Er vi for snerpede?

Abracadabra skriver:

Nej, du kunne ikke overskue ugentlige møder som andengangsmor, men du kunne vel første gang? Og dét er vel udgangspunktet for størstedelen af gruppen. 

Og de skal da i hvert fald ikke bruge hende som ressource! Hun lyder temmelig ressourcefattig. 

Min pointe med, at de kan lære af hende, går ikke på, at hun er et orakel inden for moderskabets udfordringer. Jeg mener derimod, at man kan lære rigtigt, rigtigt meget af mennesker, der er markant anderledes end én selv - også dem med tilsyneladende færre ressourcer. 

Jeg ser for mig seks mødre, der har fået børn et helt andet sted i livet end den pågældende. Seks, der kan blive enige om næsten alt, i hvert fald så længe, der er en "odd (wo)man out" at sammenligne med - og det i en grad, så de er nødt til at konferere med hinanden om, hvorvidt et ældre barn i et enkelt tilfælde må deltage - i stedet for, at hende, der lægger hjem til, bare træffer beslutningen ved brug af sin sunde fornuft. Hvorfor er det fx vigtigt for TS, om det er "normalt" at tage et ældre barn med én gang? Det er da inderligt ligegyldigt, om det er normalt eller ej, og i bund og grund viser det jo bare, at de seks reelt er usikre og har brug for enighed og regler for at have ren samvittighed. 

I den situation mener jeg oprigtigt, at det er sundt og lærerigt med en "havkat i hyttefadet", der ideelt set kunne få de andre til at øve sig på fremtidige udfordringer med "anderledes" forældre - og især til at slappe lidt af i forhold til perfektionismekrav til sig selv. Du får mig simpelthen ikke til at tro på, at en eneste af de seks "rigtige" kommer til at klaske sit barn ned i en skråstol eller byde det på skoldhed grød. Men måske kunne en eller flere af dem en dag have fået øjnene op for, at den "forkerte" også elsker sine børn med hud og hår og endda gør og kan noget, der er helt igennem rigtigt. 

Jeg tror så slet ikke på, at de seks fortsat og på længere sigt vil følges og enes i ét og alt. Lur mig, om ikke én af dem delvist vil overtage pladsen som den knap så tjekkede, når nu hende her er væk. Der er intet, der binder folk i flok sammen som at se skævt til en eller flere andre. 

Jeg har gudskelov kun været i meget blandede mødregrupper med masser af diversitet - ligesom i den virkelige verden. Det ærgerligste ved den pågældende mødregruppe er i mine øjne, at der ikke var mere end en, der skilte sig markant ud - for når vi er ude i, at enhver anden godt måtte have medbragt et ældre barn, er det godt nok eksklusion i ekstrem grad. Man er vel ikke undtaget for rummelighed og overbærenhed, fordi man er førstegangsmor? 

Sidder her og bliver helt nervøs for at blive mor! Får mit første barn til sommer og regner kraftigt med at komme i mødregruppe - men hvor ville jeg bare stå totalt af hvis jeg kom i en gruppe som jeres og blev "målt og vejet" i forhold til hvordan JEG gør tingene med MIT barn... Øv! Hader når folk skal holde øje og gøre sig til dommere overfor ens måder at gøre tingene på. I/du, ts, lyder som en der har svært ved at passe egen tallerken - ikke alle gør tingene på samme måde og gudskelov for det! Så længe der ikke er tale om deciderede farlige ting der kan skade en baby så bland jer uden om! Helt alvorligt så var jeg eksploderet hvis nogle havde påpeget min grød eller spurgt ind til hvordan min 5 årlige opførte sig. Herre Gud.... Please lad mig få en mødregruppe hvor der ikke bliver set skævt eller taget øjemål for alt hvad man gør. 

Christine skriver:

Det er pga måden du skrev det på - når jeg nærlæser det igen, kan jeg godt se at det også kan opfattes som om i mødes én ud af to mulige dage om ugen, men det fremgår altså ikke helt tydeligt! 

I de grupper jeg har været i, har vi aftalt en bestemt ugedag.

