Egoistisk valg!

Det der også glemmes i denne diskussion er at jeg vil sige at børnene i gennemsnit kommer fra bedre kår (behandling kræver penge), de er et meget aktivt tilvalg så der er ofte overskud og et meget stort ønske som ligger bag og en masse kærlighed at give . En kvinde der bruger donorsæd er typisk mere reflekteret over hvad hun ønsker ar give/ tilbyde et barn en den gennemsnitlige alm. Gravide kvinde. Ikke at folk med naturlige børn ikke ønsker dem eller er reflekterede... Men i gennemsnit. Hvis du har brug for æg eller sæd fra en doner er der ikke tale om upsere/ engangsknald osv. 

Det er jeg enig i, men samtidig ændrer det jo desværre ikke på, at børn af anonyme donere aldrig vil have muligheden for at opsøge deres genetiske ophav, hvis det er det, de ønsker.

Anonym skriver:

Langt de fleste ønske da at få børn der ligner dem så meget som muligt og så tidligt som muligt. det er da naturligt at ønske et eget barn frem for et barn fra Korea eller Afrika. De er ældre de har ofte vanskeligheder pga. oplevet svigt.. Og det er bestem heller ikke lige til processmæssigt. 

et par med en mand og kvinde med lav sædkvalitet eller ægkvalitet vil da ofte se næstbedste løsning ved at kun den ene halvdel er "lånt" materiale. 

En kvinde der får sæddonation kan d også blot tale med bærnene om det. Det gør vi. De ved godt at der har været et låneæg ind over. Hvis børn bliver overrasket over at andre har fædre er det fordi din venindenikke har forberedt dem godt nok. Det kan da sagtens gøres uden at børnene føler sig underlige. I dag er der mange familie konstellationer. 

Det er jeg så uening i. Der er så vidt jeg ved ingen af mine adopteret venners forældre som forsøgte sig med sæddoner/ægdoner før de valgte at adoptere.

Det er rigtigt nok at adoption bestemt ikke er en lige til process, men et barn er et barn uanset om det ligner en eller ej.

Min veninde gør rigtig meget for at få hendes børn til at forstå, hvorfor de ikke har en far, og hvorfor den ene af hendes børn slet ikke ligner resten af familien, men de er stadig meget forvirrede omkring det hele.

Anonym skriver:

Selvfølgelig vejer det ikke mere end en god og kærlig opvækst, men hvis man vælger en anonym doner frem for en kendt donor, og derved ikke sætter sit kommende barns mulige behov før sine egne, så er man i mine øjne en egoistisk person.

Det du glemmer er at laaaangt færre ville donere hvis det skal være åbent. Jeg synes det er fint begge muligheder er der. 

Der er da intet barn der får noget ud af at banke på en dør hvor manden ikke vil vide af dem. 

Der er nok ikke nogen tvivl om, at de fleste ville foretrække kernefamilien skabt på naturligvis, men sådan er virkeligheden ikke for mange( inkl dig selv, når nu dit barn kun ser sin far hver anden weekenden).

Folk bliver skilt, nogle kan kun få børn via hjælp osv. De færreste børn vokser op under de absolutte perfekte betingelser. Det som er altafgørende i min optik, er, at man som forældre formår at give ens barn den ballast, de har brug, således de kan klare ikke at kende sit biologoske ophav, eller kun at se sin far hver anden weekend for den sags skyld.

De doner forældre jeg har mødt, er alle kærlig og omsorgsfulde forældre, som jeg har fuld tilid til, at kunne skabe netop den ballast hos deres børn. 

Jeg kan godt se, hvad du mener, men personligt ville jeg bare aldrig kunne finde på at fratage mit barn retten til at opsøge sin biologiske far/mor.

Det er jo aldrig for barnets egen skyld, at forælderen vælger en anonym doner.

Det du glemmer er at laaaangt færre ville donere hvis det skal være åbent. Jeg synes det er fint begge muligheder er der. 

Der er da intet barn der får noget ud af at banke på en dør hvor manden ikke vil vide af dem. 

Nej, men derfor bør donorbørn stadig have muligheden for det, hvis det er det, de ønsker.

Men ikke mere synd, end at du fremhæver adoption som et bedre alternativ, hvorved din veninde kunne have en søn med mørkebrun hudfarve og kulsort, tætkrøllet hår? Jeg må sige, at jeg ser flere og flere selvmodsigelser i dine svar - at kende sandheden om fars DNA er afgørende, men man bør lyve om den sandhed, hvis der er en far. Det er skidt at skille sig ud med mørkt hår i en lys familie, men adoption er at foretrække. 

