Gå hjemme til barnet er 3 år

Jeg ville ikke kunne det psykisk. Jeg bliver deprimeret hvis jeg går hjemme i længere tid, og kan allerede nu mærke at jeg trænger til at komme ud blandt andre mennesker. Samtidig lider jeg af angst og har i forvejen svært ved mødregruppe, så legestuer og lign. Vil jeg ikke komme i, og der syntes jeg så at den lille kommer til at mangle noget socialt.

Såfremt jeg beholder mit arbejde (jeg har planer om at søge andet), kan jeg istedet vælge at holde ham hjemme på mine fridage.

Men hvis man er til at gå hjemme og man faktisk kommer ud til legegrupper osv. Så syntes jeg bestemt man skal gøre det hvis man har den økonomiske mulighed. (Hvilket vi så heller ikke har, så i sidste ende vil det slet ikke blive aktuelt for mig)

Anonym skriver:

Hej med jer

Hvis I fik mulighed for at passe jeres barn hjemme, til det var fx 3 år, ville I så gøre det?

Jeg må indrømme, at tanken virker meget tillokkende, og nu er det rent faktisk muligt... men på den anden side er jeg også glad for at arbejde, og der er også en vis sikkerhed i det...

 

Nej det ville jeg aldrig gøre. Jeg tror på barnets sociale færdigheder styrkes i institutioner med jævnaldrende og lærer mere om sammenhold fremfor at have mor/far 24/7/365. Tror ikke på det er sundt for barnet 

Økonomisk ville det aldrig kunne lade sig gøre for os, så kommer aldrig til at gå fast hjemme. Selv hvis vi kunne, er jeg dog ikke helt sikker på at jeg ville... Jeg elsker virkelig at være mor og være mest muligt sammen med min søn, men jeg holder også meget af at studere og arbejde. Det giver mig en anden energi at have det at gå op i ved siden af det at være mor. Jeg har forsøgt at vælge en gylden middelvej... Jeg har valgt at tage min uddannelse som fjernstudie (dog er der en del praktik involveret), så når jeg ikke er ude, har min søn relativt korte dage i dagplejen, og så har han en del hjemme-hygge-dage med mig oven i, og altid ferie når jeg har ferie. Jeg venter nr. 2 her til april, og har nogle år tilbage på uddannelsen endnu, så det bliver nok sådan for mine drenge indtil den yngste er 3 år. Det giver mest mening for vores familie sådan som det ser ud nu.

Da jeg var gravid med min søn, mente jeg selv, at det bedste ville være at han kom i institution. 

Da jeg fødte ham og han blev større, følte jeg det var det værdste nogensinde, den dag han blev afleveret til en komplet fremmed voksen, i fremmede omgivelser sammen med 4 helt fremmede unger i alderen 1 til 3 år. 

Vores søn reagerede meget kraftigt på den drastiske ændring, trods lang indkøring og korte dage, han var på ingen måde klar til et institutionsliv og i dag er det min største fortrydelse, at vi ikke kunne give ham det han havde brug for og det som vi følte var det bedste for ham, nemlig den tid sammen med ham i vandte omgivelser og at kunne tage det i hans tempo.

Da vi ikke vidste at vi som forældre ville have det på den måde, havde vi ikke råd til at ændre vores liv drastisk nok til at det kunne lade sig gøre for én af os at blive hjemmegående på daværende tidspunkt. 

Men jeg er så udemærket også godt klar over at det at være hjemmepasser, ikke er for alle. Men havde vi haft muligheden, havde én af os været hjemmegående. 

At være hjemmegående betyder jo heller ikke at man bliver hjemme og ikke laver noget, kender efterhånden en del det går hjemme som er meget aktive med deres unger, både i forhold til aktiviteter og samvær med andre forældre, forskellen på det og institution er at man kan have tiden og overskuddet til at tage tingene i barnets tempo.

Men det vigtige i sådan en beslutning er om man selv har lyst og at det kan lade sig gøre og om det passer ind i ens familie og så lukke af for hvad andre mener, da det er forskelligt og det der passer for andre familier passer ikke nødvendigvis på lige netop jeres. 

