Amning og billeder

fo82 skriver:

Nu kommer du med argumenter der ikke passer, husk at være kildekritisk...

der er IKKE evidens for at langtidsamning har beviselig kognitiv effekt. WHO har kigget på socioøkonomiske studier, hvor der er kigget på hvor meget moderen har stimuleret barnet, og der er lavet et studie på nogle 27 årige hvor sammenligningen er mindre end 1 mdr amning og mere end 9 mdr amning, og her snakker vi 5 point forskel... Men igen, det er stimulans fra moderen ikke amningen alene, ergo kan den stimulans også udføres uden amning...

Trøst er stimulans, anerkendelse og omsorg - det har intet med bryst Kiks eller yoghurt at gøre.. Måske er brystet den nemme udvej for moderen?

en børnepsykolog udtaler endda at langtidsamning rent faktisk kan hæmme barnets sociale udvikling, da barnet ikke naturligt får lov at løsrive sig fra moderen og udvikle sig, bliver offer for mobning mv.

ja der kan være sundhedsmæssige fordele ved amning, men hvor står det specifikt at jo længere du ammer jo bedre?

jeg vil faktisk gerne frabede mig at du kalder min holdning for dum fordømmelse, jeg har sagt at det er grænseoverskridende for MIG - og at jeg ikke har fidus til det, da der er lige så mange studier for som imod. At du har en anden mening kalder jeg ikke fordømmende, jeg argumenterer på et sagligt niveau, og det vil jeg også bede dig om at gøre... At kaste "du er fordømmende" kortet er for mig et tegn på, at du er ved at løbe tør for saglige argumenter? 

Du har spurgt da endnu mindre hold i dine holdninger. De er udelukkende baseret på fordømmelse og fordom.

fo82 skriver:

Nu kommer du med argumenter der ikke passer, husk at være kildekritisk...

der er IKKE evidens for at langtidsamning har beviselig kognitiv effekt. WHO har kigget på socioøkonomiske studier, hvor der er kigget på hvor meget moderen har stimuleret barnet, og der er lavet et studie på nogle 27 årige hvor sammenligningen er mindre end 1 mdr amning og mere end 9 mdr amning, og her snakker vi 5 point forskel... Men igen, det er stimulans fra moderen ikke amningen alene, ergo kan den stimulans også udføres uden amning...

Trøst er stimulans, anerkendelse og omsorg - det har intet med bryst Kiks eller yoghurt at gøre.. Måske er brystet den nemme udvej for moderen?

en børnepsykolog udtaler endda at langtidsamning rent faktisk kan hæmme barnets sociale udvikling, da barnet ikke naturligt får lov at løsrive sig fra moderen og udvikle sig, bliver offer for mobning mv.

ja der kan være sundhedsmæssige fordele ved amning, men hvor står det specifikt at jo længere du ammer jo bedre?

jeg vil faktisk gerne frabede mig at du kalder min holdning for dum fordømmelse, jeg har sagt at det er grænseoverskridende for MIG - og at jeg ikke har fidus til det, da der er lige så mange studier for som imod. At du har en anden mening kalder jeg ikke fordømmende, jeg argumenterer på et sagligt niveau, og det vil jeg også bede dig om at gøre... At kaste "du er fordømmende" kortet er for mig et tegn på, at du er ved at løbe tør for saglige argumenter? 

Er det kun mig der bliver lidt træt af alt den teori både for og imod langtidsamsning. 

Jeg er så heldig så jeg har fået lov at være mor til en lille flok børn og har været så heldig så de har været meget forskellige, derfor siger alt i mig og min erfaring: lad os kigge på barnet og ikke på teorien. Med min datter var jeg overbevist om jeg aldrig aldrig aldrig ville amme længere end max 9 måneder, men der stod jeg med en lille pige som kunne ligge ved brysterne 24/7 og efter de 9 mnd, og nej der var absolut ingen teori jeg kunne binde det op på, men jeg kunne følge hende og hendes behov. 

Så fik jeg en dreng der slet ikke kunne amme og som forresten fandt tryghed på en helt anden måde. Hvor storesøster skulle svøbes, være i arme, amme, have fysisk kontakt. Så skulle han have sit rum, sin tid, og have lov til at være alene. 

Og sørme så kom lillebror der gerne ville amme, men selv på det tydeligste viste at det skulle stoppe da gan var ca 9 mnd. Han var større putter end storesøster, den dag i dag hvor han er 5 skal han stadig helst være fysisk i kontakt med et andet menneske, spiser vi aftensmad så lige pludselig har jeg en del af ham på skødet. Han var forresten også den eneste af dem der ville bruge sut. 

