Time out for en 3-årig

Hej baby.dk

Jeg har en datter på tre år. I går havde vi min mormor på besøg. Da min datter skulle puttes var det min kæreste der stod for det. Min datter ville absolut ikke i seng, hun ville ikke have nattøj på, ville ikke have børstet tænder. Hun ville ikke noget som helst. Min kæreste holdt hende fast i armen imens han gav hende en ren ble og nattøj på. Imens han gjorde det skreg hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun syntes åbenbart at han holdte for hårdt. Det gjorde han ikke for han holdte meget blidt fat rundt om hendes arm. Da min kæreste gav slip på min datter slog hun ham. Han sagde stille og roligt men bestemt at hun ikke må slå. Hun slog ham så igen, og min kæreste sagde til min datter at hun skulle gå ind på sit værelse. Da hun havde været der i knap to minutter gik min kæreste der ind og sagde at man altså ikke må slå osv. De blev gode venner igen og der var ikke mere der. Min mormor sagde at det var en dårlig opdragelse og jeg ved ikke hvad. Hun skældte os nærmest ud over det. Er det okay at vi siger hun skal gå ind på sit værelse når hun slår?

Syntes slet ikke at mormor skulle blande sig i hvordan i opdrager på jeres børn i jeres hjem 

Og Nej! Som jeg læser det, så har i gjort det helt rigtige.. 

Min mindste er osse pt i en fase hvor han vil styre det hele og bestemme selv.. 

Han får timeout på hans værelse og finder hurtigt ud af det var forkert det han gjorde. 

En 3-årig er på ingen måde i stand til at reflektere over handling/konsekvens fordi den del af hjernen endnu ikke er udviklet. Så time-out er totalt nytteløst i forhold til at i vil ændre adfærden, det vil blot forværre situationen i sidste ende. I stedet bør i finde ind til hvad grunden er at jeres datter reagerer som hun gør og prøve at rumme hendes følelser. Den er svær, men jeg mener ikke at time out er løsningen. 

Det er helt normal adfærd i dem alder, der bliver prøvet grænser af i stor stil og får også gerne raseri anfald når det ikke passer ind i deres verden.

Fin måde i håndterede det på. Lange samtaler kan 3 årige hverken forstå eller rumme og vil bare gøre dem mere frustrede 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

Jeg har en datter på tre år. I går havde vi min mormor på besøg. Da min datter skulle puttes var det min kæreste der stod for det. Min datter ville absolut ikke i seng, hun ville ikke have nattøj på, ville ikke have børstet tænder. Hun ville ikke noget som helst. Min kæreste holdt hende fast i armen imens han gav hende en ren ble og nattøj på. Imens han gjorde det skreg hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun syntes åbenbart at han holdte for hårdt. Det gjorde han ikke for han holdte meget blidt fat rundt om hendes arm. Da min kæreste gav slip på min datter slog hun ham. Han sagde stille og roligt men bestemt at hun ikke må slå. Hun slog ham så igen, og min kæreste sagde til min datter at hun skulle gå ind på sit værelse. Da hun havde været der i knap to minutter gik min kæreste der ind og sagde at man altså ikke må slå osv. De blev gode venner igen og der var ikke mere der. Min mormor sagde at det var en dårlig opdragelse og jeg ved ikke hvad. Hun skældte os nærmest ud over det. Er det okay at vi siger hun skal gå ind på sit værelse når hun slår?

Jeg bryder mig ikke om time-out. Man lærer jo barnet at man kun vil være sammen med det, når det opfører sig pænt. Derudover synes jeg værelset skal være et rart sted at være, ikke et sted man bliver sendt hen, når forældrene ikke kan rumme barnet. Det jeg heller ikke forstår ved time-out, det er, at når barnet er faldet til ro, så begynder man at snakke om det barnet gjorde forkert igen, i stedet for at rose barnet for at være faldet til ro igen.

Som forælder skal man ikke altid bare have ret, bare fordi man har magt til at kunne få det. Man skal også vise, at man kan gå på kompromis, f.eks hvis barnet er overtræt. Hvis jeg er overtræt bliver jeg også let slået ud af kurs og reagerer måske ved at være skarp i tonen. Barnet græder og vil ikke det man vil have det til, og slår måske endda.

I stedet for at tage fast i armen og bruge time out, ville jeg f.eks have sagt: "nu synger jeg en sang men jeg skifter din ble, har du et sang du gerne vil have?", "bagefter putter jeg dig i sengen, jeg kan lægge mig lidt hos dig mens jeg læser en bog for dig".

Jeg forstår godt at mormor blander sig, det er ikke rart at være vidne til.

For det første skal mormor lige blande sig helt udenom. Men min mormor mente så også det var for dårligt min 3 årige søn ikke kunne læse endnu.. 

Nå, men jeg kalder det ikke time out- men når vores unger bliver totalt umulige sparker slår og er helt modsat, fx hvis den 2- årige smider med maden eller ikke vil ha bleen af eller på, så oplever jeg at det absolut ikke hjælper at blive ved at tale om det. Det eskalerer bare helt. Det hjælper derimod virkelig os at flytte barnet fra situationen- hos os er det for det meste fra køkkenet og ind på barnets værelse. Lige 1-2 minutter til at falde ned i og så kan vi tale normalt sammen igen. 

