Gå hjemme til barnet er 3 år

Nej aldrig nogensinde. 

Jeg har set børn der blev passet hjemme til 3 års alderen. Da de endelig kom i institution kunne de ikke begå sig med andre børn. 

De var asociale og kunne ikke finde ud af at lege med andre børn. 

I mine øjne så er det egoistisk at lade børnene gå hjemme så længe. 

Tja det er en ensidig tankegang at skære alle over en karm. Hvis jeg skulle tænke og formulere mig som dig, ville jeg sige, at du lyder uintelligent. 

Vi vurderer selvfølgelig vores datters behov ud fra hende og ikke fordi vi er egoistiske. Det må du selvfølgelig gerne have din mening om, trods du hverken kender hende, os eller ved hvordan hun bliver stimuleret, eller er udviklet. Så jeg forstår slet ikke hvordan du kan kalde andre for egoistiske, uden at have anden baggrund end din egen holdning og at du har set nogle børn have svært ved at integerere sig.

Jeg ville aldrig udtale mig om hvorvidt det er egoistisk at gå på arbejde på fuldtid og have ens barn fra 06-16 hver dag, fordi det kan være andres virkelighed, nødvendighed, behov samt at barnet måske kan have det nok så fint. Fordi det aner jeg ikke noget om. Ej heller trods jeg for år tilbage arbejdede i en børnehave hvor nogle børn, gerne ville hentes tidligere fordi de savnede deres mor. Eller 6-7 mdr gamle babyer - eller 1-1,5 årige havde svært ved opstarten. 

Vi er alle forskellige og jeg vælger at se det sådan, at som forældre gør man hvad man tror på er bedst for sine børn, ud fra hvad der er muligt.

Ano18 skriver:

Tja det er en ensidig tankegang at skære alle over en karm. Hvis jeg skulle tænke og formulere mig som dig, ville jeg sige, at du lyder uintelligent. 

Vi vurderer selvfølgelig vores datters behov ud fra hende og ikke fordi vi er egoistiske. Det må du selvfølgelig gerne have din mening om, trods du hverken kender hende, os eller ved hvordan hun bliver stimuleret, eller er udviklet. Så jeg forstår slet ikke hvordan du kan kalde andre for egoistiske, uden at have anden baggrund end din egen holdning og at du har set nogle børn have svært ved at integerere sig.

Jeg ville aldrig udtale mig om hvorvidt det er egoistisk at gå på arbejde på fuldtid og have ens barn fra 06-16 hver dag, fordi det kan være andres virkelighed, nødvendighed, behov samt at barnet måske kan have det nok så fint. Fordi det aner jeg ikke noget om. Ej heller trods jeg for år tilbage arbejdede i en børnehave hvor nogle børn, gerne ville hentes tidligere fordi de savnede deres mor. Eller 6-7 mdr gamle babyer - eller 1-1,5 årige havde svært ved opstarten. 

Vi er alle forskellige og jeg vælger at se det sådan, at som forældre gør man hvad man tror på er bedst for sine børn, ud fra hvad der er muligt.

Den holdning må du da også gerne have ligesom jeg har lov at have min. 

Og får du det bedre ved at kalde mig uintelligent fordi du ikk deler min holdning. Så værsgo. 

Anonym skriver:

Nej aldrig nogensinde. 

Jeg har set børn der blev passet hjemme til 3 års alderen. Da de endelig kom i institution kunne de ikke begå sig med andre børn. 

De var asociale og kunne ikke finde ud af at lege med andre børn. 

I mine øjne så er det egoistisk at lade børnene gå hjemme så længe. 

Jeg tænker lige, kan det ikke være lige så egoistisk at sende dem afsted? Hvis nu økonomien var til, at den ene af forældrene gik hjemme? Men hvor man vælger, at man vil have et arbejdsliv, udvikle sig fagligt og blive inspireret af andre voksne mennesker? At man vælger, at man hellere vil have de ekstra penge, man har hvis der er to indkomster, og derfor sender baby i vuggestue når den er 9 mdr, 12 mdr eller sådan noget? Det afhænger vel af, hvordan man ser på det? Barnet behøver vel ikke at komme bagud socialt eller i sin udvikling generelt, fordi det først kommer i institution når det er 3 år?

Og jeg har i øvrigt selv haft min søn i dagpleje fra han var lidt over et år og ville aldrig vælge at gå hjemme med ham i 3 år. Men derfor kan det da godt være det rigtige at gøre for andre. 

Jeg ville ikke gøre det nej. 

Jeg har brug for at være andet end mor, og jeg tror på at dagplejen og børnehaven kan give dem noget vi ikke kan som forældre. Jeg er stor fortaler for at sende dem afsted efter 1 år. ��

Mine har ikke voldsomt lange dage- de er afsted maks 30 timer om ugen. 

Jeg synes derimod det er synd for de børn som er afsted fra åben til luk - der synes jeg forældrene burde prioritere anderledes. 

Men jeg synes at mange hjemmepassede børn jeg har stødt på- de har et bedre sprog end deres jævnaldrende- fordi de får mere voksenkontakt- men jeg synes de i den grad overvejende mangler sociale kompetencer og mangler forståelse for forskelligheder. Men det er jo bare de børn jeg har mødt. 