3 vidt forskellige børn som jeg lod guide mig og lære mig om deres behov. Jeg lod ikke bægerne, teorierne, sundhedsplejersker, velmeenende older eller andet fortælle mig hvad jeg skulle gøre, men derimod børnene. 

Og ja nåede så til at lære at det ikke var forkert, ulækkert eller grænseoverskridende at amme et barn der kan gå og tale, det lærte min datter mig. Min søn lærte mig så at det heller ikke er alle børn der vil ammes længe også selvom mor synes det er en god ide...

migxher skriver:

Du har spurgt da endnu mindre hold i dine holdninger. De er udelukkende baseret på fordømmelse og fordom.

https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

har du læst denne?

hvis WHO har studeret på baggrund af stimuli, så er kognitiv viden jo udelukkende baseret på stimuli og responsteorien, som bl.a. BS Skinner har forsket i, og ja, den er valid, men stimuli kan både være positiv og negativ for at opnå frn ønskede respons. Og amning er ikke i sig selv en responsgivende faktor, det er den stimuli som moderen giver sit barn, denne stimuli kan også udføres uden amning.

igen, jeg kommer med saglige argumenter og henvisninger. Det har intet med fordom at gøre.

fordom er en forudindtaget mening baseret på hvad man TROR man ved, jeg vil igen understrege, at jeg henviser til bl.a. Sundhedsstyrelsen, og også BS. Skinners teori om stimuli og respons. 

Så dit argument med at jeg kun argumenterer på fordom, falder tilbage på, at du ikke har argumenter nok til at fortsætte debatten på et sagligt plan.

lineog4 skriver:

Er det kun mig der bliver lidt træt af alt den teori både for og imod langtidsamsning. 

Jeg er så heldig så jeg har fået lov at være mor til en lille flok børn og har været så heldig så de har været meget forskellige, derfor siger alt i mig og min erfaring: lad os kigge på barnet og ikke på teorien. Med min datter var jeg overbevist om jeg aldrig aldrig aldrig ville amme længere end max 9 måneder, men der stod jeg med en lille pige som kunne ligge ved brysterne 24/7 og efter de 9 mnd, og nej der var absolut ingen teori jeg kunne binde det op på, men jeg kunne følge hende og hendes behov. 

Så fik jeg en dreng der slet ikke kunne amme og som forresten fandt tryghed på en helt anden måde. Hvor storesøster skulle svøbes, være i arme, amme, have fysisk kontakt. Så skulle han have sit rum, sin tid, og have lov til at være alene. 

Og sørme så kom lillebror der gerne ville amme, men selv på det tydeligste viste at det skulle stoppe da gan var ca 9 mnd. Han var større putter end storesøster, den dag i dag hvor han er 5 skal han stadig helst være fysisk i kontakt med et andet menneske, spiser vi aftensmad så lige pludselig har jeg en del af ham på skødet. Han var forresten også den eneste af dem der ville bruge sut. 

3 vidt forskellige børn som jeg lod guide mig og lære mig om deres behov. Jeg lod ikke bægerne, teorierne, sundhedsplejersker, velmeenende older eller andet fortælle mig hvad jeg skulle gøre, men derimod børnene. 

Og ja nåede så til at lære at det ikke var forkert, ulækkert eller grænseoverskridende at amme et barn der kan gå og tale, det lærte min datter mig. Min søn lærte mig så at det heller ikke er alle børn der vil ammes længe også selvom mor synes det er en god ide...

Hvor skriver du det så smukt! 

Jeg har tit undret mig over, at kvinder siger, "JEG vil amme til barnet er et år" (eller længere tid) - jamen hvad vil barnet? Handler det ikke om hvor længe barnet vil? Nogle børn vil amme længe, andre ikke. 

Jeg har endda set debatter hvor mødre giver hinanden råd til hvordan de kan fastholde amningen på et barn det næsten er 2 år, hvor de ordret skriver at deres barn ikke vil. 

Hvis behov er det så? Barnets eller moderen? Men der er jo børn som gerne vil ammes længere. Hvorfor er det egentlig os, som sætter et tidsperspektiv på?

Jeg sagde selv, at jeg ville amme i hvert fald 1 år. Jeg blev klogere.. Mit barn ville noget andet. 

Børn er forskellige - og så kan man læse ih så mange undersøgelser. 

Er det kun mig der bliver lidt træt af alt den teori både for og imod langtidsamsning. 

