Rejse med fælles børn

Mullesmith skriver:

Et ansvar for hvad? Det er forældrene der har et ansvar for deres barn! Hvis jeg fik en my mand engang, så ville jeg ikke forlange at han skulle tage noget ansvar for mine børn, de er mine og min så x mands! Børn har sku ikke brug for 4 forældre og der taler jeg kun ud fra egen erfaring, hold kæft jeg hadede når min stedmor tog med til skolehjem samtale i skolen sammen med min mor og far  synes det var så mærkeligt at hun skulle blandes ind i mit liv på den måde! Men altså nu ved jeg heller ikke hvad du mener med ansvar? Hvis du mener sådan noget som lige at minde om en jakke når der bliver koldt, smøre madder, sørge for, fredagsslikken og hente og bringe barnet indimellem?!? Så ja sådan et ansvar tager jeg da helt naturligt men alt muligt andet med skolehjem samtaler, og hvor meget barnet skal være hos hvem, det synes jeg overhovedet ikke er mit ansvar at gå ind i! 

Fint skrevet 

det er så rigtigt! 

Anonym skriver:

Fint skrevet 

det er så rigtigt! 

Tak  man kan heller ikke sætte sig ind i det hvis man ikke har oplevet det at have en bonus!

Mullesmith skriver:

Tak  man kan heller ikke sætte sig ind i det hvis man ikke har oplevet det at have en bonus!

Nej, slet ikke. Jeg plejer generelt kun at ville høre på folks råd, hvis de er i samme situation som mig selv. Både som sammenbragt familie, men også alt muligt andet. 

Og når man først har prøvet at være i en sammenbragt familie, med delebørn her og der, vil jeg simpelthen gøre alt for, at mine andre to (fællesbørnene) aldrig nogensinde skal opleve at mor og far ikke bor sammen. Derfor skal det forhold også vandes og plejes- og hvis det så indimellem er på bekostning af bonusbørnene, så må det være sådan. I sidste ende er det bedre, end at familien evt falder fra hinanden 

Mullesmith skriver:

Et ansvar for hvad? Det er forældrene der har et ansvar for deres barn! Hvis jeg fik en my mand engang, så ville jeg ikke forlange at han skulle tage noget ansvar for mine børn, de er mine og min så x mands! Børn har sku ikke brug for 4 forældre og der taler jeg kun ud fra egen erfaring, hold kæft jeg hadede når min stedmor tog med til skolehjem samtale i skolen sammen med min mor og far  synes det var så mærkeligt at hun skulle blandes ind i mit liv på den måde! Men altså nu ved jeg heller ikke hvad du mener med ansvar? Hvis du mener sådan noget som lige at minde om en jakke når der bliver koldt, smøre madder, sørge for, fredagsslikken og hente og bringe barnet indimellem?!? Så ja sådan et ansvar tager jeg da helt naturligt men alt muligt andet med skolehjem samtaler, og hvor meget barnet skal være hos hvem, det synes jeg overhovedet ikke er mit ansvar at gå ind i! 

Jeg synes at man som forælder i en sammenbragt familie, har et ansvar for at skabe de bedste forudsætninger for børnenes fællesskab som søskende. Og det kunne fx være ved at arrangere at de får nogle gode oplevelser sammen, og dermed også involvere sig (lidt) i hvordan og hvornår bonus kommer.

Pikku Myy skriver:

Jeg synes at man som forælder i en sammenbragt familie, har et ansvar for at skabe de bedste forudsætninger for børnenes fællesskab som søskende. Og det kunne fx være ved at arrangere at de får nogle gode oplevelser sammen, og dermed også involvere sig (lidt) i hvordan og hvornår bonus kommer.

Selvfølgelig har man et ansvar. Man har også ansvar for om de har det godt når de er der. Helt sikkert. Men hvis ens mand ikke viser den store interesse? Det er jo forældrene der ligesom må på banen.

