fo82 skriver:
Lige præcis det med tryghedsritualet og hvad barnet lærer, der er vi enige, for tryghed er noget barnet lærer ved mor og far, og er en læringsproces. Hvad man lærer barnet er lig med tryghed kommer fra mor og far. Og tryghed gennem amning er også noget barnet lærer, for får barnet brystet når det er utrygt, er det det barnet forbinder med et tryghedsritual, får barnet sang, sut, kildetur, en vuggetur i armene på mor eller far, er det hvad barnet forbinder med tryghed.
du har ret i, at fravænningsprocessen er individuel, nogle stopper med interesse for brystet ved den første skefuld mos, andre er længere om det, og det er et spørgsmål om, at tilpasse sig så godt som muligt.
men når barnet starter i institution er der nødt til at være andre muligheder for tryghed end amningen, for hvordan skal et barn ellers kunne fungere og føle sig trygt i andres varetægt, pædagogerne hiver nok ikke babs og nutte frem til fri afbenyttelse ;-)
der hvor jeg tænker at kæden så hopper af er, når barnet så er hjemme, så bliver amningen "fastholdt" og kan barnet klare sig hele dagen i institution med anden stimuli, hvor er barnets behov så for bryst når det kommer hjem? Er det så ikke moderens behov der projekteres til barnet?
børn i børnehavealderen kan være meget mere modbydelige end man lige regner med, de kan udelukke andre børn fordi de har tisset i bukserne, så de kan også udelukke lille Jens der stadig får bryst, så jo, mobning kan forekomme helt ned i de små årgange, de kender bare intet til konsekvensen af deres handling i den alder..
Må jeg vove at påstå, at der er mange tryghedsritualer (udover amning) rundt i de små hjem som pædagogerne i vuggestuen ikke tilbyder, men som derfor alligevel kan være super vigtig for barnet i de hjemlige rammer?