Jeg er så heldig så jeg har fået lov at være mor til en lille flok børn og har været så heldig så de har været meget forskellige, derfor siger alt i mig og min erfaring: lad os kigge på barnet og ikke på teorien. Med min datter var jeg overbevist om jeg aldrig aldrig aldrig ville amme længere end max 9 måneder, men der stod jeg med en lille pige som kunne ligge ved brysterne 24/7 og efter de 9 mnd, og nej der var absolut ingen teori jeg kunne binde det op på, men jeg kunne følge hende og hendes behov. 

Så fik jeg en dreng der slet ikke kunne amme og som forresten fandt tryghed på en helt anden måde. Hvor storesøster skulle svøbes, være i arme, amme, have fysisk kontakt. Så skulle han have sit rum, sin tid, og have lov til at være alene. 

Og sørme så kom lillebror der gerne ville amme, men selv på det tydeligste viste at det skulle stoppe da gan var ca 9 mnd. Han var større putter end storesøster, den dag i dag hvor han er 5 skal han stadig helst være fysisk i kontakt med et andet menneske, spiser vi aftensmad så lige pludselig har jeg en del af ham på skødet. Han var forresten også den eneste af dem der ville bruge sut. 

3 vidt forskellige børn som jeg lod guide mig og lære mig om deres behov. Jeg lod ikke bægerne, teorierne, sundhedsplejersker, velmeenende older eller andet fortælle mig hvad jeg skulle gøre, men derimod børnene. 

Og ja nåede så til at lære at det ikke var forkert, ulækkert eller grænseoverskridende at amme et barn der kan gå og tale, det lærte min datter mig. Min søn lærte mig så at det heller ikke er alle børn der vil ammes længe også selvom mor synes det er en god ide...

Nope ;-) 

jeg kan godt få lidt lange skuldre af, at når man argumenterer lidt "mod strømmen" så er man fordømmende... Men sådan vil det nok altid være :-P

jeg bider mærke i, at du fortæller at dine 3 børn har haft 3 forskellige behov, og det undrer mig, at der netop ikke bliver taget en sådan faktor med i spil i forskningen - det er jo et klart bevis på at den "rette" stimuli kommer i flere former, for man kan ikke konkludere at den samme stimuli virker ens på alle individer :-) og det kan man da sige at jeres familie er et klart eksempel på :-)

Kan barnet selv bede om Pat og tage for sig af retterne så er det for stort til amning. 

Synes faktisk det er en kende perverst at lade sin 2-3 årige sidde og sutte på mors bryster når barnet ingen næringsbehov har. 

Er ikke blufærdig og det handler ikk om hvorvidt man kan se bryster. Det er jeg ret ligeglad med. Men synes det er ulækkert at se så store børn med en babs i munden. 

Og ja sidder jeg på en cafe og en mor hiver pivtøjet frem og ammet sin 2 årige. Så beder jeg hende gå et andet sted hen eller vende ryggen til lokalet. 

Man vil nok altid kunne for - og imod argumenter og undersøgelser på alting

fo82 skriver:

Nope ;-) 

jeg kan godt få lidt lange skuldre af, at når man argumenterer lidt "mod strømmen" så er man fordømmende... Men sådan vil det nok altid være :-P

jeg bider mærke i, at du fortæller at dine 3 børn har haft 3 forskellige behov, og det undrer mig, at der netop ikke bliver taget en sådan faktor med i spil i forskningen - det er jo et klart bevis på at den "rette" stimuli kommer i flere former, for man kan ikke konkludere at den samme stimuli virker ens på alle individer :-) og det kan man da sige at jeres familie er et klart eksempel på :-)

Jeg bliver nu heller aldrig helt træt af teori, men synes teori skulle være mindre sort/hvid, for det er mennesker det skal beskrive og guide om og mennesker er netop forskellige. 

Det er rart at kunne diske op med en teori når man får bemærkninger om sine valg - problemet for mig var bare jeg skulle kende 3 forskellige teorier for jeg havde 3 forskellige børn. Og det er ikke kun omhandlende amning, det er også omhandlende samsovning, hvor den ene absolut ikke kan sove sammen med andre, det er om opdragelse, det er om læring, det er om kræsenhed, det er om stort set alt....

og tænker egentlig ikke du er fordømmende, men at du måske kan bliver overrasket over sig selv hvis du fik en baby som min datter der var brystafhængig. På samme måde som jeg tænker de der er pro langtidsamsning kan bliver overtasket hvis de får en som min mindste. Og egentlig tænker jeg alle de stærke meninger også er en del af man kan ende med en kæmpe skuffelse fx en pro langtidsammere der har alle argumenter om det sunde barn, det trygge barn og så får dit et barn der ikke kan die - ergo bliver deres barn usundt, utrygt mm. Eller de der har hele skytset frem om samsovning og får et barn som min den mellemste der spørger: må jeg ikke nok gå ind i min egen seng. Hvis man tillod sig selv argumentet: jeg har lyttet il mit barn, så blev man måske knapt så skuffet

fo82 skriver:

Jeg ser en tumling som der bl.a. Også beskrives her på siden: et barn i alderen 1-3 år.

der er intet næringsmæssigt behov for at amme et barn der har den alder, og når snakken falder på tryghed, så køber jeg den ikke, tryghed sidder ikke i brysterne... Tryghed er en følelse af sikkerhed anerkendelse og omsorg - det er ikke noget bryster og brystmælk producerer.. 

