Mor presser til abort

Perle1 skriver:

Interessant, hvorfor  tænker du lige præcis, at abort ikke er det rigtige i mit tilfælde?

Det er nok mest fordi, jeg fornemmer, at både du og din kæreste gerne vil have barnet, men at du synes, det er rigtig svært, når din mor forsøger at presse dig til abort. 

Jeg forstår godt, at det er rigtig svært, når det er din mor, der er imod - og vel også andre i din familie.

Hvis du nu forstillede dig, at din mor ikke var imod, at du får barnet - tror du så, at du ville overveje abort lige så meget, som du gør nu ?

Du lader også til at være ret realistisk - du tror ikke bare, at det er lyserødt at have et barn, men gør dig tanker om, at det vil være en stor omvæltning. 

Kære du!

Sikke da en træls situation du står i! Som jeg læser dit indlæg, så tilslutter jeg mig en enkelt, som spørger om det er dit, eller din mors behov at få en abort?

Jeg tænker, om I for din mors skyld kunne blive forlovet/gift inden for jeres egen tradition og religion? Det kender jeg et par der blev, mens hun var gravid, for at barnet ikke skulle være “uægte”. Og så var alt fint ! Måske det kunne hjælpe din mor lidt på vej? Det lyder for mig som om, at I måske vil vælge et kærlighedsbarn fra, på nogle præmisser som ikke er jeres egne?

Jeg synes I lyder til at have tænkt over tingene, og jeg håber at I træffer beslutningen ud fra, hvad I har det bedst med <3 og med tiden, vil din mor også glæde sig!

knus til jer!  

Perle1 skriver:

Hej, jeg oprettede for kort tid siden en debat herinde..

Jeg var til lægen i dag, og fik afvide jeg er gravid! er højest sandsyligt i 13. uge , hvor lægen beregnede det ud fra min sidste menstruation. (venter på en scanning der kan bekræfte) 

 

Sagen er at jeg er 20 år gammel, og ikke rigtig ved hvordan jeg skal reagere på dette.

Min kæreste er 23 år gammel (har været sammen i snart 3 år) , og mener at vi burde beholde barnet, nu hvor jeg( 90%)  er overskredet de 12 uger (som abort grænsen er på) 

Derimod mener min mor, at der ingen vej er udenom. Jeg må abortere barnet.  Om jeg så skal tage til sverige og betale for den.

 

Til februar flytter jeg i lejelighed med min kæreste, vi har købt den. 

Jeg har en familie der er muslim og derfor er der naturligvis problemer i forhold til, at jeg ikke må have en baby uden at være gift. Hvortil min kæreste har fortalt, at han gerne frier.

Dette var slet ikke planlagt, men jeg må indrømme at jeg er temmelig i tvivl. Er helt sikker på, at min kæreste vil være en super god far. samtidigt så ved jeg at det er et KÆMPE ansvar og kæmpe omvæltning med et barn. En del af mig ønsker dog ikke at abortere.

 Det er ganske svært, når ens mor presser mig til det modsatte. Jeg ved at hun vil mig det bedste, men samtidigt føler jeg at jeg ikke bare kan abortere. Nogle der kan relatere til dette, og måske har stået i lignenden situation ?

Jeg kan ikke rigtig snakke med andre om dette, eftersom at snakken går rigtig hurtig i blandt andre etniske i mit område.

 

Kære du

Sikke en træls situation at stå i. 

For mig lyder det som om din kæreste og dig har helt styr på jeres liv og alle forudsætninger til at blive gode forældre. I og med du køber en lejlighed med ham, vælger du at dele dit liv med ham. Han er din familie nu og I venter jeres fælles barn. 

Jeg kan godt forstå det er svært for dig når din mor ikke accepterer en graviditet. Men det er ikke din mor du skal leve sammen med resten af livet. Det er udelukkende dig og din kæreste der skal finde en løsning til dette. Din mor har ikke ret til at blande sig. Hvis du vælger at lytte til hende, vil der komme en dag, hvor du vil holde hende ansvarlig for at have gennemført aborten. Du vil aldrig kunne tilgive hende og heller ikke dig selv. 