Det er ikke mig selv jeg taler om, her har vores delebørn en stor plads. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig har man et ansvar. Man har også ansvar for om de har det godt når de er der. Helt sikkert. Men hvis ens mand ikke viser den store interesse? Det er jo forældrene der ligesom må på banen.

Det er ikke mig selv jeg taler om, her har vores delebørn en stor plads. 

Faderen viser ikke interesse for at lave ting med sit barn. Det er faderens ansvar. Så langt er jeg enig. Men jeg synes nu bonusforælderen har pligt til at forsøge at skabe nogle rammer hvor børnene kan få glæde af hinanden.

Der er mange i denne tråd, der skriver at det ikke er særlig sjovt at være skilsmissebarn. Jeg er det ikke selv, men hvis der skulle være noget positivt ved det, er det da muligheden for søskendefællesskaber. Hvis børnene ikke er sammen og deler oplevelser, risikerer man at de vil se hinanden som konkurrenter istedet for forbundne.

Pikku Myy skriver:

Faderen viser ikke interesse for at lave ting med sit barn. Det er faderens ansvar. Så langt er jeg enig. Men jeg synes nu bonusforælderen har pligt til at forsøge at skabe nogle rammer hvor børnene kan få glæde af hinanden.

Der er mange i denne tråd, der skriver at det ikke er særlig sjovt at være skilsmissebarn. Jeg er det ikke selv, men hvis der skulle være noget positivt ved det, er det da muligheden for søskendefællesskaber. Hvis børnene ikke er sammen og deler oplevelser, risikerer man at de vil se hinanden som konkurrenter istedet for forbundne.

Helt sikkert- men det gør hun helt sikkert også, når drengen er der? 

Kære trådstarter.

jeg er også i til tider cirkus sammenbragt, for det meste i en sammenbragt familie, har en bonus på 8 og to fælles på 1 1/2 og 4 mdr. For det er sgu et cirkus en gang i mellem, også selvom man har et skønt forhold til bonus, far har nosserne skruet godt på, og kan sige fra, biomor er bare super, og svigerforældre rummer både dine, mine og vores børn. Men sådan er det bare desværre utroligt sjældent.

For læselængdens skyld, går jeg ikke ind i eksempler, men; den der med at "man ved hvad man gik ind til"... Den skal samtlige (specielt damer i kernefamilier) lægge helt væk, for ingen ved hvad de går ind til, andet en der er barn/børn fra tidligere, og derfor også en eks.. Thats it, det hvad man ved... 

Til dit dilemma. Du kan sagtens rejse med lad os kalde det halvdelen af din familie. For du gør alt det rigtige for din familie og dit bonusbarn. Det tyder på, at I har et rigtigt sundt setup, og I rummer alle i familien, inkl dig, der godt kan være udfordret. Det er jo ikke noget I kommer til at gøre ofte, det er jo bare denne ene (og måske om et par år,flere) gang, og det lyder bestemt ikke som om de to store bliver snydt... I tager afsted, sådan er det bare, de to store behøver ikke de store forkromede forklarende ord. I siger: Vi tager på ferie, når I er på ferie. Kommer der et "hvad så med os" så siger I, at de kommer til at kede sig, for det er en ferie for småbørn, end of story... I bestemmer. 

Du skal ikke tage de dømmende ord til dig herinde, tag det konstruktive med dig. Mange af de meninger der er herinde kommer fra de såkaldte kernefamilier, som ikke har den fjerneste som i slet ikke nogen anelse om, hvilket minefelt af følelser, krav om behovsudfrielse fra biomor, tvungen behovsudsættelse, beskyldninger, had, jalousi, magtkamp, fornedrelse, vatpikkethed, tilsidesættelse, vi bonusmødre kan blive udsat for, eller må opleve vores elskede mand bliver udsat for.. 

Det tyder lidt på, at flere kommentatorer graver rundt i, at ville have dig til at indrømme, eller forstå, at det er for at undgå at tage bonus med, og det er det hele tråden handler om. Men interessant er, at det bliver nærmest ikke nævnt, at du rent faktisk heller ikke tager din egen datter med. 

