Den fri abort

Lunae skriver:

Jeg er som udgangspunkt for fri abort, men finder det samtidig ufatteligt skræmmende, at abort i nogle tilfælde bliver brugt som "prævention" Jeg synes der mangler et stort ansvar hos mænd og kvinder, der bliver uønsket gravide.

Jeg er klar over, at man både kan blive gravid på prævention osv, men det hører stadig til sjældenhederne.

Jeg har selv siddet på hospitalet, hvor jeg skulle have foretaget en udskabning pga en missed abortion, hvor der samtidig sad et par unge pige, hvoraf den ene skulle have en provokeret abort, fordi hun havde "glemt" at beskytte sig. Det var tilsynelandende ikke hendes første abort Det var hårdt, når vores barn nu havde været et ønskebarn, som desværre ikke var levedygtigt 

Jeg synes at der er en del etiske dilemmaer i at få en provokeret abort, men samtidig vil jeg ikke være dommer overfor menneskets frie valg.

Jeg er på sin vis enig i, at man ikke skal bruge abort som prævention, men så igen, hvis man har så lidt styr på sit liv og sundhed, at man gentagne gange får abort, fordi man ikke lige kunne tage sig sammen til at bruge et kondom eller anden prævention, så er man måske heller ikke specielt egnet til at tage sig af de børn, der ville komme ud af det... Og så er det måske meget godt, de kvinder har muligheden for at bruge abort som prævention. Også selvom vi nok er mange, der ville mene, at det var bedre, at de fik sig en spiral.

AnoMom skriver:

Også er det jeg spørger dig. Hvordan tror du det barn vil have det velvidende om at det er blevet foræret væk af sine egne forældre fordi det var uønsket? Det svarer du stadig ikke på

Beklager jeg overså det spørgsmål, så svarer jeg her.

Jeg tror (ved om de tre jeg kender der er bortadopteret), at de er taknemmelige for deres adoptiv forældre, som de ser som rigtig mor og far. Og en nysgerrighed over hvor de kommer fra. En glæde over ikke at blive aborteret og selvfølgelig en udviklende forståelse for hvorfor de blev adopteret væk. Adoption er bestemt ikke en lyserød historie, men mener stadig den er bedre end abort.

Miti's mama skriver:

Der vil i tilfælde af uønsket graviditet ikke være nogen nem udvej. Det er abort, bortadoption eller beholde barnet. Her er det om hvad der er mindst skadeligt. Og det er vel egentlig det debatten går ud på som jeg ser det. 

Da jeg ser abort som mord, og barnet vil få det kummerligt med en forælder der ikke ønsker det, så må bortadoption være den bedste af tre dårlige muligheder. Og der ved jeg godt alle ikke er enige. Det kommer vel essentielt ned til om man ser abort som mord eller ej.

Ja, bortadoption vil  måske være det bedste udfald for barnet, men da ikke for kvinden. Også er vi ved det essentielle spørgsmål i forhold til abort. Hvad vægter højest? Kvindens liv eller barnet? Her mener jeg, at kvinden, hendes liv og hendes krop altid vil vægte højere end et embryo eller foster.

lineog4 skriver:

Det hele bunder i forståelsen af hvornår er det et barn. Du forstår der befrugtede æg som et barn og du ser derfor abort som på linie med mord af et barn. 

Jeg ser det befrugtede æg som en mulighed, som kimen til et barn, som solsikkefrøet vi lægger i jorden. Måske bliver det en stor smuk solsikke og måske udvikler det sig overhovedet ikke. 

Jeg ved med mine følelser helt ned i maven at da jeg mistede min datter kunne det ikke sidestilles med en spontan abort i 6. Uge. Ikke at sorgen ikke kan være enorm, men når jeg taler med folk der har mistet så tidligt så er der ingen tvivl det er to forskellige slags sorge, det er forskelligt hvad det er man sørger over, hvad man mangler osv. 

Jeg ved jeg selv har en grænse for hvornår det går fra at være foster til at være barn. Har tumlet meget med de tanker fordi jeg har mødt en del der har mistet på forskellige tidspunkter. I dk er der politisk valgt det er ved 22. Hele graviditetsuge at fosteret for status af "barn" (dert er så for sent i min optik), og vi har politisk valgt der er fri abort til fulde 12 uger, igen et valg der er begrundet i forskellen mellem foster og barn. 

