Mor presser til abort

HBV skriver:

Hvordan går det med dig/jer ? Jeg tænker på dig dagligt 

Det går stille og roligt Der er meget mere ro på hjemme hos min kærestes forældre. Har fortsat ikke hørt fra mine forældre.

Jeg får det langsomt bedre for hver dag, der går.

Vi flytter den 20. januar. 

Kort update.

Jeg er startet i en ny klasse, og var heldig at få mit studie flyttet til byen.

Datoen for vielsen fastlagt  Det finder 5.5.18

Min mor og mormor kommer, og så selvfølgelig min kærestes forældre. jeg snakker med min mor og storesøster. Min mor har undskyldt. Vi ses i smug, fordi min far ikke ønsker nogen af dem snakker med mig.

Min mor forsøger at få min far med. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så frygter jeg det. Det vil være ekstremt underligt, og min kæreste er ikke særlig begejstret . Han vil heller ikke have at vores søn kommer til at være alene i nærheden af min far. Ja faktisk vil han helst have, at han ikke rigtig får så meget at se til vores søn.

Skal min far med, eller er det helt ok, at min kæreste ikke vil have ham med?

Det er mest for min mors skyld, hun tror at hvis min far ser vores vielse, så vil det hele løse sig.

Perle1 skriver:

 

Kort update.

Jeg er startet i en ny klasse, og var heldig at få mit studie flyttet til byen.

 

Datoen for vielsen fastlagt  Det finder 5.5.18

Min mor og mormor kommer, og så selvfølgelig min kærestes forældre. jeg snakker med min mor og storesøster. Min mor har undskyldt. Vi ses i smug, fordi min far ikke ønsker nogen af dem snakker med mig.

Min mor forsøger at få min far med. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så frygter jeg det. Det vil være ekstremt underligt, og min kæreste er ikke særlig begejstret . Han vil heller ikke have at vores søn kommer til at være alene i nærheden af min far. Ja faktisk vil han helst have, at han ikke rigtig får så meget at se til vores søn.

 

Skal min far med, eller er det helt ok, at min kæreste ikke vil have ham med?

Det er mest for min mors skyld, hun tror at hvis min far ser vores vielse, så vil det hele løse sig.

Ærlig talt så holder jeg med din kæreste. 

Han ( din far) har været voldelig overfor dig og udvist bekymrende adfærd. 

Du bliver simpelhent nød til at stoppe med at føje din familie. Du må sige fra over for din mor og sige at du ikke ønsker din far med på denne dag og at han ikke skal forvente at han vil være nogen større del af jeres børns liv. 

Hvorfor skal jeres bryllupsdag bruges til at din far falder til ro? Han er voksen og må selv tage ansvar. Han ønsker jo tydeligvis ikke kontakt ellers ville han ikke ønske at din mor ikke så dig. Hvordan hænger det egentlig sammen at hun ser dig i skjul og samtidig forsøger at få ham med?

Jeg syntes faktisk det er på tide du støtter din kæreste/ kommende mand og viser loyalitet overfor ham og lytter til hans ønsker ( som er ret rimelige &nbsp istedet for konstant at spørge fremmede ( på baby.dk Eks) om din familie ikke IGEN har flere rettigheder til at bestemme end din kæreste har. 

Husk lige på at barnet også er hans barn. Er han utryg ved at din far er alene med HANS barn så har du sgu bare at respektere det. 

Husk det også er hans bryllupsdag. 

Du er altså ikke enehersker og må sgu til at sige fra overfor din familie OG give din kæreste/ kommende mand lidt respekt for uden tillid og respekt for hinanden vil kærligheden dø. HAN har vist han respektere dig ved Eks at gifte sig for din families skyld. NU er det sgu DIN tur 

Ja Sorry den lidt hårde tone, men syntes virkelig ikke DU opfører dig som nogen god kæreste eller ansvarlig forældre hvorimod han virkelig gør det rigtige. 

Hvis min far havde været voldelig overfor mig så havde han aldrig fået lov at nærme sig mit barn. 

Perle1 skriver:

 

Kort update.

Jeg er startet i en ny klasse, og var heldig at få mit studie flyttet til byen.

