Anonym skriver:
Hvor er jeg glad for jeres forskellige syn på denne her sag. Det er rigtig interessant. Og jeg er faktisk enig med jer alle, på forskellige måder.
Jeg bider mærke i, at fordi det er bonusbørn, så skal vi passe ekstra meget på dem. Vi skal sådan passe på, at de ikke kommer til at føle sig udenfor. Og det synes jeg personligt er utrolig hårdt. Da vi kun havde de to store og vores på 5 var lille, lavede vi tit en masse ting uden ham. Bonbon land, svømmehal, MGP, bio- og ligeså meget oplevede de hos deres andre forældre.
derudover er bonus på 13 ofte på weekend hos min mands forældre, mens hun er ved sin mor, og dette må vores fælles søn også lægge ører til, selvom det også er hans bedsteforældre.
I vores tilfælde oplever vi, at vores fælles børn bliver glemt og overset- sikkert fordi folk har ondt af de stakkels bonusbørn. Men for Søren- hvilke børn kommer der ud af det?
De store piger er her ikke i uge 27-28 i sommerferien, så vi kunne nemt snuppe en afbudsrejse.
Og det er ligeså meget for vores egen skyld, som kærester, for at få et pusterum fra en hverdag hvor der er meget at se til, mange at forholde sig til. Jeg brokker mig ikke, jeg elsker min store familie, men jeg har så meget lyst til at prøve at komme til syden- og tanken om, at vores på 5 går tidligt i seng, vi kan nyde hinanden om aftenen, det kan vi ikke på samme måde med to store piger.
Vi har ikke været på bryllupsrejse eller noget i den stil.
Jeg kan sagtens forstå jer der mener det er synd- men jeg kan også forstå jer der siger - gør det. Vi har kun det ene liv, og engang imellem må man tænke på sig selv. Det sker meget sjældent. Faktisk aldrig.
Vi har været så bange for at gøre forskel, at jeg fandme ikke engang tør tage min datter på 10 med til koncert eller på cafe bare med sin mor. Så føler jeg at jeg ikke kan være st bekendt over for min mands på 13.
Men mine egne bio børn tør jeg altså godt lave forskellige ting med, de er jo heller ikke lige gamle.
Min plan er, at tage min bio datter med på rejse når hun skal konfirmeres- men så er sagen jo en anden, eller?
Jeg er enig i, at delebørn ikke har det let- MEN jeg tror vi skal passe på med at være så bange for at gøre dem kede- jEg tror det er hverdagen der er det vigtigste for dem, som en anden skrev- og det er jo ikke fordi vi tit undlader at tage dem med- vi har aldrig gjort det før. 
Jeg synes virkelig det er interessant det her... Hvad hvis jeg havde spurgt, om I synes vi kunne tillade os at tage på ferie med vores to bonusbørn uden de andre???? Så havde det været helt okay, eller??
For mig ville svaret være det samme on der var bonus eller bio børn. For mit svar er baseret på du giver udtryk for at en udenlandsrejse på den måde er en kæmpe drøm fra din side, ja du har ikke oplevet det tidligere - dvs. Den rejse vil blive en af de rejser der bliver talt om, en af de store rejser, en af de rejser som du vil bære med dig som en første gang nogensinde og måske lang tid til igen, og den minde rejse, det fotoalbum mm. Ville jeg ikke bryde mig om hvis et af mine børn manglede, og jeg ville som barn heller ikke bryde mig om at mangle netop der.
Jeg kender flere sammenbragte familier der holder to ferie, en med alle børn og en med de fælles (især hvis det kun er den ene der bringer et barn med ind i forholdet), men det er aldrig drømmerejsen de tager alene, skal de på drømmerejsen så sparer de op så der er råd til alle.
Min datter stod over for måske ikke at kunne holde sommerferie i år (lang historie) og vi var da taget på ferie med de to drenge alligevel, men vi havde da ikke valgt i år til at foretage drømmerejsen, for de rejser ønsker jeg da at dele med alle mine børn.
Så for mig handler det ikke om man ikke må splitte op, lave ting alene med nogen børn osv, det handler om at undvære mine børn når jeg skaber store minder.
Og så kan jeg ikke lade være at tænke: hvad hvis muligheden var der for at tage din bio datter med uden bonus ville du så sige det var okay, eller er det så stadig for dyrt, I kommer til at mangle voksen tid osv?
Og en aller aller sidste ting, jeg ved ikke hvad en afbudsrejser koster for bruger aldrig rejsebureauer. Men vi tog 3 voksne og 3 børn til Tyrkiet 14 dage med halvpension til 20.000 kr - det behøver ikke være så dyrt og arrangerer man selv kan man ofte få børnene med "bare" for flyets pris og finde en stor lejlighed.
