Time out for en 3-årig

alenemor42 skriver:

Samme her   og har 2 voksne børn der vidner om at helt galt har det ikke været .

Undres bare over at man læser bøger for at opdrage sine børn .... men sådan er vi jo så forskellige 

Det er vel ikke anderledes end at læse faglitteratur om andre emner, der interesserer én og har relevans for ens liv. Jeg kan personligt slet ikke lade være med at fordybe mig i lekture, der omhandler de temaer, der fylder i mit liv. Altid godt at blive klogere, vide, hvad der rører sig og selv tage stilling. Det er jo ikke manualer eller brugsanvisninger, men input og stof til eftertanke. 

Jeg synes i har klaret situationen  rigtigt flot! Jeg synes jeg læser en masse ' curling forældre svar' i denne tråd. Er barn tager ikk skade af et NEJ, og et NEJ du må ikke slå!

Hvordan skal barnet lære at fungere i den virkelige verden hvis de ikke forstår et simpelt nej, også er det jo egentligt ligemeget om de er frustreret, sure eller hysteriske, de må ikke slå, BASTA, og det er ikke til diskussion!( Sat lidt hårdt op, I know). Pædagoger vælger da også tit at tage et barn ud af fællesskabet hvis det slår eller bider og de bruger også time out som et pædagogisk redskab ! Børn søger grænser, og det er vigtigt at vi som voksne, giver tydelige grænser så børnene forstår et simpelt nej. 

Jeg synes ikke at bedsteforældre skal blande sig i jeres måde at gøre tingene på- jeres hjem = jeres regler

Jeg synes at i har klaret det rigtig fint....

Og ja jeg kunne selv finde på noget i samme stil, og mit barn på knap 11 år er endt ud ganske fin �� helt uden læsning af bøger mm 

Faktisk er jeg super glad for jeg ikke blev bombarderet dengang som man gør i dag fra alle sider med artikler, bøger og en masse for-imod-dårlig mor og go mor prædiken (sidespor sorry)

God-mor skriver:

Så du mener at barnet kan blive ved med at slå uden form for konsekvens? Det er jo desværre ikke altid det lykkedes at aflede barnet. Er blot nysgerrig, fordi jeg kan ikke helt sætte mig ind i, at man skal rumme at børn slår, sparker, bider eller hvad det kunne være. 

Det er et relevant spørgsmål. Og noget som jeg også selv tænker meget over :-) Nej, jeg mener ikke, at der ikke skal være en form for konsekvens. Jeg mener, at der ikke skal være en STRAF. Konsekvensen i dette tilfælde ville være, at jeg fjernede mig og satte mig lidt væk eller gik med barnet hen et roligt sted. "Kom vi sidder lige her sammen, mens du er sur." Hvis barnet selv ville gå fra mig og sidde alene, så måtte det også det. Man kan jo godt være SÅ sur på sine forældre, at man ikke gider se på dem. 

Der må gerne være en konsekvens, det skal bare ikke være en straf. Så som "Gør du det her, så kommer du på værelset".

Jeg er aldrig blevet sendt på mit værelse som straf. Fik at vide, at man altid måtte være sur, og at det var okay at være for sig selv, hvis man havde lyst til det. Men uanset hvor sur eller ked af det, jeg har været er jeg aldrig blevet sendt i seng som straf. 

Jeg er i øvrigt opdraget efter samme tankegang, og jeg er ikke blevet curlet. Eks. Jeg smed mit tøj på gulvet som 11-årig. Om det var rent eller ej eller foldet sammen... Efter en længere periode sagde min mor "så må du vaske det selv. Så kan du bestemme om det skal være på gulvet eller ej" Så lærte hun mig at bruge vaskemaskinen og har vasket tøj lige siden. Og så det ikke som en straf. For det blev aldrig talt om som en straf, men som "medbestemmelse". '

Fordi man ikke går ind for straf til små børn, betyder det ikke, at der ikke er en handling efterfølgende. Men det er bare om man "straffer barnet" eller drager omsorg imens - hjælper barnet med at takle frustrationen, hvilket man ikke gør, hvis barnet er alene. For børn kan IKKE takle det alene. Det viser alt forsking. De kan ikke behovsudsætte og give sig selv ro på som små. Og man gør dem bare magtesløse i mine øjne ved at lade dem "køle af" alene. 

