Carina:-) skriver:
Men ville det være så slemt at du ville ønske du ikke fik livet?
Jeg var uønsket og fik det at føle hele min barndom ( og voksenliv)
Jeg har store skader som jeg til stadighed kæmper med men jeg er stadig lykkelig for livet.
Nu er jeg voksen og ja især min mor hadede mig og ja hun elskede at fortælle mig det men jeg har stadig muligheden for at skabe mig et godt liv.
Jeg er 100% for abort - men ikke i flæng
Jeg har selv et familiemedlem der har brugt abort som prævention og nu kan hun ikke få børn så betaler samfundet self også lige for behandling.
Det giver mig kvalme
Og jeg er glad for at grænsen ikke bliver sat højere end 12 uger selv om der flere gange er blevet snakket om 18 uger og endda højere for hvem har ikke set et lille sprællende foster på skærmen bare i uge 12 og det ville være hjerteskærende at vide at grænsen blev sat højere.
Jeg synes det er besynderligt at kvinder kan få senabort hvis man mener hun ikke har noget at byde barnet socialt set
Men lægen der ikke ville have sit barn fordi han manglede en halv arm fik afslag så hun måtte føde ham i uge 23 i England
Der kunne man vel netop tænke at en mor der allerede der følte så stort afsky for sit barn da næppe kunne give ham en god opvækst- men alligevel fik hun afslag
( Ikke at jeg på nogen måde synes hendes bevæggrunde eller handling var i orden men lige for at spille djævlens advokat og stille ? ved hvad et godt liv er ) og hvorfor hendes søn liv som uønsket skulle være bedre end den søn der kommer fra en kvinde med rod i sit liv og økonomi ...
Men ja er da naturligvis for abort eller retten til at vælge men helst så hurtigt som muligt af det humane i det for det med det bare er en klump celler ja der har vi alle været og den får ikke mig til at synes mere om det .
Ja jeg tror faktisk hellere jeg ville have valgt livet fra hvis jeg havde været uønsket oveni at have været uplanlagt. Det tror jeg simpelthen ikke havde været noget jeg kunne håndtere! Synes det er en enorm byrde at lægge på et barn og det synes jeg på ingen måde er fair overfor det barn! Nogle kan håndtere det, ja og det er fantastisk for dem, men jeg tror det er de færreste der kommer hele ud på den anden side. Hatten af for at du har klaret dig igennem, trods en opvækst hvor du ikke har været i tvivl om at du ikke var ønsket.
Hvis man ser på de utallige døgninstitutioner der er for børn og unge, så tror jeg der sidder mange børn og unge derude med ar på sjælen fordi de aldrig har følt sig ønsket. Men det er bare min holdning.
Jeg er helt enig med dig i at grænsen ikke bør rykkes højere op for hvornår man kan få en abort, med mindre der er en meget tungtvejende årsag til den. Og at det selvfølgelig skal foretages så tidligt som muligt! Kan slet ikke forestille mig at grænsen skulle rykkes til uge 18! Jeg har kunne mærke begge vores piger i uge 17, så er vi altså langt over at det er et foster i min verden.
Det par der valgte et barn fra grundet manglen på noget af en arm lærer jeg aldrig at forstå og nej han ville formentlig heller ikke få en god opvækst!
Jeg tror rod i økonomi og liv hos forældrene, sagtens kan give et godt liv for et barn, hvis forældrene ønsker barnet, men jeg synes også det er fair nok at sige at det mener man ikke selv er et liv, man vil byde et barn. Hvis man ikke føler man har ressourcerne økonomisk eller følelsesmæssigt, så vil jeg ikke stille mig til dommer over det. Det må være den enkeltes valg så længe de holder sig indenfor lovens rammer.
At bruge abort som prævention er helt forkert i min bog og man burde tage en samtale med kvinden hvis hun har gentagne aborter i bagagen, det ved jeg ikke om man gør, men for mig tyder det på at man har brug for en eller anden form for hjælp, hvis man vil byde sin krop det, for det kan da ikke være uden følelsesmæssige omkostninger for kvinden at skulle igennem?
Nå det blev langt, men jeg håber du fik svar på dit spørgsmål 
