Egoistisk valg!

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Du kan tydeligvis ikke acceptere, at andre kan have andre holdninger end dig. For dig er et vigtigt at vide hvor du kommer fra og hvem dine biologiske forældre er, men det behøver det jo ikke at være for alle. 

Jeg kender mange der er adopteret fra udlandet, hvor der ingen oplysninger er om de biologiske forældre, og de adopterede har alligevel intet ønske om at vide noget om deres biologiske familie.

Ved at sige det du siger viser du jo egentlig at du er imod alle former for familier, hvor barnet ikke er 100 % biologisk. Det er nok det mest intolerante og egoistiske JEG nogensinde har hørt. 

Måske ville du se anderledes på livet hvis det var dig selv der stod i en situation der ikke opfyldte reglerne for dit "perfekte univers".

Jeg synes at donere er FANTASTISK! Jeg kender tilfældigvis min super søde veninde, som da hun blev 32 og ingen drømme mand havde fundet, brændende ønskede barn besluttede at få en doner. Hun vidste at hun nok ikke ville få børn andre veje, og muligvis først slut 30'erne, hvor chancerne er ved at være mindre for at være bedst fertil. OG hun klarer der fantastisk, og det er det smukkeste jeg længe har oplevet. 

Hendes smukke lille datter ved at hun er donorbarn, og hun har aldrig reagereret dårligt. For hendes mor har gjort meget klart helt fra start, at "mor ønskede dig så meget, at hun valgte selv og elsker dig for mindst 100 mennesker selv".. 

Jeg er helt klart for doner. Tænk hvis du selv stod og nok muligvis ikke kunne få et barn ellers? Hvis du havde ønsket det så længe, og vidste du havde alle resourcer og kærlighed nok - ville du så ikke kunne se meningen i det? 

Alle børn er en gave, som ikke skal tage forgivet. Ligemeget hvor de er fra, lavet af eller med. De fleste elsker deres børn højere end livet selv, og det må i bund og grund være det vigtigste. 

Kæmpe krammer til din veninde og hendes helt sikkert søde og elskede børn 

Er det at få børn i virkeligheden ikke altid et egoistisk valg når fri abort pg prævention er en mulighed? 

Jeg tænker ikke din veninde er mere egoistisk end mig, men jeg kan forstå hvis nogen kan have svært ved det bevidste valg om at blive enlig mor. Jeg kan da også selv til tider tænke  hvor langt vi egentlig har flyttet os alla fagre nye verden måden (her var det godt nok den kunstige livmoder), og var jeg mand kunne jeg da nok blive lidt usikker  

Det "unaturlige" er ikke der mangler en far i barnets liv eller kendskab, for den ide on kernefamilien og det vigtige i at kende sit fædrene ophav er kulturelt bestemt, der har også været (og er sikkert) stadig kulturer hvor kernefamilien er erstattet af en anden familieform. 

Det "unaturlige" er vi kan "skabe" børn med mennesker som ikke kan selv og det være sig lige fra den enlige mor, der lesbiske par, det ufrivillige barnløse par. Og jeg ville da være ert skarn om jeg når muligheden er der fratog dem retten til at opleve den lykke ved at blive mor som jeg har oplevet i en darwinistisk vi skal lade naturen råde indstilling. 

Så jo din veninde er egoistisk og det er jeg også, og ja hun har fået børn på en mere ukonventionel måde end jeg, men det gør hende ikke til mindre mor, dårligere mor, giver ikke børnene er dårligere liv mm. 

Anonym skriver:

Hvorfor i alverden skulle jeg være misundelig på min venindes valg, når jeg finder det egoistisk at sætte børn i verdenen, som ikke har mulighed for at kende deres ophav? 

Det var kun sidste linje du forholdt dig til. 

...<3... skriver:

Du kan tydeligvis ikke acceptere, at andre kan have andre holdninger end dig. For dig er et vigtigt at vide hvor du kommer fra og hvem dine biologiske forældre er, men det behøver det jo ikke at være for alle. 

Jeg kender mange der er adopteret fra udlandet, hvor der ingen oplysninger er om de biologiske forældre, og de adopterede har alligevel intet ønske om at vide noget om deres biologiske familie.

Ved at sige det du siger viser du jo egentlig at du er imod alle former for familier, hvor barnet ikke er 100 % biologisk. Det er nok det mest intolerante og egoistiske JEG nogensinde har hørt. 

Måske ville du se anderledes på livet hvis det var dig selv der stod i en situation der ikke opfyldte reglerne for dit "perfekte univers".

Ikke fordi jeg er imod donorbørn eller lignende, men du og andre i tråden har vel egentlig også svært ved at acceptere andre har andre meninger eller mere specifikt at trådstarter synes donorbørn er et egoistisk valg.

Anonym skriver:

I visse tilfælde er man måske bedre tjent uden en af sine forældre, men donorbørn har ikke muligheden for at finde ud af, om det er tilfældet for dem.

Til gengæld ved se,  at hvis deres mor ikke havde truffet det valg, så havde de slet ikke været til. 

Anonym skriver:

Det var kun sidste linje du forholdt dig til. 

Den sidste linje var så absurd, at jeg ikke gad at forholde mig til det andet, du skrev. Men nu gør jeg det så alligevel.

Hvordan kan man som mor kompensere for, at ens barn ikke har mulighed for at kende sit genitiske ophav?

Børn der af de grunde du angiver, ikke har en far, har i det mindste mulighed for at kende hans navn og muligvis se et billede af ham og derved have noget at spejle sig i (udover deres mor).

Dejlig opvækst eller ej, så vil det altid være en manglede brik i barnets liv.

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Hvad med alle dem der bliver født som resultat af one nighter og kvinder der ikke liiiige ved hvem faren er? 

Det er da mere "forfærdeligt" end en kvinde som brænder for det lille barn og vælger at gå igennem en helt masse for at få det. Tænker da at sådan en beslutning er meget mere velovervejet end f.eks. nærmest alle fra De Unge Mødre - så ville jeg da hellere kun have en mor som brænder for mig end at vide hvem mit ophav var, og det så var "sådan nogle" som i f.eks. De Unge Mødre. (Ja ja der kom lidt fordomme med der....)

Til gengæld ved se,  at hvis deres mor ikke havde truffet det valg, så havde de slet ikke været til. 

Ja, men hvis du har set nogle programmer om donorbørn, så ved du også, at det ikke er nok. Det er et menneskeligt behov, at ville vide, hvor vi kommer fra.

B16 skriver:

Det gør man da heller ikke med en far fra et engangsknald, som ikke ønsker kontakt.

Du kan måske få et navn og måske finde en adresse - hvor du kan få smidt en dør i hovedet med beskeden at du ikke eksisterer i hans verden.

Du lærer intet om hans personlighed, moraler, grænser, holdninger, familiehistorik, sygdomme i familien, får et forhold til resten af familien - eller nogle af de ting som gør en mand til en far fremfor en donor. En engangsknald-mor kender ikke "donoren" mere end en donor-mor kender donoren - bortset fra den ene har set donoren nøgen og det har den anden ikke 

Jeg vil give dig ret i, at en engangsknald-mor ikke er meget bedre end en sæddonor-mor, men det at barnet kender sin fars navn og har muligheden for at kontakte ham senere i livet, gør alligevel en forskel.