Er vi for snerpede?

Tak for dit svar, synes virkelig det er sejt skrevet  Jeg tror, som du måske er inde på, at det hele havde været noget nemmere, hvis hun ikke havde været så meget anderledes og svær at gøre tilfreds. Havde det nu været én af os andre der havde spurgt om man måtte tage sin 5 årige nevø med, havde vi nok ikke tænkt lige så meget over det. (Igen, hende mod os. Jeg er ked af at skrive det og tænke det, men sådan er det altså blevet) Men ja, hun sætter ham i skråstol dagen lang, giver dampende varm grød, flasker hvor der også kommer røg op af. Når man prøver at sige noget pænt til hende omkring det, får man svar om at man ikke skal blande sig og den attitude at hun ved bedst fordi hun er 2. gangs. Så tænker jeg bare, at ja, jeg har ikke prøvet det før, men derfor kan jeg stadig have en mening om at man ikke gør sådan nogle ting ved sin baby.

Jo hun har meldt sig ud. Så det er egentlig ikke et spørgsmål om at please hende mere, men bare en refleksion over det hun sagde med at det var helt normalt at have større børn med. Da jeg ikke aner noget om det, ville jeg høre om det nu også var normalt.

Og jo tak, jeg prøver at nyde tiden på barsel med kun ét barn

Det var da vildt, at du ved, at hun sætter barnet i skråstol dagen lang? Du er hjemme ved hende hele tiden? 

Jeg synes, I lyder som nogle meget dømmende personer, som kommenterer på hvad hun gør. I kan ikke rumme hende fordi hun er anderledes.... 

 Det lyder til at "problemet" er løst nu, hvor hun ikke er med mere. Det er ikke altid man bryder sig om alle mennesker, og sådan er det.. Men man behøver ikke blive dømmende... 

Synes også det er en uheldig sammensætning... Men nogle gange kan man jo ikke kun sætte første gangsmødre sammen

Sprit25 skriver:

I min mødregruppe har vi også en som ALTID melder afbrud. Hun er yngre end os både mental men også fysisk. Så jeg kan faktisk godt forstå dig. Jeg har også givet op på hende. 

Derudover ville jeg heller ikke kunne rumme 8! Børn i en lejlighed så jeg ville helt klart også være på nej vognen der. 

Men ja det er oa der er sippet. Det er os der ikke kan rumme dem. Men det er sgu også okay indimellem

Men der er stor forskel i min optik på at sige: jeg kan ikke overkomme 8 børn i min lille lejlighed og slet ikke hvis et af børnene er en legende 5 årig, så måske vi skal overveje at mødes et andet sted fx en legeplads mens de små sover eller.... Og så til at sige: jan dit barn opføre sig ordentlig og forståelsen af ordentlig er: sidde i hjørnet stille med en iPad. 

Jeg ville blive så stødt af det spørgsmål, for nej min 5 årig kan i givet fald så ikke opføre sig ordentligt, han vil da lege, tale med babyer, sidde hos mor, græde, grine, brumme og snakke og personligt håber jeg alle 5 årige ville det. Men i spørgsmålet ligger da også en mistillid til mine evner som opdrager, for ha selvfølgelig har jeg opdrager mine børn til at opføre sig ordentligt, hvorfor spørge mig om det?

At jeg så sagtens kan forstå hvordan en mødregruppe med 7 førstegangsmødre og 1 flergangsmor kan hånd hårdknude, og jeg kan forstå hvis man ikke svinger, forstå man har lyst til at dele denne totale opslugenhed af det lille mirakel med andre der er lige så opslugt det er en anden historie. Og jeg tror det er bedst for alle parter at flergangsmoren i dette tilfælde finder andre at sparre med. Men jeg ville uden tvivl skrive til denne mor og fortælle det ikke handlede om hende som person, ikke handlede om hun ikke var en god mor osv. Men at livssituationer bare er forskellige....