Langt de fleste gange kan man tage ham med ud i køkkenet igen og genoptage det vi havde gang i igen.. Selvom man er 2 eller 3 så har jeg - og søskendene- stadig vores grænser for hvad der er tilladt. Så som slå, spytte, smide med maden, bide.. Der er altså direkte konsekvens at blive taget ud af fællesskabet. Det har fungeret fint hos os. Ihvertfald har vi nogle særdeles søde store børn også 

Anonym skriver:

Hej baby.dk

Jeg har en datter på tre år. I går havde vi min mormor på besøg. Da min datter skulle puttes var det min kæreste der stod for det. Min datter ville absolut ikke i seng, hun ville ikke have nattøj på, ville ikke have børstet tænder. Hun ville ikke noget som helst. Min kæreste holdt hende fast i armen imens han gav hende en ren ble og nattøj på. Imens han gjorde det skreg hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun syntes åbenbart at han holdte for hårdt. Det gjorde han ikke for han holdte meget blidt fat rundt om hendes arm. Da min kæreste gav slip på min datter slog hun ham. Han sagde stille og roligt men bestemt at hun ikke må slå. Hun slog ham så igen, og min kæreste sagde til min datter at hun skulle gå ind på sit værelse. Da hun havde været der i knap to minutter gik min kæreste der ind og sagde at man altså ikke må slå osv. De blev gode venner igen og der var ikke mere der. Min mormor sagde at det var en dårlig opdragelse og jeg ved ikke hvad. Hun skældte os nærmest ud over det. Er det okay at vi siger hun skal gå ind på sit værelse når hun slår?

Jeg bryder mig ikke rigtig om måden det blev grebet an på. 

Jeres datter var frustreret. Far overskrider grænserne ved at holde hende fast og give tøj på. Det resulterer i at hun slår. 

Det forstår jeg egentlig godt. 

Jeg ville nok have anerkendt hendes følelser og IKKE sendt på værelset.  

loop skriver:

Jeg bryder mig ikke om time-out. Man lærer jo barnet at man kun vil være sammen med det, når det opfører sig pænt. Derudover synes jeg værelset skal være et rart sted at være, ikke et sted man bliver sendt hen, når forældrene ikke kan rumme barnet. Det jeg heller ikke forstår ved time-out, det er, at når barnet er faldet til ro, så begynder man at snakke om det barnet gjorde forkert igen, i stedet for at rose barnet for at være faldet til ro igen.

Som forælder skal man ikke altid bare have ret, bare fordi man har magt til at kunne få det. Man skal også vise, at man kan gå på kompromis, f.eks hvis barnet er overtræt. Hvis jeg er overtræt bliver jeg også let slået ud af kurs og reagerer måske ved at være skarp i tonen. Barnet græder og vil ikke det man vil have det til, og slår måske endda.

I stedet for at tage fast i armen og bruge time out, ville jeg f.eks have sagt: "nu synger jeg en sang men jeg skifter din ble, har du et sang du gerne vil have?", "bagefter putter jeg dig i sengen, jeg kan lægge mig lidt hos dig mens jeg læser en bog for dig".

Jeg forstår godt at mormor blander sig, det er ikke rart at være vidne til.

Det har intet med magt at gøre men at vise sit barn hvilken adfærd der ikke er acceptabel.

At konstant aflede adfærd med sange, legetøj eller andet viser ikke hvilken adfærd man ikke vil have. Det er nødvendigt at vise børn hvad man må og ikke må ellers får de da et chok engang ude i den virkelige verden... hvis de konstant får afledt en adfærd uden forklaring på hvad man må og ikke må så får de sørme et problem.  Og det sgu synd for ungerne. Det er vores opgave som forældre at vise vores børn hvad der er rigtigt og forkert uanset om barnet er overtræt eller ej.

alenemor42 skriver:

Det har intet med magt at gøre men at vise sit barn hvilken adfærd der ikke er acceptabel.

At konstant aflede adfærd med sange, legetøj eller andet viser ikke hvilken adfærd man ikke vil have. Det er nødvendigt at vise børn hvad man må og ikke må ellers får de da et chok engang ude i den virkelige verden... hvis de konstant får afledt en adfærd uden forklaring på hvad man må og ikke må så får de sørme et problem.  Og det sgu synd for ungerne. Det er vores opgave som forældre at vise vores børn hvad der er rigtigt og forkert uanset om barnet er overtræt eller ej.

 

Og så er det jo heller ikke at aflede hjælper på nogle børn... Det har jeg i hvert fald oplevet... 

Til TS:

Mormor skal blande sig udenom, altså nogle gange er det rart at høre hvad andre mener, og ser i situationen, men man skal gøre det som fungerer for jer... Hvis I mener, det er det rigtige, så er det sådan  

alenemor42 skriver:

Det har intet med magt at gøre men at vise sit barn hvilken adfærd der ikke er acceptabel.

At konstant aflede adfærd med sange, legetøj eller andet viser ikke hvilken adfærd man ikke vil have. Det er nødvendigt at vise børn hvad man må og ikke må ellers får de da et chok engang ude i den virkelige verden... hvis de konstant får afledt en adfærd uden forklaring på hvad man må og ikke må så får de sørme et problem.  Og det sgu synd for ungerne. Det er vores opgave som forældre at vise vores børn hvad der er rigtigt og forkert uanset om barnet er overtræt eller ej.

 

Man kan godt gøre begge ting på en gang. Opdrage og herefter aflede, i stedet for at det skal køre af sporet(tage fat i barnet og bruge time out).

Jeg synes ikke det er synd. Hvordan kan det være synd at behandle et andet menneske som man selv gerne vil behandles.

Jeg krummer tæer bl.a i supermarkeder, når jeg ser forældre konstant spørge deres børn om hvad de vil, tage fat i dem, true med de kommer ud i bilen, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Børn der ligger på gulvet og græder. Det synes jeg er synd. Alle de gange man skal skifte ble, købe ind osv, man kan da lige så godt gøre det til en hyggestund.