Egoistisk valg!

Årh så fokuser dog på noget andet end om man er anonym eller ej, helt ærligt! 

Anonym skriver:

Jeg er ikke en aktiv bruger på debatten, så hvad forskel gør det, om I kender mit brugernavn eller ej?

Jeg står 100% ved min mening!

Jeg er dybest set lige glad med debatten og med hvem du er jeg ville bare pointere at hvis du står ved din holdning på et debat forum (om du er aktiv eller ej) så opretter du den ikke som anonym

De debatter der bliver oprettet som anonyme er jo lige netop ting folk ikke vil stå ved altså de ikke vil havde deres brugernavn kædet sammen med  (dette kan skyldes flere forskellige ting men pointen er stadig den samme)

Krydserfingre skriver:

Årh så fokuser dog på noget andet end om man er anonym eller ej, helt ærligt! 

Næ, ikke når man fornemmer at vedkommende blot er ude på at skabe drama, og påberåber sig at stå 100 % ved sin holdning. Det gør man vel ikke, som anonym på et babyforum. 

Hvis en moderator læser denne besked, så gør venligst tråden ikke-anonym, så jeg slipper for at blive beskyldt for ikke at stå ved min mening. På forhånd tak.

Næ, ikke når man fornemmer at vedkommende blot er ude på at skabe drama, og påberåber sig at stå 100 % ved sin holdning. Det gør man vel ikke, som anonym på et babyforum. 

Jeg er på ingen måde ude på at skabe drama; jeg deler blot min mening angående det at få barn med en donor.

Mit brugernavn er AndreaNoah. Er du så glad? 

Anonym skriver:

Min veninde har fået to børn med en sæddoner. Børnene er hhv. 3 og 4 år og er begyndt at gå meget op i, at de andre børn i børnehaven har en far, og når de læser børnebøger og ordet "far" kommer op, er det tydeligt at se, at de er meget forvirret omkring det.

Jeg finder det hjerteskærende at se, at de i så ung en alder allerede er bevidste om, at størstedelen af andre børn har noget, som de ikke har, og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et pisse egoistisk valg at sætte børn i verdenen med en sæddoner.

Hvis et barn selv kunne vælge, er jeg sikker på, at det gerne ville vide, hvem både dens far og mor er. Hvor fedt er det lige at vokse op uden at kende sit ophav?

Jeg havde min far i fire år. Så døde han. Jeg har bestemt savnet og manglet ham eller en anden far-figur i mit liv. Men tror du, jeg ville have foretrukket, jeg aldrig var blevet født?? 

Livet er en gave, og alle fødes med forskellige betingelser, nogle sværere end andre. Det er fx uden tvivl hårdt at mangle den ene hånd, når andre har to, eller at have hele to forældre, som desværre ikke er nærværende og opmærksomme. At have en og kun en forælder kan også være svært - men så svært, at man helst ville have undværet livet? Næppe. 

Jeg er på ingen måde ude på at skabe drama; jeg deler blot min mening angående det at få barn med en donor.

Mit brugernavn er AndreaNoah. Er du så glad? 

Mit humør afhænger heldigvis ikke af om du er anonym eller ej, men deler man sådan en skarp holdning, som mange herinde kan blive stødt af så er det lidt kujonagtigt at være anonym, når man ellers siger man står 100 % ved det man mener :-) 

Jeg tænker lidt hellere vide man er valgt til og ønsket af en mor og havde en far der I princippet ikke findes end gå og tro man er uønsket af en forældre der findes men ikke gidder havde noget med en at Gøre! ? 

Bare en løs tanke her fra

Jeg er ikke en aktiv bruger på debatten, så hvad forskel gør det, om I kender mit brugernavn eller ej?

Jeg står 100% ved min mening!

Om du er aktiv bruger eller ej, så står du jo ikke helt 100 % på din mening, når du opretter sådan en tråd anonymt. Du må hjertens gerne være anonym for mig, men et lidt fesent svar fra dig af i den sammenhæng

Anonym skriver:

Ja, men i situationer hvor en af forældrene fx har valgt barnet fra, ved barnet i det mindste, hvor det kommer fra ren genmæssigt - det er noget donerbørn mangler, hvilket i min mening har en stor indflydelse på deres identitetsdannelse!

Men i sådan et tilfælde, skal barnet vokse op med viden om at være fravalgt dvs. uønsket. Og er det fravalgt, har det jo heller ikke kontakt til faderen, hvilket jo ikke giver større identitets-sikkerhed.. 

Et donorbarn er altid 120% ønsket! Hvis barnet vokser op med viden om sin tilblivelseshistorie og med historien om at være super ønsket, vil  barnet formentlig ikke føle noget skævt ved det. Børn uden far behøver ikke at ende mere i identitetskrise, end børn med to forældre. 

Med din logik, skulle adoption jo også være helt forfærdeligt, da barnet ikke kan spejle sig i hverken sin "far" eller "mor" og det langt fra altid er muligt at spore biologisk ophav..