Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Carina:-) skriver:

Men hvis nu svigerdatter ikke er til at holde ud.

Hun er en ondskabsfuld kvinde der ødelægger familien.

Må man så ikke sige nok er nok.?

Der har været tråde herinde hvor folk har sagt de ikke ønskede at se svigermor mere men manden måtte gerne tage børnebørn med.

Det er vel i princippet  det samme den svigermor har gjort.

Og nu skynder jeg mig lige at skrive at jeg siger ikke det er ts egen skyld at hendes svigermor ikke vil se hende . Jeg forholder mig bare til om svigermødre harxret til at sige fra på lige fod med svigerdøtre. 

Hehe jeg er meget lidt objektiv  

Det er svært at forestille mig at svigerdatter kan være så forfærdelig at svigermor nægter at se hende.  

Men skal det ikke være virkelig grelt før at er voksen moden kvinde nægter at se sin søns partner.....?

Anonym skriver:

Ja som overskriften siger, kan mig og svigermor ikke være i rum. Som i SLET IKKE!

Hun er et af de ledeste mennesker jeg nogensinde har mødt, egoistisk, upassende og uden fornemmelse for andre mennesker!

Vi har været uvenner godt og vel 7 måneder, fordi hun går og venter på en undskyldning hun aldrig får.

Men i den tid har jeg ignoreret hebde og hendes drama  men har virkelig fået NOK! Vi har ikke set hende siden vores søn blev født, da jeg absolut ikke er velkommen hos dem. Hun havde så forestillet sig og blev pisse sur på min kæreste da han ikke tog vores 2mdr gamle søn hjem til dem, uden mig vel og mærke.

Hun lyver og siger jeg har sagt det ene og det andet, som er til hendes fordel så min kæreste tvivler på mig og vi derfor bliver uvenner. Havde heldigvis bevis på at det altså var hende der igen forsøgte splid! 

Hun har ingen gode værdier at give mit barn, tvært imod. Andet end penge og gaver.

Men problemet Er, det går min kæreste SÅ meget på og vi skændes over det konstant. Jeg ved simpelthen ikk hvad jeg skal stille op? Hader hende som pesten. Bare tanken om at skulle se hende giver mig udslæt. .men det er ved at koste vores forhold! Hjælp! 

Det er svært at vurdere, om svigermor virkelig er så forfærdelig, eller om du overdriver.

Måske er det nemmere at forstå, hvis du kan give et enkelt eksempel på, hvad du mener, når du siger, at hun taler grimt.

Hvorfor vil hun have en undskyldning ? Har du sagt eller gjort noget, som har såret hende ?

Nu har du uddybet og fortalt, at din mand ikke rigtig gider tage sig af jeres baby. Men jer er altså også falder over, at du hele tiden skriver MIN baby. Det er vel jeres baby.

Jeg kender da flere, der har haft kolikbørn, hvor forældrene har delt tjansen.

Måske hader hun dig - men elsker jeres søn - hvis du ellers vil give hende muligheden for det.

Jeg synes, det er helt forkert, at du mener, at din kæreste ikke har medbestemmelse i, om farmor må se jeres søn.

Hvorfor er du ikke velkommen hos hende ? Igen - har du selv været med til at optrappe konflikten.

Mit råd til dig vil være at være den voksne og række hånden frem. Og give din søn en mulighed for at få en god relation til farmor.

Loa skriver:

Hehe jeg er meget lidt objektiv  

Det er svært at forestille mig at svigerdatter kan være så forfærdelig at svigermor nægter at se hende.  

Men skal det ikke være virkelig grelt før at er voksen moden kvinde nægter at se sin søns partner.....?

Jo 

Men det ses jo også at svigerdøtrene ikke opfører sig som deres alder.

Min mor var et ynkeligt menneske der altid blev uvenner med folk og så en ære i at hade hendes svigermor. 

Alle de 3 hub nåede at have var åbenbart rene djævle selv om vi bærn ikke kunne se det.

Så tror det er bestemte typer der bliver så sure at de skubber folk id af deres liv.