Med det samfund vi har i dag tror jeg den bedste måde at ruste vores børn til at blive en del af samfundet er netop at vise dem hvordan samfundet er skruet sammen i virkeligheden.

Jeg ville ØNSKE jeg havde overskuddet til at have min søn hjemme, og give ham det hans dagpleje giver ham. Men det har jeg ikke. Han har energi som en duracell kanin, og er en lille vildbasse. Han har været et 20 min lur barn, og stået op 5 alle dage og sovet 8-9 om aften med 2 power naps I løbet af dagen. Kolik og hvad har vi Ellers. Det har været det HÅRDESTE år psykisk. Selvom jeg får lidt dårlig samvittighed når jeg læser de svar med det ikke er børnenes behov, men jeg var så lettet da jeg ikke var på 14 timer i døgnet og han blev kørt træt på en heeeelt anden måde end herhjemme. Desuden er han blevet en meget gladere dreng. Meget!

Jeg elsker at være andet end mor hele tiden, jeg elsker at kunne gøre rent herhjemme i fred og få lavet mad til aften osv Så jeg kan bruge alt tiden med ham når jeg henter ham.

Jeg er langt mere nærværende efter ham er startet i dp (som 1 årig). Han bliver afleveret 8.30 og hentet efter hans lur. Nogen gange kl 2 nogen gange 3, alt efter hvor længe han sover. Så han er vel afsted 3-4 timer i vågen tilstand. Og holder ekstra fridage tit.

Jeg ville have holdt ham hjemme, men min mand var slet ikke enig. Jeg gav det en chance, og jeg kan se nu hvor godt det er for ham. Han har udviklet sig SÅ meget i de 2 måneder han har gået der. Han smiler når han ser dp mor, og er blevet så meget bedre til at sove.

Jeg bli'r lidt ked af at læse andres svar, og enorm misundelig over det overskud nogen af jer har. Gid det var mig!

Soonmom skriver:

Nej, jeg ville elske det, men for mit barns skyld skal det ud at have andre input.

Jeg har det sidste år været på barsel med min yngste, men min ældste startede stadig i dagpleje måneden før jeg fødte, og det er 100 % det rette valg. Selvom børn er små har de brug for at iagttage andre børn og få nogle andre input end mor derhjemme kan give

så hvis jeg skulle være hjemmegående ville mit barn stadig skulle i institution nogle timer om dagen, ikke en hel arbejdsdag for det er ikke for barnets skyld, men 4-6 timer om dagen 

Og det kan man give med legestuer også. 

Anonym skriver:

Jeg ville ØNSKE jeg havde overskuddet til at have min søn hjemme, og give ham det hans dagpleje giver ham. Men det har jeg ikke. Han har energi som en duracell kanin, og er en lille vildbasse. Han har været et 20 min lur barn, og stået op 5 alle dage og sovet 8-9 om aften med 2 power naps I løbet af dagen. Kolik og hvad har vi Ellers. Det har været det HÅRDESTE år psykisk. Selvom jeg får lidt dårlig samvittighed når jeg læser de svar med det ikke er børnenes behov, men jeg var så lettet da jeg ikke var på 14 timer i døgnet og han blev kørt træt på en heeeelt anden måde end herhjemme. Desuden er han blevet en meget gladere dreng. Meget!

 

Jeg elsker at være andet end mor hele tiden, jeg elsker at kunne gøre rent herhjemme i fred og få lavet mad til aften osv Så jeg kan bruge alt tiden med ham når jeg henter ham.

Jeg er langt mere nærværende efter ham er startet i dp (som 1 årig). Han bliver afleveret 8.30 og hentet efter hans lur. Nogen gange kl 2 nogen gange 3, alt efter hvor længe han sover. Så han er vel afsted 3-4 timer i vågen tilstand. Og holder ekstra fridage tit.

Jeg ville have holdt ham hjemme, men min mand var slet ikke enig. Jeg gav det en chance, og jeg kan se nu hvor godt det er for ham. Han har udviklet sig SÅ meget i de 2 måneder han har gået der. Han smiler når han ser dp mor, og er blevet så meget bedre til at sove.

Jeg bli'r lidt ked af at læse andres svar, og enorm misundelig over det overskud nogen af jer har. Gid det var mig!

 

Du har da intet at være ked af, eller være misundelig over. Vi har alle et forskelligt overskud til forskellige ting. Ligesom vores børn er forskellige.

Som mor mærker man hvad der er bedst for barnet, sig selv og i helhed sin familie.

Det er tosset nogen kalder mig egoistisk over jeg går hjemme m min datter, og tosset hvis jeg kaldte andre egoistiske fordi de arbejder og afleverer deres børn. 

Det skal handle om “hvad er bedst for os og hvad kan fungere lige præcis herhjemme”.

Jeg er sikker på at jeres løsning er ideel for jer, ligesom vores er for os. Det lyder da perfekt ! Så pak alt din dårlige samvittighed væk.