Det var mine tanker 

God-mor skriver:

Jeg er lodret uenig med dig men nysgerrig på hvorfor du mener at det er rigtig godt for små børn at være i institution 6 timer dagligt fx Er nysgerrig fordi jeg selv har en helt anden opfattelse af hvad småbørn har behov for. 

Jeg kan se hvor meget de får ud af det, der sker en helt anden udvikling end hos de børn der går hjemme. 

Jeg kan se glæden i øjnene hos dem

Ja de leger ikke med de andre endnu, men det betyder ikke at de ikke lære sindsyg meget socialt. 

De opservere de andre børn og ser hvordan de integrere i gruppen  og lære at de er en del af en større  gruppe, de lære at vente på tur, de lære at begå sig socialt. De små der endnu ikke kravler eller går får mange gange et godt skub i og med de kan se at se andre børn kommer frem (der er jo også en grund til at barn 2+ er hurtigere end den første) de lære utrolig meget ved at opserevere andre børn.

Børn på 2 år + er desuden meget svære at indkøre og har svære ved/er længere tid om at begå sig

Det er en spændende debat. Er der tilfældigvis nogen der kender til seriøs forskning omkring fordele/ulemper ved hhv hjemmepasning kontra institutionspasning? Som kommer fra en validkilde. Jeg har selv haft svært ved at finde noget. 

Jeg er dagplejer og har utallige gange hørt parallellegen brugt som forklaring på at børn ikke behøver andre børn at lege med. Men selv om parallel legen synes at være en solo-leg er den jo parallel i kraft af at der er andre børn at spejle sig i.

Selv om børn leger 'Ved siden af hinanden' spejler de sig stadig og har stadig en læring i spejlingen. 

Derudover lærer de at vente på tur, at skabe og indgå i sociale relationer, at rolle-lege med andre børn, at indgå i fællesskabet og meget andet.

Jeg er ikke fortaler for at børn skal være i pasning 10 timer om dagen. Men jeg er slet ikke i tvivl Om at der skabes meget gode relationer og god hverdags-læring i et dagtilbud.

Fru Hansen skriver:

Det er en spændende debat. Er der tilfældigvis nogen der kender til seriøs forskning omkring fordele/ulemper ved hhv hjemmepasning kontra institutionspasning? Som kommer fra en validkilde. Jeg har selv haft svært ved at finde noget. 

Jeg er dagplejer og har utallige gange hørt parallellegen brugt som forklaring på at børn ikke behøver andre børn at lege med. Men selv om parallel legen synes at være en solo-leg er den jo parallel i kraft af at der er andre børn at spejle sig i.

Selv om børn leger 'Ved siden af hinanden' spejler de sig stadig og har stadig en læring i spejlingen. 

Derudover lærer de at vente på tur, at skabe og indgå i sociale relationer, at rolle-lege med andre børn, at indgå i fællesskabet og meget andet.

Jeg er ikke fortaler for at børn skal være i pasning 10 timer om dagen. Men jeg er slet ikke i tvivl Om at der skabes meget gode relationer og god hverdags-læring i et dagtilbud.

 

Tror det er svært at finde forskning på området, da der indtil for nyligt har været meget få hjemmepassede børn. Man var faktisk holdt helt op med at registrere dem ved Danmarks Statistik. Men de senere år er der kommet flere igen. Mener det var ca 10.000 kvinder, der sidste år gik hjemme. Så måske kommer der nogen undersøgelser de kommende år.

men ja spændende debat. Det synes jeg også

Soonmom skriver:

Jeg kan se hvor meget de får ud af det, der sker en helt anden udvikling end hos de børn der går hjemme. 

Jeg kan se glæden i øjnene hos dem

Ja de leger ikke med de andre endnu, men det betyder ikke at de ikke lære sindsyg meget socialt. 

De opservere de andre børn og ser hvordan de integrere i gruppen  og lære at de er en del af en større  gruppe, de lære at vente på tur, de lære at begå sig socialt. De små der endnu ikke kravler eller går får mange gange et godt skub i og med de kan se at se andre børn kommer frem (der er jo også en grund til at barn 2+ er hurtigere end den første) de lære utrolig meget ved at opserevere andre børn.