Loa skriver:

Hehe jeg er meget lidt objektiv  

Det er svært at forestille mig at svigerdatter kan være så forfærdelig at svigermor nægter at se hende.  

Men skal det ikke være virkelig grelt før at er voksen moden kvinde nægter at se sin søns partner.....?

Vel ikke mere grelt, end når en voksen, moden kvinde (og mor!) nægter at se sin mands mor? Jeg synes ikke, nogle er mere voksne end andre, når først det omhandler folk, der er forældre. Undtaget selvfølgelig fx 17-årige mødre. 

Jeg kan godt forstå dig ts og de problemstillinger du står med. Jeg tvivler på mange her kender til dysfunktionelle familier og hvordan de fungerer. Derfor svarer så mange som de gør da de går ud fra at din svigermor er en normal person som tænker og reagerer som de ville gøre.

Jeg har selv en mor som lyder meget som din svigermor. Hun er blevet uvenner med de fleste i familien da hun holder på at hun har altid ret og hun har ret til at sige hvad der passer hende. Hun mener aldrig at hun gør noget forkert. Hun har både psykisk og følelsesmæssig mishandlet mig fra barnsben med det resultat at jeg er familiens syndebukke. Den ene af min storbrødre er ligesom hende og vil fortsætte det når hun er død. Jeg har prøvede I årevis at snakke fornuft med dem men de nægter alt skyld og at jeg skal bare finde mig i deres nedgørelser. Sådan er det at være i en dysfunktionel familie. Jeg har stor mistanke om at begge lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse da alle symptomer passer til punkt og prik. Jeg holder mig nu så meget som muligt væk fra dem som muligt da min terapeut mener ikke at de er sunde mennesker og at jeg kan kun beskytte mig selv for mere smerter.

Kan det være at din svigermor også lider af noget af det samme? Hvis hun har den her personlighedsforstyrrelse så er din kæreste højst sandsynligt vokset op i en familie hvor han tror at det er normalt og at hans mor elsker ham hvilket folk med den forstyrrelse ikke gør da de er ikke i stand til det og er uden empati for andre mennesker. Han er fanget i at føle han skal være på god fod med sin mor fordi det siger samfundet at man skal uden forståelse for hvor skadeligt det er når moderen er et giftigt menneske.

Du gør ret i at bekymre dig om at din svigermor ville måske prøve at vende din søn imod dig når han er ældre. Jeg har hørt så mange historier om hvor det er sket. Så du skal selvfølgelig være opmærksomme på tegn at det er hun ved at gøre.

Mit bedste råd er at snakke med din kæreste og blive enige om hvornår nok er nok. Selvfølgelig skal alt bagtalelse om dig foran og til din søn være forbudt og medfører at din svigermor ikke ser sit barnebarn mere. Det skal din kæreste oplyse hende om hvis hun begynder at tale grimt om dig til ham når han besøger hende med jeres søn. Lige nu kan din svigermor ikke vende din søn imod dig og du skal udnytte denne tid til at lade hende se sit barnebarn så hun ikke har endnu noget hun kan brug imod dig, at du ikke lader hende se sit barnebarn. 

Jeg håber at du kan få din kæreste til at forstå dine bekymringer og at I kan blive enige om regler for grænserne omkring din svigermors opførsel og de konsekvenser som skal ske når hun overtræder dem

Hehe jeg er meget lidt objektiv  

Det er svært at forestille mig at svigerdatter kan være så forfærdelig at svigermor nægter at se hende.  

Men skal det ikke være virkelig grelt før at er voksen moden kvinde nægter at se sin søns partner.....?

Næh, det skal der faktisk ikke. Min svigermor blev sur på mig da vi var ude at rejse sammen hele familien ( hvorfor ved jeg ikke helt, men hun mente bl.a. at jeg var sur og gnaven, selvom hun godt vidste at jeg døjede voldsomt med køresyge, og hun havde valgt at ændre vores badeferie til at vi skulle bo en halv time fra nærmeste by midt på et bjerg, hvilket jo resulterede i at jeg var køresyg, hver gang vi ankom til sommerhuset). 

