Time out for en 3-årig

migxher skriver:

Helt enig  

Desuden synes jeg nu det er iorden at mormor blander sig. Det ville jeg også gøre hvis en i min familie gjorde noget ved deres barn som jeg ikke synes er rart at se.

Personligt får jeg tit ondt i maven på børnenes vegne når jeg ser forældre true, skælde ud, straffe osv  jeg husker tydeligt fra da jeg selv var barn, hvilken ubehagelig følelse det giver i kroppen når min mor var sådan. Specielt hvis vi var ude.

Vi skældte slet ikke ud. Men min kæreste holdt blidt fat om hendes arm og da han så gav slip slog hun ham . Han startede med at sige at det må man ikke men så da hun slog anden gang sagde han at hun skulle gå ind på sit værelse.

Jeg synes ikke at det har været nogen særlig ubehagelig situation for min mormor og ingen har lidt overlast på nogle måde. Derfor synes jeg ikke at det er i orden at min mormor blander sig

Vi skældte slet ikke ud. Men min kæreste holdt blidt fat om hendes arm og da han så gav slip slog hun ham . Han startede med at sige at det må man ikke men så da hun slog anden gang sagde han at hun skulle gå ind på sit værelse.

Jeg synes ikke at det har været nogen særlig ubehagelig situation for min mormor og ingen har lidt overlast på nogle måde. Derfor synes jeg ikke at det er i orden at min mormor blander sig

Jeg synes du skal prøve at læse den tidligere foreslået bog af Jesper juul. Og så kan jeg også varmt anbefale drop opdragelsen af Fie Hørby.

Noget hun blandt andet kommer ind på er brug af ordet "man". Jeg bruger det selv aldrig. Jeg siger istedet for jeg. Jeg vil ikke have at du slår istedet for man må ikke slå. 

Det er vigtig at sætte personlige grænser og tydelig vise hvad JEG vil have og ikke have. Det er mine grænser du overskrider og det kan jeg ikke lide. Ikke en eller anden under "man", som børn hverken kender eller forstår.

Det var rolige kort fortalt, men det står meget bedre beskrevet i bogen.

Så synes jeg du skal sige til hende at du sætter pris på hendes hjælp/råd men i har altså styr på det og gær det på jeres måde. Jeg tror ikke det kan undgås at de kære gamle gerne vil hjælpe og komme med (velmente men trælse) råd.

Nu kommer jeg måske lidt uden for ts tråd .. beklager ts ☺ 

Men.... læser i allesammen bøger om børneopdragelse ?eller hvad det yndes at kalde det for tiden  

alenemor42 skriver:

Nu kommer jeg måske lidt uden for ts tråd .. beklager ts ☺ 

Men.... læser i allesammen bøger om børneopdragelse ?eller hvad det yndes at kalde det for tiden  

 

 

 

Nope...jeg er opdraget af min mor, som er specialpædagog. Derudfra kender jeg nogle forfattere, som jeg har læst en smule af, efter at være blevet nysgerrig på min mors felt. Men det er altså noget jeg læste før jeg fik børn :-)

alenemor42 skriver:

Nu kommer jeg måske lidt uden for ts tråd .. beklager ts ☺ 

Men.... læser i allesammen bøger om børneopdragelse ?eller hvad det yndes at kalde det for tiden  

 

 

 

Nope  følger min fornuft og de regler vi har i huset  kan hilse og sige det virker fint 

alenemor42 skriver:

Nu kommer jeg måske lidt uden for ts tråd .. beklager ts ☺ 

Men.... læser i allesammen bøger om børneopdragelse ?eller hvad det yndes at kalde det for tiden  

 

 

 

Læst en del men qua uddannelse og arbejde først som kandidat i pædagogik, uddannelse til lærer og arbejder som lærer.

Men synes da egentlig heller ikke det er forkert at være nysgerrig på ideer om "opdragelse" og med inspiration finde sin måde. 

I det hele tager forstår jeg ikke, at det er en gængs holdning, at et barn på 3 år, kan forstå et voksenperspektiv. For det er det, man beder en 3-årig om. 

