Den fri abort

AnoMom skriver:

Og hvordan tror du det barn vil have det vokse op velvidende at det var uønsket og givet væk af sine forældre? 

Eller kvinden der skal gå gennem en hel graviditet og mærke et liv gro i sig som hun ved hun ikke kan beholde af forskellige årsager? 

Er sikker på det er mere ødelæggende for både kvinde og barn 

End at slå barnet ihjel? Det tror jeg bestemt ikke.

Jeg er som udgangspunkt for fri abort, men finder det samtidig ufatteligt skræmmende, at abort i nogle tilfælde bliver brugt som "prævention" Jeg synes der mangler et stort ansvar hos mænd og kvinder, der bliver uønsket gravide.

Jeg er klar over, at man både kan blive gravid på prævention osv, men det hører stadig til sjældenhederne.

Jeg har selv siddet på hospitalet, hvor jeg skulle have foretaget en udskabning pga en missed abortion, hvor der samtidig sad et par unge pige, hvoraf den ene skulle have en provokeret abort, fordi hun havde "glemt" at beskytte sig. Det var tilsynelandende ikke hendes første abort Det var hårdt, når vores barn nu havde været et ønskebarn, som desværre ikke var levedygtigt 

Jeg synes at der er en del etiske dilemmaer i at få en provokeret abort, men samtidig vil jeg ikke være dommer overfor menneskets frie valg.

Jeg vil sige hverken eller.

Jeg er for hvis det er sket selvom du beskytter dig, hvis det er voldtægt, incest eller hvis barnet fejler noget alvorligt hvor man vurdere det ikke kan få et nogenlunde fungerende liv. Men jeg er imod dem som bruger abort til upsere fordi de ikke har beskyttet sig! Jeg kender til flere unge der har fået flere aborter fordi de ikke har beskyttet sig og det synes jeg er, at misbruge resourcerne!

Zelinasmor skriver:

Jeg vil sige hverken eller.

Jeg er for hvis det er sket selvom du beskytter dig, hvis det er voldtægt, incest eller hvis barnet fejler noget alvorligt hvor man vurdere det ikke kan få et nogenlunde fungerende liv. Men jeg er imod dem som bruger abort til upsere fordi de ikke har beskyttet sig! Jeg kender til flere unge der har fået flere aborter fordi de ikke har beskyttet sig og det synes jeg er, at misbruge resourcerne!

Men er det ikke bedre at barnet så ikke kommer til verden end at få et kummerligt liv hvor moren ikke ønsker barnet

Miti's mama skriver:

End at slå barnet ihjel? Det tror jeg bestemt ikke.

Det må du uddybe. hvem er det ødelæggende for. Kvinden der får en abort eller barnet der skal vokse op velvidende om at hans egen mor har foræret ham væk til nogen andre fordi hun ikk ville have noget med ham at gøre?

AnoMom skriver:

Det må du uddybe. hvem er det ødelæggende for. Kvinden der får en abort eller barnet der skal vokse op velvidende om at hans egen mor har foræret ham væk til nogen andre fordi hun ikk ville have noget med ham at gøre?

 

Der vil i tilfælde af uønsket graviditet ikke være nogen nem udvej. Det er abort, bortadoption eller beholde barnet. Her er det om hvad der er mindst skadeligt. Og det er vel egentlig det debatten går ud på som jeg ser det. 

Da jeg ser abort som mord, og barnet vil få det kummerligt med en forælder der ikke ønsker det, så må bortadoption være den bedste af tre dårlige muligheder. Og der ved jeg godt alle ikke er enige. Det kommer vel essentielt ned til om man ser abort som mord eller ej.

Miti's mama skriver:

End at slå barnet ihjel? Det tror jeg bestemt ikke.

Kunne godt tænke mig at høre din ærlige mening. Nu har jeg nemlig fået en provokeret abort i uge 11+. Så jeg er en af dem der har "dræbt" sit barn som du jo så mener. (Venter stadig på min 16 års straf for mord så). 

I de 11 uger havde jeg drukket heftigt igennem. Hver weekend faktisk. Øl, vin og spiritus. Jeg blev gravid på trods af p piller. Så der blev også tager 3 mdrs p piller i perioden. Min eks havde et heftigt alkohol og stof misbrug. Vi havde kendt hinanden i ligeså lang tid som jeg var gravid da det slette 1. gang vi var sammen. Så vi kendte ikke rigtig hinanden endnu. 

Og du mener at det barn ville have bedre af at blive født og givet væk? Højst sandsynligt med følger af alkohol og p-pille indtaget. 

Du tror ikke det ville være mere ødelæggende for mig at skulle gå igennem en hel graviditet og mærke livet vokse og knytte mig til det og gå i uvished om hvor meget skade alkohol og piller har gjort for i sidste ende at forære det væk fordi det ville være uansvarligt at beholde det selv? 

