Er vi for snerpede?

Benjamins'mor skriver:

Da min søn gik i dagpleje var der enkelte dage i løbet af perioden, hvor hun måtte have fri pga kursusdag og begravelse. 

Der ville jeg heller beholde ham hjemme end at sende ham i gæstedagpleje, og så måtte han altså med hvis jeg skulle i mødregruppe. 

Men er vel også sjældne tilfælde at det lige rammer sammen...

Loa skriver:

Men hvor mange 5 årige drenge er sådan??

Det kunne lige så godt være et barn der løb på væggene, var meget støjende, krævede mors opmærksomhed konstant eller hvad ved jeg... 

Jeg siger bare at JEG ikke ville bryde mig om det, ville jeg umiddelbart tro, jeg har ikke prøvet det, så er svært at sige.

Hvor mange drenge er støjende og løber på væggen når de er 5 år? 

Derudover er han storbror og vant til at være forsigtig omkring de små. 

Hvad går der af babyerne af at der er en dreng med? Hvorfor ikke have tiltro til at mor ikke vil lade ham løbe på væggene osv.? 

Jeg synes det er ærgeligt at man forventer det værste og giver det en chance. 

Loa skriver:

Men er vel også sjældne tilfælde at det lige rammer sammen...

Selvfølgelig, men nu var det jo også bare et eksempel på hvorfor man har behov for at have de store med. 

Loa skriver:

Men hvor mange 5 årige drenge er sådan??

Det kunne lige så godt være et barn der løb på væggene, var meget støjende, krævede mors opmærksomhed konstant eller hvad ved jeg... 

Jeg siger bare at JEG ikke ville bryde mig om det, ville jeg umiddelbart tro, jeg har ikke prøvet det, så er svært at sige.

Mine drenge eller for den sags skyld min pige (kan ikke tåle den kønsopdeling) har da ikke løbet på væggene når vi var ude. De har heller ikke siddet i et hjørne og spillet iPad. De har været små trolde, der syntes de små babyer var søde, talt med dem, viftet med legetøjet, de har siddet på skødet af mor, de har haft en bog, lidt til at tegne, de har talt med de andre voksne, de har spurgt hvornår vi skulle hjem.... 

Hvorfor dog som udgangspunkt gå ud fra barnet opfører sig ueksemplarisk og bliver en pine at have med? Nu var babyer her kun 3 mnd, men læg 3 mnd til så elsker man at have de større børn med for så underholder de og mødrene kan sidde i sofaen og sladre  

mor:) skriver:

Hvor mange drenge er støjende og løber på væggen når de er 5 år? 

Derudover er han storbror og vant til at være forsigtig omkring de små. 

Hvad går der af babyerne af at der er en dreng med? Hvorfor ikke have tiltro til at mor ikke vil lade ham løbe på væggene osv.? 

Jeg synes det er ærgeligt at man forventer det værste og giver det en chance. 

Men hvad med de emner der diskuteres? Efter en fødsel og en ny tid med et lille barn, er der mange svære og måske ømtålige emner der diskuteres, fødslen, svær amning, fødselsdepressioner, parforholdsproblemer, vaginal ømhed osv osv, det synes jeg ikke børn med store øre skal være med til

Tilstedeværelsen af et større barn kunne sagtens lægge en dæmper for at kunne sige det man nu havde på hjertet. 

Jeg er glad for at det kun var 1. gangsmødre i min mødregruppe. 

Sandratoft skriver:

Men hvad med de emner der diskuteres? Efter en fødsel og en ny tid med et lille barn, er der mange svære og måske ømtålige emner der diskuteres, fødslen, svær amning, fødselsdepressioner, parforholdsproblemer, vaginal ømhed osv osv, det synes jeg ikke børn med store øre skal være med til

 

Tilstedeværelsen af et større barn kunne sagtens lægge en dæmper for at kunne sige det man nu havde på hjertet. 

Jeg er glad for at det kun var 1. gangsmødre i min mødregruppe. 

Går vel nok en enkelt gang - tænker hvis der var en de svingede med, en de gerne ville i gruppen så havde de nok kunne klare en enkelt gang hvor der blev talt om lidt mere løse emner og ja at de så rent faktisk også var interesseret i at se og opleve den skønne dreng som deres nye "ven" talte om, som var en stor del af deres nye "ven". 

Altså vi taler om at hun 1 gang..... ja 1 gang spørger om hun må tage sin store søn med.... 

Også falder det åbenbart for brystet Hvordan hun svarer ANDRE på Facebook... ikke ts selv. 

Loa skriver:

Men umiddelbart i min verden består konceptet i at folk mødes med deres nye babyer og sparrer osv. Kan ikke se hvad nødvendigheden er ved at skulle tage større søskende med? Medmindre der en sjældent gang er lukket i BH/skole eller lign. Men ellers er det vel ikke nødvendigt? Som sagt kan man få meget forskellige babyer og være meget forskellige som 1. gangs mødre.

Men det var jo netop det der var situationen, som jeg læste TS?

snuskesmor skriver:

Men det var jo netop det der var situationen, som jeg læste TS?

Min holdning der kom til udtryk var nok også mere til andres kommentarer om at det intet problem burde være at store søskende var med. 

En enkelt gang ville man jo nok kunne overleve, men deres beslutning var jo nok resultat af hele deres samlede indtryk/oplevelse med den pågældende mor...

Sandratoft skriver:

Men hvad med de emner der diskuteres? Efter en fødsel og en ny tid med et lille barn, er der mange svære og måske ømtålige emner der diskuteres, fødslen, svær amning, fødselsdepressioner, parforholdsproblemer, vaginal ømhed osv osv, det synes jeg ikke børn med store øre skal være med til

 

Tilstedeværelsen af et større barn kunne sagtens lægge en dæmper for at kunne sige det man nu havde på hjertet. 

Jeg er glad for at det kun var 1. gangsmødre i min mødregruppe. 

Tja synes nu en enkel gang ikke gøre det store. Og som ts skriver var det helt sikkert ikke noget problem hvis det var en af de andre mødre