Jeg kan tage med fra denne tråd, fra dem der selv har oplevet det med ikke at være med på ferie, og er konstruktive i deres udtalelser: hvis den anden familie aldrig tager bonus med på ferie, så er det svært at retfærdiggøre. Men hvis dette ikke er tilfældet, så vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at lære min bonus og egne to små, som én skrev herinde, at kunne glæde sig på andres vegne, for et langt stykke hen ad vejen, så får delte børn dobbelt op af alting. Ja, det er pisse ærgerligt at deres forældre ikke er sammen, ikke synd, men ærgerligt, og det skal de støttes i, men der skal ikke tages særlig hensyn, og specielt ikke på bekostning af de børn der er der hele tiden, for så får vi forkælede børn og unge, der tror at de er helt specielle, og skal have specielle hensyn... 

Og til dig der kun har bonus sjældent... Ingen ved hvor meget du har kæmpet, forsøgt at fikse, talt for døve ører, osv osv... Det er dit ansvar at bonus føler sig velkommen, som en del af familien, at der ikke bliver gjort forskel på børnene, når de er der, og det lyder det til du gør. Men når din situation er som den er, så er det daddys og biomors ansvar at holde kontakten, ikke dit. 

Til sidst: jeg bruger udtryk i flæng, for synes det er på tide at gøre op med begrebene, men jeg er akut klar over, at "kernefamilie" betyder mor-far-børn. Sammenbragt familie betyder to voksne der medbringer barn/børn fra tidligere forhold og evt laver fælles.... Men egentligt betyder det en andenrandsfamilie, som alle kan dømme, udtale sig bevidstløst og ureflekteret om, være bedrevidende på vegne af, og Gud hvor er det SYND for børnene... Dette afsnit er helt sikkert provokerende, og er et udtryk for egne observationer i privat og offentligt rum, og en form for metaltræthed over rigtigt mange folks snævertsynhed, om en familieform der vinder mere og mere indpas.. 

Til allersidst TS, og dig jeg nævnte (sorry kan ikke huske dit navn ��): hvis I har brug for et forum for ligesindede, der kærligt og oprigtigt er der for sådan nogle bonusmødre som os, og ikke taler efter munden, eller rygklapper, men passer på medlemmerne, så skriv en PB, for den er ikke for alle, og der er stramme regler for gruppen. 

Hav en herlig dag derude! 

Cola Zero skriver:

Kære trådstarter.

jeg er også i til tider cirkus sammenbragt, for det meste i en sammenbragt familie, har en bonus på 8 og to fælles på 1 1/2 og 4 mdr. For det er sgu et cirkus en gang i mellem, også selvom man har et skønt forhold til bonus, far har nosserne skruet godt på, og kan sige fra, biomor er bare super, og svigerforældre rummer både dine, mine og vores børn. Men sådan er det bare desværre utroligt sjældent.

For læselængdens skyld, går jeg ikke ind i eksempler, men; den der med at "man ved hvad man gik ind til"... Den skal samtlige (specielt damer i kernefamilier) lægge helt væk, for ingen ved hvad de går ind til, andet en der er barn/børn fra tidligere, og derfor også en eks.. Thats it, det hvad man ved... 

Til dit dilemma. Du kan sagtens rejse med lad os kalde det halvdelen af din familie. For du gør alt det rigtige for din familie og dit bonusbarn. Det tyder på, at I har et rigtigt sundt setup, og I rummer alle i familien, inkl dig, der godt kan være udfordret. Det er jo ikke noget I kommer til at gøre ofte, det er jo bare denne ene (og måske om et par år,flere) gang, og det lyder bestemt ikke som om de to store bliver snydt... I tager afsted, sådan er det bare, de to store behøver ikke de store forkromede forklarende ord. I siger: Vi tager på ferie, når I er på ferie. Kommer der et "hvad så med os" så siger I, at de kommer til at kede sig, for det er en ferie for småbørn, end of story... I bestemmer. 