Jeg kan sagtens følge dine argumenter når de aes i lyset af det er et menneske i det øjeblik sædcellen møder ægget. Og netop pga forskellene på hvornår vi hver især oplever/tænker/føler kimen til liv bliver er menneske, ja så er det en debat hvor det er utrolig svært at ændre hinandens holdninger, mødes på midten osv. For selvsagt kan du ikke mødes på midten når du oplever det liv som afsluttes ved en abort er er barn, og jeg kan "sagtens" være for fri abort fordi jeg ikke oplever det som mere end kimen.

Helt enig! Det hele bunder i hvornår vi ser et foster som et barn. Jeg mistede i 4+1, og der var det et barn for mig allerede. 

MiniMe2005 skriver:

Ja, bortadoption vil  måske være det bedste udfald for barnet, men da ikke for kvinden. Også er vi ved det essentielle spørgsmål i forhold til abort. Hvad vægter højest? Kvindens liv eller barnet? Her mener jeg, at kvinden, hendes liv og hendes krop altid vil vægte højere end et embryo eller foster.

Her er vi så uenige. Jeg vægter barnet lige så højt som kvinden. 

Miti's mama skriver:

Helt ærligt? Ja, jeg synes det er mord. At du har gjort hvad du mente var bedst er jeg ikke i tvivl om, og er aldrig noget jeg vil dømme dig for. Nu er loven indtil 12 uger og der er det tilbud. Jeg kan godt forstå du traf det valg når du havde muligheden.

Har en god veninde der har haft et barn som du beskriver i fosterpleje siden han var 6 mdr. Han er 13 i dag og en dejlig dreng trods piller og alkohol syndrom. Hans fostermor (og ham selv) er glade for at moderen gennemgik graviditeten. Men jeg tvivler bestemt ikke på at det er hårdt!

Du svarer ikke på hvad jeg spørger dig om :-)

men tak fordi du i det mindste ikke dømmer andres valg. Respekt for det 

Miti's mama skriver:

Helt enig! Det hele bunder i hvornår vi ser et foster som et barn. Jeg mistede i 4+1, og der var det et barn for mig allerede. 

Og på netop det essentielle punkt er vi to uenige og vil derfor heller aldrig kunne blive enig om fri abort (man kan dog godt være imod fri abort med min forståelse det kan fx være økonomisk perspektiv hvorfor skal staten betale for vores fejltagelser mm.?). Og det er den uenighed der er fældende i abort debatten, hvornår bliver kimen til liv til det unikke menneske? 

AnoMom skriver:

Du svarer ikke på hvad jeg spørger dig om :-)

men tak fordi du i det mindste ikke dømmer andres valg. Respekt for det 

Jeg er ked af hvis jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål. 

Vi er vel alle bare mødre der vil vores børn det bedste - det kan jeg kun have respekt for - om jeg så er enig i valget eller ej 

lineog4 skriver:

Og på netop det essentielle punkt er vi to uenige og vil derfor heller aldrig kunne blive enig om fri abort (man kan dog godt være imod fri abort med min forståelse det kan fx være økonomisk perspektiv hvorfor skal staten betale for vores fejltagelser mm.?). Og det er den uenighed der er fældende i abort debatten, hvornår bliver kimen til liv til det unikke menneske? 

Enig. Og her er det fede ved et demokrati. Loven tilgodeser flertallet og vi får lidt kompromis. Tak for en god debattone 

Miti's mama skriver:

Beklager jeg overså det spørgsmål, så svarer jeg her.

Jeg tror (ved om de tre jeg kender der er bortadopteret), at de er taknemmelige for deres adoptiv forældre, som de ser som rigtig mor og far. Og en nysgerrighed over hvor de kommer fra. En glæde over ikke at blive aborteret og selvfølgelig en udviklende forståelse for hvorfor de blev adopteret væk. Adoption er bestemt ikke en lyserød historie, men mener stadig den er bedre end abort.

Nu svarede du så her. Så du behøver ikke svare på den anden selvfølgelig ;-) 

Men det er så her jeg ser der helt anderledes. Kvinden som skal gennemgå bortadoption. Skal leve resten af livet vidende om at der går er barn rundt på kloden som er hendes kød og blod. Hvordan klarer det sig? Hvor er det kommet hen? Støder jeg på det en dag i SuperBrugsen og kan se mine og faderen træk? Osv 

barnet der bliver aborteret har aldrig haft et liv og ved ikke det er fjernet.

selvføglelig vil et bortadopteret barn der elsker og er glade for sin fosterfamilie være glade for at være i live. For nu er det det jo. 

Synes ikke man kan bruge det argument til noget at "de børn jeg kender der er bortaborteret er glade for de er i live". Men det er jo bare min mening :-)