Egoistisk valg!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

24. april 2016

lineog4

Anonym skriver:



Jeg er godt klar over, at alle mennesker er forskellige og at det ikke er alle donorbørn, der har et behov for at finde frem til deres genetiske ophav, men jeg mener, at det bør være muligt for dem, der ønsker det.



Du træffer nogle valg på dine børns vegne igennem hele deres liv, du åbner nogle døre og lukker nogle andre. Og vil dine børn vil de altid kunne pege lige præcis den ting ud hvor de mener du fejlede og fratog dem netop det de ønskede sig. 

Jeg er sikker på at vælger man en kendt donor vil der også være unge mennesker der kan klandre deres forældre for det, hvorfor lod du mig tro der var en biologisk far der ville mig, hvorfor lod du mig leve med ideen om jeg ville møde mit genetiske spejl og dermed forstå mig selv, når det ikke var sådan der var. 

For der er jo også et andet aspekt i det her nemlig donoren, donoren skal så også tro på genetik er vigtigere end miljø, skal tro på at alle de børn der kom ud af min lille klat har jeg en forbindelse med. 

Jeg overvejede selv at blive ægdonor (de ville ikke have mig da det i hvert fald den gang ikke var muligt at blive donor hvis man havde født et barn med en defekt). Jeg ville aldrig have gjort det som åben donor, jeg ønsker på ingen måde at blive opsøgt af en 18 årig der er ude og søge efter sig selv, for jeg har ingen svar alene fordi vi deler genetik. De må få min syge historie, de må få alt det der vigtig i forhold til genetik, men jeg vil ikke være et ægs mor. Så tænker vi vil komme til at mangle sæd og æg hvis alle er imod anonyme donorer. 

Og ærligt, hvad er det genetikken skal give svar på? Genetisk betingede sygdomme, det kan sagtens lade sig gøre selvom det er anonymt. Hvorfor jeg fik blå øjne - er det ikke ligegyldigt. Hvem er jeg? Vil man få svar på det? Når adopterede børn siger svarene så får de netop noget viden der kan forklare, hvor var jeg de første år af mit liv, hvilken minder er med mig som jeg ikke kan huske....

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. april 2016

dorthemus

lineog4 skriver:



Du træffer nogle valg på dine børns vegne igennem hele deres liv, du åbner nogle døre og lukker nogle andre. Og vil dine børn vil de altid kunne pege lige præcis den ting ud hvor de mener du fejlede og fratog dem netop det de ønskede sig. 

Jeg er sikker på at vælger man en kendt donor vil der også være unge mennesker der kan klandre deres forældre for det, hvorfor lod du mig tro der var en biologisk far der ville mig, hvorfor lod du mig leve med ideen om jeg ville møde mit genetiske spejl og dermed forstå mig selv, når det ikke var sådan der var. 

For der er jo også et andet aspekt i det her nemlig donoren, donoren skal så også tro på genetik er vigtigere end miljø, skal tro på at alle de børn der kom ud af min lille klat har jeg en forbindelse med. 

Jeg overvejede selv at blive ægdonor (de ville ikke have mig da det i hvert fald den gang ikke var muligt at blive donor hvis man havde født et barn med en defekt). Jeg ville aldrig have gjort det som åben donor, jeg ønsker på ingen måde at blive opsøgt af en 18 årig der er ude og søge efter sig selv, for jeg har ingen svar alene fordi vi deler genetik. De må få min syge historie, de må få alt det der vigtig i forhold til genetik, men jeg vil ikke være et ægs mor. Så tænker vi vil komme til at mangle sæd og æg hvis alle er imod anonyme donorer. 

Og ærligt, hvad er det genetikken skal give svar på? Genetisk betingede sygdomme, det kan sagtens lade sig gøre selvom det er anonymt. Hvorfor jeg fik blå øjne - er det ikke ligegyldigt. Hvem er jeg? Vil man få svar på det? Når adopterede børn siger svarene så får de netop noget viden der kan forklare, hvor var jeg de første år af mit liv, hvilken minder er med mig som jeg ikke kan huske....



Fordi man vælger en åben donor - som jeg har -  så betyder det ikke st man fortæller sit barn at om 18 år får du en far. Åben eller ej så er donor stadig donor og IKKE en far og alle jeg kender der har valgt som jeg og al den litteratur om emnet jeg har læst underbygger at ingen fortæller deres børn det. Det er desværre en sejlivet fordom blandt mange.

Anmeld Citér

24. april 2016

Anonym trådstarter





Ja det er da bare drøn ærgerligt for mig. Men det er min virkelighed. 

Jeg tror chancen for en doner vil lege far er meget lille, og det kan om noget sende dig ud i en identitet krise.. Så jeg er modsat dig kritisk overfor "kendt" doner, hvorfor vide noget om en person der som udgangspunkt ikke vil have "dig"? 

Hvorfor gøre sig en masse tanker om en mand der aldrig har eller kommer til at være "din" far? 

Hvad så med kvinder der får æg donation men selfølgelig selv bærer børnene? Tror du også de har et kæmpe "dna" behov? 

Jeg stiller mig uforstående overfor du bruger dokumentar og Facebook som argumentation? Det fortæller jo intet om fler tallet? Og de samme grupper findes jo f.eks for adoptivbørn, fravalgte børn osv osv. 



Det handler ikke om at finde en far, det handler om at finde halvdelen af sit genetiske ophav og have noget at spejle sig i.

Børn af ægdonere har vel samme behov som børn af sæddonere uanset om deres mor har båret dem eller ej (jeg er godt klar over at det ikke gælder for alle).

