Rejse med fælles børn

modesty skriver:

Måske er jeg bare fatsvag - men jeg forstår altså ikke rigtigt dine svar i den her tråd. I et tidligere indlæg skriver du at du har kigget i 5 år og det kan ikke lade sig gøre at rejse allesammen. Men nu kan det godt lade sig gøre? Jeg er forvirret.

Hold da op - jeg er godt nok til eksamen hos dig  

Hvorfor er du så mistænksom? 

Nu skærer jeg det ud: Jeg- der åbenbart kigger forkert + min mand har de sidste 5 år engang imellem kigget/ luret/ snakket/ fantaseret om en rejse/ afbudsrejse. Hver gang har vi syntes at det bliver for dyrt- fordi at de fleste hvis ikke alle rejser er sat sådan sammen at det er to børn og to voksne der er langt det billigste. 

Nu er jeg så blevet gjort opmærksom på af flere af jer at man jo åbenbart kan gøre det anderledes- så det bare drejer sig om et par tusindes forskel - og så spørger I om jeg kan vente 2 eller 3 år på at spare det op og så rejse- det siger jeg så, at det kan vi da sikkert sagtens... Hvad pokker er der galt i den udmelding! ?  

Forstår på ingen måde denne her mistænkeliggørelse ? Jeg har jo nævnt at jeg ikke har en dyt forstand på det... Hold da op en analyse 

modesty skriver:

Okay - så nu har du alligevel lyst til "at dyrke kernefamilien" og det handler ikke kun om økonomien som du ellers påstod før?

Ej - jeg gider ikke at kværulere. På mig virker det bare som om der er to faktorer der spiller ind her. Men hvis du benægter det, så må jeg jo tage dine ord for gode varer.

Jeg ved ikke hvornår pigerne har sommerferie. Det var et tilfældigt eksempel. Men som sagt - det bør helt bestemt kunne gøres billigere ved at stykke turen sammen selv.

Tanken ER økonomien. Hvis vi havde haft pengene, var jeg slet ikke kommet i tanke om  at rejse uden dem. Eller hvis vi havde haft muligheden for at rejse med dem på andre tider end mit i højsæsonen. 

Hvis jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville kunne nyde en ferie uden vores piger, havde jeg jo altså ikke spurgt jer. Jeg nyder livet, om de er her eller ej, og det er da godt at vi kan det- det skal man da kunne om man hr fælles børn eller ej! 

At vi garanteret ville tænke på dem, mangle dem, snakke om dem, er en helt anden sag- men jeg er sikker på at min mand og jeg ville nyde en ferie med vores søn og baby og glæde os over den tid sammen, som vi jo alligevel ville have delt derhjemme, men med huslige pligter osv også. 

Der er altid flere faktorer der spiller ind, det synes jeg er utrolig underligt at du bider så meget mærke i. 

At du ikke deler min mening om, at man slet ikke må få tanken kan jeg da sagtens forstå og respektere- jeg ved jo ikke engang selv hvad jeg selv mener om sagen. Derfor spørger jeg jer til råds - men dette bliver snarere en analyse af mine følelser omkring rejsen mere end selve det at rejse / opleve noget uden vores bonusbørn 

Den eneste gode ting ved at være bonus barn er at man kommer på flere ferier end børn, hvis forældre ikke er gået fra hinanden. Det kunne godt lyde som om du med denne tråd søger syndsforladelse for noget som du i bund og grund ikke har lyst til at tilbyde din datter. I så fald har du her en løsning, der tilfredsstiller alle behov:

I år laver i en tur for de små børn udenfor sæsonen og næste år laver i en fed shopping tur for de store til London/Paris uden de små. På den måde bliver alle set som del af familien og det kan hænge sammen økonomisk.

Alternativet er Ryan air til Milano eller Bologna det koster ca 3-4000 for hele banden. Taxa eller tog/bus til nærmeste strand. Lej eventuelt en bil til de små og oppakning ca 1400 kr. Herefter camping i lejet telt for ca 3000 i højsæsonen, de har plads til seks pers. Der er mulighed for at lave mad på komfur af friske råvare og spise ude et par aftener, Billigt og fantastisk:-)

Først da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg nej, det synes jeg ikke I kan tillade jer.. Nu har jeg fulgt med på sidelinjen... Og jeg er også i tvivl.. 

Jeg vil også sige, at det også kommer an på hvordan børnene er, hvordan de vil tage det osv...

Det virker ikke til at være et ja eller nej spørgsmål, og så må I jo gå ind og vurdere de forskellige ting...

