Når svigermor ikke må se barnebarnet..

Anonym skriver:

Det er det overhovedet ikke. Kan slet ikke forstå det er en diskussion at jeg ikke vil lade nogen køre med min 2 mdr gamle søn? Og jo, han har brug for sin mor. Han har haft kolik og er rigtig sensitiv så du kan tro jeg ikke ville lade ham køre fra mig

Så måske du skulle lade vær at dømme Når du slet ikk kender til historien!

Han har skam os prøvet at "passe" ham mens jeg var ved lægen, hvor han måtte ringe mig hjem fordi han bare skreg og skreg og han ikke kunne få ro på ham. Jeg kan dårligt tage et bad uden han græder og hvis jeg ikke holder ham tæt, grædrr han endnu mere. Og min søn skal slet ikke passes, fordi det ikke passer svigermor jeg er inde i billedet.

Vi passer heldigvis forskelligt på vores børn. Og det skal der sgu være plads til 

Min søn havde kolik og gips på benet fra fod til hofte i de første 2 mdr af sit liv. Derefter skinner der holder hans fødder sammen frem til han er 4 år gammel. Stadig ingen undskyldning. 

Handler om stædighed og mangel på respekt overfor din kæreste og hans følelser. 

Lad være at spørg hvis du ikke kan klarer at folk synes du handler helt forkert. Beklager folk ikke klappe dig på skulderen og siger “Nååh hvor er det også synd for dig”. Men du beder om hjælp og folk kommer med meninger og holdninger som hjælp. Og dette er min og åbenlyst også en del andres udfra deres likes. 

AnoMom skriver:

Min søn havde kolik og gips på benet fra fod til hofte i de første 2 mdr af sit liv. Derefter skinner der holder hans fødder sammen frem til han er 4 år gammel. Stadig ingen undskyldning. 

Handler om stædighed og mangel på respekt overfor din kæreste og hans følelser. 

Lad være at spørg hvis du ikke kan klarer at folk synes du handler helt forkert. Beklager folk ikke klappe dig på skulderen og siger “Nååh hvor er det også synd for dig”. Men du beder om hjælp og folk kommer med meninger og holdninger som hjælp. Og dette er min og åbenlyst også en del andres udfra deres likes. 

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Anonym skriver:

Nu ved du jo ikke hvordan hans mor har behandlet mig sådan helt konkret. Men jeg mener respekt er det mindste man kan forvente. Mine forældre kunne da ikke drømme om at invitere mig og vores søn, uden min kæreste. Jeg ville så heller aldrig tillade de behandlede min kæreste dårligt. Aldrig.

Ser Du, min kæreste har ingen holdning. Han er "neutral" og tør ikke sige noget som helst til sin mor. Det tør ingen faktisk for så blir de lukket ude af fællesskabet ligesom jeg er blevet .. Så det lyder nok hårdere end hvad situationen er.

Jeg har hele tiden sagt, hvis hun kan tale ordenligt til mig og opføre sig pænt så kan vi sagtens ses alle 3. Men det vil hun ikke. Det må hun jo om.

Og som der også står er det ved at koste vores forhold, for jeg vil ikke bare stå og tage imod og blive behandlet på denne måde. Jeg ønsker slet ikke en kæreste der ikke forsvare mig og har hans familie som jeg ikke må være en del af fordi man ikke må sige moderen imod.

Din kæreste er ikke neutral, han er en lus mellem to negle. På den ene side den kvinde han elsker, den kvinde der er mor til hans barn og som han ønsker at bygge en fremtid med og på den anden side hans mor, den kvinde han har elsket siden den dag han blev født.

Hans mor er måske den ledeste satan, men hun er stadig hans mor. Hvad er det helt præcist du ønsker han gør? Skal han nægte at se sin mor, nægte at vise sin søn stolt frem for sin mor, skal han stoppe med at elske sin mor? Jeg forstår godt, at du gerne vil have han står op for dig, men jeg forstår så sandelig også din kæreste ikke ønsker at skære sin mor ud af sit liv.

