Mor og meget mere skriver:
At give sit barn en sut, en nusseklud, at vænne det til, at godnatstunden krydres med mors sang, at bruge et særligt kælenavn til sit barn er altsammen tryghedsritualer, der projekteres fra mor til barn, fordi barnet ikke har lært andet. Intet barn er født til lige præcis at føle optimal tryghed, når mor synger "Solen er så rød, Mor" - eller at føle sig særligt tryg og elsket af far, når han kilder det under fødderne. Men når behovet er etableret, og mor og far kan se og mærke, at barnet er trygt netop ved sangen eller kildeturen, kan behovet ikke umiddelbart erstattes af noget andet. Sutten skal væk på et tidspunkt, far kan ikke blive ved med at dikke barnets fusser, til barnet er teenager, men tidspunktet, hvor barnet skal vænnes fra tryghedsritualet, er naturligvis individuelt fra barn til barn.
Det gælder selvfølgelig også amning. Nogle børn mister selv interessen, andre skal vænnes blidt og langsomt fra, og selvfølgelig har mors indstilling til amning en del at sige - men at gøre det til en ensidig proces, hvor alt afhænger af mors behov, er forsimplet og forkert. Og om det tryghedssøgende barn, der elsker og nyder ammestunden, skal vænnes fra ved de 9, 12 eller 18 måneder, er da gudskelov op til de to og ikke andre.
Du nævner faren for mobning af barnet i et andet indlæg - der er vi vel enige om, at det ikke er 2-3-årige, det handler om?
Lige præcis det med tryghedsritualet og hvad barnet lærer, der er vi enige, for tryghed er noget barnet lærer ved mor og far, og er en læringsproces. Hvad man lærer barnet er lig med tryghed kommer fra mor og far. Og tryghed gennem amning er også noget barnet lærer, for får barnet brystet når det er utrygt, er det det barnet forbinder med et tryghedsritual, får barnet sang, sut, kildetur, en vuggetur i armene på mor eller far, er det hvad barnet forbinder med tryghed.
du har ret i, at fravænningsprocessen er individuel, nogle stopper med interesse for brystet ved den første skefuld mos, andre er længere om det, og det er et spørgsmål om, at tilpasse sig så godt som muligt.
men når barnet starter i institution er der nødt til at være andre muligheder for tryghed end amningen, for hvordan skal et barn ellers kunne fungere og føle sig trygt i andres varetægt, pædagogerne hiver nok ikke babs og nutte frem til fri afbenyttelse ;-)
der hvor jeg tænker at kæden så hopper af er, når barnet så er hjemme, så bliver amningen "fastholdt" og kan barnet klare sig hele dagen i institution med anden stimuli, hvor er barnets behov så for bryst når det kommer hjem? Er det så ikke moderens behov der projekteres til barnet?
børn i børnehavealderen kan være meget mere modbydelige end man lige regner med, de kan udelukke andre børn fordi de har tisset i bukserne, så de kan også udelukke lille Jens der stadig får bryst, så jo, mobning kan forekomme helt ned i de små årgange, de kender bare intet til konsekvensen af deres handling i den alder..