Jeg kan så fortælle dig at jeg ALDRIG har fortrudt den abort. Jeg har aldrig følt sorg over det. Det var da bestemt ikke en sjov oplevelse og vil da for alt i verden undgå at skulle igennem det igen. Men hvis jeg står en dag og bliver gravid trods prævention igen. Så tøver jeg ikk med at få det fjernet hvis jeg ikke kan tilbyde det barn noget som helst. 

Miti's mama skriver:

Der vil i tilfælde af uønsket graviditet ikke være nogen nem udvej. Det er abort, bortadoption eller beholde barnet. Her er det om hvad der er mindst skadeligt. Og det er vel egentlig det debatten går ud på som jeg ser det. 

Da jeg ser abort som mord, og barnet vil få det kummerligt med en forælder der ikke ønsker det, så må bortadoption være den bedste af tre dårlige muligheder. Og der ved jeg godt alle ikke er enige. Det kommer vel essentielt ned til om man ser abort som mord eller ej.

Også er det jeg spørger dig. Hvordan tror du det barn vil have det velvidende om at det er blevet foræret væk af sine egne forældre fordi det var uønsket? Det svarer du stadig ikke på

AnoMom skriver:

Kunne godt tænke mig at høre din ærlige mening. Nu har jeg nemlig fået en provokeret abort i uge 11+. Så jeg er en af dem der har "dræbt" sit barn som du jo så mener. (Venter stadig på min 16 års straf for mord så). 

I de 11 uger havde jeg drukket heftigt igennem. Hver weekend faktisk. Øl, vin og spiritus. Jeg blev gravid på trods af p piller. Så der blev også tager 3 mdrs p piller i perioden. Min eks havde et heftigt alkohol og stof misbrug. Vi havde kendt hinanden i ligeså lang tid som jeg var gravid da det slette 1. gang vi var sammen. Så vi kendte ikke rigtig hinanden endnu. 

Og du mener at det barn ville have bedre af at blive født og givet væk? Højst sandsynligt med følger af alkohol og p-pille indtaget. 

Du tror ikke det ville være mere ødelæggende for mig at skulle gå igennem en hel graviditet og mærke livet vokse og knytte mig til det og gå i uvished om hvor meget skade alkohol og piller har gjort for i sidste ende at forære det væk fordi det ville være uansvarligt at beholde det selv? 

Jeg kan så fortælle dig at jeg ALDRIG har fortrudt den abort. Jeg har aldrig følt sorg over det. Det var da bestemt ikke en sjov oplevelse og vil da for alt i verden undgå at skulle igennem det igen. Men hvis jeg står en dag og bliver gravid trods prævention igen. Så tøver jeg ikk med at få det fjernet hvis jeg ikke kan tilbyde det barn noget som helst. 

Helt ærligt? Ja, jeg synes det er mord. At du har gjort hvad du mente var bedst er jeg ikke i tvivl om, og er aldrig noget jeg vil dømme dig for. Nu er loven indtil 12 uger og der er det tilbud. Jeg kan godt forstå du traf det valg når du havde muligheden.

Har en god veninde der har haft et barn som du beskriver i fosterpleje siden han var 6 mdr. Han er 13 i dag og en dejlig dreng trods piller og alkohol syndrom. Hans fostermor (og ham selv) er glade for at moderen gennemgik graviditeten. Men jeg tvivler bestemt ikke på at det er hårdt!

Miti's mama skriver:

End at slå barnet ihjel? Det tror jeg bestemt ikke.

Det hele bunder i forståelsen af hvornår er det et barn. Du forstår der befrugtede æg som et barn og du ser derfor abort som på linie med mord af et barn. 

Jeg ser det befrugtede æg som en mulighed, som kimen til et barn, som solsikkefrøet vi lægger i jorden. Måske bliver det en stor smuk solsikke og måske udvikler det sig overhovedet ikke. 

Jeg ved med mine følelser helt ned i maven at da jeg mistede min datter kunne det ikke sidestilles med en spontan abort i 6. Uge. Ikke at sorgen ikke kan være enorm, men når jeg taler med folk der har mistet så tidligt så er der ingen tvivl det er to forskellige slags sorge, det er forskelligt hvad det er man sørger over, hvad man mangler osv. 

Jeg ved jeg selv har en grænse for hvornår det går fra at være foster til at være barn. Har tumlet meget med de tanker fordi jeg har mødt en del der har mistet på forskellige tidspunkter. I dk er der politisk valgt det er ved 22. Hele graviditetsuge at fosteret for status af "barn" (dert er så for sent i min optik), og vi har politisk valgt der er fri abort til fulde 12 uger, igen et valg der er begrundet i forskellen mellem foster og barn. 

Jeg kan sagtens følge dine argumenter når de aes i lyset af det er et menneske i det øjeblik sædcellen møder ægget. Og netop pga forskellene på hvornår vi hver især oplever/tænker/føler kimen til liv bliver er menneske, ja så er det en debat hvor det er utrolig svært at ændre hinandens holdninger, mødes på midten osv. For selvsagt kan du ikke mødes på midten når du oplever det liv som afsluttes ved en abort er er barn, og jeg kan "sagtens" være for fri abort fordi jeg ikke oplever det som mere end kimen.