Kompromis? Lige nu lyder du meget gal, og som om du på ingen måde kan se et kompromis, men kun et enten eller. Problemet som jeg ser det, er bare du er ikke sikker på sejr her. Måske ender du som enlig mor, med en dreng der har samvær med sin far og sin farmor. Hvorfor dog ikke prøve at trække vejret dybt ned i maven, gik på din skønne kæreste og forstå han elsker sin mor, og lad ham være sammen med sin mor, lad ham vise sin søn til sin mor. Hvis ikke jeres søn er parat til at være uden dig, ja så må du bide i det sure æble og sidde der den time det tager og være tavs som graven - men lad da for guds skyld vær med at grave grøfter mellem dig og din kæreste, for det vinder du absolut intet af, er lige ved at tværtimod.

Lillefis90 skriver:

Jeg kan godt forstå, at din kæreste er frusteret. Jeg ville også være ked af det, hvis min mor ikke måtte se sit barnebarn (din overskrift). 

Han har et barn, som kan gerne vil dele med sin mor, men det må han ikke... 

Jeg kender alt til at have en svigermor, som kan være led osv. Men når hun er sammen med alt barnebarn er det en hel anden sag. 

Man skal ikke finde sig i alt, det er jeg enig med dig i. Men med jeres situation, der tror jeg, du er nødt til at se, hvordan det påvirker din kæreste. 

Du skriver, det er ved at koste jer forholdet, og og der synes jeg sq der er synd, at lige sådan En ting skal koste et forhold. 

 

Tusind tak for et svar jeg kan bruge til noget!

Du kan tro jeg kan se det fra hans side, men han skulle bare ha grebet ind for længst og stoppet det her og bedt hende tale pænt til mig istedet for at lade det køre af sporet.

Omvendt så har jeg os "givet" mig og sagt vi sagtens kan se hende, men hun skal ikk være alene med mit barn. Hun kan manipulere med min kæreste alt det hun Vil, men min søn skal hun ikk fylde med hendes løgne og tale dårligt om mig. Det gider jeg slet ikk være med til.. Det en meget svær situation synes jeg. 

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Men det er vel ikke at lade andre passe, når det er far, som har barnet? 

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Handler ikke om behov for ikke at være hos mit barn. Men kunne sagtens onde min ex at han fik lov at have sin søn et par timer uden mig engang i mellem. Det er ligeså meget hans barn som det er mit. Og jeg stolede på at han kunne passe på ham hvilket han gjorde til UG. Ja det var hårdt at undvære ham. Men han gik ikke i stykker. Tværdigmod gav det far og søn et bedre bånd til hinanden. 

Et barn handler aldrig om egne behov. Men det gør det i dit tilfælde åbenbart.

jeg jorde dig ikke. Jeg giver min mening til hvad jeg synes du skal gøre som det bedste for dit forhold og barn. Men da det ikke faldt i din smag så anser du det som at blive jordet 

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Jeg har selv et utroligt anstrengt forhold til min svigermor, men jeg vælger den holdning at hun da trods alt har skabt og opdraget den mand jeg har valgt at dele mit liv med, så derfor tolerere jeg hende. Og vælger mine kampe med omhuen og priser mig lykkelig for at mit barn trods alt tilbringer mere til med os end hende, så den “skade” hun end måtte forvolde, kan vi rette op på resten af tiden

Og derudover, så “passer” far ikke sit barn, han er sammen med det som ligeværdig forælder! Og ja, det er møghamrende svært med en sensitiv morglad baby, men på et eller andet tidspunkt må du give slip og lade ham komme til. I er trods alt to forældre, og eftersom du har valgt at få barn med ham, så må du da have tillid til at han kan udfylde farrollen!

Anonym skriver:

Så forstår jeg slet ikk dit behov for ikke at være hos dit barn

Det kan jeg sagtens, men jeg synes det noget underligt noget at blive hakket ned fordi jeg ikk vil lade nogen passe mit barn i den alder? Ikke engang min egen mor? Kan godt være jeg er pyldret men folk er mor på hver deres måde og det er da helt okay.

Jeg spørger om hvad jeg skal gøre, ikke bedt om at blive jordet. Hvis jeg ville h medlidenhed havde jeg nok spurgt mine veninder skal du se 

Hvis du spørger om, hvad du skal gøre så er mit simple svar: Anerkend din kæreste vil sin mor i sit liv. Find en løsning, så din kæreste kan vise sin mor sin (jeres) søn, hvis ikke han kan være uden dig, så må du bide i det sure æble, hvis ikke det er muligt for dig, så øv allerede fra i dag far og søn i at være sammen, så de snart kan tage hjem til farmor.

