Anonym skriver:
Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.
Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.
Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?
Det er bestemt et egoistisk valg, at få børn med en doner, altså at kvinder vælger at få børn alene. MEN det ved de der vælger det jo godt, og har helt sikkert gjort sig masser af tanker omkring det, at der bevidst er fravalgt en far. Og derved kompenserer på anden vis. Hvis en kvinde føler, at hun har den kærlighed, det overskud, tryghed osv til at få børn alene, så det hendes valg. Så kan du have alle de meninger om det du vil, men det rager jo ikke dig. Masser af børn, vokser af den ene eller anden grund, op uden en forældre. Skal de fratages forældrerollen, fordi deres ægtefælle er død, de er blevet forladt, de er blevet gravide ved et uheld med en der ikke vil tage ansvar, eller noget helt andet? Dine argumenter holder ikke, at det synd de ikke har en far som de andre børn. Det der jo som sagt mange der ikke har, og har en dejlig opvækst alligevel. Jeg får faktisk lidt en tanke, ud fra dit indlæg, at du er lidt misundelig på hendes valg. Mvh L