Anonym skriver:
Jeg er godt klar over, at alle mennesker er forskellige og at det ikke er alle donorbørn, der har et behov for at finde frem til deres genetiske ophav, men jeg mener, at det bør være muligt for dem, der ønsker det.
Du træffer nogle valg på dine børns vegne igennem hele deres liv, du åbner nogle døre og lukker nogle andre. Og vil dine børn vil de altid kunne pege lige præcis den ting ud hvor de mener du fejlede og fratog dem netop det de ønskede sig.
Jeg er sikker på at vælger man en kendt donor vil der også være unge mennesker der kan klandre deres forældre for det, hvorfor lod du mig tro der var en biologisk far der ville mig, hvorfor lod du mig leve med ideen om jeg ville møde mit genetiske spejl og dermed forstå mig selv, når det ikke var sådan der var.
For der er jo også et andet aspekt i det her nemlig donoren, donoren skal så også tro på genetik er vigtigere end miljø, skal tro på at alle de børn der kom ud af min lille klat har jeg en forbindelse med.
Jeg overvejede selv at blive ægdonor (de ville ikke have mig da det i hvert fald den gang ikke var muligt at blive donor hvis man havde født et barn med en defekt). Jeg ville aldrig have gjort det som åben donor, jeg ønsker på ingen måde at blive opsøgt af en 18 årig der er ude og søge efter sig selv, for jeg har ingen svar alene fordi vi deler genetik. De må få min syge historie, de må få alt det der vigtig i forhold til genetik, men jeg vil ikke være et ægs mor. Så tænker vi vil komme til at mangle sæd og æg hvis alle er imod anonyme donorer.
Og ærligt, hvad er det genetikken skal give svar på? Genetisk betingede sygdomme, det kan sagtens lade sig gøre selvom det er anonymt. Hvorfor jeg fik blå øjne - er det ikke ligegyldigt. Hvem er jeg? Vil man få svar på det? Når adopterede børn siger svarene så får de netop noget viden der kan forklare, hvor var jeg de første år af mit liv, hvilken minder er med mig som jeg ikke kan huske....
Anmeld
Citér