Perle1 skriver:
Hjælp. Nu er jeg bange. Min far stod og skubber rundt til mig mene han forklarer hvilken skændsel jeg e a blive gravid. Hvor syndt det er for barnet at jeg skal være mor til det.
Er virkelig bange, jeg råbte og skreg og begynder og græde fordi han skubber mig. Oveniøvet står min storesøster og råber at jeg er en luder i baggrunden.
Min mor sidder og græde imens. Jeg er så bange jeg ikke tør gå ud af huset, selvom jeg tror det er min eneste redning at tage hjem til kæresten

når de alle sammen opfører sig på den måde, så begyndet jeg virkelig og tvivle på mine mor evner. Og samtidig så bliver jeg vred over at de ikke støtter mig. Men jeg vil heller ikke være den datter der valgte sin familie fra. For det er lige hvad de mener jeg gør.
Er frustreret
Jeg undrer mig over, at din kæreste er så passiv? Eller der kan selvfølgelig være noget, du ikke skriver, men det lyder som lidt af et mareridt, du går igennem lige nu med din familie. Hvor er han henne i det her? Hvorfor kommer han ikke og henter dig? Er han bange for din familie eller er han uvidende om, hvor slemt det står til?
Jeg blev lidt bekymret, da du skrev i går, at du ikke ville forstyrre deres juleaften. Du har det rigtig skidt, din familie lyder som nogle stride og egoistiske idioter lige pt (ja undskyld mig) og nu halvvejs voldelig. Men altså det er din kærestes barn også, du er hans gravide, forlovede, der bliver skubbet til, råbt af og presset til ting, du ikke vil. Synes han skal på banen en tur.
Anmeld
Citér