Der bliver skrevet om ikke at dømme andre, men der er brugt møgforkælet, selvcenteret om TS.  Kort sagt der er en gruppe, hvor der har været en, som ikke passede ind. Jeg læser at de har forsøgt at få gruppen til at fungere og man skal i et vist omfang være rummelig. Det betyder altså ikke, at man kun tager hensyn til en i gruppen, da det skal fungere for flest mulige.  Jeg ville nødig være i mødregruppe med en person, som fandt det i orden at svine mig til, hvis hun ikke var enig med mig og jeg i øvrigt talte pænt og ordentligt.  Efter min mening har I ikke pligt til at skulle skrive eller tage kontakt til hende efterfølgende, da hendes adfærd har ført til, at situationen er endt med,  at hun har meldt sig ud i vrede. Selv hvis hun var blevet, ville hun fortsætte med sin adfærd. 

Jeg håber at I får gode stunder i mødregruppen og kan bruge hinandens selskab, som er formålet.

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

Dengang jeg var i mødregruppe, der mødtes vi 1 gang om ugen, og det blev altid planlagt sammen.. Jeg gider personligt heller ikk ta bus og tog for a mødes.. Ja, nogle af os havde andre børn - de var selvfølgelig velkomne.. Nu er der 13 måneder imellem mine, så min "store" var feks med når der var mødregeupper med den mindste ... Syntes du ska ta det lidt med ro.. A hun ikk følger alle råd i bogen? Hva så? Det gør jeg heller ikk hehe 

Saphiira skriver:

Det var da vildt, at du ved, at hun sætter barnet i skråstol dagen lang? Du er hjemme ved hende hele tiden? 

Jeg synes, I lyder som nogle meget dømmende personer, som kommenterer på hvad hun gør. I kan ikke rumme hende fordi hun er anderledes.... 

 Det lyder til at "problemet" er løst nu, hvor hun ikke er med mere. Det er ikke altid man bryder sig om alle mennesker, og sådan er det.. Men man behøver ikke blive dømmende... 

Synes også det er en uheldig sammensætning... Men nogle gange kan man jo ikke kun sætte første gangsmødre sammen

Kunne det tænkes, at hun selv har fortalt TS de oplysninger? 

TS: Nej, jeg synes ikke I er snerpede... Jeg ville dog synes det var i orden med en ældre søskende en gang i mellem, hvis det er nødvendigt..

Men som udgangspunkt, forventer jeg at komme i en mødregruppe, hvor fokus netop ligger på vores babyer og ikke på ældre søskende. 

Som førstegangsmor, vil jeg have lov til at være egocentrisk og jeg vil have lov til at kunne koncentrere mig om mit barn uden at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme ret meget andet, hvilket mange af jer (de fleste flergangsmødre, lyder det til) tydeligvis mener man absolut skal kunne... Hvor er jeres egen rummelighed? 

Når I tænker tilbage, var I så altfavnende, rummelige og perfekte som førstegangsmødre? 

Tine B skriver:

Kunne det tænkes, at hun selv har fortalt TS de oplysninger? 

TS: Nej, jeg synes ikke I er snerpede... Jeg ville dog synes det var i orden med en ældre søskende en gang i mellem, hvis det er nødvendigt..

Men som udgangspunkt, forventer jeg at komme i en mødregruppe, hvor fokus netop ligger på vores babyer og ikke på ældre søskende. 

Som førstegangsmor, vil jeg have lov til at være egocentrisk og jeg vil have lov til at kunne koncentrere mig om mit barn uden at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme ret meget andet, hvilket mange af jer (de fleste flergangsmødre, lyder det til) tydeligvis mener man absolut skal kunne... Hvor er jeres egen rummelighed? 

Når I tænker tilbage, var I så altfavnende, rummelige og perfekte som førstegangsmødre? 

Ja! Om jeg trivedes bedst og hyggede mig med min lille baby i armen? Helt sikkert, men selvfølgelig rummede jeg de større børn og de skæve mødre Osv Osv. Netop som mor, som forbillede, så SKAL du da kunne rumme andre og opføre dig ordentligt. Hvordan kan man være uenig i det? 

Tine B skriver:

Kunne det tænkes, at hun selv har fortalt TS de oplysninger? 

TS: Nej, jeg synes ikke I er snerpede... Jeg ville dog synes det var i orden med en ældre søskende en gang i mellem, hvis det er nødvendigt..

