Jeg synes ikke at løsningen er at tage det op med ledelsen eller skifte børnehave.
Jeg ville selvfølgelig snakke med pædagogerne på stuen, omkring det der er sket, og så sørge for at de bakker din datter op, når hun skal tage konflikter med den pågældende dreng.
Hvis du skal gøre din datter tryg, skal du lære hende, at hun har magten og kompetencerne til at løse problemerne (selvfølgelig med hjælp fra voksne).
Bak hende op i, at det drengen gør er forkert, og at det er helt ok og rigtig at hun føler sine grænser overtrådt. Og så snak med hende om hvordan hun kan løse problemerne, når hun oplever noget hun ikke kan lide (sige nej, råbe nej, skubbe hans hånd væk, løbe efter en voksen etc). Du kan umuligt undgå, at en lignende episode kan gentage sig, men du kan sørge for at din datters oplevelse af den, bliver en anden. Hvis hun føler at hun får sagt fra overfor ham, så vil hun med garanti ikke være så bange længere.
Jeg ville ikke bekymrer mig så meget om, om min datter fik nogle skrammer. Men jeg ville bekymrer mig meget, hvis hun ikke lærer at hvile i at sige fra og føle sig kompetent til det. På den måde, lærer hun også, at hendes egen tryghed er noget hun har indflydelse på, og derfor, at andre børn ikke kan bestemme om hun skal føle sig utryg i sin egen børnehave.
giver det mening?
Held og lykke med det, håber snart det løser sig, så din datter kan føle sig tryg.
Anmeld
Citér