snuskesmor skriver:
Det er da også dejligt at du linker til dine kilder. Men jeg tror du har skræmt den anden side væk og så sidder jeg med en ganske bestemt følelse af kun at have set en side af sagen. Men fred være med det.
Men jeg tror at de, der bruger timeout, reagerer ret følsomt når du trykker så hårdt på forsknings-og-uddannelses-knappen, for vi ønsker jo alle det bedste for vores børn. Og når man har fundet noget, der virker, og får at vide at det viser forskning da at det er et lille overgreb, ja så bliver man måske lidt muggen. Og hvis man ikke har lavet grundig pædagogisk research, så kan man måske komme til at skrive noget der nemt kan pilles fra hinanden i en debat.
Point takken. Og egentlig mangler der i denne debat som der ofte gør når der tales pædagogisk, didaktik og psykologi den grundlæggende snak om menneske og børnesyn.
Selvfølgelig er jeg lige ved at sige er det ikke forkert at give time out, det giver ikke forkrøblede voksne, men det giver måske nogle andre voksne end jeg gerne vil se i fremtiden. Og det børnesyn om et barn der tillæres på denne måde er jo sådan ser heller ikke forkert, det er en tilgang til barnet der opfatter barnet som en minivoksen som er ved at gro.
Vi opdrager til fremtiden (og nu skal jeg nok lade være at name droppe) og der er vel og mærke den fremtid vi ønsker som ideal og dermed ønsker vi at udvikle de kompetencer og de menneskelige værdier og kvaliteter som vi tror skaber det ideal. Fx i forhold til folkeskolen hvor vi konstant sammenligner med Kina, der er intet forkert i at undervise som i Kina hvis vi ønsker kinesere og de kompetencer og mangler de har. Men vi kan ikke undervise som i Kina og få danskere - sat sort og Hvidt op. Og på samme måde har min opdragelsesstil konsekvenser og det samme har din. For mig er det ikke så vigtigt hvilken, men i højere grad om man er sig bevidst om hvad man gør.
Vi har fx ikke debatteret opdragelse særlig meget her hjemme eller jo det har vi jo nok, svært andet når min verden i mange år har drejet sig om pædagogik, psykologi, filosofi og nu også en stor del didaktik. Men vi er gået den anden vej og talt meget og længe om drømmene for vores børn, ikke så meget om de bliver tandlæger eller skraldemænd, men om hvilke menneskelige værdier vi ønsker at give dem med som fødselsgave, hvilke kvaliteter og kompetencer fx ønsker vi begge at styrke deres nysgerrighed og derfor siger vi ikke stop når de udforsker, alt i børnehøjde har været okay for børnefingre mens det der ikke måtte rejses var væk fra deres nysgerrige fingre. Er det så forkert at lære dem ikke at måtte røre ved mors Kahler vase på bordet, nej men det var så vores tilgang vore stor, vores ønske for dem.
Nå mange ord, men ville egentlig skrive jeg forstår hvad du mener, og mener selv at videnskab i høj grad skal anses som værebde ikke objektiv og uden for tid og sted.