Men jeg forstår godt, at det kan være den eneste udvej med lidt ældre børn.. (Læs børn på ca 5 år og op)

Lillepeanut89 skriver:

Jeg synes i har klaret situationen  rigtigt flot! Jeg synes jeg læser en masse ' curling forældre svar' i denne tråd. Er barn tager ikk skade af et NEJ, og et NEJ du må ikke slå!

Hvordan skal barnet lære at fungere i den virkelige verden hvis de ikke forstår et simpelt nej, også er det jo egentligt ligemeget om de er frustreret, sure eller hysteriske, de må ikke slå, BASTA, og det er ikke til diskussion!( Sat lidt hårdt op, I know). Pædagoger vælger da også tit at tage et barn ud af fællesskabet hvis det slår eller bider og de bruger også time out som et pædagogisk redskab ! Børn søger grænser, og det er vigtigt at vi som voksne, giver tydelige grænser så børnene forstår et simpelt nej. 

Jeg synes ikke at bedsteforældre skal blande sig i jeres måde at gøre tingene på- jeres hjem = jeres regler

 

Jeg vil så ikke have mit barn i en børnehave, hvor de bruger time-out som redskab i den daglige pædagogik. Men det kan også handle om, at der ikke er ressourcer nok til andet end et quick-fix.

Jeg mener heller ikke, at det er normal kotyme for pædagoger generelt.

Mener du, at man er curling forældre, hvis ikke ønsker at straffe? Selvom man ikke straffer, så siger man jo nej. Man vælger jo blot, at konsekvensen ikke er at staffe eksplicit :-)

For jeg siger gerne nej til mit barn. Men tilbyder et alternativ i alderen 0-4/5 år, fordi børn ikke er kognitivt i stand til selv at berolige sig selv i en ophedet tid på en ordentlig måde, hvor de er okay med selvfølelsen bagefter. Men efter 5 år forventer jeg en del mere af barnet stille og roligt. 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

Jeg har en datter på tre år. I går havde vi min mormor på besøg. Da min datter skulle puttes var det min kæreste der stod for det. Min datter ville absolut ikke i seng, hun ville ikke have nattøj på, ville ikke have børstet tænder. Hun ville ikke noget som helst. Min kæreste holdt hende fast i armen imens han gav hende en ren ble og nattøj på. Imens han gjorde det skreg hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun syntes åbenbart at han holdte for hårdt. Det gjorde han ikke for han holdte meget blidt fat rundt om hendes arm. Da min kæreste gav slip på min datter slog hun ham. Han sagde stille og roligt men bestemt at hun ikke må slå. Hun slog ham så igen, og min kæreste sagde til min datter at hun skulle gå ind på sit værelse. Da hun havde været der i knap to minutter gik min kæreste der ind og sagde at man altså ikke må slå osv. De blev gode venner igen og der var ikke mere der. Min mormor sagde at det var en dårlig opdragelse og jeg ved ikke hvad. Hun skældte os nærmest ud over det. Er det okay at vi siger hun skal gå ind på sit værelse når hun slår?

Her burger vi trappen(han bliver ikke altid siddende), og hvis det er rigtig slemt, kommer han op paa vaerelset.

Han ved godt naar han har gjort noget forkert, og han ved at trappen, der vil man ikke sidde.

Saa fortsaet med hvad I ved virker og beder hende om at blande sig udenom.

CBbaby skriver:

Jeg vil så ikke have mit barn i en børnehave, hvor de bruger time-out som redskab i den daglige pædagogik. Men det kan også handle om, at der ikke er ressourcer nok til andet end et quick-fix.

Jeg mener heller ikke, at det er normal kotyme for pædagoger generelt.

Mener du, at man er curling forældre, hvis ikke ønsker at straffe? Selvom man ikke straffer, så siger man jo nej. Man vælger jo blot, at konsekvensen ikke er at staffe eksplicit :-)

For jeg siger gerne nej til mit barn. Men tilbyder et alternativ i alderen 0-4/5 år, fordi børn ikke er kognitivt i stand til selv at berolige sig selv i en ophedet tid på en ordentlig måde, hvor de er okay med selvfølelsen bagefter. Men efter 5 år forventer jeg en del mere af barnet stille og roligt. 