 

Datoen for vielsen fastlagt  Det finder 5.5.18

Min mor og mormor kommer, og så selvfølgelig min kærestes forældre. jeg snakker med min mor og storesøster. Min mor har undskyldt. Vi ses i smug, fordi min far ikke ønsker nogen af dem snakker med mig.

Min mor forsøger at få min far med. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så frygter jeg det. Det vil være ekstremt underligt, og min kæreste er ikke særlig begejstret . Han vil heller ikke have at vores søn kommer til at være alene i nærheden af min far. Ja faktisk vil han helst have, at han ikke rigtig får så meget at se til vores søn.

 

Skal min far med, eller er det helt ok, at min kæreste ikke vil have ham med?

Det er mest for min mors skyld, hun tror at hvis min far ser vores vielse, så vil det hele løse sig.

Jeg synes det måske lyder som det rette tidspunkt til at sætte rammerne for fremtidig forhold mellem din familie, altså din mand, barn og dig, og så dine forældre/søskende. Det med at mødes i smug, have din fars kæmpe skygge over jer alle og jeres forhold, vil nok være helt udmattende for jer som nybagte forældre. Ret ryggen og sætte grænser her, ved dørtærsklen til jeres nye liv. Det er ikke dig/jer der skal indordne jer, tilfredsstille din far. Han må afgøre hvad han vil. Skal han med til vielsen, skal det være fordi han beslutter at han gerne vil være med, at han vil have lov til at være en god og tilstedeværende morfar. Ikke fordi han skal overtales, behages osv. Han må have magt over sig selv og sine egne beslutninger, ikke jeres nye familie. Din kæreste er den mand du skal støtte og være et team med fra nu af. Tror jeg ville gøre det klart, at han er velkommen hvis han vælger at komme med accept og støtte for jer, og ellers ville jeg støtte min kommende mands følelser omkring det. 

Tænk lige det her scenarie igennem:

Din mor får "overtalt" din far til at tage med. Han møder op, men fortsætter i samme spor som nu, skubber dig i døren ind til rådhuset, råber ad dig og prøver at true dig til ikke at sige ja, for det er jo ikke en muslimsk vielse. Ville du så, højgravid, kunne trodse ham og fortsætte ind og gifte dig? Og kan du risikere det bliver så voldsomt, at du udsætter dig selv og barnet for fare ved fx fald efter et skub? 

Hvad hvis han siger ja til at komme, men vælger alligevel ikke at dukke op? Hvordan vil det påvirke dig følelsesmæssigt?

Ved at lade din mor gøre som hun gør, giver du din far en magt til at påvirke dig. Jeg synes, du og din kæreste skal snakke sammen og vælge enten at melde ud, din far ikke er velkommen, eller at sige klart at han kun er velkommen hvis han har tænkt sig at støtte og acceptere Jer og Jeres måde! Og i øvrigt resten af din familie også, kun hvis de kan komme med åbent sind og acceptere Jeres måde, er de velkomne. 

Ærlig talt så holder jeg med din kæreste. 

Han ( din far) har været voldelig overfor dig og udvist bekymrende adfærd. 

Du bliver simpelhent nød til at stoppe med at føje din familie. Du må sige fra over for din mor og sige at du ikke ønsker din far med på denne dag og at han ikke skal forvente at han vil være nogen større del af jeres børns liv. 

 

Hvorfor skal jeres bryllupsdag bruges til at din far falder til ro? Han er voksen og må selv tage ansvar. Han ønsker jo tydeligvis ikke kontakt ellers ville han ikke ønske at din mor ikke så dig. Hvordan hænger det egentlig sammen at hun ser dig i skjul og samtidig forsøger at få ham med?

 

Jeg syntes faktisk det er på tide du støtter din kæreste/ kommende mand og viser loyalitet overfor ham og lytter til hans ønsker ( som er ret rimelige &nbsp istedet for konstant at spørge fremmede ( på baby.dk Eks) om din familie ikke IGEN har flere rettigheder til at bestemme end din kæreste har. 

 

Husk lige på at barnet også er hans barn. Er han utryg ved at din far er alene med HANS barn så har du sgu bare at respektere det. 

 

Husk det også er hans bryllupsdag. 

