Hvor er jeg glad for jeres forskellige syn på denne her sag. Det er rigtig interessant. Og jeg er faktisk enig med jer alle, på forskellige måder.
Jeg bider mærke i, at fordi det er bonusbørn, så skal vi passe ekstra meget på dem. Vi skal sådan passe på, at de ikke kommer til at føle sig udenfor. Og det synes jeg personligt er utrolig hårdt. Da vi kun havde de to store og vores på 5 var lille, lavede vi tit en masse ting uden ham. Bonbon land, svømmehal, MGP, bio- og ligeså meget oplevede de hos deres andre forældre.
derudover er bonus på 13 ofte på weekend hos min mands forældre, mens hun er ved sin mor, og dette må vores fælles søn også lægge ører til, selvom det også er hans bedsteforældre.
I vores tilfælde oplever vi, at vores fælles børn bliver glemt og overset- sikkert fordi folk har ondt af de stakkels bonusbørn. Men for Søren- hvilke børn kommer der ud af det?
De store piger er her ikke i uge 27-28 i sommerferien, så vi kunne nemt snuppe en afbudsrejse.
Og det er ligeså meget for vores egen skyld, som kærester, for at få et pusterum fra en hverdag hvor der er meget at se til, mange at forholde sig til. Jeg brokker mig ikke, jeg elsker min store familie, men jeg har så meget lyst til at prøve at komme til syden- og tanken om, at vores på 5 går tidligt i seng, vi kan nyde hinanden om aftenen, det kan vi ikke på samme måde med to store piger.
Vi har ikke været på bryllupsrejse eller noget i den stil.
Jeg kan sagtens forstå jer der mener det er synd- men jeg kan også forstå jer der siger - gør det. Vi har kun det ene liv, og engang imellem må man tænke på sig selv. Det sker meget sjældent. Faktisk aldrig.
Vi har været så bange for at gøre forskel, at jeg fandme ikke engang tør tage min datter på 10 med til koncert eller på cafe bare med sin mor. Så føler jeg at jeg ikke kan være st bekendt over for min mands på 13.
Men mine egne bio børn tør jeg altså godt lave forskellige ting med, de er jo heller ikke lige gamle.
Min plan er, at tage min bio datter med på rejse når hun skal konfirmeres- men så er sagen jo en anden, eller?
Jeg er enig i, at delebørn ikke har det let- MEN jeg tror vi skal passe på med at være så bange for at gøre dem kede- jEg tror det er hverdagen der er det vigtigste for dem, som en anden skrev- og det er jo ikke fordi vi tit undlader at tage dem med- vi har aldrig gjort det før. 
Jeg synes virkelig det er interessant det her... Hvad hvis jeg havde spurgt, om I synes vi kunne tillade os at tage på ferie med vores to bonusbørn uden de andre???? Så havde det været helt okay, eller??