Hun sagde direkte, at hun var træt af, at jeg ødelagde vores dejlige ferie, som de havde betalt en masse penge for, og derefter blev hun stiktosset, da jeg ikke ville være der længere, og min mand og jeg valgte at tage hjem fra Italien 4 dage inde i ferien.

Da vi kom hjem ville de ikke se hverken min mand eller jeg (jeg indrømmer at jeg heller ikke havde behov for at se på hende), i lang tid. Min svigerfar og min mand talte i telefon sammen men ingen af os var velkomne hos dem.

Det eneste der fik hende til at stoppe "krigen" var at jeg blev gravid på den tur, med hendes første fuldtids barnebarn, og her ville hun jo også gerne være med.

Jeg havde det rigtigt svært i starten, jeg synes det var virkeligt svært at omgås hende, fordi jeg ikke synes at hun behandlede mig ordentligt, jeg blev sur over at jeg ikke følte at hun respekterede vores holdninger til børneopdragelse, og jeg var enormt forarget over hvad hun ellers gjorde og sagde overfor min mand og hans søskende.

Et af mine største problemer med hende var at hun sagde ting, ofte i irritation og hvis man blev sur på hende, var holdningen altid, at "det var jo ikke sådan hun mente det", og aldrig undskyldninger eller lignende.

Det har taget 2 børn og efterhånden mange år, men jeg har indset at sådan er hun, og jeg bliver ikke længere sur over at hun ikke opfører sig, som jeg synes hun skal. Det er simpelthen ikke alle konflikterne værd, jeg elsker hendes søn, så hun kommer til at være i mit liv, og jeg magter ikke at leve med vreden og frustrationerne. 

Så jeg stoppede! Jeg indså at hun ændrede sig ikke, bare fordi jeg synes hun skulle, og tilpassede mine forventninger til hvordan hun var. På den måde blev jeg ikke skuffet.

Og til min egen overraskelse betød min ændrede holdning på sigt at jeg fik øje på nogle af hendes gode sider, dem jeg ikke så før, fordi jeg havde travlt med fokusere på mine (i øvrigt helt berettigede) frustrationer.

Mit nye motto er, du kan være lykkelig eller du kan få ret... Nogle mener at jeg er gået på kompromis med mine holdninger, måske jeg er, men mit liv er simpelthen for kort til gå og være frustreret hele tiden.

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå dig ts og de problemstillinger du står med. Jeg tvivler på mange her kender til dysfunktionelle familier og hvordan de fungerer. Derfor svarer så mange som de gør da de går ud fra at din svigermor er en normal person som tænker og reagerer som de ville gøre.

Jeg har selv en mor som lyder meget som din svigermor. Hun er blevet uvenner med de fleste i familien da hun holder på at hun har altid ret og hun har ret til at sige hvad der passer hende. Hun mener aldrig at hun gør noget forkert. Hun har både psykisk og følelsesmæssig mishandlet mig fra barnsben med det resultat at jeg er familiens syndebukke. Den ene af min storbrødre er ligesom hende og vil fortsætte det når hun er død. Jeg har prøvede I årevis at snakke fornuft med dem men de nægter alt skyld og at jeg skal bare finde mig i deres nedgørelser. Sådan er det at være i en dysfunktionel familie. Jeg har stor mistanke om at begge lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse da alle symptomer passer til punkt og prik. Jeg holder mig nu så meget som muligt væk fra dem som muligt da min terapeut mener ikke at de er sunde mennesker og at jeg kan kun beskytte mig selv for mere smerter.

Kan det være at din svigermor også lider af noget af det samme? Hvis hun har den her personlighedsforstyrrelse så er din kæreste højst sandsynligt vokset op i en familie hvor han tror at det er normalt og at hans mor elsker ham hvilket folk med den forstyrrelse ikke gør da de er ikke i stand til det og er uden empati for andre mennesker. Han er fanget i at føle han skal være på god fod med sin mor fordi det siger samfundet at man skal uden forståelse for hvor skadeligt det er når moderen er et giftigt menneske.

Du gør ret i at bekymre dig om at din svigermor ville måske prøve at vende din søn imod dig når han er ældre. Jeg har hørt så mange historier om hvor det er sket. Så du skal selvfølgelig være opmærksomme på tegn at det er hun ved at gøre.

