Egoistisk valg!

LOL skriver:

Først - så synes jeg du skulle tage snakken med din veninde, så hun ved hvad din holdning er og får mulighed for at vælge om hun vil ha dig i sit liv. Lidt tarveligt at gå med de tanker bag hendes ryg.

Dernæst så tror jeg du skal lære at acceptere at der findes utallige former for forskellige familier, og gudskelov for det. Og hvad så hvis de ikke kender deres ophav fra farens side? Er sikker på der nok skal blive kompenseret for det på den ene eller anden måde. Hvad så med de børn hvor far ikke vil kendes ved dem, er det også synd for dem og synes du at de så skulle ha været en abort - eller hvad? Synes ærligt din udmelding er lidt små latterlig og forstår egentlig ikke hvordan det ka hidse dig op.. Har du selv børn?

Som tidligere skrevet, så kender min veninde min mening.

Hvordan kan man kompensere for, at ens barn ikke har en far og med stor sandsynlighed aldrig vil kunne finde frem til ham? Det er menneskeligt at ville vide, hvor man kommer fra.

Jeg har aldrig nævnt noget om abort. Børn hvis fædre ikke vil kendes ved dem, ved i det mindste hvem deres far er og har muligheden for at kunne tage kontakt til ham og hans side af familien senere i livet.

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Det kan godt være at det ikke lige er fedt at vokse op uden at kende sig ophav, men egoistisk synes jeg bestemt ikke din veninde er. 

Hun har netop valgt en donor fordi hun brændende ønskede sig disse børn og fordi hun kan give dem omsorg og al den kærlighed de har brug for. 

Idag findes der alle former for familier (far, mor, børn - 2 fædre og børn - 2 fædre 1 mor og børn, osv. you get the point). Det vigtigste er vel at børnene får omsorg og kærlighed.  

Desuden findes der mange børnebøger idag, som kan forklare børnene hvordan det hele hænger sammen (når man er 2 fædre, OGSÅ når man er donorbarn). 

I don't see the problem. 

Nu ren nysgerrighed. Hvordan har du det så med hele den nu døde diskussion omkring juridisk abort, som vel egentlig kunne koges ned til at faderen kunne ønske at blive gjort til anonym donor efter barnet var undfanget?

 

men man kan jo vælge kendt donor, så har barnet jo mulighed for at kende sit genetiske ophav, hvis det er det der ligger dig på sinde.

og hvad med par i behandling, som må ty til donore af æg og/eller sæd?

 

men i bund og grund er det vel altid en egoistisk handling at få børn, og så gør vi vores bedste for at de får det godt, så de ikke bebrejder os at de blev til.

Jeg er selvfølgelig imod juridisk abort - det må næsten sige sig selv.

Det er desværre de færreste, der vælger kendt donor, hvilket jeg finder helt ekstremt egoistisk! Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvorfor nogle vælger, at deres børn ikke skal have muligheden for at opsøge deres biologiske far efter de er blevet myndige. Hvis det ikke er egoistisk, så ved jeg ikke hvad er.

Mht. til par der tyr til donoræg og/eller sæd, vil jeg stadig mene, at barnet bør have ret til at kende dets biologiske ophav.

Kay skriver:

Det kan man jo også godt selvom man er donorbarn... hvis moderen har valgt at bruge en åben donor... 

Det er de færreste, der vælger kendt donor. Desværre for donorbørnene 

Anonym skriver:

Selvfølgelig lyder det bedre, men det ændrer jo ikke på, at de fleste mennesker gerne vil vide, hvor de kommer fra.

Det gør man da heller ikke med en far fra et engangsknald, som ikke ønsker kontakt.

Du kan måske få et navn og måske finde en adresse - hvor du kan få smidt en dør i hovedet med beskeden at du ikke eksisterer i hans verden.

Du lærer intet om hans personlighed, moraler, grænser, holdninger, familiehistorik, sygdomme i familien, får et forhold til resten af familien - eller nogle af de ting som gør en mand til en far fremfor en donor. En engangsknald-mor kender ikke "donoren" mere end en donor-mor kender donoren - bortset fra den ene har set donoren nøgen og det har den anden ikke 

Anonym skriver:

Ved ikke om det er bedre at jeg "kender" mit ophav.  Ville da hellere have haft ingen far end en far der kom kort ind i billedet da jeg var 10 og efter at have mødtes nogle gange stopper med at kontakte en.  Det er sgu passe hårdt som 10 årige usikker pige at blive valgt fra på den måde.  -  det giver total mindre værd,  da jeg så gik og tænkte over hvorfor jeg ikke var god nok i forhold til nogle halvbrødre jeg også har (som jeg heller ikke kender) 

I visse tilfælde er man måske bedre tjent uden en af sine forældre, men donorbørn har ikke muligheden for at finde ud af, om det er tilfældet for dem.

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Saa hvis man ikke moeder den eneste ene, boer man ikke faa boern?

Min nevoe er donorbarn, mens hans soeskende ikke er.

Man kan snakke med boern, og hvorfor SKAL man vide hvor man kommer fra. De kan faa den bedste stedfar... Jeg kender mange der ikke kender deres far, aldrig moedt ham, uden at vaere donorbarn. min bror moedte aldrig sin far.

og hvis du vil staa ved din mening, saa lad vaer at vaere ano(ja ved godt at profiler ogsaa kan vaere ano.)

Anonym skriver:

Adoptivbørn er allerede født inden de bliver adopteret, så det kan ikke sammenlignes med valget om at sætte et barn i verdenen ved hjælp af en sæddonor.

Nogen steder kan man adoptere et ufoedt barn, saa du faar barnet lige efter foedslen, ingen kontakt med foraeldrene, kun adoptiveforaeldrene.

Anonym skriver:

Det er de færreste, der vælger kendt donor. Desværre for donorbørnene 

Er det noget du har noget fakta omkring? For de selvvalgt enlige mødre jeg kender har alle valgt kendt donor men det kunne da være spændende med nogle fakta tal

Anonym skriver:

I visse tilfælde er man måske bedre tjent uden en af sine forældre, men donorbørn har ikke muligheden for at finde ud af, om det er tilfældet for dem.

Donorbørn har rene linjer. De ved, at deres fædrene ophav udelukkende har spillet en biologisk rolle. De ved, at en mand har medvirket til at give dem livet, men at han ikke pludselig dukker op for at se dem og ikke kommer til at være en del af deres liv. De skal ikke tumle med uvished om,hvorvidt han går et sted derude og savner dem brændende, og de ved, de ikke er blevet kasseret af ham. 

Jeg spørger igen: Tror du, de ville ønske, at de slet ikke havde været til?