pain is temporary. Quiting lasts forever.
dollygirl skriver:
Tro mig jeg viser ikke min frustration til min datter men jeg er gal på hvorfor der heller ikke har været pædagogerne nok til at stoppe sitautonen før det blev så værst
Jeg har arbejdet et sted hvor en dreng havde det svært. Han var udadreagerende når der skete noget han ikke kunne forudse eller legen drejede i en ifølge ham gal retning eller han bare blev "mættet" af at være sammen med andre. Det variede fra dag til dag hvornår han fik nok af andre børn/indtryk osv.
Nå men denne dreng kan have en god leg og fra det ene øjeblik til det andet kunne han slå og skrige. Det tog sin tid at lære al det som kan udløse barnets reaktion dan så vi kunne være forebyggende, men han skulle lære at håndtere at legen blev ændret. Det blev bedre med tiden. Men det tager tid.
Vi havde dog en af os som skulle have et øje på ham hele tiden. Men der er tidspunkter hvor det ikke gik - ved sygdom og dermed personalemangel, hvis et barn er faldet og lige skulle trøstes osv. og det tager jo et splitsekund så er der sket noget som man ikke har set.
Men sådan nogle børn som har det svært vil din datter højst sandsynligt møde igen.
har din datter venner i sin børnehave? Synes det vil være synd at flytte hende hvis hun ellers trives.
Pædagogerne arbejder sikkert allerede med drengens adfærd, men det tager jo sin tid.
Men du kan som en anden skriver bede om et møde som skal handle om hvordan de vil gøre din datter tryg igen.
Anmeld
Citér