Så jeg kan ikke se argumentet i at fastholde barnet i en amningsproces når der ikke længere er næringsmæssigt behov for det... Og det psykologiske aspekt er skabt af forælderen, for barnet har ikke lært andet af forælderen.. 

Så i min optik er det et "behov" der projekteres fra mor til barn... Ergo er det mors behov..

At give sit barn en sut, en nusseklud, at vænne det til, at godnatstunden krydres med mors sang, at bruge et særligt kælenavn til sit barn er altsammen tryghedsritualer, der projekteres fra mor til barn, fordi barnet ikke har lært andet. Intet barn er født til lige præcis at føle optimal tryghed, når mor synger "Solen er så rød, Mor" - eller at føle sig særligt tryg og elsket af far, når han kilder det under fødderne. Men når behovet er etableret, og mor og far kan se og mærke, at barnet er trygt netop ved sangen eller kildeturen, kan behovet ikke umiddelbart erstattes af noget andet. Sutten skal væk på et tidspunkt, far kan ikke blive ved med at dikke barnets fusser, til barnet er teenager, men tidspunktet, hvor barnet skal vænnes fra tryghedsritualet, er naturligvis individuelt fra barn til barn. 

Det gælder selvfølgelig også amning. Nogle børn mister selv interessen, andre skal vænnes blidt og langsomt fra, og selvfølgelig har mors indstilling til amning en del at sige - men at gøre det til en ensidig proces, hvor alt afhænger af mors behov, er forsimplet og forkert. Og om det tryghedssøgende barn, der elsker og nyder ammestunden, skal vænnes fra ved de 9, 12 eller 18 måneder, er da gudskelov op til de to og ikke andre. 

Du nævner faren for mobning af barnet i et andet indlæg - der er vi vel enige om, at det ikke er 2-3-årige, det handler om? 

lineog4 skriver:

Jeg bliver nu heller aldrig helt træt af teori, men synes teori skulle være mindre sort/hvid, for det er mennesker det skal beskrive og guide om og mennesker er netop forskellige. 

Det er rart at kunne diske op med en teori når man får bemærkninger om sine valg - problemet for mig var bare jeg skulle kende 3 forskellige teorier for jeg havde 3 forskellige børn. Og det er ikke kun omhandlende amning, det er også omhandlende samsovning, hvor den ene absolut ikke kan sove sammen med andre, det er om opdragelse, det er om læring, det er om kræsenhed, det er om stort set alt....

og tænker egentlig ikke du er fordømmende, men at du måske kan bliver overrasket over sig selv hvis du fik en baby som min datter der var brystafhængig. På samme måde som jeg tænker de der er pro langtidsamsning kan bliver overtasket hvis de får en som min mindste. Og egentlig tænker jeg alle de stærke meninger også er en del af man kan ende med en kæmpe skuffelse fx en pro langtidsammere der har alle argumenter om det sunde barn, det trygge barn og så får dit et barn der ikke kan die - ergo bliver deres barn usundt, utrygt mm. Eller de der har hele skytset frem om samsovning og får et barn som min den mellemste der spørger: må jeg ikke nok gå ind i min egen seng. Hvis man tillod sig selv argumentet: jeg har lyttet il mit barn, så blev man måske knapt så skuffet

Lige præcis! Måske du skulle forske i "forskellige individualiteter" teorien ;-)

man kan netop ikke basere sit barns opvækst på teorier og bøger, man kan prøve at lytte og forstå, og så går det nok hen ad vejen ( mit barn vil nu ikke få lov til scenariet selv at tage for sig af retterne - HVIS jeg overhovedet  kan amme (succesraten er ret ringe i vores familie - vi er ikke gode malkekøer )... Og kan jeg ikke amme, så finder jeg nok en anden vej at få et super smukt og klogt barn alligevel :-)

men rationalitet forsvinder ofte lige så hurtigt at man står med en plastikpen man har tisset på og et indikatorpapir viser to streger :-D