Børn på 2 år + er desuden meget svære at indkøre og har svære ved/er længere tid om at begå sig

Mine har sjovt nok kunne starte i bh uden prob 

De får meget ros af pædagogerne mhs til at  sidde stille kunne tage imod besked osv

De er i legestue hver formiddag for hjemnepssning er ikke ensbetydende med at man sidder i kælderen og kun kommer op når der er mad 

De fleste har er aktivt liv . Den eneste forskel er at de har en voksen til rådighed helt selv.

Hvordan ved du at inst børn udvikler sig bedre end hjemme børn?

Fru Hansen skriver:

Det er en spændende debat. Er der tilfældigvis nogen der kender til seriøs forskning omkring fordele/ulemper ved hhv hjemmepasning kontra institutionspasning? Som kommer fra en validkilde. Jeg har selv haft svært ved at finde noget. 

Jeg er dagplejer og har utallige gange hørt parallellegen brugt som forklaring på at børn ikke behøver andre børn at lege med. Men selv om parallel legen synes at være en solo-leg er den jo parallel i kraft af at der er andre børn at spejle sig i.

Selv om børn leger 'Ved siden af hinanden' spejler de sig stadig og har stadig en læring i spejlingen. 

Derudover lærer de at vente på tur, at skabe og indgå i sociale relationer, at rolle-lege med andre børn, at indgå i fællesskabet og meget andet.

Jeg er ikke fortaler for at børn skal være i pasning 10 timer om dagen. Men jeg er slet ikke i tvivl Om at der skabes meget gode relationer og god hverdags-læring i et dagtilbud.

 

Der er en del læsning på nettet om at det er skadeligt for bærn under 2 år at blive skilt fra deres primær omsorgsperson. 

Der er en overlæge/børnepsykolog der hedder Gidion z et eller andet der har skrevet meget om småbørn og påvirkning af deres psyke ved at blive adskilt fra forældrene 

Og så vil jeg lige gentage st fordi man er hjemme ved mor eller far er det ikke det samme som at de ikke ser andre børn 

Der er rent faktisk rigtig mange tilbud og bi er fx i legestue hver formiddag.

Der kommer der også dsgplejemædre der har 5 børn der kæmper om opmærksomhed .

Og især en der har en dreng på 2 1/2 Har prob med at aktivere ham fordi de andre er små og har helt andre behov (hendes egneord) hvor er børns tarv Der? 

Helt ærligt er jeg lidt chokeret over hvor mange der mener at det er bedre for så små børn 0-3 år at være i institution. Institutionerne er ikke skabt for børnenes skyld men for samfundets skyld fordi det gjorde det muligt at få kvinderne på arbejdsmarkedet hvilket øgede rigdommen i de enkelte familier og samfundet. Vuggestuer er på ingen måde skabt ud fra en ide om at det var godt for børnene. Danmark er det eneste samfund i verden hvor så mange små børn (over 90 pct) er fuld tid i institution og børn i resten af verden bliver altså ret normale

vi har holdt vores børn ude af vuggestuer da vi på ingen måde kan forsvare de normeringer der er i mange danske vuggestuer (eller desværre børnehaver). Max 3 og ofte kun 1 eller 2 til op til 12 børn giver i mine øjne ingen tid til den nødvendige voksen kontakt børn i den alder har brug for. I mine (og flere eksperters øjne) sker der desværre hver dag direkte mistrivsel af børn i danske institutioner. 

Jeg har fuld forståelse for at vuggestuer er nødvendige for mange familier og jeg synes bestemt heller ikke det er en dans på roser at gå hjemme ville langt hellere arbjde, men jeg synes det er skræmmende at vi har bygget et samfund op hvor mange forældre vitterlig tror det er til børnenes bedste st være i vuggestue, samtidig med at mange forældre accepterer de urimelige normeringer der er idag. 

Hjemmepassede børn bliver altså ikke mindre udviklet. De kommer også ud og lærer at begå sig socialt. Min 2 årige er sproglig langt foran, smed bleen inden han fyldte 2, er motorisk langt foran sine jævnaldrende og kan også sagtens begå sig socialt. Så små børn lærer primært af voksne, deres sprog udvikles fx af voksne, 2 årige lærer ikke hinanden at snakke og børn i den alder har brug for voksen indgriben og vejledning til st løse konflikter mellem hinanden noget der ofte ikke er tid til i vuggestuer.