At jeg går hjemme (og arbejder aften) betyder så absolut ikke jeg er en superwoman eller en spor bedre mor end dig - eller dårligere.

Min barn er meget langt fremme i udviklingen på alle punkter, og er meget dygtig social. Det var hendes søster også, der gik i institution. De har haft hver deres behov. Ligesom mine to drenge også var meget forskellige. De er dog endt hvor jeg hele tiden tror de ville, nu som 15 og 17 årige uanset institution/hjemmepasning. Fordi at under trygge, kærlige, fint stimulerende vilkår, så udvikler de sig og det sørger vi jo selvfølgelig alle for. Vi gør alle hvad vi kan.

Jeg startede med at passe en jævnaldrende pige, som jeg dog lige er stoppet med, så min datter har faktisk ikke været helt alene, men ellers havde det også været okay. Hun går til gymnastik, svømning, har fire søskende og går i legegruppe og har legeaftaler. Men uden de ting, så kunne jeg nu godt have lært hende basale sociale færdigheder alligevel. Som hun også kunne have lært i en institution. Min tiltro er at så længe vi giver hende gode værdier hjemmefra, så skal det nok gå rigtigt godt.

Til den anonyme person jeg sagde, at så kunne jeg jo ligeså vel kalde hende uintelligent, som hun kaldte mig egoistisk - det skal menes som, at det er da uintelligent, at udtale sig om noget, man intet aner om. Slet ikke at forholde sig individuelt og udtale sig om andre menneskers personer, fordi man selv ville gøre det anderledes. Når man er så “klog” så er det tit et udtryk for præcis det modsatte. Men fred være med det. Jeg synes bare det er så ærgerligt, at blive personlig. Du ved ikke om jeg er et egoistisk menneske, og jeg ved ikke om du er uintelligent. Vi har desuden 8,5 forskellige former for intelligenser, så du kan jo være god til at spille guitar eller finde vej i en skov. Det er jeg bestemt ikke til nogen af de to ting.

well sidespring. God aften.

Ikke på fuld tid. Jeg “gider” ikke give dem alle de oplevelser og modspil, som de får i vuggestue/børnehave. Jeg ser store udviklingsmæssige fordele både kognitivt, motorisk og socialt i at være i pasning. 

MEN! Alt med måde, og jeg ville elske at ungerne kun var afsted fra kl 9 til efter middagslur. Det har heldigvis kunnet lade sig gøre indtil nu, hvor den store er knap tre år, og jeg håber meget at det kan fortsætte efter barslen med den lille slutter. 

Anonym skriver:

Nej aldrig nogensinde. 

Jeg har set børn der blev passet hjemme til 3 års alderen. Da de endelig kom i institution kunne de ikke begå sig med andre børn. 

De var asociale og kunne ikke finde ud af at lege med andre børn. 

I mine øjne så er det egoistisk at lade børnene gå hjemme så længe. 

Du lyder bitter. 

Ano18 skriver:

Tja det er en ensidig tankegang at skære alle over en karm. Hvis jeg skulle tænke og formulere mig som dig, ville jeg sige, at du lyder uintelligent. 

Vi vurderer selvfølgelig vores datters behov ud fra hende og ikke fordi vi er egoistiske. Det må du selvfølgelig gerne have din mening om, trods du hverken kender hende, os eller ved hvordan hun bliver stimuleret, eller er udviklet. Så jeg forstår slet ikke hvordan du kan kalde andre for egoistiske, uden at have anden baggrund end din egen holdning og at du har set nogle børn have svært ved at integerere sig.

Jeg ville aldrig udtale mig om hvorvidt det er egoistisk at gå på arbejde på fuldtid og have ens barn fra 06-16 hver dag, fordi det kan være andres virkelighed, nødvendighed, behov samt at barnet måske kan have det nok så fint. Fordi det aner jeg ikke noget om. Ej heller trods jeg for år tilbage arbejdede i en børnehave hvor nogle børn, gerne ville hentes tidligere fordi de savnede deres mor. Eller 6-7 mdr gamle babyer - eller 1-1,5 årige havde svært ved opstarten. 

Vi er alle forskellige og jeg vælger at se det sådan, at som forældre gør man hvad man tror på er bedst for sine børn, ud fra hvad der er muligt.

Jeg er fuldstændig enig i det du skriver. 

Jeg vil bare fortælle dig, at min datter er hjemmepasset til børnehavealderen, og vi har netop været til samtale i børnehaven da hun skal i skole næste år. Vi fik at vide at vores datter er så velafbalanceret og hviler meget i sig selv og alt hvad hun gør. Hun er meget social, og har så mange skønne venner og sådan har det været fra start af! Hendes stuepædagoger er af den overbevisning, at hendes første år uden institutionsræs har medvirket til at hun er et barn som er så velafbalanceret. Citeret direkte fra deres mund. 

Jeg er af fuldstændig samme overbevisning. Min søn har ikke haft muligheden for at være hjemme, så han har været afsted siden han var knapt 1 år. Han syntes da det er fint at være der, MEN han ville da helst være hos mig eller sin far. Han er stadig så lille at han til hver en tid ville vælge sine forældre fremfor pædagoger og vikarer.