Met barn på 3, forstår og mærker kun sine egene følelser sådan rigtigt. Det med at skulle kunne forstå, at det gør ondt på far at blive slået, det er et ret højt abstraktionsniveau. Nogle følelsesmæssige modne 3-årige forstår det måske. Men ikke den normale :-) 

Så at skulle forså sammenhængen "du slår far, det gør ondt på far, så derfor straffer vi dig, så du lærer at du ikke må gøre det i fremtiden" er en MeGET stor abstraktion.

hvis jeg blev holdt fast i af en voksen mand, og jeg fik brudt mine grænser og ikke kunne kommunikere ordenligt, så ville jeg også slå. 

På hendes alder kender man kun til sin egen indre verden. Så i hendes verden er hun blevet straffet, for noget hun ikke forstår rigtigt.

Når man er 3 tænker man "ej? Jeg vil ikke i seng. Øv - nej hold op med at tvinge mig og tage fat i mig. Ej det er ubehageligt! Hvorfor gør du det - hold op. Nu slår jeg af afmagt..." Også bliver man sat på værelset med en voksenforklaring, som man ikke magte eller forstår. For man har ikke så meget livserfaring at man forstår abstrakt empati. 

Synes ikke det lyder til, at jeres datter ikke bliver rummet. Men det med at straffe med et værelse/time out... Det ville jeg ikke selv gøre, pga ovenstående tanker og viden om børns Kognitiveevner :-) Men alle gør det jo efter deres overbevisning.

Abemor skriver:

Nope  følger min fornuft og de regler vi har i huset  kan hilse og sige det virker fint 

Samme her   og har 2 voksne børn der vidner om at helt galt har det ikke været .

Undres bare over at man læser bøger for at opdrage sine børn .... men sådan er vi jo så forskellige 

Først vil jeg sige mormor burde blande sig uden om jeres opdragelse når den ikke er til skade for barnet. 

Derefter vil jeg dog sige jeg hverken er tilhænger af time out eller gå ind på værelset. Jeres datter har været frustreret og reageret instinktivt, ja et "forkert" instinkt men ikke desto mindre et instinkt og en reaktion på frustration. Hun skal have vide det er uacceptabelt men skal også "hjælpes" ud af frustrationen. 

Og I voksne skal nok også tage noget læring med fra situationen, fx fik I sagt til hende at nu skulle hun snart...? Kunne det have været mormor der gjorde nogle af tingene? Kunne I have ændret lidt på rutinen så den blev sjovere når nu hun gik glip af mormor? Talte du og mormor videre, måske grinte så hun følte hun gik glip af noget? Kunne i få en anden rutine end holde hende i armen - her hjemme fx tæller vi, så sjovt en dag at høre min dreng og en af hans venner at udveksle: hvor langt tæller din mor? 

Og hvad gør man når de slår? Jeg siger: det vil jeg ikke have du gør! Jeg forstår du er gal, men du må ikke slå. Og så behøver der ikke mere konsekvens, gjort er gjort og kan ikke gøres om. Men vi kan komme videre. Min oplevelse er også at mine børn bliver kede af de har slået og hvis jeg sender dem væk, så sender jeg dem væk med både en frustration og en stor dårlig samvittighed. Ja jeg er endda så underlig så jeg kan finde på at give dem et kæmpe kram også lige efter de her slået, for det er formodentlig det de har aller mest brug for. 

Mine børn er blevet afledt, de har fået at vide hvad jeg vil acceptere og ikke vil acceptere. De har aldrig prøvet time out, sendt væk mm. De har prøvet skæld ud for nogle gange kan jeg ikke styre det, de har prøvet jeg har måtte tage en time out fordi jeg ellers ville have råbt for meget. Og de er velopdragne, slår ikke deres jævnaldrende men en gang imellem hinanden, de er gode kammerater, gode elever mm.

Nu har jeg ikke læst alle de andre kommentarer, men for mig, synes jeg time out skal foregå andre steder end på værelset. Jeg synes ikke værelset skal være en straf. 

Her skal han gå ud i gangen og sætte sig i to minutter (to år = to minutter) vi sætter minutur til og han har lært, at han må komme, når den ringer  Bagefter snakker vi om det, giver krammer og aftaler, at vi er gode venner 

Vi bruger gangen, da alle steder vi besøger, har en gang og der er ikke legetøj eller andet spændende til rådighed