Mor presser til abort

Perle1 skriver:

Mange tak..

jeg har muligvis hørt for meget på Mine forældre. Men de mener at hvis min kæreste Gerne vil være far til barnet, så burde han ikke have problemer med at gifte sig med mig.

hvilket jeg faktisk til dels godt kan se pointen i.. min kæreste forklarer aldrig rigtig hvorfor han ikke vil giftes, men blot at det vil han men ikke endnu.

Halvdelen af alle par i Danmark, der får børn sammen er ikke gift.

Måske ser din kæreste ægteskab og bryllup som en romantisk handling, der vedrører jeres kærlighedsforhold, mens det at få børn handler om at skabe en familie. Nu er du blevet gravid og I skal danne en lille familie. Men han vil gerne, at I to bestemmer, hvorvidt, hvornår og hvordan I bliver gift.

Der er få ting, der ville få mig i et mindre romantisk mood end en ‘svigerfar’, der stod og forbandede mig og forsøgte at tvinge mig til straks at blive gift.

Hvordan ville du egentlig have det, hvis din kæreste kom hjem fra mødet med din far og mumlede, at ‘så må vi vel hellere komme ned på rådhuset og få det overstået’? 

L-mor skriver:

Halvdelen af alle par i Danmark, der får børn sammen er ikke gift.

Måske ser din kæreste ægteskab og bryllup som en romantisk handling, der vedrører jeres kærlighedsforhold, mens det at få børn handler om at skabe en familie. Nu er du blevet gravid og I skal danne en lille familie. Men han vil gerne, at I to bestemmer, hvorvidt, hvornår og hvordan I bliver gift.

Der er få ting, der ville få mig i et mindre romantisk mood end en ‘svigerfar’, der stod og forbandede mig og forsøgte at tvinge mig til straks at blive gift.

Hvordan ville du egentlig have det, hvis din kæreste kom hjem fra mødet med din far og mumlede, at ‘så må vi vel hellere komme ned på rådhuset og få det overstået’? 

Jeg ved det godt, men jeg har 15 mennesker bag mig,  som hver dag har fodret mig med deres holdning. Og jeg giver dem ret i, at  få børn er næsten ligeså stort og vigtigt som af blive gift.

åh, jeg vil jo gerne være sammen med min kæreste. men min samvittighed bliver langsomt ædt op, når min familie BLIVER ved med den psykiske vold. Jeg ved ikke jeg er faktisk bange for, de måske har ret i, at jeg om et Par år pludselig er alene mor

jeg bliver som sagt snart smidt ud af min familie, og det skræmmer mig at jeg intet netværk har. Alene den tanke var med til jeg i sin tid overvejede aborten 

Perle1 skriver:

Jeg ved det godt, men jeg har 15 mennesker bag mig,  som hver dag har fodret mig med deres holdning. Og jeg giver dem ret i, at  få børn er næsten ligeså stort og vigtigt som af blive gift.

åh, jeg vil jo gerne være sammen med min kæreste. men min samvittighed bliver langsomt ædt op, når min familie BLIVER ved med den psykiske vold. Jeg ved ikke jeg er faktisk bange for, de måske har ret i, at jeg om et Par år pludselig er alene mor

jeg bliver som sagt snart smidt ud af min familie, og det skræmmer mig at jeg intet netværk har. Alene den tanke var med til jeg i sin tid overvejede aborten 

Et ‘tvangsægteskab’ beskytter dig ikke imod skilsmisse - tværtimod. 

Du står i en frygteligt svær situation mellem to kulturer. Du har valgt at blive kæreste med og beholde en graviditet med en mand, der i overenstemmelse med hans kultur ser ægteskab som et forhold mellem to individer, ikke mellem to familier. Og hvis jeres forhold skal holde, vil han forvente, at du er loyal overfor ham og overfor jer to. At I træffer vigtige beslutninger om jeres fremtid. Det tænker jeg ikke, at din far kan forstå. Og det lyder som om, at du selv er meget udfordret af det.

Perle1 skriver:

Jeg ved det godt, men jeg har 15 mennesker bag mig,  som hver dag har fodret mig med deres holdning. Og jeg giver dem ret i, at  få børn er næsten ligeså stort og vigtigt som af blive gift.

åh, jeg vil jo gerne være sammen med min kæreste. men min samvittighed bliver langsomt ædt op, når min familie BLIVER ved med den psykiske vold. Jeg ved ikke jeg er faktisk bange for, de måske har ret i, at jeg om et Par år pludselig er alene mor

jeg bliver som sagt snart smidt ud af min familie, og det skræmmer mig at jeg intet netværk har. Alene den tanke var med til jeg i sin tid overvejede aborten 

Nej at få børn er ikke næsten lige så stort og vigtigt som at blive gift - det er langt vigtigere. At blive gift er noget man kan trække tilbage, noget man kan ændre ved at blive skilt eller gå fra hinanden. At blive mor og far sammen er ikk noget man kan trække tilbage eller ændre. 