Hvis man har et brændende ønske om at få et barn, er det vel ligemeget om det biologisk set er ens eget?

Adoptivbørn har den fordel, at de får udleveret deres adoptionspapirere, når de er myndige og derved har mulighed for at opsøge deres biologiske forældre og finde nogle at spejle sig i. Den mulighed kommer børn af anonyme donere aldrig til at have (medmindre reglerne bliver lavet om).

Jeg har forklaret, hvorfor jeg synes, at de bør lyve. Jeg kan simpelthen ikke se meningen i at fortælle et barn, at det er et donorbarn for så efterfølgende at fortælle barnet, at det aldrig vil have muligheden for at opsøge doneren. Hvad godt kommer der ud af, at barnet så ved, at dets far ikke er dets biologiske far?

Jeg har  aldrig sagt, at det er skidt at skille sig ud med mørkt hår og brune øjne i en lyshåret og blåøjet familie. Jeg har sagt, at det er synd, at han ikke har nogle af spejle sig i og aldrig vil kunne det.

Hvis man har et brændende ønske om at få et barn, er det vel ligemeget om det biologisk set er ens eget?



Nej... Det er absolut ikke ligemeget.... Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne elske et adopteret barn ligeså højt som jeg ville elske et barn der biologisk set var enten mit eller min partners.. 

Jeg tror, at jeg hellere vil undvære børn end jeg vil adopterer.. Jeg er ufrivilligt barnløs grundet sygdom, men min partner og jeg venter dog barn sammen til juni - et barn der er vores begges biologisk set.. 


Jeg undrede mig over, at du aldrig svarede på, hvad man så skal mene om de kvinder der bliver gravide med et engangsknald som de ikke kender navnet på? De må vel så være egoistiske, hvis ikke de får en abort? 

Anonym skriver:

Som tidligere skrevet, så kender min veninde min mening.

Hvordan kan man kompensere for, at ens barn ikke har en far og med stor sandsynlighed aldrig vil kunne finde frem til ham? Det er menneskeligt at ville vide, hvor man kommer fra.

Jeg har aldrig nævnt noget om abort. Børn hvis fædre ikke vil kendes ved dem, ved i det mindste hvem deres far er og har muligheden for at kunne tage kontakt til ham og hans side af familien senere i livet.

Øh nej? Da ikke når far ikke vil have noget med dig at gøre. 

Anonym skriver:

Det er jeg så uening i. Der er så vidt jeg ved ingen af mine adopteret venners forældre som forsøgte sig med sæddoner/ægdoner før de valgte at adoptere.

Det er rigtigt nok at adoption bestemt ikke er en lige til process, men et barn er et barn uanset om det ligner en eller ej.

Min veninde gør rigtig meget for at få hendes børn til at forstå, hvorfor de ikke har en far, og hvorfor den ene af hendes børn slet ikke ligner resten af familien, men de er stadig meget forvirrede omkring det hele.

Du siger .. Dine venners forældre..?

Nu ved jeg  ikke hvor gammel du er, men der er jo kommet mange nye behandlingstyper til som slet ikke fandtes - således at adoption var muligheden. Dine venners forældre indvier dig vel heller ikke i en evt behandlingshistorik..?

Der er rigtig mange som får sæd renset, presset ind i et æg osv for at få et biologisk barn. Langt de fleste foretrækker et biologisk barn. 

Det er de færreste der siger nej til det og adopterer ud fra holdningen .."verden har alligevel så mange børn der hsr brug for kærlighed".

Anonym skriver:

Udover dit brugernavn på tre bogstaver, er du da også selv anonym idet du hverken har billede eller personlige oplysninger på din profil. Men nok om det - jeg har oplyst mit brugernavn og er over diskussionen om, hvorvidt man står ved sin mening, hvis man vælger, at debattere som anonym.

Jeg hedder skam Heidi, har passeret de 40 år. Jeg bor i en mindre by på vestsjælland, med mine 2 store børn og min dejlige mand. Billede må du vente med til at jeg har en god hår dag ( ha ha). Udover det lyder det meget på mig som om at der er et eller andet der tricker dig rigtigt meget med hensyn til det biologiske ophav. Personligt synes jeg af det er en fin mulighed, og kan ikke se noget egoistisk i det, tror af flertallet af anonyme doner børn føler sig lige så højt elsket og har ikke problemer med det. At du henviser til tv programmer hvor doner børn leder efter sit biologiske ophav, gør ikke min mening anderledes, der kan lige så godt være et program med glade og lykkelige donerbørn, begge dele er reality show, som der ikke giver noget virkelighedsbillede.