Mit bedste råd er at snakke med din kæreste og blive enige om hvornår nok er nok. Selvfølgelig skal alt bagtalelse om dig foran og til din søn være forbudt og medfører at din svigermor ikke ser sit barnebarn mere. Det skal din kæreste oplyse hende om hvis hun begynder at tale grimt om dig til ham når han besøger hende med jeres søn. Lige nu kan din svigermor ikke vende din søn imod dig og du skal udnytte denne tid til at lade hende se sit barnebarn så hun ikke har endnu noget hun kan brug imod dig, at du ikke lader hende se sit barnebarn. 

Jeg håber at du kan få din kæreste til at forstå dine bekymringer og at I kan blive enige om regler for grænserne omkring din svigermors opførsel og de konsekvenser som skal ske når hun overtræder dem

Jeg vil bare lige skrive, at jeg synes, at det er et rigtigt flot og reflekteret indlæg, du skriver til ts. Du har ganske ret i, at hvis man ikke har stået i sådan en dysfunktionel familie kan man umuligt forstå det. Havde du ikke været anonym ville jeg gerne skrive en besked til dig. Det kan jeg ikke, så jeg skriver lige her i stedet for

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå dig ts og de problemstillinger du står med. Jeg tvivler på mange her kender til dysfunktionelle familier og hvordan de fungerer. Derfor svarer så mange som de gør da de går ud fra at din svigermor er en normal person som tænker og reagerer som de ville gøre.

Jeg har selv en mor som lyder meget som din svigermor. Hun er blevet uvenner med de fleste i familien da hun holder på at hun har altid ret og hun har ret til at sige hvad der passer hende. Hun mener aldrig at hun gør noget forkert. Hun har både psykisk og følelsesmæssig mishandlet mig fra barnsben med det resultat at jeg er familiens syndebukke. Den ene af min storbrødre er ligesom hende og vil fortsætte det når hun er død. Jeg har prøvede I årevis at snakke fornuft med dem men de nægter alt skyld og at jeg skal bare finde mig i deres nedgørelser. Sådan er det at være i en dysfunktionel familie. Jeg har stor mistanke om at begge lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse da alle symptomer passer til punkt og prik. Jeg holder mig nu så meget som muligt væk fra dem som muligt da min terapeut mener ikke at de er sunde mennesker og at jeg kan kun beskytte mig selv for mere smerter.

Kan det være at din svigermor også lider af noget af det samme? Hvis hun har den her personlighedsforstyrrelse så er din kæreste højst sandsynligt vokset op i en familie hvor han tror at det er normalt og at hans mor elsker ham hvilket folk med den forstyrrelse ikke gør da de er ikke i stand til det og er uden empati for andre mennesker. Han er fanget i at føle han skal være på god fod med sin mor fordi det siger samfundet at man skal uden forståelse for hvor skadeligt det er når moderen er et giftigt menneske.

Du gør ret i at bekymre dig om at din svigermor ville måske prøve at vende din søn imod dig når han er ældre. Jeg har hørt så mange historier om hvor det er sket. Så du skal selvfølgelig være opmærksomme på tegn at det er hun ved at gøre.

Mit bedste råd er at snakke med din kæreste og blive enige om hvornår nok er nok. Selvfølgelig skal alt bagtalelse om dig foran og til din søn være forbudt og medfører at din svigermor ikke ser sit barnebarn mere. Det skal din kæreste oplyse hende om hvis hun begynder at tale grimt om dig til ham når han besøger hende med jeres søn. Lige nu kan din svigermor ikke vende din søn imod dig og du skal udnytte denne tid til at lade hende se sit barnebarn så hun ikke har endnu noget hun kan brug imod dig, at du ikke lader hende se sit barnebarn. 

Jeg håber at du kan få din kæreste til at forstå dine bekymringer og at I kan blive enige om regler for grænserne omkring din svigermors opførsel og de konsekvenser som skal ske når hun overtræder dem

Jeg synes godt nok, at det er "farligt" at begynde at sætte diagnoser på folk, man slet ikke kender og bedømme, om svigermor nu også elsker sin søn.