Du er altså ikke enehersker og må sgu til at sige fra overfor din familie OG give din kæreste/ kommende mand lidt respekt for uden tillid og respekt for hinanden vil kærligheden dø. HAN har vist han respektere dig ved Eks at gifte sig for din families skyld. NU er det sgu DIN tur 

Ja Sorry den lidt hårde tone, men syntes virkelig ikke DU opfører dig som nogen god kæreste eller ansvarlig forældre hvorimod han virkelig gør det rigtige. 

 

Hvis min far havde været voldelig overfor mig så havde han aldrig fået lov at nærme sig mit barn. 

Jeg er enig i det du, og de andre har skrevet.

jeg synes heller ikke, at min far er velkommen den 5. Maj. 

Er virkelig ked af han opfører sig sådan. Det er ham der skal komme og undskylde, hvis han vil have chance for at være morfar. 

Selvfølgelig respekterer jeg min kærestes holdning. Når vi har snakket sammen, har jeg meldt ud klart, at jeg respekterer ham. Han er trods alt far og også min kommende mand 

Jeg forstår samtidigt min mors, lidt desperate forsøg på, at holde sammen på familien. Så jeg bebrejder hende ikke spor, at hun spurgte om min far måtte deltage. 

Uanset hvad, så er jeg taknemmelig for at jeg kan snakke med min lillebror og søster. 

Det ville være ekstremt akavet og lidt ubehageligt, min fars tilstedeværelse vil blot minde mig om det kaos der var tilbage i december. Plus min sviger forældre vil nok også uvd det mærkeligt.

Perle1 skriver:

Jeg er enig i det du, og de andre har skrevet.

jeg synes heller ikke, at min far er velkommen den 5. Maj. 

Er virkelig ked af han opfører sig sådan. Det er ham der skal komme og undskylde, hvis han vil have chance for at være morfar. 

Selvfølgelig respekterer jeg min kærestes holdning. Når vi har snakket sammen, har jeg meldt ud klart, at jeg respekterer ham. Han er trods alt far og også min kommende mand 

Jeg forstår samtidigt min mors, lidt desperate forsøg på, at holde sammen på familien. Så jeg bebrejder hende ikke spor, at hun spurgte om min far måtte deltage. 

Uanset hvad, så er jeg taknemmelig for at jeg kan snakke med min lillebror og søster. 

Det ville være ekstremt akavet og lidt ubehageligt, min fars tilstedeværelse vil blot minde mig om det kaos der var tilbage i december. Plus min sviger forældre vil nok også uvd det mærkeligt.

Ingen siger du skal bebrejde din mor.

MEN du skal sige fra overfor hende. Når kæresten siger at din far aldrig skal være alene med jeres barn eller at han ikke ønsker din far med til bryllup så skal du IKKE spørge os på baby.dk om det nu også er ok. Du skal respektere din kærestes holdning og støtte han i hans meget rimelige krav og holdninger. Du skal lære at snakke med ham istedet for os. 

Når jeg læser dit indlæg ja så får jeg sgu ondt af din kommende mand fordi du hele tiden betvivler ham når han sætter grænser. Husk lige på at han har været vild large så respekter nu at han har nogle grænser. 

Jeg forstår godt du gerne vil have din familie men husk på at de har taget et valg. Godt være din mor har sagt undskyld men du må ikke glemme alt det din mor gjorde. Bare læs overskriften på denne tråd.. Det er ikke din opgave at holde sammen på familien. Og at din mor gerne vil er meget sødt men igen ikke dit problem. Din far har valgt og måske skulle alle også respektere hans valg om ikke at deltage? 

Sig til din mor at han ikke er velkommen PUNKTUM.

og havde jeg været dig havde INGEN fra min familie nogen sinde fået lov at være alene med mit barn. Jeg ville simpelhent ikke stole på dem. 

Eller sagt på en kortere måde. 

HVER gang din kærestes holdning mm ikke passer med din families så så betvivler du om din kæreste nu også kan være det bekendt.  

Så støt dog HAM og lad din familie og deres ideer mm være ligegyldige. De skal være taknemmelige for at må være en del af jeres liv og skdl ALDRIG forlange noget igen.