 

Det har vi også her, og haft det i alle 4 mødregrupper jeg har været i. Har der så været specielle årsager har vi kunnet snakke om det i forhold til at rykke det i enkelte uger. Ellers har vi haft en fast ugedag alle kunne. 

Krydserfingre skriver:

Sidder her og bliver helt nervøs for at blive mor! Får mit første barn til sommer og regner kraftigt med at komme i mødregruppe - men hvor ville jeg bare stå totalt af hvis jeg kom i en gruppe som jeres og blev "målt og vejet" i forhold til hvordan JEG gør tingene med MIT barn... Øv! Hader når folk skal holde øje og gøre sig til dommere overfor ens måder at gøre tingene på. I/du, ts, lyder som en der har svært ved at passe egen tallerken - ikke alle gør tingene på samme måde og gudskelov for det! Så længe der ikke er tale om deciderede farlige ting der kan skade en baby så bland jer uden om! Helt alvorligt så var jeg eksploderet hvis nogle havde påpeget min grød eller spurgt ind til hvordan min 5 årlige opførte sig. Herre Gud.... Please lad mig få en mødregruppe hvor der ikke bliver set skævt eller taget øjemål for alt hvad man gør. 

I min første mødregruppe fik jeg - 22 år med planlagt barn, under uddannelse, fast kæreste igennem fem år (vi er nu sammen på 28. år), hus og en pokkers masse babylekture i baghovedet - følgende kommentar fra en andengangsmor et sted i 30'erne: "22? Da jeg var 22, havde jeg slet ikke en fast kæreste, og jeg ville ved Gud heller ikke have nogen!" Og det var ikke positivt ment  

Noget må hun have rørt i mig med den bemærkning, når jeg nu husker den ordret endnu, men altså... Jeg tænker, at hvis man hviler i sig selv og har det godt med sine valg, så har man ikke behov for at nedgøre andres. Og jo før, man når den erkendelse, at rammerne for "det rigtige" er meget, meget brede, jo bedre rustet er man til forældreskabet på godt og ondt, for hen ad vejen dukker der situationer og udfordringer op, som ikke kan besvares ved at slå op i manualen. 

Så frygt ikke - hold fast i, at de, der peger fingre, nok slet ikke er så sikre, som de fremstår. Og du kan jo havne i en mødregruppe med højt til loftet og en sund indstilling til forskelligheder. 

Jeg har haft den ældste med til mødregruppe nogle gange, det er helt naturligt for mig ikke at finde pasning ude i byen til den store, fordi jeg skal i mødregruppe med den lille. Ligesom det er helt naturligt han er hjemme, når de kommer her. Om I er snerpede ved jeg ikke, men måske bare meget '1.gangs-mødre' (kærligt ment), når I ligefrem skal have det i plenumdiskussion om hun 'må' tage sit andet barn med. For mig ville det være en selvfølge, at jeg 'måtte' tage mit eget barn med i sådan en sammenhæng. Jeg kunne droppe en mødregruppe hurtigere end at tælle til tre, hvis det blev anset som et problem at jeg havde mit andet barn med. 

Derudover lyder hun dog til at være en kæmpe drama queen, sådan en type jeg har mødt for mange gange til at ville gide være i mødregruppe med. For mig skal mødregruppe være afslappet og hyggeligt og det ville det ikke være hvis jeg skulle veje hvert enkelt ord omkring hende. Jeg giiiiiiiider ikke den slags mennesker mere og prøver at undgå nogle forpligtende fællesskaber med de typer. Så hellere undvære....

mor:) skriver:

Hvordan skulle en dreng stjæle babyfokus? 

Min dreng er snart 5 og når han er blandt små f.eks. når jeg besøger min søster - så sidder han og tegner, laver perleplader eller andet stille og roligt. Jeg sørger for at have det med og han ved der skal være ro på. 

Mødrene kan vel stadig tale om baby? Hvis en baby kan rumme en så stor mødregruppe er jeg sikker på at babyen også kan rumme en større dreng. 

Men hvor mange 5 årige drenge er sådan??

Det kunne lige så godt være et barn der løb på væggene, var meget støjende, krævede mors opmærksomhed konstant eller hvad ved jeg... 