På den anden side hvis du beholder barnet, skal hun nok acceptere det på et tidspunkt. 

Tag det fra en som har erfaring 

Held og lykke 

Perle1 skriver:

Hej, jeg oprettede for kort tid siden en debat herinde..

Jeg var til lægen i dag, og fik afvide jeg er gravid! er højest sandsyligt i 13. uge , hvor lægen beregnede det ud fra min sidste menstruation. (venter på en scanning der kan bekræfte) 

 

Sagen er at jeg er 20 år gammel, og ikke rigtig ved hvordan jeg skal reagere på dette.

Min kæreste er 23 år gammel (har været sammen i snart 3 år) , og mener at vi burde beholde barnet, nu hvor jeg( 90%)  er overskredet de 12 uger (som abort grænsen er på) 

Derimod mener min mor, at der ingen vej er udenom. Jeg må abortere barnet.  Om jeg så skal tage til sverige og betale for den.

 

Til februar flytter jeg i lejelighed med min kæreste, vi har købt den. 

Jeg har en familie der er muslim og derfor er der naturligvis problemer i forhold til, at jeg ikke må have en baby uden at være gift. Hvortil min kæreste har fortalt, at han gerne frier.

Dette var slet ikke planlagt, men jeg må indrømme at jeg er temmelig i tvivl. Er helt sikker på, at min kæreste vil være en super god far. samtidigt så ved jeg at det er et KÆMPE ansvar og kæmpe omvæltning med et barn. En del af mig ønsker dog ikke at abortere.

 Det er ganske svært, når ens mor presser mig til det modsatte. Jeg ved at hun vil mig det bedste, men samtidigt føler jeg at jeg ikke bare kan abortere. Nogle der kan relatere til dette, og måske har stået i lignenden situation ?

Jeg kan ikke rigtig snakke med andre om dette, eftersom at snakken går rigtig hurtig i blandt andre etniske i mit område.

 

Kære du først et stort kram til dig !

Jeg stod for 8 år siden og fandt ud af jeg var gravid og ikke særlig moden, ved godt det ikke er sammen baggrund, men var også kun 20år..

Min familie ville også gerne have jeg fik en abort, men det ønskede jeg ikke på nogen måder da vi ikke havde beskyttet os så det var vores ansvar og tage det her barn til os og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville blive en god mor..

I dag 8 år sener siger de at det var den bedste beslutning jeg havde taget, fordi jeg er jordens bedste mor den dag i dag og nu venter jeg mig igen..

Synes virkelig du skal holde fast i hvad du/i føler og ja kan da godt se med jeres tro at det måske ikke er det smartes, men der er jo ingen mennesker der dør af og blive gravid uden for ægteskabet..

Ikke for at støde nogen..

1, 20 er ikke en katastrofal ung alder at få børn i. Og i lyder til at være nogen fornuftige unge mennesker med alle forudsætninger for at lykkedes som forældre - jeg selv var 20 da jeg blev helt planlagt gravid, havde uddannelse fast job, bolig og alt det der. Så jeg ved at man som 20 årig sagtens kan have styr på sit shit  

2. Det er ikke din mor der skal have et barn eller vælge en abort. Det er dig og din kæreste! Luk ørene for din mor, det her handler bare slet ikke om hende, eller andre mennesker omkring jer.

3. Hvis i vælger at beholde barnet, er jeg 300% sikker på at din mor slet ikke kan lade være at elske det barn og glemmer alt om at hun nogensinde ønskede at undvære det i sit liv. Hverken forældre eller bedsteforældre fortryder deres børn/børnebørn  

mærk efter og tal med din kæreste. Positivt og negativt - uden at blande andre menneskers holdninger til jer, ind i det. Hvor står i ❤️

Ps. Hvis du er over uge 12 giver svaret sig selv i min verden. Jeg synes ikke jeres situation er så uholdbar eller frygtelig på nogen måde, at man kan forsvare at arbortere et barn over abortgrænsen. 

mikaster skriver:

Kære du!