Jeg har selv haft en kæreste med en dysfunktionel personlighedsforstyrrelse, så jeg kender den godt.

Men her hører vi kun sagen fra TS´s side.

Måske er svigermor en heks, men det kan jo også være, at TS er en ilter svigerdatter. Det er jo umuligt at vide.

For mange år siden kendte jeg en kvinde, der ind imellem mente, at hendes svigermor ikke "var værdig til at være farmor". Men det var altså kvindens kæreste, der var utro og ikke behandlede kvinden pænt. Det var selvfølgelig slet ikke ok af kæresten, men kvinden forsøgte at ramme sin utro kæreste ved at lade det gå ud over hans mor. Og jeg ved, at det ikke var svigermor, der var noget i vejen med - hun har nemlig også været min svigermor.

Tommelise skriver:

Jeg synes godt nok, at det er "farligt" at begynde at sætte diagnoser på folk, man slet ikke kender og bedømme, om svigermor nu også elsker sin søn.

Jeg har selv haft en kæreste med en dysfunktionel personlighedsforstyrrelse, så jeg kender den godt.

Men her hører vi kun sagen fra TS´s side.

Måske er svigermor en heks, men det kan jo også være, at TS er en ilter svigerdatter. Det er jo umuligt at vide.

For mange år siden kendte jeg en kvinde, der ind imellem mente, at hendes svigermor ikke "var værdig til at være farmor". Men det var altså kvindens kæreste, der var utro og ikke behandlede kvinden pænt. Det var selvfølgelig slet ikke ok af kæresten, men kvinden forsøgte at ramme sin utro kæreste ved at lade det gå ud over hans mor. Og jeg ved, at det ikke var svigermor, der var noget i vejen med - hun har nemlig også været min svigermor.

 

Det kan godt være du synes det er farligt men det er stadigvæk en mulighed for at svigermor er problemet og at hun kunne potentielt have noget psykisk galt med hende. Hvis svigermor har en personlighedsforstyrrelse så kan man ikke omgås hende som man ville en normalt tænkende person. Jeg siger kun at HVIS svigermor har den personlighedsforstyrrelse så er hun ikke i stand til at elske nogen. Desuden der er yderst sjældent at folk med narcissistisk personlighedsforstyrrelse selv søger psykolog hjælp da de mener ikke selv at der er noget galt med dem. Så langt hovedparten forbliver uden officiel diagnose. Jeg har læst så utrolig mange bøger og artikler om det så vil vove at påstå jeg ved noget om den.

Desuden er der rigeligt med folk herinde som har kommet med den mulighed at ts kan have været den skyldig. Jeg prøver bare at komme med en anden mulighed på banen som vist ingen andre har nævnt.

Anonym skriver:

Det kan godt være du synes det er farligt men det er stadigvæk en mulighed for at svigermor er problemet og at hun kunne potentielt have noget psykisk galt med hende. Hvis svigermor har en personlighedsforstyrrelse så kan man ikke omgås hende som man ville en normalt tænkende person. Jeg siger kun at HVIS svigermor har den personlighedsforstyrrelse så er hun ikke i stand til at elske nogen. Desuden der er yderst sjældent at folk med narcissistisk personlighedsforstyrrelse selv søger psykolog hjælp da de mener ikke selv at der er noget galt med dem. Så langt hovedparten forbliver uden officiel diagnose. Jeg har læst så utrolig mange bøger og artikler om det så vil vove at påstå jeg ved noget om den.

Desuden er der rigeligt med folk herinde som har kommet med den mulighed at ts kan have været den skyldig. Jeg prøver bare at komme med en anden mulighed på banen som vist ingen andre har nævnt.

Men der er ingen, der har forsøgt at sætte diagnoser på TS. Jeg er helt enig i, at det skal man holde sig fra. Du er sporet ind på netop narcissistisk personlighedsforstyrrelse, andre ville kunne foreslå 17 andre diagnoser, som DE kender godt til. 

Tænk på, at en psykiater eller en psykolog aldrig ville foreslå diagnoser på så ekstremt tyndt et grundlag. Så bør vi andre nok også holde os tilbage.