Jeg vælger at bruge dokumentarere og Facebook grupper som eksempel på at det at finde frem til deres donere, er et behov, som mange af børnene har, da der tydeligvis er mange i denne tråd, som er i benægtelse omkring det. Jeg finder tallene frem, når min søn tager sin middaglur.

Anmeld Citér

24. april 2016

lineog4

dorthemus skriver:



Fordi man vælger en åben donor - som jeg har -  så betyder det ikke st man fortæller sit barn at om 18 år får du en far. Åben eller ej så er donor stadig donor og IKKE en far og alle jeg kender der har valgt som jeg og al den litteratur om emnet jeg har læst underbygger at ingen fortæller deres børn det. Det er desværre en sejlivet fordom blandt mange.



Siger jeg heller ikke man gør, det var egentlig bare for at sætte på spidsen at alle valg vi træffer som forældre kan vendes imod os når ungerne er i identitskrise, er sure på livet, sure på os osv. 

Mine børn som er lavet helt konventionelt og kender deres genetiske ophav og er vokset op sammen med det skal nok også finde deres ankepunkter. 

Jeg er selv hverken imod den ene eller den slags donor og tænker det voksne eller de voksne mennesker der har truffet det ene eller det andet valg har gjort det ud fra en overbevisning om de gjorde det bedste for deres kommende barn. 

Lige som skulle jeg have truffet valget om at være donor (måtte så ikke), så måtte jeg træffe der jeg følte var bedst for mig og min familie og det ville helt klart være at være anonym.

Anmeld Citér

24. april 2016

Anonym trådstarter

TNBC skriver:



Ikke alle har lyst til at vide hvor de kommer fra, og ja der er nogen der gerne vil finde soeskende, maaske faren, men ikke alle..

Du kan ikke sidde og sige at det er synd for ALLE donorboern, fordi ALLE vil kende deres familie... Nogen har det fint med at have mor og saa en stedfar, og ikke brug for at kende saeddonoren, andre har.

Ligesom adopterede boern, nogen leder efter deres foraeldre, mens andre er ligeglade.

Alle er forskellige, lige meget hvordan vi er lavet.

 



Jeg har ikke sagt, at det er synd for  ALLE donorbørn, jeg har sagt, at det er synd for dem, der har et ønske om at finde frem til deres genetiske ophav, men ikke har muligheden for det fordi deres forældre tog et egoistisk valg om at bruge en anonym sæddoner.

Anmeld Citér

24. april 2016

dorthemus

lineog4 skriver:



Siger jeg heller ikke man gør, det var egentlig bare for at sætte på spidsen at alle valg vi træffer som forældre kan vendes imod os når ungerne er i identitskrise, er sure på livet, sure på os osv. 

Mine børn som er lavet helt konventionelt og kender deres genetiske ophav og er vokset op sammen med det skal nok også finde deres ankepunkter. 

Jeg er selv hverken imod den ene eller den slags donor og tænker det voksne eller de voksne mennesker der har truffet det ene eller det andet valg har gjort det ud fra en overbevisning om de gjorde det bedste for deres kommende barn. 

Lige som skulle jeg have truffet valget om at være donor (måtte så ikke), så måtte jeg træffe der jeg følte var bedst for mig og min familie og det ville helt klart være at være anonym.



Det ved jeg godt   som mor til donorbarn så vil jeg bare gerne gøre op med den fordom. 

Folk må mene hvad de vil. I sidste ende står jeg kun til regnskab over for mig selv og mit barn ift mit valg. Og det mener jeg godt, at jeg kan. 

Anmeld Citér

24. april 2016

Anonym trådstarter





Ja selvfoelgelig er det allerede et barn, men det har ikke kendt sine foraeldre, og ja, det kan vaere at barn har et behov senere, men saa forklarer man det, naar barnet spoerg.

Ja, du kender. Og jeg kender nogen der aldrig har ledt efter deres foraeldre. Min bror ledte aldrig efter sin far. Han havde ikke behovet, han havde min far. Alle er forskellige. Saa man kan ikke sidde og sige, at saadan er det bare.



Har jeg sagt at "sådan er det bare"? Jeg taler udelukkende om børn af anonyme sæddonere som  har behovet for at opsøge halvdelen af deres genetiske ophav.

Anmeld Citér

24. april 2016

lineog4

Der er ikke meget videnskab om emnet, men en masse synes og tror også i denne tråd og også hos mig selv, men her er der da et indspark som i det mindste har lidt tørre tal, og kan man fremskrive noget ud fra se få tal (og det kan man nok ikke), så er der ar donorbørn ikke oplever denne store identitetskrise og at lidt over halvdelen af de der havde åben donor ikke benytter sig af muligheden for at opsøge og de der gør, gør det af nysgerrighed og ikke pga identitskrise:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE113656/donorboern---hvad-ved-vi/

Anmeld Citér

24. april 2016

dorthemus

lineog4 skriver:

Der er ikke meget videnskab om emnet, men en masse synes og tror også i denne tråd og også hos mig selv, men her er der da et indspark som i det mindste har lidt tørre tal, og kan man fremskrive noget ud fra se få tal (og det kan man nok ikke), så er der ar donorbørn ikke oplever denne store identitetskrise og at lidt over halvdelen af de der havde åben donor ikke benytter sig af muligheden for at opsøge og de der gør, gør det af nysgerrighed og ikke pga identitskrise:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE113656/donorboern---hvad-ved-vi/



Interessant, tak for den 

Anmeld Citér

24. april 2016

Anonym trådstarter

Hvor mange af jer der svarer, har et donorbarn med en anonym sæddonor?

Jeg undrer mig over, at størstedelen af jer ikke er i stand til at sætte jer ind i donorbørnenes situation.

Hvis behovet for at opsøge deres genetiske ophav opstår, bør de så ikke have muligheden for det?

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.