Sikke da en træls situation du står i! Som jeg læser dit indlæg, så tilslutter jeg mig en enkelt, som spørger om det er dit, eller din mors behov at få en abort?

Jeg tænker, om I for din mors skyld kunne blive forlovet/gift inden for jeres egen tradition og religion? Det kender jeg et par der blev, mens hun var gravid, for at barnet ikke skulle være “uægte”. Og så var alt fint ! Måske det kunne hjælpe din mor lidt på vej? Det lyder for mig som om, at I måske vil vælge et kærlighedsbarn fra, på nogle præmisser som ikke er jeres egne?

Jeg synes I lyder til at have tænkt over tingene, og jeg håber at I træffer beslutningen ud fra, hvad I har det bedst med <3 og med tiden, vil din mor også glæde sig!

 

knus til jer!  

Tilslutter mig forslaget om at blive gift. Specielt da TS skriver i sit første indlæg, at hendes kæreste er klar til at fri.

Min kollega på hospitalet ringede  ned til gynækolog ambulatoriet. Så fik jeg en scanning i dag..

Jeg er i 11. Uge og 6 dage. Det er min sidste chance i dag for en abort.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Man kan ikke træffe sådan en beslutning på 1 dag. min kæreste kom her på hospitalet og for at være  ærlig virkede han pludselig ikke så begejstret alligevel.. Ved ikke om det var et chok for ham.

Hvis jeg beholder barnet skal jeg allerede inden for 2 uger have en nakkefolds  scanning. Gynækologen og sygeplejersken var begge super søde.. PS tør ikke fortælle min mor det er sidste dag for abort i dag..

Perle1 skriver:

Min kollega på hospitalet ringede  ned til gynækolog ambulatoriet. Så fik jeg en scanning i dag..

Jeg er i 11. Uge og 6 dage. Det er min sidste chance i dag for en abort.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Man kan ikke træffe sådan en beslutning på 1 dag. min kæreste kom her på hospitalet og for at være  ærlig virkede han pludselig ikke så begejstret alligevel.. Ved ikke om det var et chok for ham.

Hvis jeg beholder barnet skal jeg allerede inden for 2 uger have en nakkefolds  scanning. Gynækologen og sygeplejersken var begge super søde.. PS tør ikke fortælle min mor det er sidste dag for abort i dag..

Det kommer også meget tæt på når man får de helt eksakte informationer og i rent faktisk har et valg. Havde du været i uge 13, var der jo reelt ikke et valg uden at i skulle søge om det. Det er en stor beslutning. I må begge trække vejret og kigge hinanden dybt i øjnene, og træffe en beslutning. 

Jeg synes heller ikke du skal informere din mor. Ikke før i har besluttet jer ❤️

Perle1 skriver:

Min kollega på hospitalet ringede  ned til gynækolog ambulatoriet. Så fik jeg en scanning i dag..

Jeg er i 11. Uge og 6 dage. Det er min sidste chance i dag for en abort.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Man kan ikke træffe sådan en beslutning på 1 dag. min kæreste kom her på hospitalet og for at være  ærlig virkede han pludselig ikke så begejstret alligevel.. Ved ikke om det var et chok for ham.

Hvis jeg beholder barnet skal jeg allerede inden for 2 uger have en nakkefolds  scanning. Gynækologen og sygeplejersken var begge super søde.. PS tør ikke fortælle min mor det er sidste dag for abort i dag..

Håber I træffer den beslutning, der er rigtig for netop jer.

Prøv at mærke efter i maven, om du ville være lettet, hvis grænsen for abort var overskredet, og du dermed ikke skulle træffe en beslutning.

Tommelise skriver:

Håber I træffer den beslutning, der er rigtig for netop jer.

Prøv at mærke efter i maven, om du ville være lettet, hvis grænsen for abort var overskredet, og du dermed ikke skulle træffe en beslutning.

Tak.. min kæreste siger han vil støtte mig, uanset hvad jeg beslutter.  Men det kan man ikke bare sige. Så han er altså villig til at beholde barnet, mod sin egen vilje hvis jeg besluttet Det?

Det er virkelig svært, fordi jeg sommetider føler han ikke siger hvad han rigtig mener..