Jeg har ikke selv delebørn, så aner ikke en dyt om det.. Men min mavefornemmelse startede først med at sige nej. Men ja familier er forskellige.. Nogle børn kan klare det uden at føle sig udenfor... Andre ikke...

Personligt ville jeg vente til jeg havde råd til at tage alle med men der er man jo forskellig. 

Kildebakken skriver:

Den eneste gode ting ved at være bonus barn er at man kommer på flere ferier end børn, hvis forældre ikke er gået fra hinanden. Det kunne godt lyde som om du med denne tråd søger syndsforladelse for noget som du i bund og grund ikke har lyst til at tilbyde din datter. I så fald har du her en løsning, der tilfredsstiller alle behov:

I år laver i en tur for de små børn udenfor sæsonen og næste år laver i en fed shopping tur for de store til London/Paris uden de små. På den måde bliver alle set som del af familien og det kan hænge sammen økonomisk.

Alternativet er Ryan air til Milano eller Bologna det koster ca 3-4000 for hele banden. Taxa eller tog/bus til nærmeste strand. Lej eventuelt en bil til de små og oppakning ca 1400 kr. Herefter camping i lejet telt for ca 3000 i højsæsonen, de har plads til seks pers. Der er mulighed for at lave mad på komfur af friske råvare og spise ude et par aftener, Billigt og fantastisk:-)

 

Tak - jeg rejser ingen steder uden vores fælles børn- de skal ikke passes af andre under ingen omstændigheder 

bøllen skriver:

Det du skriver hænger bare ikke sammen med de andre svar om at være skilsmisse barn . Kan slet ikke forstå med dine egne erfaringer , at du ikke gør en indsats for bonusbarn . 

Hvad skal jeg egentlig gøre! Det er op til min mand, det er hans barn, jeg spænder ikke ben for ham på nogen måde jeg opfordre ham tværtimod til at være mere sammen med ham! Det er ikke mig det skal gøre en indsats! Gid det var ulovligt at blive skilt eller at man på forhånd vidste om man ville blive sammen før der kommer børn! 

FruK skriver:

Det kan jeg da godt forstå du synes, hvis begge dine familier er rejst på ferie uden dig. Det lyder ikke særlig hyggeligt.

Her planlægger vi ferier efter, at vi kan få begge børn med, og det samme gør hans far. Er der familiefest eller lign, prøver vi altid at få byttet, så vi kan få ham med. Håber godt nok ikke at ham føler sig udenfor selskabet... 

Jeg tror simpelthen altid at et skilsmissebarn føler sig lidt udenfor, uanset hvor godt man end gerne vil inddrage barnet i alt og gøre det så godt! Og især når ens mor eller far får børn med en anden, som HELE tiden er sammen med ens mor eller far, når Man selv kun er det hver anden uge eller weekend! 

loop skriver:

Men hvorfor vil du være sammen med en mand, der viser så lidt ansvar overfor sin søn, at han ikke prioriterer ham særlig højt?

Hvis i får børn sammen(eller allerede har det), så ved du hvordan han vil behandle dem, hvis i skulle gå fra hinanden.

Jeg kan slet ikke se hvad det har med sagen at gøre! selvfølgelig skal mig og min mand da ikke skilles pga hans forhold til sin søn!  Vi har 3 børn sammen!!

modesty skriver:

Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår dit ræsonnement. Det er nederen at være skilsmissebarn - så derfor skal man gøre en ekstra indsats for at de skal føle sig udenfor i stedet for at søge at inkludere dem?

Det er forældrenes ansvar! Ikke fars eller mors nye kone/mand! 

Anonym skriver:

Jeg giver dig ret i, at det er faren der må komme på banen hvis han ønsker et forhold med sønnen- det er ikke sit ansvar! 

Man kan komme til at bruge så meget krudt og ressourcer på noget, som man i sidste ende ikke har noget at skulle have sagt om. Måske er drengen bedre tjent med, at det fungerer som det gør nu.

Jeg tænker bare på, om I mon taler om det- tænker på ham og evt har ønske om at få et forhold til ham som kunne blive godt og så han kunne blive en del af jeres familie? 

Men rejse med ham ville måske være rigtig godt for ham og jer 

Jeg har prøvet i 7 år at inkludere ham, men det er ikke nemt når han aldrig rigtig er hos os i mere end en til  2 dage af gangen! Jeg tror og ved fra min egen barndom at man har brug for ET sted at høre til og ikke 2, dermed ikke sagt at han ikke høre til hjemme ved os, for det vil han altid gøre, men han bor bare ikke hos os, men er nærmere på besøg!