Du og din kæreste har ved at skabe det mirakel bundet jer til hinanden for resten af livet, ved at blive gift har I bundet jer til hinanden frem til den første går på nettet og indtaster nem-id og beder om at blive skilt.

Jeg ved godt din religion og mange andre religioner, fordre man først laver børn når man er lovformeligt gift, og dermed synes ægteskabet og bryllup som den største forpligtigelse, men det er det ikke den største er den man giver hinanden når man siger ja til at blive forældre sammen.

Du har valgt en kæreste der ikke er vokset op som dig, ikke kommer med samme baggrund. Han minder formodentlig mer som mig, og for mig er ægteskab en lovformelig ligegyldighed som i bund og grund kun er der for samfundets skyld, så de ved hvem passer på hvem og hvem betaler. Jeg er dog også gift, det blev vi da vi havde fået 3 børn og kendt hinanden i 16 år. 5 år før opdagede jeg, at jeg var gravid og der gav vi hinanden et løfte der er langt vigtigere end det vi sagde ja til på rådhuset, for vi lovede at samarbejde som forældre også selvom vi ikke skulle være kærester resten af livet. 

Men ærligt, hvis en tur på rådhuset kan give ro i det lille hjem, så tænker jeg da at det ville være det fornuftigst lige pt. 

Nej at få børn er ikke næsten lige så stort og vigtigt som at blive gift - det er langt vigtigere. At blive gift er noget man kan trække tilbage, noget man kan ændre ved at blive skilt eller gå fra hinanden. At blive mor og far sammen er ikk noget man kan trække tilbage eller ændre. 

Du og din kæreste har ved at skabe det mirakel bundet jer til hinanden for resten af livet, ved at blive gift har I bundet jer til hinanden frem til den første går på nettet og indtaster nem-id og beder om at blive skilt.

Jeg ved godt din religion og mange andre religioner, fordre man først laver børn når man er lovformeligt gift, og dermed synes ægteskabet og bryllup som den største forpligtigelse, men det er det ikke den største er den man giver hinanden når man siger ja til at blive forældre sammen.

Du har valgt en kæreste der ikke er vokset op som dig, ikke kommer med samme baggrund. Han minder formodentlig mer som mig, og for mig er ægteskab en lovformelig ligegyldighed som i bund og grund kun er der for samfundets skyld, så de ved hvem passer på hvem og hvem betaler. Jeg er dog også gift, det blev vi da vi havde fået 3 børn og kendt hinanden i 16 år. 5 år før opdagede jeg, at jeg var gravid og der gav vi hinanden et løfte der er langt vigtigere end det vi sagde ja til på rådhuset, for vi lovede at samarbejde som forældre også selvom vi ikke skulle være kærester resten af livet. 

Men ærligt, hvis en tur på rådhuset kan give ro i det lille hjem, så tænker jeg da at det ville være det fornuftigst lige pt. 

Vise ord.

det er problemet. Min kæreste er ligeglad med at jeg glider smidt på gaden fredag. 

Han ville ikke engang giftes med mig islamisk  

og det er ellers ikke juridisk bindende. Mine forældre mener han ikke elsker mig nok siden han ikke vil skåne mig. 

På fredag forventer Mike forældre at han frier - min kæreste har lige skrevet til mig I en SMS, at han ikke frier. Han vil hente 3 fyttekasset, og så kan jeg ellers bare køre hjem med ham bagefter. Det er meget mærkeligt at han skriver sådan. At han er så rolig i situationen forekommer mig absurd. 

Og han mener at jeg sagtens skal klare at miste min eneste familie. FORDI hans mor i sin tid blev smidt ud hjemmefra..

hvad er det for noget at sige?

Jeg tror du er tættere på at blive alene mor, hvis du ikke siger fra overfor din familie og stopper med at presse din kæreste. På et tidspunkt vil han blive træt.

For nu er det ægteskab, hvad blir det næste? Når i får børn, hvad skal de så diktere? Du har valgt en med en anden kultur. Han skal respektere Din, men du skal ligeledes respektere hans. Ingen skal giftes fordi nogen befaler det. Jeg har også barn, men ønsker ikke at blive gift endnu.

Du burde tvært imod blive lidt voksen og sige fra en gang for alle, vær på din kærestes team og gør tingene som I vil. Det ham du er ved at danne familie med, en ny familie du skal leve i hver dag. Det kommer til at holde meget meget længere hvis i samarbejder og lever JERES liv.  Ingen gider være i et forhold hvor familien skal bestemme alt.

Man vælger ikke selv sin familie, men man kan vælge hvordan man skal omgås dem..

Mysonsmama skriver:

Jeg tror du er tættere på at blive alene mor, hvis du ikke siger fra overfor din familie og stopper med at presse din kæreste. På et tidspunkt vil han blive træt.

For nu er det ægteskab, hvad blir det næste? Når i får børn, hvad skal de så diktere? Du har valgt en med en anden kultur. Han skal respektere Din, men du skal ligeledes respektere hans. Ingen skal giftes fordi nogen befaler det. Jeg har også barn, men ønsker ikke at blive gift endnu.

