Anonym skriver:
Hej baby.dk
Jeg har en datter på tre år. I går havde vi min mormor på besøg. Da min datter skulle puttes var det min kæreste der stod for det. Min datter ville absolut ikke i seng, hun ville ikke have nattøj på, ville ikke have børstet tænder. Hun ville ikke noget som helst. Min kæreste holdt hende fast i armen imens han gav hende en ren ble og nattøj på. Imens han gjorde det skreg hun og prøvede at vride sig ud af hans greb. Hun syntes åbenbart at han holdte for hårdt. Det gjorde han ikke for han holdte meget blidt fat rundt om hendes arm. Da min kæreste gav slip på min datter slog hun ham. Han sagde stille og roligt men bestemt at hun ikke må slå. Hun slog ham så igen, og min kæreste sagde til min datter at hun skulle gå ind på sit værelse. Da hun havde været der i knap to minutter gik min kæreste der ind og sagde at man altså ikke må slå osv. De blev gode venner igen og der var ikke mere der. Min mormor sagde at det var en dårlig opdragelse og jeg ved ikke hvad. Hun skældte os nærmest ud over det. Er det okay at vi siger hun skal gå ind på sit værelse når hun slår?
Jeg bryder mig ikke om time-out. Man lærer jo barnet at man kun vil være sammen med det, når det opfører sig pænt. Derudover synes jeg værelset skal være et rart sted at være, ikke et sted man bliver sendt hen, når forældrene ikke kan rumme barnet. Det jeg heller ikke forstår ved time-out, det er, at når barnet er faldet til ro, så begynder man at snakke om det barnet gjorde forkert igen, i stedet for at rose barnet for at være faldet til ro igen.
Som forælder skal man ikke altid bare have ret, bare fordi man har magt til at kunne få det. Man skal også vise, at man kan gå på kompromis, f.eks hvis barnet er overtræt. Hvis jeg er overtræt bliver jeg også let slået ud af kurs og reagerer måske ved at være skarp i tonen. Barnet græder og vil ikke det man vil have det til, og slår måske endda.
I stedet for at tage fast i armen og bruge time out, ville jeg f.eks have sagt: "nu synger jeg en sang men jeg skifter din ble, har du et sang du gerne vil have?", "bagefter putter jeg dig i sengen, jeg kan lægge mig lidt hos dig mens jeg læser en bog for dig".
Jeg forstår godt at mormor blander sig, det er ikke rart at være vidne til.
Anmeld
Citér