkede hende før. Det bed mig så meget i røven efterfølgende og jeg tilgiver aldrig mig selv for at have tvunget hende derhen hver dag i så lang tid hvor hun var så bange.. For han var jo bare et barn. 

Jeg tror du har misforstået noget. Barnet går til daglig med klap fordi hun er skeløjet. Ikke fordi drengen har slået hende. 

Jeg er ked af at høre I har oplevet sådan en svær situation, men det virker ikke til at du er interesseret i at forstå, så jeg lukker den bare her.