Jeg siger bare at JEG ikke ville bryde mig om det, ville jeg umiddelbart tro, jeg har ikke prøvet det, så er svært at sige.

MorDk skriver:

En mødregruppe er vel for mødre med "baby" / børn.... 

Men umiddelbart i min verden består konceptet i at folk mødes med deres nye babyer og sparrer osv. Kan ikke se hvad nødvendigheden er ved at skulle tage større søskende med? Medmindre der en sjældent gang er lukket i BH/skole eller lign. Men ellers er det vel ikke nødvendigt? Som sagt kan man få meget forskellige babyer og være meget forskellige som 1. gangs mødre.

Krydserfingre skriver:

Sidder her og bliver helt nervøs for at blive mor! Får mit første barn til sommer og regner kraftigt med at komme i mødregruppe - men hvor ville jeg bare stå totalt af hvis jeg kom i en gruppe som jeres og blev "målt og vejet" i forhold til hvordan JEG gør tingene med MIT barn... Øv! Hader når folk skal holde øje og gøre sig til dommere overfor ens måder at gøre tingene på. I/du, ts, lyder som en der har svært ved at passe egen tallerken - ikke alle gør tingene på samme måde og gudskelov for det! Så længe der ikke er tale om deciderede farlige ting der kan skade en baby så bland jer uden om! Helt alvorligt så var jeg eksploderet hvis nogle havde påpeget min grød eller spurgt ind til hvordan min 5 årlige opførte sig. Herre Gud.... Please lad mig få en mødregruppe hvor der ikke bliver set skævt eller taget øjemål for alt hvad man gør. 

Der findes gode og dårlige mødregrupper, mødregrupper hvor alle er ens, mødregrupper hvor man er meget forskellige, mødregrupper der klikker og får det godt sammen og mødregrupper hvor det ikke sker. Mødregrupper hvor konkurrencen er stor og andre hvor man har givet op på forhånd. Mødregrupper hvor man kommer som man er, mødregrupper hvor man skal have gjort rent og bagt boller og mødregrupper hvor de der kommer har været et smut forbi bageren. 

Jeg var så heldig som førstegangsmor at komme i en mødregruppe med førstegangsmødre, hvor vi i bund og grund var dybt forskellige, men vi var ens på den måde at vi vidste at vi ikke var eksperter som mødre så vi turde tale om vores usikkerhed og ikke om det vi gjorde rigtigt. De er stadig 13 år efter en del af mit liv. 

Jeg har også prøvet den anden slags dem ser jeg ikke mere. 

Og jeg har prøvet den slags hvor vi simpelthen var for forskellige og ikke voksede sammen. 

Loa skriver:

Men umiddelbart i min verden består konceptet i at folk mødes med deres nye babyer og sparrer osv. Kan ikke se hvad nødvendigheden er ved at skulle tage større søskende med? Medmindre der en sjældent gang er lukket i BH/skole eller lign. Men ellers er det vel ikke nødvendigt? Som sagt kan man få meget forskellige babyer og være meget forskellige som 1. gangs mødre.

Jeg var som 3. Gangs fx i mødregruppe med en hjemmegående dvs storebror ikke HIK i institution, for mig var det helt naturligt han var med de gange hun kom - hun kom mere sjældent end os andre måske pga storebror.

Loa skriver:

Var sgu lige ved at tro at jeg var den eneste med den holdning, at mødregruppe var for mor og baby. 

Ja selvfølgelig kan der komme sjældne situationer hvor et større barn skal/kan komme med, men hvilke situationer er det egentlig? 

Især som 1. gangs mor ville jeg da godt nok også foretrække at der var ro på omkring babyerne. Ikke alle har super nemme stille baby, og ikke alle er super overskuds mødre der kan rumme alt og alle...

Da min søn gik i dagpleje var der enkelte dage i løbet af perioden, hvor hun måtte have fri pga kursusdag og begravelse. 

Der ville jeg heller beholde ham hjemme end at sende ham i gæstedagpleje, og så måtte han altså med hvis jeg skulle i mødregruppe.