Du skal ikke tage de dømmende ord til dig herinde, tag det konstruktive med dig. Mange af de meninger der er herinde kommer fra de såkaldte kernefamilier, som ikke har den fjerneste som i slet ikke nogen anelse om, hvilket minefelt af følelser, krav om behovsudfrielse fra biomor, tvungen behovsudsættelse, beskyldninger, had, jalousi, magtkamp, fornedrelse, vatpikkethed, tilsidesættelse, vi bonusmødre kan blive udsat for, eller må opleve vores elskede mand bliver udsat for.. 

Det tyder lidt på, at flere kommentatorer graver rundt i, at ville have dig til at indrømme, eller forstå, at det er for at undgå at tage bonus med, og det er det hele tråden handler om. Men interessant er, at det bliver nærmest ikke nævnt, at du rent faktisk heller ikke tager din egen datter med. 

Jeg kan tage med fra denne tråd, fra dem der selv har oplevet det med ikke at være med på ferie, og er konstruktive i deres udtalelser: hvis den anden familie aldrig tager bonus med på ferie, så er det svært at retfærdiggøre. Men hvis dette ikke er tilfældet, så vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at lære min bonus og egne to små, som én skrev herinde, at kunne glæde sig på andres vegne, for et langt stykke hen ad vejen, så får delte børn dobbelt op af alting. Ja, det er pisse ærgerligt at deres forældre ikke er sammen, ikke synd, men ærgerligt, og det skal de støttes i, men der skal ikke tages særlig hensyn, og specielt ikke på bekostning af de børn der er der hele tiden, for så får vi forkælede børn og unge, der tror at de er helt specielle, og skal have specielle hensyn... 

Og til dig der kun har bonus sjældent... Ingen ved hvor meget du har kæmpet, forsøgt at fikse, talt for døve ører, osv osv... Det er dit ansvar at bonus føler sig velkommen, som en del af familien, at der ikke bliver gjort forskel på børnene, når de er der, og det lyder det til du gør. Men når din situation er som den er, så er det daddys og biomors ansvar at holde kontakten, ikke dit. 

Til sidst: jeg bruger udtryk i flæng, for synes det er på tide at gøre op med begrebene, men jeg er akut klar over, at "kernefamilie" betyder mor-far-børn. Sammenbragt familie betyder to voksne der medbringer barn/børn fra tidligere forhold og evt laver fælles.... Men egentligt betyder det en andenrandsfamilie, som alle kan dømme, udtale sig bevidstløst og ureflekteret om, være bedrevidende på vegne af, og Gud hvor er det SYND for børnene... Dette afsnit er helt sikkert provokerende, og er et udtryk for egne observationer i privat og offentligt rum, og en form for metaltræthed over rigtigt mange folks snævertsynhed, om en familieform der vinder mere og mere indpas.. 

 

Til allersidst TS, og dig jeg nævnte (sorry kan ikke huske dit navn ��): hvis I har brug for et forum for ligesindede, der kærligt og oprigtigt er der for sådan nogle bonusmødre som os, og ikke taler efter munden, eller rygklapper, men passer på medlemmerne, så skriv en PB, for den er ikke for alle, og der er stramme regler for gruppen. 

Hav en herlig dag derude! 

Jeg er nødt til at sige tusind mange gange tak for det du skrev der! Du får sagt det på en helt fantastisk måde og tak skal du have for det  og jeg synes du får det gjort uden at virke dømmende egentlig!

Jeg er selv bonusmor til 2 og vil gerne høre mere om den gruppe du nævner, hvis det er. Skal jeg sende en pb?

Dorthe1986 skriver:

Jeg er nødt til at sige tusind mange gange tak for det du skrev der! Du får sagt det på en helt fantastisk måde og tak skal du have for det  og jeg synes du får det gjort uden at virke dømmende egentlig!

Jeg er selv bonusmor til 2 og vil gerne høre mere om den gruppe du nævner, hvis det er. Skal jeg sende en pb?

Tak du for roser, det er pænt af dig 

ja, send en pb, så forklarer jeg mere.