Kæmp for jeres forhold frem for at kæmpe mod farmor. Lad hende være den der kæmper i mod dig, og vær selv den der har overskuddet til at lade være.

Din kæreste er ikke neutral, han er en lus mellem to negle. På den ene side den kvinde han elsker, den kvinde der er mor til hans barn og som han ønsker at bygge en fremtid med og på den anden side hans mor, den kvinde han har elsket siden den dag han blev født.

Hans mor er måske den ledeste satan, men hun er stadig hans mor. Hvad er det helt præcist du ønsker han gør? Skal han nægte at se sin mor, nægte at vise sin søn stolt frem for sin mor, skal han stoppe med at elske sin mor? Jeg forstår godt, at du gerne vil have han står op for dig, men jeg forstår så sandelig også din kæreste ikke ønsker at skære sin mor ud af sit liv.

Kompromis? Lige nu lyder du meget gal, og som om du på ingen måde kan se et kompromis, men kun et enten eller. Problemet som jeg ser det, er bare du er ikke sikker på sejr her. Måske ender du som enlig mor, med en dreng der har samvær med sin far og sin farmor. Hvorfor dog ikke prøve at trække vejret dybt ned i maven, gik på din skønne kæreste og forstå han elsker sin mor, og lad ham være sammen med sin mor, lad ham vise sin søn til sin mor. Hvis ikke jeres søn er parat til at være uden dig, ja så må du bide i det sure æble og sidde der den time det tager og være tavs som graven - men lad da for guds skyld vær med at grave grøfter mellem dig og din kæreste, for det vinder du absolut intet af, er lige ved at tværtimod.

Tak for et pænt svar ..

Forstår udemærket hvad du mener, og det eneste jeg hele tiden har efterlyst fra ham er han siger fra overfor sin mor og kommer lidt ind i kampen istedet for bare at se til jeg bliver behandler så dårligt. Det er det eneste. Men han gør ikk sige noget til hende fordi så blir hun sur og fryser ham ude.

Jeg kunne sagtens tage med og bare være der men problemet er jeg ikke MÅ. Jeg er absolut ikke velkommen og de SKAL komme, uden mig.

Desuden kan hun ikke lade vær at fortælle løgne og snakke dårligt om mig når de er sammen, derfor gider han ikke se hende for han gider ikk høre på det.

han synes også selv hun har været rigtig led og har ikke ville se hende i snart et halvt år, og det ikke noget jeg har fået ham til.

Jeg ved bare jeg ikke kan have et forhold på den her måde hvor han bare ser den anden vej hvis en af hans nærmeste træder på mig som en dørmåtte.. 

AnoMom skriver:

Handler ikke om behov for ikke at være hos mit barn. Men kunne sagtens onde min ex at han fik lov at have sin søn et par timer uden mig engang i mellem. Det er ligeså meget hans barn som det er mit. Og jeg stolede på at han kunne passe på ham hvilket han gjorde til UG. Ja det var hårdt at undvære ham. Men han gik ikke i stykker. Tværdigmod gav det far og søn et bedre bånd til hinanden. 

Et barn handler aldrig om egne behov. Men det gør det i dit tilfælde åbenbart.

jeg jorde dig ikke. Jeg giver min mening til hvad jeg synes du skal gøre som det bedste for dit forhold og barn. Men da det ikke faldt i din smag så anser du det som at blive jordet 

Godt for dig din mand er så fantastisk. Måske har alle fædre ikke samme engagement 

Mine behov? Du tror ikke jeg ville elske at komme lidt væk fra skrigeriet eller tage et bad ind imellem i ro? Når du selv har haft et kolikbarn er det der den dummeste bemærkning jeg har hørt til dato. Du burde om nogen vide hvor meget behov for mor de har..

Hvis det var mine behov ville jeg lade nogen tage ham så jeg kunne få en pause fra det helvede det er med et barn der skriger og aldrig sover

Du må gerne komme med din mening men måske du skulle sige tingene pænt. Det kan ændre ihvertfald godt finde ud af