Egoistisk valg!

Anonym skriver:

Hvis man har et brændende ønske om at få et barn, er det vel ligemeget om det biologisk set er ens eget?



Nej... Det er absolut ikke ligemeget.... Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne elske et adopteret barn ligeså højt som jeg ville elske et barn der biologisk set var enten mit eller min partners.. 

Jeg tror, at jeg hellere vil undvære børn end jeg vil adopterer.. Jeg er ufrivilligt barnløs grundet sygdom, men min partner og jeg venter dog barn sammen til juni - et barn der er vores begges biologisk set.. 


Jeg undrede mig over, at du aldrig svarede på, hvad man så skal mene om de kvinder der bliver gravide med et engangsknald som de ikke kender navnet på? De må vel så være egoistiske, hvis ikke de får en abort? 

Det har jeg svaret på. Venligst læs mine tidligere kommentarer. Jeg hverken gider eller har tid til at gentage mig selv.

Anonym skriver:

Det har jeg svaret på. Venligst læs mine tidligere kommentarer. Jeg hverken gider eller har tid til at gentage mig selv.

Du må da meget undskylde, at jeg har overset dit svar på det, jeg synes ellers jeg har ledt tråden igennem... 

Mami skriver:

Øh nej? Da ikke når far ikke vil have noget med dig at gøre. 

Så du mener altså, at mennesker ikke kan ændre deres mening i løbet af tyve år?

Så du mener altså, at mennesker ikke kan ændre deres mening i løbet af tyve år?

Det har jeg da ikke skrevet? 

Min egen far ville ikke have noget med mig at gøre og det ville han heller ikke da jeg som 20 årig opsøgte ham - skide fed følelse. 

En doner donere jo sæd, ikke adoptere eller Andet. Så hvad får dig til at tro at doner (18 år efter klat i kop) vil være far? Det gavner ikke nogen at blive afvist og det giver ikke ro eller andet vide hvem der knaldede din mor 9 måneder før du blev født. 

Smølfine123 skriver:

Du siger .. Dine venners forældre..?

Nu ved jeg  ikke hvor gammel du er, men der er jo kommet mange nye behandlingstyper til som slet ikke fandtes - således at adoption var muligheden. Dine venners forældre indvier dig vel heller ikke i en evt behandlingshistorik..?

Der er rigtig mange som får sæd renset, presset ind i et æg osv for at få et biologisk barn. Langt de fleste foretrækker et biologisk barn. 

Det er de færreste der siger nej til det og adopterer ud fra holdningen .."verden har alligevel så mange børn der hsr brug for kærlighed".

Det er et emne, jeg har diskuteret med mine adopteret venner, så jo, jeg er mere eller mindre blevet indviet i deres forældres behandlingshistorik.

Jeg ville personligt hellere adoptere end at få et barn med en anonym sæddonor, men det er bare min personlige holdning.

Har ikke nærlæst hele debatten, men skimtet den. Og TS, jeg er HELT enig med dig.

Jeg synes det er pisse egoistisk at få et barn med en anonym sæddonor, og jeg krummer tæer over muligheden. Kvinden har et behov for at få et barn og barnet har et behov for at kende sit ophav - og i en hver situation vil jeg sætte barnets behov før forældrenes.

Der er masser af børn i verden der mangler forældre - jeg forstår simpelthen ikke at man ikke vælger adoption i stedet (og ja, det er selvfølgelig dyrt og besværligt, men sådan er det).

Hvis det virkelig er altafgørende at give egne gener videre, så bør man i det mindste vælge kendt donor for barnets skyld.

Fatter ikke at kvindens behov er vigtigere end barnets.

Mami skriver:

Det har jeg da ikke skrevet? 

Min egen far ville ikke have noget med mig at gøre og det ville han heller ikke da jeg som 20 årig opsøgte ham - skide fed følelse. 

En doner donere jo sæd, ikke adoptere eller Andet. Så hvad får dig til at tro at doner (18 år efter klat i kop) vil være far? Det gavner ikke nogen at blive afvist og det giver ikke ro eller andet vide hvem der knaldede din mor 9 måneder før du blev født. 

Det er selvfølgelig ærgerligt for dig, at din far ikke vil have noget med dig at gøre, men det er jo ikke tilfældet for alle.

Jeg har aldrig sagt, at der er en garanti for, at doner vil være far, men hvis doner har valgt at være kendt, så er der vel en chance for, at han er villig til at læret barnet at kende efter det er blevet myndigt.

Har ikke nærlæst hele debatten, men skimtet den. Og TS, jeg er HELT enig med dig.

Jeg synes det er pisse egoistisk at få et barn med en anonym sæddonor, og jeg krummer tæer over muligheden. Kvinden har et behov for at få et barn og barnet har et behov for at kende sit ophav - og i en hver situation vil jeg sætte barnets behov før forældrenes.

Der er masser af børn i verden der mangler forældre - jeg forstår simpelthen ikke at man ikke vælger adoption i stedet (og ja, det er selvfølgelig dyrt og besværligt, men sådan er det).

Hvis det virkelig er altafgørende at give egne gener videre, så bør man i det mindste vælge kendt donor for barnets skyld.

Fatter ikke at kvindens behov er vigtigere end barnets.

 

Endelig en der deler min mening!

Anonym skriver:

Det er et emne, jeg har diskuteret med mine adopteret venner, så jo, jeg er mere eller mindre blevet indviet i deres forældres behandlingshistorik.

Jeg ville personligt hellere adoptere end at få et barn med en anonym sæddonor, men det er bare min personlige holdning.

Som forældre til adopterede børn vil man da aldrig sige... Vi gjorde alt hvad vi kunne og fik behandlinger .. Men endte med at adoptere - altså : du var sidste mulighed

Anonym skriver:

Det er selvfølgelig ærgerligt for dig, at din far ikke vil have noget med dig at gøre, men det er jo ikke tilfældet for alle.

Jeg har aldrig sagt, at der er en garanti for, at doner vil være far, men hvis doner har valgt at være kendt, så er der vel en chance for, at han er villig til at læret barnet at kende efter det er blevet myndigt.

Ja det er da bare drøn ærgerligt for mig. Men det er min virkelighed. 

Jeg tror chancen for en doner vil lege far er meget lille, og det kan om noget sende dig ud i en identitet krise.. Så jeg er modsat dig kritisk overfor "kendt" doner, hvorfor vide noget om en person der som udgangspunkt ikke vil have "dig"? 

Hvorfor gøre sig en masse tanker om en mand der aldrig har eller kommer til at være "din" far? 

Hvad så med kvinder der får æg donation men selfølgelig selv bærer børnene? Tror du også de har et kæmpe "dna" behov? 

Jeg stiller mig uforstående overfor du bruger dokumentar og Facebook som argumentation? Det fortæller jo intet om fler tallet? Og de samme grupper findes jo f.eks for adoptivbørn, fravalgte børn osv osv.