Carina:-) skriver:
Jeg måtte alt det du måtte endda tidl.
Ikke fordi mine forældre ville gøre mig selvstændig,men fordi de ikke gad forældrerollen så jo før jeg kunne klare mig selv jo bedre.
Og ja man lærer at klare sig selv,men det er ikke ensbetydende med at hjernen følger med .
Og mine rollinger kommer på ingen måde til at måtte det samme som mig.
De skal hverken på festival koncerter eller rende rundt ude i byen som 9 årige .
Mine bedsteforældre var med i marken fra de kunne gå
Min mormor var fantastisk til at passe spædbørn da hun selv var en 5 år. og kan huske som barn at hendes søskende altid fremhævede hvor dygtig hun var til at sy som 4 årig.
Hun passede de små i familien imens de voksne arbejde og var som de fleste børn på den tid enormt fremmelig og selvstændig.
Det hjalp bare ikke da hendes lille bror blev kvalt i et stykke legetøj som 8 mdr gammel Da var hun kun en lille pige der ikke anede hvad hun skulle gøre for at redde ham.
Vi ville i dag aldrig lade småbørn passe babyer - Faktisk ville det give en anmeldelse hvis vi opdagede nogen gjorde det samme.
Vi ved heldigvis i dag at børns hjerner ikke udvikler sig hurtigere bare fordi vi sætter run på at de skal blive selvstændige og klare sig selv.
Jeg synes personligt at 13 årige sagtens kan være alene og min dreng på 11 er jævnligt alene en time eller to hvis vi er på arbejde .
Men han får stadig ikke lov til de ting som jeg fik lov til simpelthen fordi jeg ikke tror på at børn som jo er børn er i stand til at forudse konsekvenser af deres handlinger og jeg har set lidt for mange fulde 12 årige til diverse musikarr til at jeg har lyst til at glemme hvor dum jeg selv var som 13 årig da jeg tømte en flaske snaps i en køre i min brandert og måtte til udpumpning.
Og nå ja da min far satte mig på et tog som 6 årig med en lap papir med de busser jeg skulle tage som jeg så måtte finde en voksen inde på Århus banegård der kunne læse og hjælpe mig med at komme ud til min mormor .
Men ellers er jeg enig med dig i at man self også skal huske at give slip for ellers får vi en genreration som først flytter hjemmefra som 30 årig og ikke aner hvordan de skal gå til en jobsamtale uden mor er med.
Selvsagt er der forskel på tiden, der kørte mindre biler på gaden da jeg som 5 årig børnehaveklasselev selv gik i skole - det må min dreng på 6 år ikke i dag og det er præcis samme rute.
Jeg måtte løbe ned til min veninde lørdag morgen i samme alder, det gør børn slet ikke mere her for man ringer først.
Jeg cyklede fint et par kilometer ud til min veninde der boede 3 km væk da jeg var 9 år, ringede på og var hun hjemme blev jeg der og legede til spisetid, var hun ikke hjemme kørte jeg hjem eller hen til en anden. Ergo mine forældre anede ikke hvor jeg var i de timer. Det gør mine børn ikke i dag og jeg vil helst vide hvor de er hele tiden - sundt, bedre nej bare en anden tis hvor alle har mobiltelefon og det kan lade sig gøre. Jeg havde i stedet 25 ører i snørebåndene så jeg altid kunne ringe hjem.
Og skal lige sige jeg føler jeg havde en tryg og dejlig barndom og ungdom, min mor og far blev skilt da jeg var 11 år, min mor var lærer og havde aftenmøder og så var jeg alene hjemme, da jeg var 14 var hun 3 dage på lejrskole og jeg klarede mig selv. Og igen jeg var tryg og glad.
Jeg tænker vi er blevet en smule hysteriske og overbeskyttende og ofte desværre også servicerende så de kære børn bare er blevet vedhæng til os voksne og ikke medlemmer af familien med ansvar og pligter.
Jeg møder børn som ikke en gang selv tager tøj på i 2. Klasse for de er jo børn. Børn der ikke selv bærer deres skoletaske men istedet følges af mor som bærer alt hen til døren, hænger det på plads osv. Børn der intet kan, men absolut heller må noget for de kan jo ikke. Og jeg for lyst til st råbe: jo de kan, forvent noget af dem så vokser de.
