Perle1 skriver:
Det lød helt forkert det jeg skrev. Men ja det er noget jeg kommer til at give afkald på. Og det skal mak vænne sig med mange ting i sit liv når man er forældre. Har termin der til sommer. Sommerbarn
Men jeg skal og vil bruge al min tid med den lille.
Min mor og kæresten mor er fortsat en bekymring fordi de betyder meget for jeg. Og jeg tænker at det er normalt, ingen 20 årige har lyst til at gå en fremtid i møde uden sin mors støtte og nærvær. Men jeg håber og tror at min mor om nogle år er god igen...
Vores lækre lejlighed er en 3 værelses, med 1 sove værelse, spisestue og en alm stue.
Jeg kan godt forstå, at der er en masse tanker, der tumler rundt i hovedet på dig.
Barnet var ikke planlagt, du var på prævention, og du opdagede først graviditeten meget sent. Så er det jo ikke så underligt, at du er forvirret.
Og jeg tror, det er svært for os, der ikke er vokset op i en muslimsk familie, at forstå hvordan det er.
Og jeg kan altså godt forstå, at din mors mening betyder en del for dig - specielt når du er bange for at miste kontakten til din mor.
Jeg tror da også, at min mors mening ville have betydet for mig, hvis jeg var 20 år. Ikke fordi jeg var specielt umoden - men jeg var heller ikke ekstra moden, nok bare meget gennemsnitlig. Dog er det meget svært for mig at forestille mig, at min mor ville have tvunget mig til abort.
Din spiseforstyrrelse betyder også noget, men du ved nok bedst selv, om du kan håndtere den.'
På en måde er det måske meget naturligt, at tanker som f.eks. dit sommerjob kommer til at betyde noget for dig.
Som udgangspunkt synes jeg også, at et par skal være enige om at få et barn. Men jeg synes altså også, det betyder noget, at abortgrænsen er overskredet.
Der er flere, der har rådet dig til at tage hen til en veninde de næste par dage og tænke tingene igennem uden at have kontakt til din mor. Det forslag kan jeg tilslutte mig.
Du skal huske - du har ikke PLIGT til at tage med din mor til Sverige. Du har lov til at sige til lægerne, at du ønsker at gennemføre graviditeten.