Du burde tvært imod blive lidt voksen og sige fra en gang for alle, vær på din kærestes team og gør tingene som I vil. Det ham du er ved at danne familie med, en ny familie du skal leve i hver dag. Det kommer til at holde meget meget længere hvis i samarbejder og lever JERES liv.  Ingen gider være i et forhold hvor familien skal bestemme alt.

Man vælger ikke selv sin familie, men man kan vælge hvordan man skal omgås dem..

Ja tak! For jeg ønsker ikke at presse min kultur ud over ham. Men skal jeg så bare lade som ingenting og tage hjem med ham fredag? Når jeg bliver smidt ud hjemmefra. 

Det er så hårdt. Men som sagt bliver jeg smidt ud hjemmefra fredag..

Perle1 skriver:

Ja tak! For jeg ønsker ikke at presse min kultur ud over ham. Men skal jeg så bare lade som ingenting og tage hjem med ham fredag? Når jeg bliver smidt ud hjemmefra. 

Det er så hårdt. Men som sagt bliver jeg smidt ud hjemmefra fredag..

Ja! Lad vær at lav det til drama. I et voksne mennesker der skal ha et barn, det er virkelig et cirkus alt det med din familie. Træk dig fra det og lad dem være i fred. Hvad er det for mennesker du er bange for at miste? Der behandler dig som affald.. Jeg forstår det simpelthen ikke. De er jo ligeglade med dine følelser. Bare det at sige din kæreste ikk elsker dig nok, hvad er det for en udtalelse ?

Perle1 skriver:

Ja tak! For jeg ønsker ikke at presse min kultur ud over ham. Men skal jeg så bare lade som ingenting og tage hjem med ham fredag? Når jeg bliver smidt ud hjemmefra. 

Det er så hårdt. Men som sagt bliver jeg smidt ud hjemmefra fredag..

Hvis jeg var dig havde jeg slet ikke ventet til fredag.. 

Perle1 skriver:

Vise ord.

det er problemet. Min kæreste er ligeglad med at jeg glider smidt på gaden fredag. 

Han ville ikke engang giftes med mig islamisk  

og det er ellers ikke juridisk bindende. Mine forældre mener han ikke elsker mig nok siden han ikke vil skåne mig. 

På fredag forventer Mike forældre at han frier - min kæreste har lige skrevet til mig I en SMS, at han ikke frier. Han vil hente 3 fyttekasset, og så kan jeg ellers bare køre hjem med ham bagefter. Det er meget mærkeligt at han skriver sådan. At han er så rolig i situationen forekommer mig absurd. 

Og han mener at jeg sagtens skal klare at miste min eneste familie. FORDI hans mor i sin tid blev smidt ud hjemmefra..

hvad er det for noget at sige?

HVa jeg har forstået kan I ikke blive gift muslimsk, da det kun er en muslimsk mand der må giftes sig med en enten troende kristen eller jøde (og selvsagt en muslim), hvorimod en muslimsk kvinde kun må gifte sig med en muslimsk mand - men måske har jeg misforstået og måske er der forskellige fortolkninger.

Men udover det, jeg ville da heller ikke gifte mig muslimsk, jeg har ingen gang ville gifte mig kristent. Tænker igen har du overhovedet tænkt det igennem, altså ved godt du ikke har med graviditet,  men I har købt lejlighed sammen og har vel så været der hvor I forestillede jeg I startede det første at jeres lange lange liv sammen. Du må da have vidst, at han ikke var muslim og hverken havde tænkt sig at konvertere og derfor heller ikke på sigt ville sige ja til muslimsk bryllup.

Han tager det vel roligt, fordi det er hans virkelighed. Og han har en løsning, nemlig at du flytter hjem til ham og så har I en lejlighed sammen lige om lidt - en lejlighed som det hele tiden har været planen I skulle flytte sammen i (dine forældre er vel heller ikke så naive så de troede I købte en lejlighed og flyttede sammen og I så ikke havde sex). Og han tror vel pga han ikke er opvokset i netop din familie og i din kultur, at det hele nok skal løse sig. 

Men lige nu sidder jeg med spørgsmålet: hvad vil du gerne have? At han på fredag frier, I bliver gift muslimsk (hvs I overhovedet kan, eller han derfor vælger at konvertere) og så er alt fryd og gammen? For så tror jeg, at du skal vælge at være rigtig klar i spyttet til din kæreste og sige: jeg har nogle ønsker: 1) på fredag leger vi du frier (for det er vel ikke et reelt frieri hvis det er presset igennem), 2) vielsen skal være en muslimsk vielse og vi skal have vejledning af en imam, så du forstår hvad det betyder, 3) at vi føjer min familie ti jeg siger stop, så jeg ikke mister dem. Og så må du lade ham være ærlig og fortælle, hvad han kan gå med til. Jeg personligt fx ville have utrolig svært ved at sige ja til en muslimsk vielse, men kunne sagtens gifte mig for at skabe ro.