Hvordan kan at give et barn et ' nej, du må ikke slå '  og kan du ikke finde ud af det, så må vi fjerne dig fra situationen,være en straf? Der er i min optik stor forskel på konsekvens og straf!

Børn skal lære at få et NEJ, ellers får de det godt nok svært ved at begå sig i et samfund, hvor ikke alt handler om dem og deres behov!

 Jeg er helt med på at vi alle har nogle forskellige holdninger, hvilket er helt fint, der skal være plads til det hele, MEN der er nogle helt basale spilleregler som børn skal lære! Og tror aldrig at et barn har taget skade af et ' nej du må ikke slå' jeg synes der er en tendens til at gøre børn mere skrøbelige end de egentligt er.

 men igen, det er min mening og erfaring  

Lillepeanut89 skriver:

Hvordan kan at give et barn et ' nej, du må ikke slå '  og kan du ikke finde ud af det, så må vi fjerne dig fra situationen,være en straf? Der er i min optik stor forskel på konsekvens og straf!

Børn skal lære at få et NEJ, ellers får de det godt nok svært ved at begå sig i et samfund, hvor ikke alt handler om dem og deres behov!

 Jeg er helt med på at vi alle har nogle forskellige holdninger, hvilket er helt fint, der skal være plads til det hele, MEN der er nogle helt basale spilleregler som børn skal lære! Og tror aldrig at et barn har taget skade af et ' nej du må ikke slå' jeg synes der er en tendens til at gøre børn mere skrøbelige end de egentligt er.

 men igen, det er min mening og erfaring  

Hvis man vil fjerne barnet fra situationen, hvilket helt sikkert kan være nødvendigt, så tænker jeg nu at time-in er bedre at bruge. En pædagog veninde jeg har fortalte mig om det. Og det lyder nu for mig langt bedre en time-out, som i min verden er straf. Og straf tror jeg nu ikke man kommer nogen vegne med.

Det er en helt essentiel forældreopgave at sætte grænser for barnet, "dertil og ikke længere". Hvis man kun anerkender og rummer barnets følelser, mangler man at lære barnet noget helt basalt. 

Skæld ud er meget, meget umoderne (det har jeg forstået), men et godt gammeldags STOP MAKKER! kommer man jo langt med. 

(Og at halvandet minut på værelset kan være årsag til så meget debat, forstår jeg ikke.) 

Hvordan kan at give et barn et ' nej, du må ikke slå '  og kan du ikke finde ud af det, så må vi fjerne dig fra situationen,være en straf? Der er i min optik stor forskel på konsekvens og straf!

Børn skal lære at få et NEJ, ellers får de det godt nok svært ved at begå sig i et samfund, hvor ikke alt handler om dem og deres behov!

 Jeg er helt med på at vi alle har nogle forskellige holdninger, hvilket er helt fint, der skal være plads til det hele, MEN der er nogle helt basale spilleregler som børn skal lære! Og tror aldrig at et barn har taget skade af et ' nej du må ikke slå' jeg synes der er en tendens til at gøre børn mere skrøbelige end de egentligt er.

 men igen, det er min mening og erfaring

 

Tror egentlig vi er relativt enige :-)

som du måske kan læse af mine i indlæg differentierer jeg meget mellem straf og konsekvens. 

Straf er: at fjerne barnet og lade det være alene uden en voksen til at hjælpe med frustrationerne

en konsekvens er: at fjerne barnet men at blive med barnet hele tiden. (om man så bare står ved siden af barnet og taler eller sidder med det på skødet er op til situationen)

Det er ikke en straf, hvis barnet ikke ser det som en straf. Ala " så må du ikke være med og kan sidde her alene til du er god igen"

den form for straf forstå en 3-årig ikke.

Men der er jo en naturlig konsekvens. Så går vi væk sammen og snakker om situationen i det omfang en 3-årig forstår og afleder :-) hvis det var en 5-årig er sagen en anden :-)

Man skal sige nej til sine børn :-) men små børn skal have alternativer og en handling at sætte i stedet. Ældre har en anden evne til at sortere deres verdensbillede på en anden måde :-)