Men som udgangspunkt, forventer jeg at komme i en mødregruppe, hvor fokus netop ligger på vores babyer og ikke på ældre søskende. 

Som førstegangsmor, vil jeg have lov til at være egocentrisk og jeg vil have lov til at kunne koncentrere mig om mit barn uden at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme ret meget andet, hvilket mange af jer (de fleste flergangsmødre, lyder det til) tydeligvis mener man absolut skal kunne... Hvor er jeres egen rummelighed? 

Når I tænker tilbage, var I så altfavnende, rummelige og perfekte som førstegangsmødre? 

Jeg synes faktisk ikke man skal kunne rumme eller jo selvsagt skal man kunne rumme, men synes det er okay at være i den fantastiske rus som 1. Gangsmor og var da selv misundelig sa jeg sad som flergangs og bare var et andet sted i livet. 

Men nu er de blevet sat sammen og tænker det så er okay at hende der er flergangs ikke kommer hver gang, det er også okay hun måske er lidt mere afslappet om nogle ting, man kan også mødes på en legeplads mens de små sover. Og man kan godt lade være med at spørge om barnet kan opgøre sig ordentligt  og så kan man også hvis det er have lige det overskud der skal til, til at afslutte ordentlig og svare på svadaen med et: det er jeg sgu ked af du føler, men måske handler det bare om vi er forskellige steder som flergangs og førstegangs.... 

Og som flergangsmor forventede jeg fx at mødregruppe også handlede om, hvordan går det med de ældre søskende, er der jalousi, hvordan får man hverdagen til at hænge sammen osv. og kunne de store søskende også lege sammen var det da en kæmpe bonus. 

Og nej jeg var hverken perfekt og altfavnende som førstegangs eller flergangs, men jeg har fx aldrig kommenteret på andres flasker eller grød uden jeg er blevet spurgt, jeg har i det hele taget ikke kommenteret på andres måde at være mor i en mødregruppe sammenhæng. 

Tine B skriver:

Kunne det tænkes, at hun selv har fortalt TS de oplysninger? 

TS: Nej, jeg synes ikke I er snerpede... Jeg ville dog synes det var i orden med en ældre søskende en gang i mellem, hvis det er nødvendigt..

Men som udgangspunkt, forventer jeg at komme i en mødregruppe, hvor fokus netop ligger på vores babyer og ikke på ældre søskende. 

Som førstegangsmor, vil jeg have lov til at være egocentrisk og jeg vil have lov til at kunne koncentrere mig om mit barn uden at skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne rumme ret meget andet, hvilket mange af jer (de fleste flergangsmødre, lyder det til) tydeligvis mener man absolut skal kunne... Hvor er jeres egen rummelighed? 

Når I tænker tilbage, var I så altfavnende, rummelige og perfekte som førstegangsmødre? 

Måske... Måske ikke? Det er jo egentlig det jeg gerne vil vide.. For lige nu lyder det som om det bare er noget som er slynget ud, ligesom de andre ting... Ikke at TS lyver, men man skal huske at hvis man har set sig sur på en person, så vil man se alle fejlene og ofte vil de faktisk begynde at fylde mere.. Derfor ville det være rart at vide om, hende kvinden selv har sagt at hendes barn sidder i skråstol 24/7. 

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

Kald mig dømmende men jeg fik trækninger ved øjet da jeg læste førstegangs mødre og hun gør alt det der ikke står i bøgerne.....

Jeg tænker hun føler sig uvelkommen, hvis I bare har en snert af den dømmende adfærd som dit indlæg udstråler 

Ærligt ja uden det skal lyde hårdt så syntes jeg i er nogle hårde bananer mod hende .. Min mødre gruppe er fuldstændigt som du beskriver i er , og jeg har taget total afstand fra det, og når vi mødes snakker jeg overhovedet ikke med dem jeg skulle være i mødre gruppe med på nær en.. (Er i en mødre gruppe som mødes hver 3 mdr med sp og nogen faglige personer for os der første gangs forældre) og jeg er virkelig ked af jeg var ung mor og skilte mig så meget ud fra de lidt ældre (jeg er den yngste ) Jeg er 23 ..